Tilsynsrapport. Randers Kommune Krisecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Randers Kommune Krisecenter Uanmeldt tilsyn september 2010

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TILSYNETS VURDERING BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS METODE DEFINITIONER KONTAKTOPLYSNINGER Side 1

3 1 Indledning I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, samt at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet skal dermed medvirke til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsynskoncept tager udgangspunkt i lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Et centralt fokus i tilsynet er hverdagslivet for brugerne på de enkelte tilbud, herunder hvordan hjælpen efter brugernes og deres pårørendes opfattelse fungerer. Formålet med de uanmeldte tilsyn er: At afdække og kontrollere om hjælpen udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer. At afdække kvaliteten af indsatsen på det enkelte tilbud. At sikre at der skabes læring med udgangspunkt i de udmeldte rammer og den praksis, der findes på det enkelte botilbud. Det uanmeldte tilsyn har således i højere grad karakter af et kontrolbaseret tilsyn end det anmeldte. Ved det uanmeldte tilsyn efterprøves det specifikt om der er sammenhæng mellem lovgivning, beskreven pædagogik og praksis på det enkelte tilbud. Det skal understreges, at tilsynet alene ikke vil være nogen garanti for, at alle forhold på institutionen lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses kvalitetsstandarder. Tilsynet udgør et øjebliksbillede af de udsagn, observationer samt gennemgang af konkret materiale, der foregår under det enkelte tilsyn. Der føres ikke tilsyn med økonomiske forhold. Side 2

4 2 Tilsynets vurdering Det overordnede indtryk af Randers krisecenter er, at der er tale om et velfungerende Krisecenter med god ledelse af faglighed, personale og kvalitetsudvikling. Det overordnede indtryk af krisecentret er, at der er tale om et tilbud med gode og teoretisk velfunderede faglige indsatser for både kvinder og børn. Tilsynet bemærker, at man på Krisecentret har arbejdet målrettet mod - og også dokumenteret - relevante retningslinjer og procedurebeskrivelser samt overordnede rammer, værdier og tilgange til arbejdet. Tilsynet vurderer, at dette bidrager til at sikre den faglige indsats og støtte, som målgruppen profiterer af. Tilsynet vurderer, at beboerne har en god og tryg hverdag, der er afstemt efter deres behov. Foruden aftaler, samtaler og andre praktiske gøremål, som den enkelte kvinde har i hverdagen, er der mulighed for at deltage i forskellige relevante aktiviteter, ligesom den enkelte selv kan skabe dem. Der er god mulighed for indflydelse for den enkelte kvinde, både i den daglige planlægning, i samtalerne og i det formelle beboerdemokrati. Personalet støtter og vejleder, men har som mål at familien/kvinden skal være selvstændig og planlægge sit eget liv. Tilsynet vurderer ligeledes, at børnene har en rimelig grad af indflydelse. Deraf vurderer tilsynet, at man lever op til formålsbeskrivelserne omkring arbejdet med kvinderne i den periode, de har taget ophold på stedet. Tilsynet vurderer, at der er en god struktur omkring den enkelte beboer. Såvel beboer som personalet er bekendte med hvilke planer og indsatser samt aftaler der er eller bør være omkring den enkelte beboer. Tilsynet vurderer, at strukturen omkring den faglige indsats medvirker til at skabe en kvalificeret indsats overfor og med den enkelte beboer. Tilsynet vurderer, at personalet har skabt rammer og en kultur der understøtter en positiv og hensigtsmæssig omgangsform og sprogbrug på stedet. Personalet formår i deres kommunikation og interaktion med beboerne at motivere og støtte beboerne til at skabe ændringer i eget liv, samt understøtte beboerne med brugbare ideer og støtte i forandringsprocessen. Tilsynet vurderer, at der er en god struktur og kultur for det interne samarbejde og et godt arbejdsmiljø og velfungerende kommunikationsprocesser. Der tages relevante initiativer omkring efteruddannelse og kurser for personalegruppen, og generelt er der et godt fokus på fortsat udvikling af den faglige indsats der ydes på Krisecentret. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer stort set matcher de behov målgruppen har for en midlertidig bolig. Tilsynet bemærker imidlertid det forhold, at der blot er én mindre stue. Kvinderne bemærker, at det ind imellem er dette til gene, især for de kvinder, der kommer der uden børn, idet børnene naturligt kan fylde meget med deres leg og høje lyde. Værelserne har ikke en størrelse, så de kan erstatte opholdet i stuen med deres værelse. Side 3

