Digital mobning og chikane

Relaterede dokumenter
Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Resultater i antal og procent

UMV kl Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14

Resultater i antal og procent

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Forumspil om konflikter O M

Det er vigtigere for mig at være sammen med andre elever på skolen end at lære noget i timerne

Resultater i antal og procent

Trivselsundersøgelse oktober 2016

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.


Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Resultater i antal og procent

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Mobningens mekanismer. Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Undervisningsmiljøvurdering februar 2017

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Resultater i antal og procent

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Bilag 2: Interviewguide

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Resultater i antal og procent

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Spørgeramme til elever i klasse

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 5A I procent, antal i parentes

Resultater i antal og procent

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Resultater i antal og procent

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Resultater i antal og procent

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Resultater i antal og procent

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

NORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik

Side 1 af :27:51

Med et filarkiv kan du give dine besøgende på din hjemmeside adgang til at hente dokumenter i Word, PDF, PowerPoint og Excel.

Resultater i antal og procent

Læringsmål. Materialer

Resultater i antal og procent

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8%

Resultater i antal og procent


Trivselsevaluering 2010/11

Forældreguide til Zippys Venner

6. klasse. Børnearbejde

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

Transkript:

Film 1 4. 6. klasse Lærervejledning

Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV.

Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner. IT-udstyr For at gennemføre undervisningsforløbet skal følgende ITudstyr bruges: En computer til hver gruppe af elever. Evt. et SmartBoard (el. lignende). Computerne skal have installeret Java og Flashplayer. Java er som regel installeret allerede, men begge programmer kan downloades og opgraderes gratis på internettet: http://get.adobe.com/flashplayer/ og http://www.java. com/en/download/index.jsp Evt. mobiltelfoner til sms-afstemning. Evt. høretelefoner til alle eleverne. Opbygning af undervisningsforløbet 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Introducer dilemmafilmen Se dilemmafilmen Opsamling på dilemmafilmen Gruppearbejde Opsamling på gruppearbejdet Ekstra opgaver Evaluering af undervisningsforløbet Mål Eleverne får mulighed for at se, hvilken konkret betydning en handling kan have for venskaber. De sættes i stand til at vurdere handling og reaktion i forhold til personerne i filmen, men også i forhold til sig selv og kan reflektere over den måde, de selv ville have reageret på i situationen, og hvilken stor betydning dumme og misforståede tekstbeskeder faktisk kan have. Resume af dilemmafilmen Jonathan og Viktor er gode venner og går i klasse med Christian og Rasmus. Men det er ikke helt let at være venner alle sammen. Især ikke efter at Viktor i et frikvarter kommer til at ramme Christian i hovedet med en fodbold. Dumme mobilbeskeder og misforståede mails giver drengene noget at tænke på.

1 Introducer dilemmafilmen Introducer filmen ved at læse det korte resume: Jonathan og Viktor er gode venner og går i klasse med Christian og Rasmus. Men det er ikke helt let at være venner alle sammen. Især ikke efter at Viktor i et frikvarter kommer til at ramme Christian i hovedet med en fodbold. Dumme mobilbeskeder og misforståede mails giver drengene noget at tænke på. Hvad tror I denne film handler om Eller kender I til det at få beskeder, som I misforstår (5 10 min.) 2 3 Se dilemmafilmen Del eleverne i grupper med to til tre elever i hver. Hjælp dem med at finde linket på Børns Vilkårs hjemmeside fx via SmartBoard. Instruer eleverne i at de skal træffe valg i filmen. De må i gruppen nå til enighed om valget. Lad grupperne se filmen igennem to gange, så de har mulighed for at træffe forskellige valg. Opsamling på dilemmafilmen Et spørgsmålstegn Når alle har set filmen igennem to gange stilles spørgsmålet: Hvilken handling synes I bedst om og hvorfor (5-10 min.)

