XXX SEPTEMBER NOVEMBER 2016 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET DE KOSTBARE LIV MENIGHEDSRÅDS- VALGET PRÆDIKENVÆRKSTED HØJSKOLESALON

Relaterede dokumenter
Fraværende: Lars Fløe Olsen (afbud) og Krista Erbs (afbud). Som stedfortrædere deltog Søren Harboe og Birte Lysholm.

1.1. Bemærkninger til referat af menighedsrådets møde 29. oktober 2015

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Nyhedsbrev. august september oktober

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Fraværende: Claus Pontoppidan (afbud), Anne Mia Lykner (afbud) Niels Ole Holm (afbud) og Kjeld Madsen (afbud). Som suppleant er indkaldt Søren Harboe.

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Årsberetning Dalum Kirke

KvongPosten November 2018

XXX APRIL AUGUST 2016 DEN NYE PIGE I KLASSEN PRISUDDELING SKOVGUDSTJENESTE SOGNEUDFLUGT

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Bryndum og Vester Nebel kirker

KvongPosten November 2017

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Carl Nielsen

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Høsttanker og nye begyndelser.

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

udfordrer kristne fællesskaber

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

juli august september

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Protokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 9. juni 2016 referat. Mødedato: Torsdag, den 9. juni 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:00

Referat af menighedsrådsmøde.

Velkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Dover Sogn. Kalender med kommende arrangementer. Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30

På sporet af julen og Grundtvig

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Indbydelse til vi spiser sammen


Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Torslunde Sogn & Kirke

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Sædder Sogns Kirkeblad

Nyhedsbrev. August September Oktober

Islebjerg Kirke. Nyt hold til babysalmesang. Nyhedsbrev. September Menighedsrådet. Husk orienteringsmødet

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Malling Kirke og Sognegård

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Tro og ritualer i Folkekirken

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Protokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 19. maj 2016 referat. Mødedato: 19. maj 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:00

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Julen 2016 i Holbøl kirke

KORFESTIVAL MAJ

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Konfirmand i Mølholm kirke

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hvor? Hvornår? Program (standard) Pris

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Efterårsprogram 2013

Demensuger i Odder marts 2018

Hilsen fra redaktionen

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2015

Sædder Sogns Kirkeblad

Ordinært menighedsrådsmøde i Sognegården med nedenstående dagsorden torsdag den 27.oktober 2016 kl

Nyhedsbrev nummer 8. Ollerup, den 5. april 2016

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

oktober november december

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

Program for efteråret 2014 Start: mandag Slut: fredag

Transkript:

XXX SEPTEMBER NOVEMBER 2016 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET DE KOSTBARE LIV MENIGHEDSRÅDS- VALGET PRÆDIKENVÆRKSTED HØJSKOLESALON

