UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Relaterede dokumenter
UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1 (Dyrevelfærdsmærket)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Bekendtgørelse om foderstofkontrol og certificerede kvalitetsstyringssystemer

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Fakta om den danske svinebranche

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016

Bedre velfærd for svin

Altid klar til kontrol

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

DANISH Produktstandard Oktober Produktstandard for produktion af Englands-grise

Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

i denne kontrakt benævnt samlet Tican. Version 17, maj 2017

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SVIN

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)

ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

Opstramninger i DANISH ordningen

Udkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner

Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift

Bekendtgørelse om landbaserede væddemål¹ )

Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING

Forslag. til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. (Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen)

Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr /KISE

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Bekendtgørelse om kosttilskud 1)

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Veterinært orienteringsmøde 2013

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

Bekendtgørelse om puljefiskeri

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Bekendtgørelse om sikkerhed i net- og informationssystemer af betydning for skibes sikkerhed og deres sejlads 1)

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR Videncenter for Svineproduktion

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Vejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier

Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner 1)

Transkript:

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes følgende: Kapitel 1 Område og definitioner 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for produktion og mærkning af fersk svinekød, som markedsføres under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, samt regler for egenkontrol i de af ordningen omfattede svinebesætninger og virksomheder. Stk. 2. Ved fersk svinekød forstås i denne bekendtgørelse svinekød, inkl. svinekød, som er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden. Stk. 3. Ved egenkontrol i svinebesætninger under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning forstås et system, som den ansvarlige for besætningen anvender til løbende at sikre, at de dyrevelfærdsmæssige krav opfyldes. Stk. 4. Ved egenkontrolprogram forstås en skriftlig beskrivelse af besætningens egenkontrol og af, hvordan egenkontrollens gennemførelse dokumenteres. Stk. 5. Fødevarestyrelsen varetager kontrollen inden for bekendtgørelsens område. Kapitel 2 Krav til og kontrol med svinebesætninger 2. Svinebesætninger, som skal være omfattet af niveau 1 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, skal udover de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i

den til enhver tid gældende lovgivning til enhver tid opfylde de i bilag 1 fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav. Stk. 2. Svinebesætninger, som skal være omfattet af niveau 2 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, skal udover de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning til enhver tid opfylde de i bilag 1 fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav samt de i bilag 2 fastsatte supplerende dyrevelfærdsmæssige krav. Stk. 3. Svinebesætninger, som skal være omfattet af niveau 3 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, skal udover de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning til enhver tid opfylde de i bilag 1 fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav samt de i bilag 3 fastsatte supplerende dyrevelfærdsmæssige krav. 3. Primærproducenter, som vil have deres svinebesætning omfattet af dyrevelfærdsmærkningsordningen for svinekød, skal ud over at opfylde kravene i 2, etablere et egenkontrolprogram og gennemføre egenkontrol for at sikre, at de dyrevelfærdsmæssige krav i ordningen opfyldes. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser og de dertil knyttede korrigerende handlinger dokumenteres skriftligt. Stk. 2. Primærproducenten skal forpligte sig til alene at modtage grise fra andre besætninger, som er godkendte og registrerede efter 4, stk. 2. Stk. 3. Primærproducenten skal endvidere have aftale med et inspektionsorgan om, at svinebesætningen med dertil knyttet egenkontrolprogram og egenkontrol auditeres mindst én gang om året. Stk. 4. Resultaterne af egenkontrollen og auditeringen skal opbevares i mindst 2 år og skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen. Stk. 5. Udgifter til godkendelse og auditering afholdes af primærproducenten. 4. Primærproducenter, som opfylder de relevante krav i 2 samt de i 3 fastsatte betingelser, må påbegynde levering til slagteri, når et inspektionsorgan har godkendt besætningen til at producere under den frivillige velfærdsmærkeordning for svinekød, og denne godkendelse er registreret i Det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR). Stk. 2. Når et inspektionsorgan har godkendt besætningen til at producere under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, skal inspektionsorganet indberette det til Fødevarestyrelsen med angivelse af besætningsejerens navn og adresse samt besætningens CHRnr. og på hvilket niveau, jf. 2, besætningen er godkendt. Styrelsen registrer derefter i CHR, at den pågældende svinebesætning er godkendt med oplysning om niveau. 5. Auditering, jf. 3, og godkendelse af primærproducenter, jf. 4, skal foretages af et certificeret inspektionsorgan. Certificeringen skal være foretaget af et certificeringsorgan, der er akkrediteret

