Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev

13 TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev Ugens vers Introduktion På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt (1 Pet 2,24). Første og andet Petersbrev blev skrevet af praktiske årsager. I 1. Petersbrev var Peters hovedtema den forfølgelse, de kristne var udsat for. I 2. Petersbrev er det store tema falske lærere. Peter skrev med kraft og autoritet, idet han ønskede at opmuntre såvel som at advare sine læsere mht. de udfordringer, de mødte. Det er betydningsfuldt, at Peter behandler begge temaer i teologiske vendinger. Lidelser forårsaget af forfølgelse fik Peter til at meditere over Jesu lidelser og død, som resulterede i vores frelse. De falske lærere vil komme til at opleve dommen. Denne dom vil finde sted, når Jesus er vendt tilbage til jorden sammen med de frelste efter de tusind år i himlen. Dette er nogle af de temaer, Peter behandler i sine to breve. I denne sidste uges studium vil vi se nærmere på fem af de temaer, Peter skrev om: Jesu lidelse, der førte til vores frelse; vores praktiske respons på vores viden om, at Gud vil dømme vores handlinger i den afsluttende domshandling; det håb, vi har om Jesu snare genkomst; orden i samfundet og kirken; og den rolle, Skriften har i at give vejledning for vores liv. Ugens tekster Es 53,5-6.9 3 Mos 16,16-19 3 Mos 11,44 Rom 13,1-7 1 Kor 14,40 2 Tim 3,16 126

SØNDAG 18. JUNI 2017 Lidelse, Jesus og frelse Hvad fortæller hvert af disse skriftsteder om frelse? 1 Pet 1,2 1 Pet 1,8-9 1 Pet 1,18-19 1 Pet 2,22-25 1 Pet 3,18 Når Peter omtaler frelse, er det i reglen i forbindelse med Jesu lidelse som en stedfortræder for syndere. Når han fx i 1 Pet 2,22-24 skriver om Jesu lidelse, genspejler hans sprogbrug Es 53,5-6.9: På sit legeme bar han [Jesus] selv vore synder op på korset, og ved hans sår blev I helbredt (1 Pet 2,24). Dette gengiver tanken om stedfortræder og offer. I mange af de ofringer, der beskrives i den hebraiske bibel, bragte syndere deres offer til templet og lagde deres hænder på offerdyret. Denne handling overførte symbolsk synden fra synderen til dyret, som derefter døde i synderens sted (3 Mos 4,29-30.33-34: 14,10-13). Syndens urenhed, der ophobede sig på alteret, blev renset og fjernet på den store forsoningsdag (3 Mos 16,16-19). Offerets blod spillede en vigtig rolle i soning for synd. Kristne er blevet løskøbt med Jesu dyrebare blod (1 Pet 1,18-19). Også Paulus udtrykte den samme tanke om en stedfortræder: Jesus, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os (2 Kor 5,21). Som 1 Pet 3,18 siger, led Kristus for menneskers synder, som retfærdig led han (Jesus) for uretfærdiges skyld (os). Ligesom Paulus (Rom 3,21-22) understreger også Peter nødvendigheden af tro. Han siger til sine læsere: Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse (1 Pet 1,8-9). Frelse fortjenes ikke gennem fromme gerninger, men gives, når vi tror på, hvad Jesus har gjort for os, og tager imod ham som vores personlige frelser. Sikkerheden for vores frelse findes i ham, ikke i os selv. Hvis den fandtes i os, hvilken sikkerhed ville vi have? Til at tænke over Hvorfor er Jesus som vores stedfortræder frelsens store håb? Hvilken trøst finder du i denne store sandhed? 127