5 3 Bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at de fysiske rammer på nogle områder er mindre egnede. Det gælder at værelserne er forholdsvis små, samt at der blot er én mindre stue at samles i. kvinderne bemærker, at dette især kan være til gene for de kvinder, der ikke har børn men har brug for ro, idet for meget leg og høje lyde fra børnene kan skabe uro hos kvinderne. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at leder og personale forholder sig til, at beboerne udtrykker et ønske om at personalet er mere tilstede på fællesarealerne. Beboerne oplever ind imellem at personalet opholder sig meget på kontoret. Pålæg Ingen. 4 grundlag 4.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 27. september kl. 14:15 17:45 Rundvisning Leder viste rundt på fællesarealer. To beboere viste rundt og fremviste deres værelser. Deltagere ved dialogmøder Leder En medarbejder Fire beboere Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og Bo Skou Nielsen (Socialrådgiver). 4.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Markedsgade 5, Randers Leder Hanne Willemoes Juridisk grundlag Tilbuddet er oprettet jf. Serviceloven Definitioner af bemærkning, anbefaling og påbud findes i afsnit 5.1 Side 4

6 Antal pladser 9 voksne og 16 børn. Pt. er der 8 indskrevet. Målgruppe Kvinder der har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold og deres børn. 4.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Tilsynets vurdering Ingen bemærkninger fra seneste tilsyn. Ingen bemærkninger 4.4 Fysiske rammer Fysiske rammer Krisecentret er placeret i en fire etagers byejendom nær Randers centrum. Bygningen er tidligere ombygget til formålet. Stueetagen er indrettet med fælleslokale (benyttes bl.a. til besøgslokale, aktivitetslokale etc.), fælles køkken/alrum med legekrog til børn, kontorer, et mindre samtalelokale, gangarealer mv. første sal er indrettet med fælles stue, kontorer mv. Anden og tredje etager er indrettet med værelser til beboere samt fire fælles badeværelser. Der findes desuden et mindre gårdmiljø der er indrettet med legefaciliteter for børn samt en overdækket terrasse (bl.a. for rygere). Leder og personale beskriver at de fysiske rammer kan virke trange. Særligt i de perioder, hvor der er en høj belægningsgrad på stedet. I de tilfælde beskrives det, at der fx mangler ekstra samtalelokaler og at kapaciteten omkring badeværelserne er i underkanten. Desuden påpeger leder, at værelserne til beboerne ikke er ret store. Det betyder, at det er vanskeligt for en beboer med flere og/eller større børn, at opholde sig på værelset. De enlige beboere oplever, at værelserne og de øvrige fysiske rammer på stedet generelt tilgodeser deres behov (i en begrænset periode). Dog påpeger de, at der er begrænsede muligheder i fællesarealerne, særligt når der er mange beboere. I de tilfælde kan det virker frustrerende for den enkelte, at der typisk er mange samlet på fællesarealerne og en del (naturlig) uro fx legende børn. Beboerne med børn oplever, at både fællesarealer og værelser virker meget trange. Fx at der er meget begrænset skabsplads til tøj, ejendele mv. Meget begrænsede muligheder for at lege/være sammen med sine børn på værelset og/eller, at større børn laver lektier. I fællesarealerne er der ikke mulighed for, at børnene fx leger i et tilstødende lokale. En beboer oplyser, at børnene virker til at være glade for mulighederne for leg i gårdmiljøet. Side 5