af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 2. For at kunne foretage auditering og godkendelse er det endvidere en betingelse, at inspektionsorganet gennemfører mindst 20 pct. af auditeringerne, jf. 3, stk. 2, uanmeldt. Stk. 3. Første gang et inspektionsorgan indberetter godkendelsen af en besætning til at producere under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, jf. 4, stk. 2, skal inspektionsorganet tillige fremsende dokumentation for, at det er certificeret i overensstemmelse med stk. 1. samt forpligte sig til at gennemføre uanmeldt auditering, jf. stk. 2. Stk. 4. Observerer inspektionsorganet forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelse af den frivillige velfærdsmærkeordning for svinekød, skal inspektionsorganet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette, med mindre der er tale em en mindre væsentlig overtrædelse, som den ansvarlige primærproducent retter op på hurtigst muligt. 6. Økologiske svinebesætninger anses for at overholde kravene til at producere til niveau 3 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød. Producenten kan tilmelde sig ved at indsende tilmeldingsblanket til NaturErhvervstyrelsen og bliver derefter registreret i CHR under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, jf. 4, stk. 2, andet pkt. Stk. 2. Ved tilmeldingen accepterer økologiske producenter tillige at overholde kravene i bilag 1 vedrørende halekupering og halebid samt transporttid og de supplerende dyrevelfærdsmæssige krav i bilag 3. Stk. 3. Auditeringen af økologiske svinebesætninger efter denne bekendtgørelse udføres af NaturErhvervstyrelsen i tilknytning til økologikontrollen. Kapitel 3 Krav til slagterier 7. Slagterier, som vil slagte svin og markedsføre svinekød under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, skal forinden anmelde denne aktivitet til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Slagterier tilmeldt ordningen skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer: 1) at der inden for den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød kun modtages dyr til slagtning fra besætninger, som er tilmeldt ordningen, 2) at der er adskillelse og sporbarhed for slagtesvin og fersk kød omfattet af ordningen, 3) at transporttiden for svin på maksimalt 8 timer, jf. bilag 1, er overholdt, og 4) at der kun markedsføres kød fra grise uden halekupering og uden halebid under ordningen, jf. bilag 1.

Stk. 3. Dokumentation for egenkontrollen, herunder sporbarhed, skal opbevares i mindst 2 år. Stk. 4. Bliver et slagteri opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød ikke bliver overholdt, skal slagteriet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette. 8. For slagterier tilmeldt ordningen indgår kontrol med overholdelse af betingelserne i den gebyrfinansierede kontrol, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder 9. Detail- og engrosvirksomheder, der vil forarbejde, emballere eller engrosforhandle ikkefærdigpakket svinekød omfattet af ordningen skal forinden anmelde denne aktivitet til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Detail- og engrosvirksomheder tilmeldt ordningen skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer, at der er adskillelse og sporbarhed for fersk kød omfattet af ordningen. Stk. 3. Dokumentation for sporbarhed skal opbevares i mindst 2 år. Stk. 4. Bliver en virksomhed opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød ikke bliver overholdt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette. 10. For engrosvirksomheder tilmeldt ordningen indgår kontrol med overholdelse af betingelserne i den gebyrfinansierede kontrol, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Kapitel 5 Krav til dyr og produkter fra andre lande 11. Markedsføring af levende svin eller fersk svinekød fra et andet land under dyrevelfærdsmærkningsordningen for svinekød, skal godkendes af Fødevarestyrelsen, inden markedsføring må påbegyndes. Stk. 2. Fødevarestyrelsen godkender markedsføringen, når den for indførslen til Danmark ansvarlige virksomhed i relevant omfang har dokumenteret:

1) At primærproduktionen opfylder dyrevelfærdsmæssige krav, der som minimum er sammenlignelige med i 2 og 3 nævnte krav. 2) At økologiske producenter opfylder krav, der som minimum er sammenlignelige med i 6, stk. 2, nævnte krav. 3) At slagterier opfylder kravene i 7, stk. 2. 4) At der i oprindelseslandet er kontrol med primærproduktionen, slagterier og øvrige involverede virksomheder som med hensyn til omfang, troværdighed og uafhængighed er sammenlignelig med kravene i 4, 6, stk. 3, 7, stk. 2 og 3, 8, 9, stk. 2 og 3, og 10. 12. Slagterier, som vil indføre de i medfør af 11 godkendte levende svin, skal være tilmeldt i henhold til 7, og som led i egenkontrollen løbende sikre, at betingelserne, jf. 11, stk. 2, til stadighed er opfyldt. Stk. 2. Virksomheder, herunder slagterier, som vil indføre det i medfør af 11 godkendte ferske svinekød, skal være tilmeldt i henhold til 7 eller 9, og som led i egenkontrollen løbende sikre, at betingelserne, jf. 11, stk. 2, til stadighed er opfyldt. Stk. 3. Får virksomheder, herunder slagterier, kendskab til forhold, som giver grundlag for at antage, at betingelserne for en godkendelse efter 11 ikke er opfyldt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette. Kapitel 5 Mærkning og markedsføring 13. Primærproducenter, slagterier og virksomheder, der er tilmeldt dyrevelfærdsmærkningsordningen for svinekød, må benytte ved mærkning og markedsføring det logo, som Fødevarestyrelsen stiller til rådighed for ordningen. Logoet med dertil knyttede betegnelser og angivelser må alene anvendes på de af Fødevarestyrelsen fastsatte vilkår og betingelser. Stk. 2. Logo, med dertil knyttede betegnelser og angivelser samt de af Fødevarestyrelsen fastsatte vilkår og betingelser for anvendelsen vil være tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette materiale vil endvidere vil endvidere kunne blive tilsendt ved skriftlig henvendelse til Fødevarestyrelsen. 14. Det er ikke tilladt, at anvende det i stk. 1 nævnte logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser på produkter, der ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav. Stk. 2. Det er ikke tilladt at anvende et logo, symbol, anden mærkning, betegnelser eller angivelser, der kan forveksles med det i stk. 1 nævnte logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser, på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugere eller andre virksomheder.