MØRDRUP KIRKE MØRDRUP KIRKE VESTERMARKEN 2, 3060 ESPERGÆRDE TLF. 49 13 49 47 WWW.MOERDRUPKIRKE.DK KIRKEKONTOR: Kordegn Kirsten Hansen Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde tlf. 49 13 49 47 fax 49 13 53 05 email: kah@km.dk TRÆFFETID: Tirsdag-fredag kl. 9-13 torsdag tillige kl. 16-18 Mandag kl. 9-13 betjenes kirkekontoret fra Helsingør Domkirkes kirkekontor: Sct. Olai Gade 51, 3000 Helsingør tlf. 49 21 04 43 email: lij@km.dk Der kan dog ikke træffes aftaler om udlejning af kirkens lokaler om mandagen. SOGNEPRÆST (KBF): Anne Mia Lykner Hvedemarken 5, 3060 Espergærde tlf. 49 13 21 72 email: aml@km.dk Træffetid: Tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11, torsdag kl. 17-18. SOGNEPRÆST: Kirstine Ida Brink Havremarken 11, 3060 Espergærde Tlf. 22 66 79 83 email: kiib@km.dk Træffetid: Tirsdag, onsdag og fredag Kl. 11-12, torsdag kl. 20-21. ORGANIST: Niels Bekkevold Hvilevej 5, 3070 Snekkersten tlf. 49 22 47 26 email: niels@bekkevold.dk KIRKETJENERE: Brita Kjær og Karina Møller Træffes i kirken mandag-fredag kl. 9-13 tlf. 21 31 96 91 email: kirketjener@moerdrupkirke.dk KIRKEVÆRGE: Niels-Erik Larsen Kildeengen 6, 3060 Espergærde tlf. 51 30 79 70 email: nelgm@post.tele.dk MENIGHEDSRÅDSFORMAND: Carl Erik Johansen Havremarken 2, 3060 Espergærde tlf. 49 13 62 02 email: cej@moerdrupkirke.dk REGNSKABSFØRER: Per Gantriis tlf. 23 11 02 03 email: apgantriis@privat.dk. Træffes i kirken hver torsdag kl. 10-12 KFUM OG K SPEJDERNE: Grupperådsformand Marc Pröschold email: marc.proschold@kfum3060.dk tlf. 49 22 23 35 WEBMASTER: Søren Larsen email: webmaster@moerdrupkirke.dk UDLEJNING AF KÆLDERLOKALER: Alle henvendelser vedrørende leje af lokaler i kælderen rettes til kordegnen i kirkekontorets åbningstid tirsdag-fredag. KIRKEBIL: For ældre og gangbesværede ydes der gratis befordring til og fra gudstjenester. Henvendelse til kirkens kontor. 5041 TRYK SA G 0457

MENIGHEDSRÅDET 3 NYT FRA MENIGHEDS- RÅDET AF CARL ERIK JOHANSEN Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Sådan står der i menighedsrådsloven. Det er grundlaget for menighedsrådets arbejde. Mørdrup Sogns menighedsråd består af 11 valgte medlemmer og de to præster som fødte medlemmer. Hertil kommer fem stedfortrædere for de valgte medlemmer. De ansatte har valgt en personalerepræsentant, der deltager i rådets møder uden stemmeret. Menighedsrådet har ansat en kordegn, en organist og to kirketjenere. Der er voksenkor og pigekor. Hertil kommer regnskabsfører, webmaster og rådets bygningskyndige. En vigtig del af menighedsrådets arbejde består i at udarbejde kirkekassens budget. Budgettet for 2017 omfatter driftsudgifter på ca. 3,2 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. er løn til menighedsrådets ansatte. Selv om en væsentlig del af udgifterne ligger fast de ansatte skal have løn og kirken vedligeholdes osv. har menighedsrådet gode muligheder for at præge det kirkelige arbejde i sognet via budgettet. Budgettet for 2017 indeholder en post på 45.500 kr. til konfirmandaktiviteter, og der er søgt om yderligere 54.500 kr. til dette formål. Det er et udtryk for, at menighedsrådet anser arbejdet med konfirmander for et vigtigt indsatsområde. Det samlede budget, der ligger til godkendelse i domprovstiudvalget, kan læses på kirkens hjemmeside. Menighedsrådets arbejde er imidlertid ikke bare økonomi og administration. Der er også drøftelser om, hvordan man i øvrigt sikrer gode vilkår for det kirkelige arbejde, og der er mulighed for temamøder om aktuelle emner. Menighedsrådet har lagt vægt på at debattere og afgive høringssvar til Kirkeministeriet i forbindelse med betænkninger om ændringer i folkekirkens forhold. Det nuværende menighedsråds valgperiode udløber som bekendt her i 2016, og der skal være menighedsrådsvalg tirsdag den 8. november. Det kan I læse meget mere om andetsteds i bladet. Der skal også herfra lyde en opfordring til alle interesserede om at møde op til orienteringsmøde og opstillingsmøde i kirken tirsdag den 13. september kl. 19.00. I resten af året er der møder i menighedsrådet 23. august, 21. september og 26. oktober, hvor regnskabet skal behandles. Det er hver gang kl. 19, og der indledes med spørgetid. Onsdag 16. november er reserveret til konstituerende møde i det nye menighedsråd. Vel mødt til møder og de øvrige aktiviteter i kirken.

