Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Relaterede dokumenter
Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Vedbæk Park Vurdering af afstrømning ved T(10)-hændelse

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

Medfinansiering Gl. Lyngevej

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

LAR hvad er det og hvad kan det?

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold Status for vandløb 2

Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.

Forslag om analyse af grundejerforeningens drænforhold - til afstemning ved Generalforsamlingen den 21. maj 2017

Thisted Kommune. Naturgenopretning Villerslev Mose TILLÆGSNOTAT - PROJEKTÆNDRINGER

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Gribskov Kommune - Regulering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden

til ha ndtering af regnvand i haven

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

Bispebjerg Lokaludvalg KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR og klimasikring af bygninger

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk

Regnvand som en ressource

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

NOTAT. Cykelsti ved Videbæk. Projektnummer Ringkøbing-Skjern Kommune. Emne Teknisk notat af 11/ Mogens Dahl

NOTAT. Dimensionering af stryg opstrøms Hejnsvigvej. Projektnummer Analyse for anlæggelse af 2 gydebanker. Annette Læbo Matthiesen

Nicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

Sagsnr P

Dokumentation Søoplande

VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE

Outrup Biogas Mail:

Indholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Masterplan for LAR i Brøndby

Sagsbehandler BLMOG. Sagsnr

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Kalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Figur 1: Udsnit af den gældende spildevandsplan

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

NOTAT. 1. Baggrund for undersøgelse. 2. Optegning af højdemodel

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Vandstandsrådata: Målestationen er etableret d , hvorefter dataopsamlingen har fungeret uden problemer.

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

NOTAT. Præsteåen/Nylars. Projektnummer Bornholms Regionskommune. Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars.

Separatkloakering Vejle Spildevand

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

VANDLØB VED LOUISENDAL

Kloaksystemets opbygning og funktion

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Scenarie 1. Scenarie 3 Station Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station Manningtal 5/10

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Vejledning til ændring af ventilation ved opsætning af skillevægge

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Drift Lokal og vedligeholdelse

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Hjemmesiden er opdateret med disse data.

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Syddjurs Kommune har kontaktet Orbicon med henblik på mulig assistance vedrørende regulering af Tuekærgrøften.

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

23. april Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

Som en del af byudviklingsprojektet Tankefuld skal Johannes Jørgensens Vej forlænges.

AFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.

Foreløbig vurdering af renoveringsbehov for Orebjerg Rende

Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS

Grundejerforeningen Jegum Ferieland

Transkript:

NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0 Godkendt af PVMA Udgivet 07.11-2016 Baggrund Haveforeningen Møllevang oplever problemer med overflade vand på terræn. Opgravninger har vist, at de eksisterende dræn i området flere steder er faldet sammen. Dette formodes at være årsagen til de oplevede problemer. Orbicon har vurderer i nærværende notat, hvad der yderligere kan være årsag til oplevede problemer, hvordan de kan løses, samt hvilke forundersøgelser der yderligere bør gennemføres, inden en løsning kan fastlægges endeligt. Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. Eksisterende drænforhold De eksisterende drænforhold er vurderet ud fra en gammel skitse over markdræn, samt tegningsmateriale udarbejdet af Danakon a/s i 1982/1983. I 1982 er der etableret en ny drænledning til aflastning af de gamle markdræn. Det nye dræn ligger under Møllevangssiten og er tilsluttet de gamle markdræn ved alle stikveje. Det nye dræn er også ført op af de fire lavest liggende stikveje: Vibevej, Rødkælkevej, Musvitvej og Vipstjertvej. Placeringen af de gamle markdræn er skønnet ud fra den eksisterende skitse. 1/6 [Sender Company info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 [Sender Company www.orbicon.dk Handelsbanken [Sender Company Zip [Sender Telephone] 7643-0002350106 FRI

Afledningen af drænvand er oprindeligt sket til en drænledning under Elmegård, til en grøft øst for området. Det nye dræn fra 1982 er dog både tilsluttet det gamle udledningspunkt, men er også forbundet under fælledvej til regnvandssystemet i Søvang. Om drænvandet i dag afstrømmer via det gamle, nye eller begge udledningspunkter kræver en besigtigelse. I begge tilfælde løber regnvandet dog til pumpestationen i Søvang. Bundkoten i de to udløbsbrønde er hhv. 0,11 ved Elmegård og 0,16 ved Søvang. De nye dræn ligger omkring 80 cm under terræn, ca. kote 1,3-1,7. Fig 1. Optegning af dræn. 1) Blå Nye dræn etableret i 1982. 2) Grøn Gamle Markdræn. Terrænforhold Terrænet i området varierer mellem kote 1 og 1,5. Terrænet er højest midt i området, hvor der ligger et lokalt vandskel. Herfra falder mod Fælledvej i syd og Kalvebodvej i nord. En screening af viser at hhv. den nordlige og sydlige del af haveforeningen kan oversvømmes under skybrud, da disse ligger i lokale lavninger. Lidt groft kan det siges, at regnvand kan strømme ned fra de høje arealer, og oversvømmer de lave områder. Vanddybden vil dog de færreste steder kunne overstige 15 cm. Fig 2. Arealer der potentielt kan oversvømmes under skybrud. Rød stiplet linje er vandskel. Rød pil er strømningsretning. 2/6