7 Tilsynets vurdering Enkelte beboere savner et (opvarmet) rygelokale. De har drøftet mulighederne med personalet. Ved rundvisningen konstaterer tilsynet, at der generelt findes en find rengøringsstandart i hele huset. Huset indretning bærer dog i nogen grad præg af alder fx badeværelserne. Tilsynet kan konstateres, at værelserne umiddelbart opleves trange til beboere med flere og/eller større børn. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer samlet set matcher de behov målgruppen har for en midlertidig bolig. Dog bemærkes det, at værelserne vurderes at være små til beboere med flere og/eller større børn, ligesom fællesarealerne herunder den fælles stue er lille. 4.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Leder oplyste at formålet med Randers Krisecenter er, at tilbyde midlertidigt ophold i et sikkert hus til kvinder (og deres børn), som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Målet for arbejdet med beboerne på Randers Krisecenter er beskrevet ved: At tilbyde familien et sikkert hus samt give familien tryghed At yde krisehjælp og støtte At give den enkelte kvinde størst mulig indsigt i voldsspiralen og dens konsekvenser At igangsætte en proces hvor den enkelte kvinde bliver i stand til at leve et liv uden vold med henblik på at opnå et bedre liv, fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt At den enkelte kvinde via øgede mestringsstrategier bliver i stand til at tage ansvar for ændring af voldsspiralen At den enkelte kvinde via støtte til mor / barn relationen bliver bevidst om sit barns behov At sikre at familien får støtte efter fraflytning fra krisecenteret ved behov. Metode Der arbejdes på stedet ud fra Randers Kommunes værdigrundlag, der udspringer af de seks begreber; ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed, åbenhed. På Krisecenteret har man uddybet de enkelte begreber, således de beskriver den etik og de bærende værdier der udgør personalets ramme for tilgangen i arbejdet med beboerne. Krisecentret arbejder efter den kognitive ressourcefokuserede anerkendende pædagogik. Leder oplyste, at den primære hjælp til kvinderne er at understøtte deres mestringsstrategier og ændre deres reaktionsmønstre med Side 6

8 Tilsynets vurdering Hverdag og aktiviteter henblik på, at støtte dem at håndtere deres liv og de kriser de går igennem. En medarbejder oplever, at de overordnede rammer, målsætning, værdigrundlag, pædagogisk metode etc., er medvirkende til, at alle medarbejdere har samme referenceramme og dermed en ret ensartet tilgang til arbejdet. Tilsynet vurderer, at man på krisecentret arbejder målrettet med at drøfte og dokumentere de relevante overordnede rammer, værdier og tilgange til arbejdet. Tilsynet vurderer, at dette bidrager til at sikre en faglig indsats og professionel støtte som målgruppen vil profitere af. Hverdagen på Krisecentret er i nogen grad præget af beboernes aktuelle situation. Det betyder, at de primære tiltag og tilbud der findes på stedet, har til hensigt at støtte og hjælpe beboerne mod et mere normaliseret liv fx med job, skolegang, fritidsinteresser etc. Den enkelte beboer deltager i samtaler med henholdsvis kontaktpersonen og en af tilbuddets socialrådgivere ca. hver tredje dag. En medarbejder beskriver hvorledes de her søger at afdække kvindens ressourcer, frem for blot at se udfordringerne og problemer. Fx benytter personalet en kognitiv metode benævnet ressourceblomsten i samtalerne. Sideløbende støttes kvinderne i praktiske opgaver fx kontakten til myndigheder, boligsøgning, bank etc. For de børn der bor på stedet kan der enten iværksættes dagtilbud/skolegang såfremt de ikke fortsætter i deres eget tilbud efter en kortere stabiliseringsperiode. I nogle tilfælde forsinkes initiativerne af, at mødrene afventer en afklaring af fremtidig boligforhold. I den forbindelse vælger flere, at deres barn/børn ikke skal tilmeldes et tilbud før der er fundet en bolig, idet de ikke ønsker at udsætte deres barn for unødige skift. På Krisecentret er der mulighed for at benytte aktivitetslokalet. Her kan børnene lege, spille Wii etc. Desuden er der mulighed for at male, strikke, etc. Beboerne oplyste, at de kun er i begrænset omfang der har overskud til at benytte mulighederne. Der er faste rutiner for madlavning og rengøring. Her har beboerne ansvar for og udfører på skift opgaverne fx laves der mad i fællesskab. Personalet oplever generelt, at beboerne er gode til hjælpe hinanden med opgaverne. En beboer oplevede i forbindelse med tilflytningen, at det var lidt hårdt, at skulle deltage i alle pligter på stedet fra første dag på stedet. Beboeren foreslår deraf, at nye beboere først deltager efter et par dage på stedet. Personalet arrangerer en Netværkscafe. Her har beboerne mulighed for at mødes. Dels med ligestillede og dels med tidligere beboere. Beboerne oplever, at de har et godt tilbud. De oplever at have gavn af at få et indblik i de andres kvinders liv, og at andre der har været i en identisk situation i livet er kommet videre og har fået det bedre. Desuden arrangeres der også tiltag som beboerne sætter pris på fx besøg af frisør, dans mv. Hver anden uge arrangerer personalet samtalegrupper. Der er tale om et tilbud, hvor beboerne og andre skal visiteres til, pga. finansieringen. De Side 7

