Herrens dag. Ugens vers. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve (2 Pet 3,11).

Transkript

1 12 Herrens dag TIL SABBATTEN 17. JUNI 2017 Ugens vers Introduktion Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve (2 Pet 3,11). I tidligere tider blev mennesker, der ikke troede på Gud, betragtet som utroværdige og potentielt farlige. Hvorfor? Tanken var enkel: hvis de ikke troede på Gud, troede de heller ikke på en fremtidig dom, hvor de skulle stå til ansvar over for Gud for deres gerninger. Uden denne tilskyndelse ville mennesker have en større tendens til at gøre noget forkert. Selv om denne tankegang er noget forældet (og politisk ukorrekt ) i vore dage, er det svært at benægte logikken og argumenterne bag den. Selvfølgelig er der mange mennesker, der ikke har brug for frygt for en fremtidig dom for at gøre det rette. Men samtidigt kan udsigten til at stå til ansvar over for Gud utvivlsomt være et stærkt motiv for en god opførsel. Som vi har set, var Peter ikke bange for at advare imod den dom, de onde vil møde, når de står ansigt til ansigt med Gud: for Bibelen gør det klart, at en sådan dom vil komme. I den sammenhæng taler Peter utvetydigt om de sidste tider, om dom, Jesu genkomst og den tid, hvor elementerne vil brænde op (2 Pet 3,10). Peter vidste, at vi alle er syndere, og med en sådan fremtid foran os spørger han: Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve? (2 Pet 3,11) Ugens tekster 2 Pet 3,1-2 Joh 21, Pet 3,3-13 Sl 90,4 Matt 24, Pet 3,

2 SØNDAG 11. JUNI 2017 Peters autoritet Peter advarede sine læsere om de farlige lærdomme, kirken ville blive udsat for. Han advarede om dem, der samtidigt med, at de lovede frihed, ville føre mennesker tilbage i syndens slaveri, det modsatte af den frihed, vi er blevet lovet i Kristus. Desværre var dette ikke den eneste falske lære, kirken ville møde. Der ville komme en anden farlig lære. Men før Peter kommer med denne specifikke advarsel, har han noget andet at sige. Mine kære, det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, og i dem begge prøver jeg at vække jeres retfærdige sind ved at minde jer om, at I skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle (2 Pet 3,1-2). Hvilken pointe kommer Peter med i disse vers om, hvorfor hans læsere bør lytte til det, han skriver? Se også Joh 21, I 2 Pet 3,1-2 minder Peter dem om det inspirerede ord, der tidligere var kommet til dem gennem de hellige profeter. Igen leder han dem tilbage til Bibelen, til Det Gamle Testamente. Han mindede dem om, at de havde det faste ord fra profeternes tale (2 Pet 1,19). Han ønskede at gøre det klart, at deres tro var baseret på Guds Ord. Intet i Det Nye Testamente støtter tanken om, at Det Gamle Testamente ikke længere var gyldigt eller havde mistet sin betydning. Tvært imod, det er Det Gamle Testamentes vidnesbyrd, der er med til at grundfæste Det Nye Testamentes gyldighed og de påstande, Peter kom med om Jesus. Men der er mere. Peter fastslår, at der er en tydelig linje fra de hellige profeter i Det Gamle Testamente til hans egen autoritet som en Jesu Kristi tjener og apostel. Han var sikker på det kald, Jesus havde givet ham til at gøre det, han gjorde. Det er ikke så underligt, at han talte med så stor overbevisning og sikkerhed. Han vidste, hvem kilden til hans budskab var. Til at tænke over Hvorfor må Guds Ord og ikke kultur eller vores egen dømmekraft eller fornuft være den afgørende autoritet i vores liv? Hvorfor skulle vi ellers holde den syvende dag som sabbat, hvis ikke det var på grund af Guds Ord? 117