MANDAG 19. JUNI 2017 Hvordan bør vi leve? Et af de temaer, Peter oftere vender tilbage til end noget andet, formuleres i spørgsmålet, der stilles i 2 Pet 3,11: Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve? Læs teksterne. Hvad siger Peter om kristen opførsel? 1 Pet 1,15-17.22 1 Pet 2,1 1 Pet 3,8-9 1 Pet 4,7-11 2 Pet 3,11. Peter skriver om kristen opførsel mange steder i sine to breve, og en række temaer bliver ved med at dukke op. For det første understreger Peter to gange forbindelsen mellem Guds dom og kristen opførsel (1 Pet 1,17 og 2 Pet 3,11). Gud vil dømme enhvers gerninger. Derfor bør en kristen leve et helligt liv. For det andet omtaler Peter mange gange, at kristne bør være hellige. I den hebraiske bibel er ting, der er hellige, sat til side til brug i helligdommen (2 Mos 26,34; 28,36; 29,6.37) eller for Gud (fx sabbatten i 1 Mos 2,3). Det var faktisk Guds plan, at hans folk skulle være hellige, ligesom han er hellig. Dette er også et tema, som Peter berører (3 Mos 11,44; 19,2; 1 Pet 1,15-16). Processen med at sætte noget til side som helligt kaldes helligelse eller helliggørelse, og det er Peters ønske, at hans læsere skal blive helliget ved Ånden til at vise lydighed mod Jesus (1 Pet 1,2). For det tredje har Peter givet detaljer mht. den opførsel, der er passende for dem, der er helliget. De skal aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse (1 Pet 2,1). De skal også alle i enighed, vise medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed (1 Pet 3,8-9). De skal have godhed, gudsfrygt og kærlighed (2 Pet 1,5-7) Faktisk skal de opretholde en konstant kærlighed (1 Pet 4,7-11). Til sidst formaner Peter sine læsere til at kaste al deres bekymring på Jesus (1 Pet 5,7). Til at tænke over Hvordan kan vi uden at være fordømmende lære at opmuntre hinanden til at leve det liv, Peter opfordrer til i sine breve? 128

TIRSDAG 20. JUNI 2017 Håbet om Jesu genkomst Læs følgende tekster og læg mærke til, hvad der siges om fremtidige begivenheder: 1 Pet 1,4 1 Pet 1,17 1 Pet 4,5-6 1 Pet 4,17 2 Pet 3,1-10 Et af de største problemer, de første læsere af 1. Petersbrev havde, var forfølgelse. Peter trøster dem med den tanke, at selv om deres liv er besværligt på grund af forfølgelse, venter der en fremtidig belønning til dem i himlen, en belønning, som ikke kan tages fra dem. Meget tidligt i 1. Petersbrev skriver han, at de kristne har en uforgængelig, ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt til dem i himlen (1 Pet 1,4). Peter fremhæver to fremtidige begivenheder: den afsluttende dom og det ondes ødelæggelse med ild. Han viser med andre ord, at selv om der nu er forfølgelse, vil der komme en dom, hvor retfærdigheden vil ske fyldest, og de troende vil modtage deres evige arv. Peter omtaler dom tre forskellige steder (1 Pet 1,17; 4,5-6.17). Han siger, at Gud Fader uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning (1 Pet 1,17). Han bemærker, at Jesus selv står parat til at dømme både levende og døde (1 Pet 4,5). Han kommer også med den interessante observation, at dommen begynder med Guds hus (1 Pet 4,17). Peter understreger endvidere, at ugudelige mennesker vil blive ødelagt i ild på dommens dag (2 Pet 3,7). Peter bruger nogen tid på at behandle spørgsmål, der opstod om, hvorvidt Jesus virkelig kommer igen (2 Pet 3,1-10). Han gør det klart, at Jesu genkomst tøver, for at flere kan omvendes og blive frelst. Han gør det også klart, at visheden om en fremtidig domshandling bør overbevise alle om at leve et helligt og fejlfrit liv. Uanset, hvor meget Peter fokuserer på livet her og nu og praktisk kristen livsførelse, opløfter han alligevel fremtidshåbet for sine læsere og fortæller, hvad der venter dem. Kort sagt, uanset hvad deres nuværende situation måtte være, må de gå fremad i tro og lydighed. Til at tænke over Hvorfor må du også gå fremad i tro og lydighed, uanset din nuværende situation? Findes der nogen anden mulighed? 129