Fig 3. Arealer hvor vanddybden potentielt kan overstige 15 cm under skybrud. Årsager til oversvømmelse af terræn I et drænet område, som Haveforeningen Møllevang, er der flere årsager, der kan medfører oversvømmelse på terræn. 1) Ødelagte dræn: Når de eksisterende dræn falder sammen (som det er oplevet) mindskes drænkapacitet, og jordmatricen vandmættes. I perioder med langvarig regn, vil dette medfører synligt vand på terræn. Dette vil særligt gælde i efterårs og vintermåneder, hvor fordampningen fra jord og planter er lavest. Effekten forstærkes yderligere af klimaforandringerne, der resultere i en øget årsnedbør. Dvs. at i takt med at drænkapaciteten mindskes over tid, øges den nedbør som skal afledes i drænene. 2) Vandfyldte dræn: De eksisterende dræn afleder til ledninger uden for haveforeningens område. Hvis disse ledninger uden for området står vandfyldt (grundet sammenfald eller overbelastning), kan drænvandet fra haveforeningens område ikke afdræne. Også selv om haveforeningens dræn skulle være i god stand. 3) Høj regn-intensitet: Hvis intensiteten af et skybrud overstiger jordens infiltrationskapacitet, vil regnen begynde at afstrømmer via terræn. Derved oversvømmes de lavest liggende haver. Disse skybrud falder oftest i sommermånederne. Klimaforandringerne forværrer situationen, fordi fremtidens nedbørsintensitet forventes øget med 30%. 4) Øget befæstelse: Når arealer befæstes med tilbygninger og flisebelægninger, mindske de grønne arealer hvor vandet kan infiltrere. Dette betyder, at de grønne arealer vil blive vådere, når den samme vandmængde skal infiltrere på et mindre areal. 3/6

De fire årsager kan alle medfører vand på terræn. Det er allerede kortlagt at tilstanden på drænene er dårlig. Men det bør også vurderes om de tre andre årsager spiller en rolle ved de oplevede problemer i haveforeningen. Forslag til afværgetiltag: Orbicon har ud fra den eksisterende viden om området opstillet fire forslag til afværgetiltag. Forslag 1 og 2 er to alternativer, til reetablering af drænkapaciteten. Forslag 3 og 4 er suplerende lasninger der kan være nødvendige, hvis prolemstillingen ikke blot omhanler sammenfald på ledningerene. Det kan således være nødvendigt at kombinere flere løsninger, alt efter drænproblemets omfang og årsag (som gennemgået ovenfor). Indplacering af løsningerne er principielt vist på figur 4. 1) Omlægning af dræn i stikvejene og i Møllevangstien Hvis problemet udelukkende er manglende drænkapacitet grundet rødder og sammenfald på ledningerne, kan problemet mest simpelt kunne løses ved omlægning af de eksisterende drænledninger. 2) Dræn som rendefaskiner med singels i stikvejene og møllevangstien Et alternativ til alm. dræn (som løsning 1), er at er at etableres rendefaskiner opbygget med singels (nøddesten) langs stikvejene. Denne løsning er dyre end alm. dræning, men har flere fordele: Singels-faskiner er robust mod indtrængende rødder. De kan ikke falde sammen. Og er faskinen veldrænet, kan den også modtage skybrudsafstrømning fra terræn. 3) Etablering af en åben drængrøft langs Møllevangsstiens En åben drængrøft kan erstatte de eksisterende dræn i Møllevangsstien. Fordelen ved en åben grøft er at den har en stor magasinkapacitet til skybrud (lige som løsning 2) samt at den er simpel at vedligeholde. Ved Elmegården må grøften føres i rør frem til den eksisterende udløbsbrønd. Grøften er ikke en oplagt i stikvejene, da den skal være 80 cm dyb for at der kan opnås tilstrækkelig dræning. 4/6

4) Etablering af pumpestation og afskærende ledning. Skyldes drænproblemerne at udløbsbrøndene (ved Elmegård og fælledvej) står under vand, kan der etableres en pumpestation ved Elmegården. Pumpestationen skal løfte drænvandet op i en højtliggende ledning, så vandet kan gravitere til grøft systemet øst for området. Ulempen ved en pumpestation er at den er omkostningsfuld i både anlæg, drift og vedligehold. 5/6

Figur 4: Eksempler på indpasning af afværgetiltag: 1) Etablering af traditionelle dræn i stikveje. 2) Etablering af dræn i singels-faskiner i stikveje. 3) Etablering af åben grøft langs Møllevangstien. 4) Etablering af pumpestation og ny afløbsledning. Orbicon anbefaler De fire beskrevne afværgetiltag er gode bud på hvad der kan løse drænproblemet i H/F Møllevang. Men inden en løsning besluttes, må følgende afklares og undersøges yderligere. 1. Konkretisering af mål for projektet: Der er behov for en helt præcis afklaring af hvad målet for projektet er: - Øget drænkapacitet tørre plæner - Skybrudssikring med magasiner - Mulighed for etablering af øget befæstelse 2. Pejling af grundvandsspejlet i haverne: Hvis grundvandsspejlet permanent står over drænrørene, er drænene i stykker. En pejling af grundvandsspejlet er derfor den bedste metode til at få overblik over hvor i området der er behov for nye dræn. Pejlingen skal gennemføres i februar og marts hvor grundvandet står højest. Haveforeningen vil selv kunne forstå en stor del af arbejdet med at pejle grundvandsspejlet. 3. Besigtigelse af drænbrønde Hvis det er muligt, bør de eksisterende drænbrønde besigtiges. Er der ingen gennemstrømning i brøndene mens grundvandet står højt, så er drænledningen faldet sammen på den nedstrøms strækning. 4. Besigtigelse af udløbsbrønde: Det skal undersøges om der står vand i udløbsbrøndene. Hvis der gør, har haveforeningens drænsystem ingen effekt, uanset om alle ledninger udbedres. De yderligere forundersøgelser vil forhåbentlig medføre at projektet i omfang og omkostninger kan reduceres mest muligt. 6/6