9 Tilsynets vurdering Indflydelse kvinder der deltager oplever at forløbene er givtige. Desuden findes der pt. på baggrund af et projekt, mulighed for musikterapi. En beboer påpeger, at hun i nogle situationer oplever et behov for hjælp til at passe børn fx ved møder, lægebesøg etc. Beboerne har drøftet dette med personalet. Leder oplyste, at der pt. findes mulighed for at få passet børn på stedet en gang om ugen (i forbindelse med Netværksmøderne) og børneaktiviteter med en medarbejder en gang ugentlig. Desuden kommer Røde Kors ungdom og leger med børnene i huset en gang hver uge. Og i helt særlige enkeltstående tilfælde kan personalet tilbyde kortere varig pasning af børn. Leder oplyste, at holdning generelt er, at beboerne selv skal passe deres børn og/eller benytte ordinær pasning, børnehave etc., desuden findes der naturlige økonomiske grænser for personalets muligheder. Tilsynet vurderer, at der på Krisecentret findes relevante aktivitetstilbud til målgruppen. Tilsynet vurderer, at personalet gennem hverdagens aktiviteter søger, at støtte beboerne. Fx ved at opretholde en normal hverdag og tilværelse bl.a. gennem planlagte samtaleforløb med beboerne. Dels gennem de planlagte samtaleforløb, ved støtte til praktiske udfordringer etc. En medarbejder oplyste, at beboerne er selvbestemmende. Dette udspringer af værdigrundlagets begreb; frihed. Det betyder at personalets rolle har karakter af at være vejledere. Beboerne skal således selv have kontakten og dialogen med fx myndigheder, boligforeninger, arbejdsgivere etc. Personalet støtter og hjælper ved behov. Ligeledes lægger personalet vægt på, at samtaler mv. foregår på beboernes præmisser. Altså ud fra den enkelte kvindes ønsker, ressourcer og udfordringer. Personalet støtter derfor den enkelte i behovsafklaring, afklaring af egne og/eller netværkets ressourcer, i at afklare mulige løsninger omkring udfordringer. Beboerne gav generelt udtryk for, at de har selvbestemmelse omkring egne forhold på stedet og oplever, at personalet er behjælpelige med støtte omkring praktiske forhold mv. I huset findes der visse retningslinjer for beboerne. Der er emner hvor fællesskabets interesse går forud for individets. Fx omkring låst hoveddør, begrænsede muligheder for besøg, pligt til deltagelse i praktiske opgaver mv. Der afholdes fælles husmøder ugentligt, hvor beboerne har formel indflydelse på fællesskabets retningslinjer mv. og der gives fælles informationer fra personalemøder mv. Beboerne oplever generelt en stor frihedsgrad på stedet. Dog oplever beboerne, at de ikke har væsentlig indflydelse på de fælles retningslinjer i huset. Men dette er der forståelse for og accept af. Beboerne oplever, at personalet er gode til at støtte i drøftelser og løsning Side 8