3 MANDAG 12. JUNI 2017 Spottere Efter at have forsøgt at få sine læsere til at huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle (2 Pet 3,2), kommer Peter til sin specifikke advarsel. Måske forsøgte han at understrege den autoritet, hans skrev med, fordi han vidste, hvor farlig den falske lære ville være. 2 Pet 3,3-4 Hvilke argumenter vil blive fremført af dem, der er skeptiske over for Jesu genkomst? Der er en vigtig lighed mellem de mennesker, der fremmede falsk frihed, og dem, der udtrykte skepsis med hensyn til Jesu genkomst. Den første gruppe beherskes af kødet i smudsigt begær (2 Pet 2,10); de, som fornægter Jesu genkomst er dem, som følger deres egne lyster (2 Pet 3,3). Det er ikke en tilfældighed, at syndigt begær kan føre til falsk lære. Peter advarer om, at spotterne vil rejse indvendinger mod den årelange kristne tro, at Jesus snart vil komme igen til vores jord. Siden han specielt taler om de sidste tider, vil spotterne argumentere med den virkelighed, at mange kristne er døde, og tingene ser ud til at blive ved med at være, som de altid har været. På overfladen er det ikke et ufornuftigt argument. Ellen White skrev, at det selv for den hellige Enok havde set ud, som om både de retfærdige og de ugudelige gik i graven sammen, og at det var deres endeligt. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 44). Dette bekymrede ham. Hvis selv Enok, som levede før syndfloden, kæmpede med dette spørgsmål, hvor meget mere vil ikke de gøre det, som lever tusinder af år senere, helt i de sidste dage? Hvad med os som syvendedags adventister? Selv vores navn forkynder tanken om Kristi genkomst. Men han er stadigvæk ikke kommet. Og ja, vi møder spottere, ligesom Peter forudsagde, at vi ville. Til at tænke over Hvordan forholder du dig i din egen troserfaring med det faktum, at Jesus endnu ikke er kommet igen? Del dit svar med klassen på sabbatten. 118

4 TIRSDAG 13. JUNI 2017 Tusind år som én dag 2 Pet 3,8-10 Hvordan svarer Peter på de argumenter, som spotterne vil komme med? Hvad siger han, som også i dag kan hjælpe os til at forstå, hvorfor Jesus endnu ikke er kommet igen? Peter svarer på påstanden om den uforanderlige verden, vi lever i. Han minder sine læsere om, at det ikke passer, at verden er fortsat uden ændringer siden skabelsen. (Læg mærke til, hvordan Peter går direkte tilbage til Guds Ord som sin kilde og autoritet.) Der var en tid med stor ondskab, hvorefter Gud ødelagde den daværende verden med en oversvømmelse (2 Pet 3,6). Syndfloden bragte virkelig en stor forandring til verden, som vi ser den dag i dag. Peter siger derefter, at den næste ødelæggelse vil ske ved ild, ikke vand (2 Pet 3,10). Peter skrev også, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag (2 Pet 3,8). Ved at sige dette kan Peter have haft ordene fra Sl 90,4 i tanke: Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt. Med andre ord er vores opfattelse af tid ikke den samme som Guds. Vi bør derfor være forsigtige med vores bedømmelse af tid. Fra vores menneskelige synsvinkel ser det ud til, at Jesu genkomst tøver. Men vi ser kun tingene fra vores menneskelige perspektiv. Fra Guds perspektiv er der ingen tøven. Peter siger faktisk, at Gud har givet os ekstra tid, fordi han viser os sin tålmodighed. Han ønsker ikke, at nogen skal gå fortabt (2 Pet 3,9). Den ekstra tid bliver altså tilladt for at give mulighed for mange til at omvende sig. Men, advarer Peter, Guds tålmodighed må ikke tages som en anledning til at udsætte en beslutning om at følge Jesus. Herrens dag vil komme lige så uventet som en tyv. En tyv, der kommer om natten, forventer sandsynligvis at kunne snige sig væk ubemærket. Men selv om Herrens dag vil komme som en tyv, vil den bestemt ikke være ubemærket. Peter siger: Da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op (2 Pet 3,10). Peters budskab er det samme som Paulus : Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag (2 Kor 6,2). 119