4 Gruppearbejde De enkelte grupper skal nu løse følgende opgave. Instruer eleverne i, hvordan opgaven løses, inden de går i gang med opgaven. Åben et nyt dokument og giv det et navn, I kan huske, fx digital mobning plus jeres navne. I denne opgave skal I give en beskrivelse af de fire drenge og finde ud af, hvordan de har det med hinanden - deres roller i forhold til hinanden og hvorfor de handler, som de gør. Vælg den handling i filmen I synes bedst om og brug den i opgaven. Opgave A: Kan I finde eksempler på, hvad fx Viktor tænker i filmen Og eksempler på hvad fx Christian gør i filmen Se gerne filmen igen, hvis I har brug for eksempler og skriv dem ind i skemaet. Vælg 1-2 eksempler. Navn: Eksempler på tanker Eksempler på handlinger/væremåde Viktor Jonathan Christian Rasmus

Opgave B Beskriv drengenes roller i filmen. Er der fx nogen, der bestemmer mere end de andre drenge Er der nogen, der bliver mobbet En der nogen, der mobber Er der nogen, der er både mobber og hjælper Er der nogen, der slet ikke gør noget, men bare ser til Hvorfor handler drengene, som de gør Er der nogen gode grunde til det Tip: Det kan være en god ide at lave en model ved hjælp af indsatte figurer og/eller SmartArt. Model med indsatte figurer sådan gør I 1. 2. 3. 4. 5. Åben et word dokument. Giv det et navn, I kan huske og gem det. Når dokumentet er gemt, kan I begynde at arbejde i det. Klik på indsæt i menubjælken. Klik på figurer. Vælg figurer og sæt dem ind i dokumentet. I kan flytte rundt på figurerne og tilpasse størrelse ved at dobbeltklikke på dem. Jonathan (beskrivelse) Er venner med Viktor men ikke så meget i skolen. Han kan godt lide at spille fodbold og Fifa og være sammen med sine venner. Han mobber ikke nogen. Venner med Christian. Venner med Rasmus, men snakker ikke så meget med ham Er venner med Viktor derhjemme, men ikke i skolen.

I kan også vælge at arbejde med SmartArt. Se eksempel her: 1. 2. 3. 4. 5. Klik på indsæt Klik på SmartArt Eksperimenter og vælg en SmartArt Tilføj flere figurer i SmartArt ved at klikke på modellen. Højreklik og vælg tilføj figur. Din model kan altid nulstilles på samme måde Du kan også anvende andre indsatte figurer i din SmartArt. Klik på figurer og vælg. Jonathan Christian Rasmus Viktor (personbeskrivelse) Rolle i klassen: Tanker: Væremåde: Handlemåde: Venner: Viktor Afslutning Når hele persongalleriet er færdigt, gemmes det og sendes evt. via skoleintra til læreren. Print og hæng det op i klassen.

5 Opsamling på gruppearbejde Afslut i fællesskab med en opsamling på gruppearbejdet. Stil følgende spørgsmål til klassen: Indledende spørgsmål Viktor fortæller: Jeg ville ønske, vi kunne være rigtige venner ligesom før i tiden. Jeg kommer bare altid til at sige noget fis om ham (Christian), og Jonathan og de andre gør det jo også. Hvordan tror I det er at gå i den klasse Alle vogter på hinanden og er usikre på, om de er inde eller ude. Alle er bange for at blive udelukket fra klassefællesskabet. Eleverne evaluerer, bedømmer og vogter på hinanden, de be-undrer hinanden og misunder hinanden. For eksempel i forhold til FIFA. Drengene konkurrerer, evalue-rer og bedømmer hinanden i FIFA, og de bruger det til både at bekræfte gensidigt tilhørsforhold og det modsatte: At man ikke hører til. Der er på en eller anden måde blevet pustet til elevernes angst for at blive udelukket fra klassefællesskabet: Hvem er inde, hvem er ude Engang var de gode venner, men der er sket et eller andet i klassen på et tidspunkt., Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber. Angsten opstår, når håbet om og længslen efter at tilhøre et fællesskab trues. I og med at alle menne-sker stræber efter at tilhøre et fællesskab, ligger der i alle sociale relationer på den ene side håbet om og glæden ved at blive inddraget i fællesskabet, men på den anden side også angsten for at blive ude-lukket fra fællesskabet. Det er den angst, der er blusset op i klassen ( Mobning og social eksklusions-angst af Dorthe Marie Søndergaard i Mobning - sociale processer på afveje ).