10 Tilsynets vurdering af eventuelle konflikter på husmøderne. Beboerne sætter pris herpå, således interne uenigheder ikke fylder oven i andre/egne udfordringer og problemer. Tilsynet vurderer, at beboerne på Krisecentret er selvbestemmende omkring eget liv og fremtid. Der er etableret gode rammer for indflydelse. Tilsynet vurderer, at personalet støtter og hjælper beboerne når der er behov for det således de bliver i stand til at træffe egne beslutninger. Tilsynet kan konstatere, at der omkring fællesskabet på Krisecentret findes et minimum af retningslinjer for beboerne Omgangsform og sprogbrug Leder oplyste omkring tilgangene til beboerne, at der foreligger rammer for personalets samtaler med beboerne. Fx velkomstskrivelse, første og efterfølgende samtaler med både kontaktperson og socialrådgiver, børnesamtaler, mor/barn samtaler, samtalegrupper etc. Personalets tilgang i samtalerne (og samvær) med beboerne udspringer af værdigrundlagets begreber; ordentlighed, ligeværdighed og åbenhed og de udarbejdede retningslinjer for god kommunikation. Centralt i huset findes en opslagstavle med aktuel relevant information til beboerne omkring aktiviteter i huset, evt. besøgende (håndværkere etc.). En medarbejder beskriver, at personalet generelt er lyttende og forstående overfor beboerne i samtalerne. Ved at anerkende beboerens oplevelse af en given situation/oplevelse/udfordring oplever personalet, at de støtter beboeren til hurtigere, at kunne se mere rationel på situationen. Efterfølgende kan personalet støtte beboeren ved at bearbejde udfordringen kognitivt. Beboerne oplever generelt en fin og hensigtsmæssig kommunikation og omgangsform i huset. Både mellem beboere og personale og mellem beboere. Beboerne oplever, at personalet er gode til at støtte den enkelte og altid villige til en samtale eller mere uformel snak, når de henvender sig. Ved samtalerne oplever beboerne, at personalet er dygtige til at få tankerne i gang. Fx ved at støtte beboerne med at få strukturere tankerne og/eller ved at hjælpe med at finde positive og konstruktive tanker, når de er kede af det etc. En beboer beskriver: Man ser pludselig noget, man ikke tidligere så, eller var bevidst om. Fx når de (personalet) bruger ressourceblomsten. Her finder man ting man er god til. Eller får tydeliggjort fordele og ulemper ved at gå tilbage. Beboerne oplever generelt, at de er gode til indbyrdes at støtte hinanden og har et godt/positivt samvær. Fx kan de nye beboere opleve, at de gamle der er kommet videre i livet. Dette opleves som givtigt. Flere beboere oplyste, at de gerne vil have at personalet benytter mere af deres arbejdstid sammen med dem. Det skyldes en oplevelse af, at personalet primært opholder sig på kontoret. Beboerne tror i så fald, at medarbejderne i højere grad vil kunne opdage, når en beboer ikke har det godt og fx Side 9

11 Tilsynets vurdering Tryghed og trivsel har brug for samtale, støtte etc., frem for blot at opfordre til, at kvinderne skal henvende sig, når de har behov for støtte eller hjælp. Flere beboere påpegede, at samvær i fællesarealerne i perioder med mange beboere og børn i huset, kan virke uroligt for nogle. Fx lidt ældre beboere uden børn. De påpeger at de trange lokaler kan skabe lidt gnidninger mellem beboerne. Under tilsynet kan det konstateres, at der er en respektfuld kommunikation og omgangsform mellem beboerne. Der observeres både omsorg fra beboere omkring en anden beboers barn, men også enkelte situationer hvor et barns uro påvirker en to andre beboere negativt. Tilsynet erfarer, at det kan være svært at koncentrere sig omkring samtalen i stuen, mens børnene leger. Tilsynet vurderer, at personalet på Krisecentret har skabt rammer og en kultur der understøtter en fin og hensigtsmæssig omgangsform og sprogbrug på stedet. Tilsynet vurderer, at personalet i deres kommunikation og interaktion med beboerne i vid udstrækning formår at motivere og støtte beboerne til at tage ansvar for og skabe ændringer i eget liv, samt understøtte beboerne med brugbare ideer og støtte i forandringsprocessen. Tilsynet bemærker, at beboerne udtrykker et ønske om, at personalet er mere synlige på fællesarealerne. Leder oplyste, at de gennem det seneste års tid har anmodet fraflyttende beboere om at udfylde et evalueringsskema omkring deres oplevelse af opholdet på krisecenteret. Skemaet indeholder både kvantitative og kvalitative spørgsmål. Resultaterne behandles efterfølgende på personalemøder (ca. hvert kvartal). Når der er muligheder for udvikling og forbedringer i indsatsen er det hensigten, at disse inddrages i udviklingsarbejdet. Leder påpeger at det er en væsentlig udfordring, at få tilbagemeldinger fra alle beboere bl.a. idet de oplever at en del kvinder fraflytter stedet lige så pludseligt som de typisk ankommer. Leder oplyste at de tilbagemeldinger der er indgået primært har positiv karakter. Der har alene været én negativ betonet reaktion omkring beboernes egenbetaling, hvilket ikke er muligt for krisecentret at ændre på, idet der er tale om lovgivning og retningslinjer. En medarbejder oplyste, at beboerne generelt virker til at trives godt og være trygge på stedet. De oplever typisk, at trygheden relativt hurtig efter tilflytningen øges bl.a. på baggrund af den fysiske beskyttelse med låst dør etc. Herefter og gennem den støtte kvinderne får på stedet øges deres trivsel. Beboerne beskriver, at de føler sig trygge på Krisecentret. En beboer beskriver, hvordan de typisk oplever, at gnisten begynder at komme tilbage i øjnene på nye beboere efter en uges tid på stedet. Beboerne beskriver samstemmende, at udgangspunktet for overhovedet at Side 10