5 ONSDAG 14. JUNI 2017 Hvad så? En ung mand forsøgte at vidne for sin mor. Han fortalte hende om Jesu død og løftet om hans genkomst. Han var rimelig stolt af sig selv og mente, at han havde gjort det ret godt. Da han var færdig med sin lille prædiken om Jesus og hans genkomst, så moderen på ham og sagde: Og hvad har det med mig at gøre lige nu? 2 Pet 3,11-13 Hvordan besvarer Peter spørgsmålet: Og hvad har det med mig at gøre lige nu? Se også Matt 24, Som vi har nævnt, viser selve vores navn, syvendedags adventist, at vi tror på, at Jesu genkomst er virkelighed. Denne lære er grundlæggende; hele vores kristne tro ville være meningsløs uden Jesu genkomst og alle de løfter, den indbefatter. Men står vi ikke i fare for at blive som den onde tjener i lignelsen i Matt 24,43-51? Vi gør måske ikke de specifikke onde gerninger, som beskrives i lignelsen; men det er ikke pointen det er trods alt en lignelse. Det, lignelsen i stedet advarer os om, er, at det kunne være lettere for os at slække på vores normer, især den måde, vi behandler andre på, og blive mere lig verden og mindre ivrige i vores tro på Jesu genkomst. Det er rigtigt, at vi fra tid til anden møder dem, der med deres plancher og profetiske beregninger hævder at have fundet datoen for Jesu genkomst. Men for det meste er den fare, vi som syvendedags adventister møder ikke, at de fastætter en dato for Jesu genkomst. Det er snarere faren ved, at som årene går, begynder løftet om hans genkomst at spille mindre og mindre rolle i vores tankegang. Ja, jo længere vi er her, des nærmere kommer vi på Jesu genkomst. Men på den anden side, jo længere vi er her, jo lettere er det for os at forestille os hans genkomst som noget, der vil ske langt ude i fremtiden og egentlig ikke har nogen betydning for vores hverdag. Skriften advarer os mod denne form for magelighed. Peter sagde, at hvis Jesus vil komme igen og vi skal møde dommen, bør vi som kristne leve helligt og gudfrygtigt (2 Pet 3,11). Visheden om Jesu genkomst bør, uanset hvornår det sker, have indflydelse på, hvordan vi lever vores liv her og nu. 120 Til at tænke over Hvor stor indflydelse har tanken om, at Jesu genkomst virkelig vil finde sted, på din hverdag og dine holdninger? Hvad fortæller dit svar om dit liv og din tro?

6 TORSDAG 15. JUNI 2017 En sidste appel Peter afslutter sit brev med et tema, der har gennemsyret det lige fra starten: at leve helligt og være forsigtig, så man ikke bliver ført vild af frække menneskers vildfarelse (2 Pet 3,17). 2 Pet 3,14-18 Hvem appellerer Peter til, og hvad advarer han mod i sin appel? Det er interessant, at Peter afslutter sit brev med en appel om det, vor kære broder Paulus har skrevet (2 Pet 3,15). Paulus skrev også om behovet for at leve i fred, mens vi venter på Jesu andet komme, og at bruge tiden til at udvikle et helligt liv (se Rom 2,4; Rom 12,18; Fil 2,12). Læg også mærke til, hvordan Peters henvisning til Paulus skrifter viser, hvor højt værdsat Paulus skrifter var i den tidlige kristne kirke. Om Peter henviser til hele samlingen af Paulus skrifter, som nu findes i Det Nye Testamente, eller kun en del af dem, vides ikke. Men Peters kommentar viser, at Paulus breve blev højt værdsat. Til sidst skriver Peter, at Paulus skrifter kan blive misbrugt, lige som resten af Skriften. Det græske ord grapha betyder skrifter, og i denne sammenhæng er det tydeligt, at det henviser til hellige skrifter, ligesom Mosebøgerne og profeterne. Her ser vi et tidligt bevis for, at Paulus breve havde fået autoritet, ligesom den autoritet den hebraiske bibel havde. Når vi tænker over, hvad vi læste tidligere om falske lærere, der lover frihed, er det ikke svært at forestille sig mennesker, der bruger Paulus skrifter om frihed og nåde som en undskyldning for syndig opførsel. Paulus understregede på det kraftigste retfærdiggørelse af tro alene (Rom 3,21-22); men intet i det, han skrev giver mennesker tilladelse til synd (se Rom 6,1-14). Paulus var selv nødt til at imødegå denne fejl mht., hvad han havde forkyndt og lært om retfærdiggørelse ved tro. Men Peter advarer os om, at de, som fordrejer Paulus skrifter, gør det til deres eget fordærv (2 Pet 3,16). Til at tænke over Hvilke valg kan du foretage lige nu, der vil hjælpe dig til at leve et liv som det, vi er kaldet til at leve i Jesus Kristus? 121