4 KRONIK DE KOSTBARE LIV Kronik bragt i Kristeligt Dagblad d. 23. juli 2016 AF ANNE MIA LYKNER Vi lever i et af verdens mest lige samfund. Ikke desto mindre kan der være store individuelle forskelle på menneskers livsvilkår. Det blev for nylig dokumenteret af DR i programserien En syg forskel hvor det syge, som titlen henviser til, ikke alene handler om forskellen på de sygdomme, vi rammes af, men også om forskellen på den behandling, der tilbydes ud fra en vurdering af, om der er tale om et godt eller dårligt liv. De gode liv er i den sammenhæng groft sagt dem, der kan klare sig selv, og som bidrager positivt til samfundsøkonomien, mens de dårlige liv er dem, der har brug for hjælp udefra. Historisk set har det været en samfundsopgave at tage sig af dem, der ikke kan klare sig selv. Og det er stadigvæk et adelsmærke for et civiliseret samfund, at man ikke sender de uproduktive ud på en isflage for at dø. Men fra alle steder lyder det, at forskellen mellem de gode liv og de dårlige liv øges i disse år. Så det kan ikke undre, at vi alle jagter det gode og perfekte liv. Og i en tid, hvor det at få børn ikke alene opfattes som en menneskeret, men også ses som en væsentlig del af et identitetsskabende projekt, kommer kravet om at få det perfekte barn mere i fokus. At få et barn med udviklingsbegrænsninger er efterhånden blevet mere sjældent. Fx har ikke mindst nakkefoldsscanninger været med til at understøtte, at børn med Downs syndrom udgør en minoritet, som kun bliver mindre og mindre. Men at gruppen bliver mindre, gør det ikke nemmere at være udviklingshæmmet og dermed være et menneske med særlige behov, idet en lille gruppe kan have svært ved at få en stemme i det offentlige rum. Heldigvis er der hjælp at hente i FNs handicapkonvention, som har til formål at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap (herunder udviklingshæmmede) fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed (artikel 1). Danmark har været omfattet af handicapkonventionen siden august 2009. Endvidere står der i FN s verdenserklæring om menneskerettighederne artikel 18: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Dermed siges det, at vi har en grundliggende pligt til at tilvejebringe forhold, der gør det muligt for udviklingshæmmede at udøve deres tro. Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig (Matt. 25,40) siger Jesus i Mattæusevangeliet, og fælder dermed dom over de brødre og det samfund, der ikke tager sig af de små i samfundet, dem der ikke bare kan klare sig selv. Og sådan kan et samfund altid måles på, hvordan det tager sig af de små, hvordan der drages omsorg for de udviklingshæmmede. Dermed siges det, at vi alle har et ansvar for, at den syge forskel ikke får lov at skille os ad. Vi skal huske hinanden