12 Tilsynets vurdering pædagogiske plan bo på et Krisecentret ikke er godt men at det også kan være et første skridt på vej til et bedre liv. De har det dog godt på Krisecentret, da det er rart der er et sted at være, de er kommet videre fra problemerne, men omstændighederne gør det hårdt. Efter nogen tid, kan de dog se mulighederne for et anderledes liv. Beboerne oplever generelt, at personalet gennem deres samtaler er dygtige til at understøtte deres trivsel og hjælpe dem videre i livet. En beboer beskriver meget positivt, at personalet prikker til dem (mentalt) og sørger for, at den enkelte får mulighed for at få talt om oplevelser, følelser etc. og derigennem arbejder med sig selv. Andre beboere påpeger at personalet er dygtige til, at se og støtte den enkelte fx ved at påpege kvindens værd, ressourcer, (handle)muligheder etc. Tilsynet vurderer at personalet formår at støtte og hjælpe beboerne i en sådan grad, at de generelt er trygge og trives godt på stedet. Deraf vurderer tilsynet, at man lever op til formålsbeskrivelserne omkring arbejdet under kvindernes ophold på stedet. Leder oplyste, at man på Krisecentret har fravalgt at udarbejde en decideret pædagogisk plan for den enkelte beboer ud fra en betragtning om, at arbejdet ikke står mål med gevinsten. Leder påpeger, at personalets indsats overfor og med beboerne er struktureret gennem andre værktøjer. Leder vurderer disse værktøjer og strukturen på stedet er afgørende for målgruppen som typisk er ustrukturerede, særligt ved tilflytningen. Afklaringen af den enkelte beboers behov for hjælp og støtte starter ved en grundig visitationssamtale. Samtalen understøttes af et skema, der sikrer at personalet og kvinden når igennem det væsentlige til at starte med. I forlængelse af mødet aftales beboernes første møder med henholdsvis kontaktperson og socialrådgiver. Opgaverne mellem parterne er foruddefinerede, så hver enkelt medarbejder kender agendaen i indsatsen. Indsatsen og status for den enkelte beboer drøftes løbende i personalegruppen. Dette er struktureret på de daglige overlap, personalemøder og brugerkonferencer. Personalet dokumenterer den løbende indsats, aktuelle status, særlige begivenheder og de aftaler der indgås med og omkring den enkelte beboer via stedets journalsystem. Den enkelte beboer deltager som tidligere nævnt i samtaler med henholdsvis kontaktpersonen og en af tilbuddets socialrådgivere ca. hver tredje dag. Her afdækkes kvindens ressourcer, udfordringer og andre for kvinden relevante drøftelser. Personalet benytter bl.a. ressourceblomsten som metode (kognitiv) i samtalerne. Sideløbende støttes kvinderne i praktiske opgaver fx kontakten til myndigheder, boligsøgning, bank etc. En medarbejder beskriver hvorledes væsentlige oplysninger noteres i journalen og videregives gennem overlap mv. Her videregives desuden mere generelle oplysninger og observationer fx omkring stemningen i huset, de enkelte beboeres humør og aktuelle udfordringer. Medarbejderen oplever, Side 11