ONSDAG 21. JUNI 2017 Orden i samfundet og i kirken 1 Pet 2,11-21 1 Pet 5,1-5 Læs teksterne. Hvad siger Peter om betydningen af både myndighed i samfundet og ledelse i kirken? Hvordan bør de kristne forholde sig til begge dele? Hvordan bør hans ord anvendes i vores situation i dag, uanset hvor vi bor? Peter levede i en tid, hvor de kristne fra tid til anden blev forfulgt af myndighederne og religiøse ledere. Det gør, hvad han og Paulus siger om myndighedernes autoritet, endnu mere betydningsfuldt (1 Pet 2,13-17; Rom 13,1-7). Både Peter og Paulus hævder, at et lands myndigheder er indsat af Gud selv, som en beskyttelse mod dem, der er onde. Men der findes selvfølgelig tidspunkter, hvor de herskende myndigheder kan være problemet. Det oplevede de kristne på Peters tid, og i mange år skulle det kun blive værre. Men i det store og hele er tanken den, at gode regeringer ville bevare lov og orden og sikkerhed. Selv i dag er der eksempler på, at lov og orden er gået i opløsning, og man kan se det desperate behov for et fornuftigt styre. Det er rigtigt; gode myndigheder er en af de velsignelser, Gud har givet menneskene. Peter ville uden tvivl dele Paulus overbevisning om, at det også er vigtigt med en god ledelse inden for kirken. Paulus påstår: Alt skal gå sømmeligt og ordentligt til (1 Kor 14,40) i forbindelse med kirkens gudstjenester. På samme måde beder Peter kirkens ledere om at være hyrder for Guds hjord hos jer (1 Pet 5,2). De skal være det med ydmyghed og omsorg. Lokale menigheder har brug for god ledelse. Gode ledere giver visioner og sammenhold og gør andre i stand til at bruge deres åndelige gaver til Guds ære. Til at tænke over 1 Pet 5,5 siger, at vi skal være klædt i ydmyghed over for hinanden. Hvordan kan vi lære at gøre det? Hvad kan du selv gøre for at anvende dette i din omgang med andre? 130

TORSDAG 22. JUNI 2017 Skriftens førsteplads Læs følgende tekster. Hvad siger de om Bibelen, som kan hjælpe os i dag til at forstå, hvilken rolle den bør have i vores liv og vores tro? 1 Pet 1,10-12 2 Pet 1,16-20 2 Pet 3,2 2 Pet 3,16 I sit andet brev går Peter i rette med falske lærere. Han henviser sine læsere til to autoritetskilder, idet han siger: I skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle (2 Pet 3,2). I dag har vi den samme adgang til de hellige profeters ord dvs. Det Gamle Testamente. De levende apostle har vi selvfølgelig ikke iblandt os; men på en måde har vi noget bedre. Vi har deres inspirerede vidnesbyrd, som vi finder dem i Det Nye Testamente. Matthæus, Markus, Lukas og Johannes efterlod os beretningen om Jesu liv, død og opstandelse. I Apostlenes Gerninger har vi fået en gengivelse af apostlenes aktiviteter. Og vi kan også læse apostlenes egne inspirerede ord. Paulus skriver stærkt om Guds Ords autoritet (2 Tim 3,16). Peter leder sine læsere til Skriften som kilden til al doktrinær og moralsk autoritet. I 2 Pet 3,16 advarer Peter sine læsere og lyttere om, at selv om Skriften er sandhedens kilde, kan selv denne kilde blive misforstået, hvis vi ikke nøje giver agt på det budskab, Helligånden ønsker, at vi skal forstå, og det kan få frygtelige konsekvenser. Hans ord bør være en påmindelse for os om grundlæggende principper for at studere Bibelen. Vi bør læse ethvert afsnit fra Bibelen under bøn. Vi bør læse det i dets sammenhæng i kapitel, bog og hele Bibelen. Hvad talte forfatteren specielt om, da han skrev? Vi bør læse det i lyset af de historiske omstændigheder, det blev skrevet under. (I forbindelse med 1. og 2. Petersbrev var dette Romerriget i det første århundrede.) Vi bør læse det for at finde åndelig indsigt og med den overbevisning, at frelsen, der er et resultat af Jesu offerdød, er det centrale i Bibelens budskab (1 Pet 1,10-12). Og til sidst bør vi læse det i vores eget livs sammenhæng. Hvilke sandheder ønsker Gud, at vi skal modtage? Hvordan kan vi anvende Skriftens ord i vores eget liv på en måde, som vil gøre en positiv forskel for Guds rige? 131