Kapitel 6 Ophør med og udelukkelse fra ordningen 15. Primærproducenter, slagterier eller virksomheder som ikke længere ønsker at være tilmeldt velfærdsmærkeordningen for svinekød, skal meddele dette skriftligt til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Økologiske primærproducenter, som ikke længere ønsker at være tilmeldt ordningen, skal dog meddele dette skriftligt til NaturErhvervstyrelsen. 16. Fødevarestyrelsen kan udelukke primærproducenter, som ikke overholder de for den pågældende producent relevante krav og betingelserne, jf. 2, 3 og 4, og 6, stk. 2, eller mærker eller markedsfører i strid med 13, fra dyrevelfærdsmærkningsordningen for svinekød. Udelukkelsen kan være midlertidig op til 2 år eller i særlig grove tilfælde permanent. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan udelukke slagterier, som ikke overholder 7, stk. 2 og 3, 12, stk. 1 og 2, eller mærker eller markedsfører i strid med 13, fra dyrevelfærdsmærkningsordningen for svinekød. Udelukkelsen kan være midlertidig op til 2 år eller i særlig grove tilfælde permanent. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan udelukke virksomheder, som ikke overholder 9, stk. 1 og 2, og 12, stk. 2, eller mærker eller markedsfører i strid med 13, fra dyrevelfærdsmærkningsordningen for svinekød. Udelukkelsen kan være midlertidig op til 2 år eller i særlig grove tilfælde permanent. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse i medfør af 11 til markedsføring af levende svin eller fersk svinekød fra et andet land under dyrevelfærdsmærkningsordningen for svinekød, hvis betingelserne for godkendesen, jf. 11, stk. 2, ikke er opfyldt. Kapitel 6 Ekstra kontrol og straf 17. Gennemfører Fødevarestyrelsen kontrol som opfølgning på en indberetning om en mulige overtrædelse af denne bekendtgørelse, jf. 5, stk. 3, 7, stk. 4, 9, stk. 4, eller 12, stk. 3, og bekræftes det ved denne kontrol, at der er tale om en overtrædelse, skal den for overtrædelsen ansvarlige primærproducent eller virksomhed betale for denne kontrol i overensstemmelse med de til enhver til gældende regler om betaling for ekstra kontrol i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. 18. Med bøde straffes den, der overtræder denne bekendtgørelse med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 7 Overgangsordning og ikrafttrædelse 19. Primærproducenter, som ved bekendtgørelsens ikrafttræden i henhold til 20 opfylder de i 4, stk. 1, nævnte krav og betingelser, kan umiddelbart efter registrering i CHR påbegynde levering til slagteri, hvis: 1) det til besætningen knyttede inspektionsorgan har godkendt besætning og indberettet dette til Fødevarestyrelsen, jf. 4, stk. 2, senest 1 måned efter bekendtgørelsens ikrafttræden, 2) inspektionsorganet ved indberetningen erklærer, at produktionsforholdene i besætningen også før bekendtgørelsens ikrafttræden til stadighed har været i overensstemmelse med de relevante krav og betingelser for de svin, som ved godkendelsen, jf. nr. 1, er i besætningen, 3) inspektionsorganet ved indberetningen i givet fald erklærer, at den eller de andre besætninger, som den aktuelle besætning har modtaget de i besætningen værende grise fra, er godkendt og anmeldt til registrering efter nr. 1 og 4) inspektionsorganet ved indberetningen endvidere erklærer, at besætningen også forud for bekendtgørelsens ikrafttræden har været omfattet af kontrol og auditering, som med hensyn til omfang, troværdighed og uafhængighed mindst svarer til 3, stk. 1 og 2. 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den xxx.

Bilag 1. Dyrevelfærdsmærkets grundkrav for besætninger, som er omfattet af niveau 1 Svinebesætninger, som er omfattet af den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød, skal udover kravene i den til enhver tid gældende lovgivning overholde følgende grundkrav: Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale 1. Alle svin skal tildeles halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent tilstede i tilstrækkelig mængde. 2. Halekupering af pattegrise er ikke tilladt. Halekupering og halebid 3. Uanset bestemmelsen i nr. 2 kan Fødevarestyrelsen efter ansøgning fra besætningsejeren meddele dispensation til, at pattegrise i en kortere periode halekuperes, såfremt særlige forhold taler herfor. Det er en betingelse for at opnå dispensation, at der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan halekupering igen kan undgås. 4. I tilfælde af udbrud af halebid kan halekupering af enkelte svin foretages, såfremt det vurderes nødvendigt af veterinære hensyn. 5. Uanset nr. 3 og 4 kan svin, der er halekuperet eller har halebid, ikke leveres til slagtning under ordningen. Besætningsejeren skal forud for levering til slagtning af sådanne svin give oplysning herom til slagteriet. Søer og gylte 6. Søer skal være løsgående i grupper fra fravænning og mindst indtil 7 dage før forventet faring. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning. 7. Uanset bestemmelsen i nr. 6 kan enkelte svin, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin, er syge eller kommet til skade, opstaldes i individuelle stier eller i aflastningsstier. I disse tilfælde finder reglerne i 7 a i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer anvendelse. 8. Søer og gylte skal være løsgående i farestalden. 9. For niveau 1 kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed uanset bestemmelsen i nr. 8 begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringens begyndelse og til højst fire dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene.