Hvorfor handler Jonathan, som han gør Jonathan fortæller: Viktor er en af mine venner. Viktor er han joker med alting og kan godt være pisse irriterende i skolen, men ellers er han ok og han er skide god til FIFA. Vi ses tit efter skole. Henne i skolen er det lidt anderledes, der er jeg mest sammen med Christian og Rasmus. Hvorfor tror I, at Jonathan kun hænger ud med Viktor derhjemme og ikke i skolen Måske er Jonathan bange for, at Christian og Rasmus slår hånden af ham, hvis han er sammen med Viktor i skolen. Så risikerer Jonathan, at han havner i sammen position som Viktor: At være en der står i udkanten af klassefællesskabet. På et tidspunkt skriver Jonathan: Undskyld, undskyld, undskyld Viktor er en nar kan vi ikke være venner igen - please Er Jonathan en dårlig ven overfor Viktor Hvorfor tror I, Jonathan skriver sådan Jonathan er bange for at havne i samme position som Viktor, eller måske er Jona-than bange for, at han og Viktor bytter positioner. Jonathan skriver: Jeg kan godt forstå, hvis du synes jeg er en kæmpe idiot, men du er jo min ven, så undskyld Kan vi ikke bare ses hjemme hos dig eller mig så Mener I, at det er realistisk, at Jonathan vælger, at han vil være venner med Viktor i stedet for Christian og Rasmus Hvorfor hvorfor ikke Det kræver mod.

Hvorfor handler Viktor, som han gør Hvorfor tror I, at Viktor hele tiden kommer til at sige noget fis til Christian Viktor står i udkanten af klassefællesskabet med risiko for at blive udelukket helt fra det. Når han konkurrerer og bedømmer Christian, er det et forsøg på at komme ud af den position. Hvorfor tror I, at Viktor vælger at sige undskyld til Christian, da Viktor rammer Chri-stian med bolden Et øjeblik er han i fare for at blive helt udstødt af fællesskabet. Men i og med at Viktor vælger at sige undskyld, viser han, at han har respekt for, at det er Christian, der er leder i klassen, og hierarkiet i klassen er genoprettet. Hvorfor handler Christian, som han gør Hvorfor tror I, at Christian bliver så vred på Viktor, da Christian får bolden i hovedet Viktor gør det jo ikke med vilje Christian er bange for, at de andre skal se, at han er lige ved at græde. Han er bange for at miste sin position som leder i klassen. Derfor slår han hårdt ned på Viktor, så han kan rette ind, og hierarkiet i klassen bliver genoprettet. Det lykkes. Hvorfor tror I, at Christian forsøger at udelukke Viktor fra fællesskabet Grunden til at det lige er Viktor, at Christian går efter, handler måske om, at Viktor hele tiden udfordrer Christians position som leder i klassen. Måske er Christian bange for selv at blive udelukket fra fællesskabet, og derfor forsøger han at udstøde en bestemt - Viktor. Hvis Christian, Rasmus og Jonathan står sammen om, hvem der er inde, og hvem der er ude, så kan de måske selv undgå at blive udstødt., Hvis det lykkes at målrette udstødelsen mod en bestemt i klassen, har de kontrol over, hvem der er udelukket, og det kan lindre angsten for selv at blive en af dem, der udelukkes fra gruppen. Men lindringen har kun en midlertidig effekt. Angsten for at blive udelukket fra grup-pen råber på mere lindring og kræver derfor mere udstødelse ( Mobning og social eksklusionsangst af Dorthe Marie Søndergaard i Mobning - sociale processer på afveje ).

Hvorfor handler Rasmus, som han gør På et tidspunkt skriver Rasmus til Jonathan: Hva sker der for dig. Christian er mega sur, og hvis du hellere vil være sammen med den taber, så er det sgu slut. Hvorfor handler Rasmus, som han gør Han er medløber. Han gør det, Christian gør. Hvorfor handler de andre elever i klassen, som de gør Hvorfor er der ikke andre i klassen, der griber ind Alle i klassen er måske bange for at blive udelukket fra fællesskabet. Så længe det er Viktor, der er udstødt, kan de andre være rimelige sikre på ikke at blive ramt. Hvilke andre grunde kunne der være til at de andre klassekammerater ikke greb ind Måske lægger klassekammeraterne ikke rigtig mærke til, at Viktor bliver ked af det og føler sig udenfor, fordi sådanne situationer er blevet almindelige i klassen. Eller måske tænker de, at det ikke har noget med dem at gøre, fordi de bare ser på. Afslutning I slutningen af filmen siger Jonathan: Jeg skal nok klare mig, men jeg er godt nok træt af at gå i en klasse, hvor der altid er nogen, der er sure eller kede af det. Hvad synes I, at Jonathans monolog siger om, hvordan det er at gå i en klasse, hvor der er mobning Det går ud over alle i klassen, også dem der ikke er direkte udsat for mobning. Desu-den udvides normerne for, hvad der er tilladt i klassen, og det påvirker alle børnenes adfærd.