KRONIK 5 på, at vi mennesker trods alverdens forskelligheder, har mere tilfælles end det, der adskiller. Og vi skal huske at fortælle de gode historier. En norsk præstekollega fortalte om en pige med Downs syndrom, han havde mødt. Da han hilste på hende, sagde hun: Hej, jeg hedder Ellen, og jeg har fået en ekstra gave, jeg har et ekstra kromosom. Hvad har du fået af ekstra gaver? Ja, vi har alle fået hver vores gaver. Hvordan vi tager imod dem og bruger dem til gavn for alle, det er så spørgsmålet. Der kan være mange tungtvejende grunde til, at vi som samfund vælger at sortere disse børn fra, og vi vil på ingen måde klandre de forældre, der ikke magter den opgave, det er at få et barn med et ekstra kromosom. Men frasorteringen finder ikke alene sted i fosterstadiet. For de kostbare liv, der kommer til verden, fortsætter frasorteringen livet igennem. De udviklingshæmmede lever ofte i parallelsamfund, hvor de går i specialskoler, arbejder på specialværksteder og bor i bofællesskaber med ligesindede, sådan at de ikke indgår som en del af dagligdagen med alle os andre. Det vil vi som folkekirke gerne være med til at ændre på. Derfor er der i kirkeligt regi fra biskoppeligt plan nedsat en styregruppe og en netværksgruppe, der arbejder med at synliggøre de udviklingshæmmede og henlede opmærksomheden på, at de også er en del af det folkekirkelige fællesskab. I skrivende stund er man ved at lægge sidste hånd på et kommissorium, der foreslår retningslinjer for, hvordan man også kan være kirke for de udviklingshæmmede. De er ofte medlemmer af folkekirken og bør i højere grad inddrages i sognets liv og vækst og samtidig have tilbud, der er tilpasset deres målgruppe. Ligesom der tilbydes spaghetti-gudstjenester til børnefamilier, babysalmesang til småbørnsforældre, sorggrupper til sørgende osv. Hensigten er, at netværksgruppen af præster både lokalt og nationalt arbejder på at styrke indsatsen på området, sådan at alle mennesker, der har diagnoser eller handicap i Danmark bliver vidende om, at folkekirken også er deres sted, hvor de er velkomne, og at der findes tilbud de kan deltage i på lige fod med alle andre. I et videre perspektiv er det ønsket, at mennesker med særlige behov i højere grad integreres i hverdagslivet. Selvom man ikke kan inkludere og integrere alle overalt, så skal vi bruge vores kreativitet og have modet til at skabe nye relationer og se muligheder, hvor vi ikke troede, at der var nogen. Det er en opgave for os alle. Men det er først og fremmest også en gave, at få lov at lære udviklingshæmmede at kende. Vores baggrund for at have en mening om dette er, at vi i mange år har haft konfirmandundervisning af udviklingshæmmede, ved siden af den almindelige konfirmandundervisning. Når man gennem et langt præsteliv har haft mange konfirmander, kan det være svært at huske de enkelte. Det er anderledes med de udviklingshæmmede konfirmander. De skiller sig ud, med hver deres særegne personligheder og giver alle os, der møder dem, glade minder for livet. Vi vil sammen med kollegaer og menigheder over hele landet arbejde på, at folkekirken er et mødested, hvor både de udviklingshæmmede og alle vi andre bliver beriget med kostbare minder for livet. Pernille Bach-Mortensen, sognepræst i Lundtofte og Anne Mia Lykner, sognepræst i Mørdrup er Helsingør Stifts repræsentanter i netværksgruppen for undervisning af udviklingshæmmede.