FREDAG 23. JUNI 2017 Til videre studium Selv midt i tung teologi lægger Peters breve stor vægt på kristen livsførelse, og hvordan vi skal behandle hinanden. Ja, vi har med andre ord brug for at kende sandheden i Kristus. Men det er endnu vigtigere, at vi også lever denne sandhed. Meget tidligt skriver Peter følgende store ord: I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte (1 Pet 1,22). Læg mærke til, hvordan han sammenkæder renselsen af vores sjæle med lydighed mod sandheden. Sandheden forandrer os og gør os til mennesker, der elsker hinanden inderligt og af et rent hjerte. Lydighed, et rent hjerte og kærlighed er alle tre forbundet med hinanden. Det er dette ideal, vi bør stræbe efter at opnå. Kan du forestille dig, hvor anderledes vores liv og vores kirker ville være, hvis vi fulgte denne opfordring? Tænk over, hvad det om ikke andet ville betyde for enheden i kirken? Brødre, vil I bære Kristi ånd med jer, når I tager tilbage til jeres hjem og jeres menigheder? Vil I lægge al vantro og kritik til side? Vi nærmer os en tid, hvor vi mere end nogensinde tidligere må stå sammen og arbejde i fællesskab. Enighed gør stærk. I uoverensstemmelse og splid er der kun svaghed. (Ellen White, Selected Messages, 2. bind, s. 373-374). Spørgsmål til drøftelse 1. I 2 Pet 3,12 skrev apostlen, at vi skal vente på, ja, fremskynde Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Hvad mener han med, at vi skal fremskynde Guds dag? Hvordan kan vi fremskynde Guds dag, det vil sige Jesu genkomst? 2. Vi siger, at naturen er Guds anden bog. Desværre er det med denne bog som med Guds første bog (Bibelen), at den kan misfortolkes. For mange mennesker er fx budskabet om design og hensigt blevet fjernet fra naturen og erstattet med den darwinistiske opfattelse af tilfældig mutation og naturlig udvælgelse. Vi bliver fortalt, at verden ikke er designet, det ser bare sådan ud for os. Hvordan kan vi læse og fortolke denne anden bog på den rette måde? Hvilke grænser er der for, hvad naturen kan lære os om Gud? Hvilken hjælp kan vi finde i Guds første bog til en rigtig forståelse af den anden? Hvad sker, når vores fortolkning af naturen, den anden bog, er i modstrid med vores fortolkning af den første, Bibelen? Hvori ligger problemet? 132

DIALOG TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Denne uges lektie opsummerer hovedpunkter fra vores læsning af Peters to breve. Det er naturligt mod kvartalets afslutning at se tilbage. - Hvilke lærdomme har i særlig grad talt til dig under dette studium? Lad hvert medlem i klassen dele et enkelt væsentligt punkt. - Hvad har været nyt for dig i studiet? Se på din liste over spørgsmål til teksten. - Er der spørgsmål, som aldrig blev besvaret? Hvad kan du gøre for at læse videre og finde svarene? Bibelen er så rig, at vi (heldigvis) ofte har flere spørgsmål, når vi kommer til vejs ende med læsningen, end vi havde, da vi begyndte. - Prøv sammen med din klasse at notere, om der er nogle spændende emner, I har lyst til at studere videre, og som læsningen af Petersbrevene har åbnet for. Uddybende Spørgsmål Tænk, i forbindelse med Jesu offer på korset og efterfølgende tjeneste som vores præst i den himmelske helligdom, over følgende spørgsmål i lyset af den store strid mellem godt og ondt: - Hvor og hvornår blev synden afgørende besejret? - Hvornår fjernes synden og alle dens konsekvenser? Hvordan kan vi være med til at fremskynde Guds dags komme (jf. 2 Pet 3,12; Matt 24,14; og Åb 14,6-7)? - Begrund dit svar fra Skriften. Mødet med kirkelivet Det kan være, at der er noget i kirken, du gerne så gjort anderledes. - Hvornår synes du/i, at det er nødvendigt at tage affære? Hvornår er det underordnet eller simpelthen bare et udtryk for, at vi er forskellige og derfor gør ting på forskellig måde? Hvordan skal du fremføre dine ønsker/forslag om forandring? Drøft sammen, hvordan det kan gøres bedst uden at virke som en unødig personkritik af andre menighedsmedlemmer, som har brugt tid og energi på at gøre, hvad de synes bedst. 133

DIALOG TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 Hvad er vigtigst (og der kan være forskellige svar afhængigt af situationen): at gøre det bedre, eller at fremføre sine ideer på en god og kærlig måde? Eller som eksempel, er det at forandre tingene på den mest effektive måde mere betydningsfuldt end at gøre det på en kærlig måde? Forstå det bedre Det er interessant, at de bibelske udsagnsord for at hellige eller at helliggøre først og fremmest har personer som genstandsled/ objekt. I Det Nye Testamente er objektet for det græske ord hagiazo ( hellige, helligøre ) udelukkende personer; i Det Gamle Testamente er også helligdommen og dens møblement samt hellige tider, som sabbatten, helliget eller indviet; men også der er objekter for det hebraiske ord først og fremmest mennesker, Guds folk. Med andre ord: ved sin Ånd helliger Gud mennesker til Kristus. Du og jeg er helliget til ham. Denne helligelse bør foregå dagligt og vil lede til hellig livsførelse. I denne stadige, livslange helligelse spiller Guds Ord, som Helligånden har givet os ved sin inspiration, en central rolle. NOTER 134

NOTER TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 135