7 FREDAG 16. JUNI 2017 Til videre studium Fra vores synsvinkel kan det se ud til, at Jesu genkomst er meget forsinket. Jesus vidste tydeligvis, at vi ville føle det sådan, og i nogle af sine lignelser advarede han mod det, der vil ske, hvis vi ikke våger og beder, mens vi venter. Tag fx lignelsen om de to tjenere i Matt 24,45-51 (omtalt i onsdagsafsnittet). Begge forventede, at deres herre skulle komme igen. Men de kom til to forskellige konklusioner mht. hans genkomst. En bestemte sig for, at han måtte være rede til sin herres komme på et hvilket som helst tidspunkt. Den anden sagde, at hans herre var forsinket; derfor benyttede han anledningen til at handle på en ond måde. Fordi vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hans komme, bliver det befalet os at være vågne. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! (Luk 12,37). De, som venter Herrens komme, tilbringer ikke tiden i passivitet. Forventningen om Kristi komme skal få mennesker til at respektere Herren og hans dom over synden. Den skal få dem til at se, hvor stor en synd det er at afvise hans tilbud om nåde. De, som venter Herrens komme, vil i lydighed mod sandheden rense deres sjæle. (Ellen White, Jesu liv, s. 460). Spørgsmål til drøftelse 1. Drøft jeres svar på spørgsmålet omkring Jesu genkomst i mandagsafsnittet. Hvordan forholder vi os til det faktum, at Jesus ikke er kommet endnu? Hvad kan vi lære af hinandens svar? 2. Hvilke læresætninger, skikke og trospunkter har vi som syvendedags adventister, som ikke kommer fra kultur, fornuft eller traditioner, men som bygger alene på Guds Ord? 3. Peter forbandt syndige lyster og begær med falsk lære (se mandagsafsnittet). Det er ikke en tilfældighed, at syndigt begær kan føre til falsk lære. Hvilke forbindelser er der mellem de to? Albert Einstein præsenterede verden for den fantastiske tanke, at tid ikke er absolut. Afhængigt af, hvor du er, og hvor hurtigt du bevæger dig, vil tid være anderledes for dig end for mennesker, hvis referenceramme mht. bevægelse og tid er anderledes end din. Pointen er, at tid er noget meget mystisk, som vi ikke helt kan forstå. Hvordan kan denne tanke hjælpe os til at indse, at tid for Gud ikke er det samme, som det er for os specielt i forbindelse med, at Jesus endnu ikke er kommet igen?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 17. JUNI 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Giv tre grunde til, at Bibelen er til at stole på. Del dine tre punkter med klassen og se, hvad I har fundet sammen. Giv tre grunde til, at du tror, at vi lever tæt på Jesu genkomst. Del dine tre punkter med klassen og drøft, hvad I har fundet. - Hvilke af disse grunde er mest overbevisende? - Hvilke af dem vil være virkningsfulde, når du taler med en ikke-kristen? Prøv ved hjælp af en bibelordbog at finde en række tekster, der handler om at vente på Herren. - Læs sammen et udvalg af disse tekster. - Hvad fortæller de dig/jer om, hvordan vi skal vente på Herren? Uddybende Spørgsmål Mødet med dagligdagen Bibelen taler om, at vi alle vil stå ansigt til ansigt med vores dommer og stå til regnskab for vores livsførelse og etiske valg. - Hvornår vil det ske? - Møder onde mennesker følgen af deres ondskab her i dette liv? Og går det altid de gode godt? - Kan du/i finde områder af livet, der illustrerer, at vores valg har følger, altså at virkning følger af årsag? Mange gode ting i livet er netop bedst, fordi man venter. Tænk over nogle af de oplevelser i dit liv, som blev så gode, fordi du tog dig tid til at vente, forberede dig, planlægge og opbygge forventning. Når du møder mennesker i det daglige, husk da, at Gud tøver med at afslutte historiens gang, fordi han elsker disse mennesker og ønsker, at de skal have en sidste chance for at lære ham at kende. Baggrund Det er interessant, at syvendedags adventister som en illustration af dommen har henvist til sundhedsbudskabet, jf. Paulus prædiken til Felix om retfærdighed, afholdenhed (selvbeherskelse) og den kommende dom (ApG 24,25). Sundhedslovene viser tydeligt, hvordan bestemte handlinger har bestemte konsekvenser som årsag og virkning - der følger altså en dom. Guds Ord fortæller, at det samme 123

9 DIALOG TIL SABBATTEN 17. JUNI 2017 gør sig gældende i moralloven, selv om den endelige dom først kommer ved verdens afslutning. I mange gammeltestamentelige tekster er det at vente på Herren knyttet til længslen efter hans indgriben på dommens dag, som vi ofte kalder Den Store Forsoningsdag (som fx Sl 130 og Dan 12,12). Vi har råbt til Gud: Hvor længe? (som i Hab 1,2, jf. Dan 8,13 og 12,6), og vi venter nu trofast på Guds indgriben. Mens vi venter, spreder vi håbet om hans komme. NOTER 124

10 NOTER TIL SABBATTEN 17. JUNI