13 Tilsynets vurdering at strukturen omkring indsats og oplysninger omkring beboerne fungerer godt og virker understøttende i den faglige indsats. Beboerne giver hver i sær udtryk for at vide, hvad der er aktuelt for den enkelte, omkring aftaler med, og støtte fra personalet. Desuden beskriver de, at møder med personalet altid afsluttes med konkrete aftaler fx næste samtale tidspunkt, punkter der skal drøftes, hvad beboeren (og evt. medarbejderen) skal arbejde videre med indtil næste samtale. Tilsynet vurderer, at personalets indsats omkring den enkelte beboer er struktureret således at den enkelte beboer og medarbejderne har kendskab til de behov de står overfor, aktuelle indsatser, planer og aftaler. Tilsynet vurderer, at strukturen omkring den faglige indsats medvirker til at skabe en kvalificeret indsats overfor og med den enkelte beboer Samarbejde og kommunikation Leder oplever generelt, at der er gode samarbejdsrelationer i personalegruppen og en god dialog og kommunikation mellem medarbejderne. Leder oplever, at hele personalegruppen har arbejdet meget hårdt for at skabe forandring og faglig udvikling de sidste par år. Personalets samarbejde er formelt struktureret gennem daglige overlap og ugentlige personalemøder og brugerkonferencer samt MED udvalget. Møderne er præget af faglig refleksion og sparring. Leder søger at etablere og fastholde en kultur, hvor alle spørger nysgerrigt til hinanden og de valg der er taget i løbet af en vagt. Dette sker også ved personalemøder, hvor medarbejderne agerer reflekterende team eller gennem andre metoder får drøftet aktuelle udfordringer. En medarbejder beskriver at den mødestrukturen og den faglig refleksion er en stor gevinst og at den bidrager til at indsatsen omkring beboerne bærer præg af en samlet indsats med struktur og høj faglighed. Leder og personale påpeger, at det toårige KRAP - et pædagogiske efteruddannelsesforløb der er iværksat, i meget høj grad bidrager til at udvikle en fælles referenceramme i personalegruppen, hvilket de vurderer, bidrager til at sikre en ensartet og grundig faglig indsats overfor målgruppen. Leder og personale beskriver generelt gode eksterne samarbejdsrelationer. Fx med psykologer (børnesamtaler), skoler, myndigheder etc. Kontakten til de kommunale sagsbehandlere varetages primært af leder og socialrådgiverne. Samarbejdet med beboerens opholdskommune (primært Randers) foregår pt. på baggrund af en skabelon for samarbejdet. Leder oplyste, at det er et udviklingsmål, at styrke samarbejdet fx ved at få drøftet og vedtaget en mere formel samarbejdsaftale med de enkelte distrikter i kommunen. Leder oplyste, at man netop har opdateret krisecenterets hjemmeside. Samtidig er der udarbejdet en ny pjece der er sendt ud til 88 samarbejdsparter som læger, psykiatere og andre institutioner. Leder oplyste, at det sker sjældent, at pårørende/tidligere samlevere/mænd opsøger beboerne. I de få tilfælde det sker, forsøger personalet at hjælpe beboernes mænd ved at rådgive om, hvor de kan søge hjælp. I helt enkelt- Side 12

14 Tilsynets vurdering stående tilfælde inddrager personalet (i samarbejde med forvaltningen) en beboeres mand i arbejdet fx hvis det er nødvendigt for at sikre samarbejdet omkring et fælles barn etc. En medarbejder oplever, at krisecentreret er en god arbejdsplads og der er et rigtig godt samarbejde i personalegruppen og med leder. Medarbejderen peger bl.a. på, at politikkerne omkring kommunikation virker hensigtsmæssig. Fx at den enkelte medarbejder altid henvender sig direkte til en kollega, hvis der er spørgsmål, brug for afstemning af indsats, metoder etc. Medarbejderne oplever sig involverede og har bl.a. deltaget i udarbejdelse af nye politikker, retningslinjer, beskrivelser mv. Der er netop udarbejdet en APV. Alle medarbejdere og vikarer har udfyldt skemaet. På et personalemøde er det i fællesskab besluttet, at der skal arbejdes videre med besvarelserne på et kommende Personalemøde med MED-status i okt., hvor alle vikarerne også er inviteret til at deltage. Sikkerhedsgruppen, sender forinden mails til personalet mhp. uddybelse af det, som de ønsker forbedret og hvilke forslag de har til forbedringer. Dette tages med på mødet, så der er åbenhed i personalegruppen. Efterfølgende træffes der beslutning om, hvad der skal handles på og hvordan. Tilsynet vurderer, at der på Krisecentret generelt findes en god struktur og kultur for det interne samarbejde og et godt arbejdsmiljø og velfungerende kommunikationsprocesser. Tilsynet vurderer, at personalet gennem møderne og efteruddannelsesforløbet får drøftet relevante emner for indsatsen på stedet. Dette bidrager til en høj grad af samhørighed og høj faglighed i arbejdet, hvilket målgruppen profiterer af. Tilsynet vurderer, at man på Krisecentret har et godt fokus på at skabe gode eksterne samarbejdsrelationer Procedurer og retningslinjer Der findes en meget omfattende personalemappe på Krisecentret. Heri findes alle relevante målsætninger, politikker, procedurebeskrivelser. Endvidere findes der funktionsbeskrivelser, kerneydelsesbeskrivelser, beskrivelse af mødestruktur og indhold, samarbejdsaftaler og herudover 76 punktbeskrivelser. Personalemappen beskriver dels det pædagogiske arbejde med beboerne og dels personalets og lederens arbejde på Krisecenteret. Personalemappens allerede eksisterende indhold er indenfor de sidste to år i samarbejde mellem medarbejdere og leder blevet revideret, ligesom det nye materiale i mappen er udarbejdet i samarbejde mellem medarbejder og leder. Dette for at sikre så høj kvalitet som muligt og at alle føler medejerskab for beslutningerne. Lederen oplyser, at Personalemappen derfor er et meget vigtigt arbejdsredskab og at den også kan bruges som opslagsværk. Både som fastansat og som vikar på Krisecenteret forventes det, at der arbejdes efter indholdet i Personalemappen, naturligvis med mulighed for det Side 13