6 MUSIK MUSIK I MØRDRUP KIRKE AF NIELS BEKKEVOLD LØRDAG DEN 27. AUG. KL. 14.00: Shakespeares Hamlet i nordisk lys. Nykomponeret kormusik i et spændende mix med fortællingen om Hamlet. Koret Paradox synger tekster af Shakespeare sat i musik af nordiske komponister, mens skuespiller André Andersen fortæller i skikkelse af Hamlet. I samarbejde med Espergærde Bibliotek. Billetter kan købes for 50 kr. ved indgangen eller via www.billetten.dk SØNDAG DEN 4. SEPT. KL. 16.00: Klaverkoncert med den unge pianist Marie-Luise Bodendorff, der spiller værker af blandt andre Debussy, Liszt og Enescu. Koncerten omtales andet steds i bladet. Fri entré. SØNDAG DEN 18. SEPT. KL. 16.00: Copenhagen Soloist og Andreas Brantelid, cello. Haydns cellokoncert og værker af Mozart. Arrangør er Espergærde Musikforening. Gæstebilletter 100 kr. SØNDAG DEN 25. SEPT. KL. 16.00: Kabaret program med mezzosopranen Helene Gjerris og pianisten Henrik Metz. Musik af blandt andre Weill, Brecht og Hollaender. Helene Gjerris har en enestående karriere i dansk og internationalt musikliv. Hun er begavet med en regn af priser, også de helt store. Entré. SØNDAG DEN 9. OKT. KL. 16.00: Efterårskoncert med Helsingør Jernbane Orkester under ledelse af orkesterets nye dirigent Jesper Voltov. Populær musik med indslag af danske sange og danske marcher. Orkesteret har indbudt et mandskor fra Helsingør til at medvirke. Fri entré. SØNDAG DEN 23. OKT. KL. 16.00: Kammerkoret Musica. Fortællerkoncert med musik til tekster af Shakespeare. Arrangør er Espergærde Musikforening. Gæstebilletter 100 kr. SØNDAG DEN 30. OKT. KL. 16.00: Eventyr-koncert med Gladsaxe Symfoniorkester under ledelse af Kristoffer Kaas. Har som tema saga-, legende- og drømme-emner. Som hovedværk Mozarts Jupiter-symfoni. Desuden værker af Debussy, Svendsen og Larsson. Entré. SØNDAG DEN 20. NOV. KL. 16.00: Amatørsymfonikerne under ledelse af Erik Jacobsson. Brahms 4. symfoni og Elgars cellokoncert. Arrangør er Espergærde Musikforening. Gæstebilletter 100 kr. SØNDAG DEN 27. NOV. KL. 16.00: Stor og festlig julekoncert med Anemonemand. Arrangør er Espergærde Idrætsforenings Venner. Billetter: Se nærmere i lokalpressen! Alle koncerterne omtales nærmere i vor lokale dags- og ugepresse samt selvfølgelig på kirkens hjemmeside.

DET SKER 7 KULTURNATTEN AF NIELS BEKKEVOLD Som sædvanlig er der Kulturnat i Espergærde den sidste fredag i september i år fredag d. 30. Mørdrup kirke deltager selvfølgelig også med et åbent hus arrangement, der præsenterer nogle af kirkens mange aktiviteter. Det bliver kl. 19.00-22.00. Blandt andet med rundvisning, andagt, lykkehjul, præsentation af babysalmesang, bazar og Fingerbøllet, fællessang, skattejagt og afsluttende lille koncert. MENIGHEDS- RÅDSVALGET AF JØRGEN SVANEBERG Tirsdag den 13. september 2016, kl. 19 holder menighedsrådet orienteringsmøde i Mørdrup Kirkes mødesal om menighedsrådsvalget 2016 og i fortsættelse heraf opstillingsmøde til menighedsrådet. Menighedsrådet består af 11 valgte medlemmer fra Mørdrup Sogn, vore to præster og én repræsentant for medarbejderne ved kirken. Menighedsrådet kan betragtes som en bestyrelse for Mørdrup Kirke med ansvar for kirkens drift med aktiviteter, vedligeholdelse, personale og økonomi. Valgperioden er 4 år fra 1. søndag i advent den 27. november 2016 til 1. søndag i advent i 2020. Valgret og valgbarhed har alle medlemmer af folkekirken, der er fyldt 18 år på eller før valgdagen den 8. november 2016, med dansk indfødsret eller med fast bopæl i Danmark uafbrudt i 1 år før 8. november 2016. Man skal bo i Mørdrup Sogn eller være sognebåndsløser til én af vore præster. Flere af de nuværende menighedsrådsmedlemmer genopstiller ikke, derfor et stort behov for nye kræfter. På opstillingsmødet udarbejdes en kandidatliste over de foreslåede kandidater, underskrevet af disse og af 5-15 stillere. Fremkommer der flere kandidatlister (sidste frist 27. september) gennemføres der et egentligt valg den 8. november 2016. Søndagene den 4. og 11. september 2016 bekendtgøres ved højmessen i kirken reglerne for opstilling og indgivelse af kandidatlister. Tilsvarende ved en fælles annonce i ugeavisen Nordsjælland. Til at forestå selve valghandlingen m.m. har menighedsrådet valgt en valgbestyrelse, bestående af Birte Lysholm, Thomas Hvidt og Jørgen Svaneberg. Hermed en opfordring til at møde op til orienteringsmødet og tage del i opstillingsmødet, så vi får valgt 11 medlemmer samt suppleanter til det nye menighedsråd. HØSTGUDSTJENESTE AF KIRSTINE IDA BRINK I år bliver vores høstgudstjeneste søndag den 11. september kl. 10.00 holdt i Mørdrup kirke. Vi synger de skønne efterårs- og høstsalmer, og prædikenen vil også bære præg af temaerne høst, pløjning og frugt. Efter højmessen drikker vi kirkekaffe i kirkens mødelokale, hvor konfirmanderne viser deres arbejde frem med lignelsen om sædemanden. Måske kan de også lokkes til at fortælle lidt om lignelsen. Man er meget velkommen til at medbringe kage til kaffen, bagt af årets høstfrugter. Foto: Grethe Munkdal