10. Søer og gylte skal tildeles en tilstrækkelig mængde redebygningsmateriale i form af halm senest fem dage før forventet faring. Arealkrav for smågrise og slagtesvin 11. Smågrise og slagtesvin skal tildeles et større frit tilgængeligt gulvareal end det, der følger af 4 i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin. Omfanget afhænger af den enkelte bedrifts konkrete produktionstilrettelæggelse, herunder kravet om, at halekupering ikke er tilladt. Transport til slagtning 12. Svin fra bedrifter under dyrevelfærdsmærkeordningen må højst have en forsendelsestid til slagtning på 8 timer.

Bilag 2. Dyrevelfærdsmærkets supplerende krav for besætninger, som er omfattet af niveau 2. Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale 1. Halm som rode- og beskæftigelsesmateriale skal tildeles på gulv. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent tilstede i tilstrækkelig mængde. Søer og gylte 2. Uanset bestemmelsen i bilag 1, nr. 8 kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringens begyndelse og til højst to dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene. Fravænning 3. Pattegrise må tidligst fravænnes, når de er 28 dage gamle., med mindre det ellers vil gå ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Arealkrav for smågrise og slagtesvin 4. Smågrise og slagtesvin skal tildeles et frit tilgængeligt gulvareal, der er mindst 30 % større end standardproduktionen, jf. tabel 1. Tabel 1. Svinenes gennemsnitsvægt Fra fravænning til 10 kg 10-20 kg 20-30 kg 30-50 kg 50-85 kg 85-110 kg Over 110 kg Frit tilgængeligt stiareal pr. dyr (minimum) 0,20 m 2 0,26 m 2 0,39 m 2 0,52 m 2 0,72 m 2 0,85 m 2 1,30 m 2

Bilag 3. Dyrevelfærdsmærkets supplerende krav for besætninger, som er omfattet af niveau 3. Strøet hvileareal 1. Alle svin skal have tildelt halm som strøelse på hvilearealet. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent tilstede i tilstrækkelig mængde. Halmen kan samtidig fungere som rodeog beskæftigelsesmateriale. Søer og gylte 2. Søer og gylte skal være løsgående i grupper, jf. bilag 1, nr. 6 og 7. De kan holdes enten på friland med adgang til hytter eller indendørs i løsdrift. 3. Senest fem dage før forventet faring skal søer og gylte indsættes i hytter på friland med individuelt lejeareal. Søerne skal opholde sig på friland mindst indtil fravænning af pattegrisene. Fravænning 4. Pattegrise må tidligst fravænnes, når de er 28 dage gamle, med mindre det ellers vil gå ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Smågrise og slagtesvin 5. Smågrise og slagtesvin kan opstaldes på friland med adgang til hytter eller indendørs i stier med strøet hvileareal og med fri adgang til et udeareal. Ved opstaldning indendørs skal svinene mindst have adgang til et frit tilgængeligt totalareal, hvileareal og udeareal, jf. tabel 2. Tabel 2. Svinenes gennemsnitsvægt Totalareal pr. svin i m 2 (minimum) Hvileareal pr. svin i m 2 (minimum) Udeareal pr. svin i m 2 (minimum) b) Fra fravænning til 25 kg 0,40 0,18 a) 0,17 25-35 kg 0,52 0,24 0,22

35-45 kg 45 55 kg 55 65 kg 65 75 kg 75 85 kg 85 95 kg 95 110 kg Over 110 kg 0,60 0,72 0,82 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 0,28 0,33 0,38 0,41 0,46 0,50 0,55 0,60 0,25 0,30 0,34 0,38 a) I perioden fra fravænning til 25 kg kan det strøede hvileareal tilpasses grisenes størrelse for at skabe et ideelt miljø for grisene, dog således, at der minimum er 0,18 m 2 pr. gris ved 25 kg. b) Udearealet skal mindst have et areal på 10 m 2 for grise op til 40 kg. For øvrige grise skal udearealet mindst være 20 m 2. 0,42 0,46 0,50 0,54