15 Tilsynets vurdering individuelle skøn, som der er og skal være plads til i et arbejde som dette. Leder oplyste, at mappen er tænkt som et opslagsværk som den enkelte medarbejder kan benytte i tvivlsituationer. Leder oplyste, at der findes faste procedurer omkring medicinhåndtering på stedet, som alle medarbejdere kender og følger. Umiddelbart vurderer leder og medarbejder, at håndteringen fungerer sikkert og hensigtsmæssigt. Leder oplyste, at der netop er taget initiativ til en ekstra kvalitetssikring af procedurerne via en forespørgsel hos Embedslægen. Fokus er at sikre tilstrækkelige beskrivelser af kontrolfunktion, og af hvilken medicin beboerne vælger at indtage. Leder oplyste, at alle faste medarbejdere i 2009 deltog i et brandbekæmpelseskursus. I oktober 2010 er der planlagt et førstehjælpskursus, på baggrund af ønske fra personalet. Under rundvisningen konstateres det, at der findes synlige evakueringsplaner i lokalerne. Tilsynet vurderer, at der findes veldokumenterede retningslinjer og procedurebeskrivelser for personalets arbejde og indsats på Krisecentret. Tilsynet vurderer, at der tages relevante initiativer omkring efteruddannelse og kurser for personalegruppen Særligt for Randers Krisecenter Lederen oplyser, at de væsentlige udfordringer på Krisecenteret i den kommende tid, er yderligere implementering af metoderne fra efteruddannelsesforløbet KRAP. Derfor er det i fællesskab besluttet, at STOP-OP dagen i okt. 10 på Krisecenteret skal handle om det Gode arbejde. Denne dag er tilrettelagt, så der er tid til fordybelse og tid til at indvie og inspirere hinanden i, hvorledes den enkelte i sine samtaler, gruppeforløb mv. implementerer bl.a. KRAP. Krisecenterets deltagelse i Projekt Vold i familien har siden september 2008 tilført Krisecenteret en stilling på 37 timer. Projektet udløber midt 2011, hvorfor der også vil skulle tages stilling til, hvorledes de positive erfaringer fra projektarbejdet efter projektets ophør fortsat kan implementeres i det daglige arbejde. Tilsynets vurdering Lederen oplyser endvidere, at det hele tiden er vigtigt at videreudvikle Krisecenterets arbejde, så det matcher det behov, der er. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på fortsat udvikling af den faglige indsats der ydes på Krisecentret. Side 14

16 5 Metode De uanmeldte tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af tilbuddet ved hjælp af følgende metoder: Observation på fællesarealer og i udvalgte borgeres boliger. Interview med borgere og medarbejdere. Gennemgang af den faglige dokumentation. Alle observationer og interviews gennemføres med udgangspunkt i gennemprøvede interviewguides. Tilsynet er forankret i en dialogbaseret og anerkendende metode og tilgang. Formålet er at indsamle ensartet og systematisk dokumentation for, hvordan den pædagogiske praksis fungerer i dagligdagen på det enkelte tilbud. Tilsynet indebærer såvel et kontrol- som et læringsperspektiv, idet tilsynet lægger vægt på at afdække og beskrive såvel problematiske forhold som udviklingsområder inden for det enkelte tilbud. 5.1 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling, eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. Kontaktoplysninger Side 15