8 FRA PRÆSTERNE PRÆSTERNES PRÆDIKEN- VÆRKSTED KOM OG VÆR MED AF KIRSTINE IDA BRINK OG ANNE MIA LYKNER Biblen er grundlaget for den kristne tro. Men den kan være svær at læse og forstå på egen hånd. Mange af teksterne er fremmedartede og vanskelige. I prædikenværkstedet læser vi de kommende søndage bibeltekster og reflekterer over deres indhold. Hvad handler søndagens tekster om? Hvad er budskabet? Hvad er problemet? Kan jeg relatere til teksterne? Hvad tilhører historien, og hvad kaster lys og mening ind over vores liv i dag? Sådanne spørgsmål og mangle flere er på dagsordenen i præsternes prædikenværksted. Det giver nogle gode samtaler om tro og tvivl. Prædikenværkstedet er åbent for alle. Det kræver ingen særlig viden om biblen at deltage. Det kræver heller ikke, at man sidder på kirkebænken hver søndag formiddag. Eneste forudsætning for at være med er nysgerrighed i forhold til de bibelske tekster og lysten til at dele sine tanker om tro og kristendom med andre. Præsternes prædikenværksted holder åben kl. 16.30-18.30 i konfirmandstuen på følgende datoer: 17.08, 31.08, 14.09, 28.09, 12.10, 26.10, 09.11, 23.11 Første gang i hver måned er ved Anne Mia Lykner og sidste gang i hver måned ved Kirstine Ida Brink Der serveres en let anretning. ALLE HELGENS DAG AF ANNE MIA LYKNER I kirken fejrer vi den første søndag i november Alle Helgens dag, som en mindedag for de døde. Det er en gammel middelalderlig skik, som med reformationen i 1500 tallet fik en ny drejning, og som de sidste 10-15 år har fået en ny opblomstring i folkekirken. Det er som om, man igen har fået øje på, behovet for at udtrykke taknemmelighed, for det liv vi har delt med de mennesker, og som vi med sorg har fulgt til graven. Det behov finder ikke mindst sit udtryk i kirkens Alle Helgens fejring. At mindes de døde Alle Helgens dag er ikke alene en smuk tanke, som er værd at holde i live, dagen gør os også bevidste om, at vi er led i en lang kæde. Det kan være med til at sætte vores liv i perspektiv, at blive mindet om vores samhørighed med de døde, det liv vi havde med dem, og den betydning de havde for os. Derfor er det fin skik at fejre Alle Helgens dag for med tak at mindes de mennesker, der gav vores liv indhold og mening. Når vi den 6. november holder Alle Helgens gudstjeneste i Mørdrup Kirke og læser navnene op på de mennesker, som i det forløbne år er gået bort, er det for at takke Gud for ethvert menneskeliv og enhver kærlighedsforbindelse, der har gjort vores liv rigere. Velkommen i kirke den 6. november kl. 10.00.

BAZAREN XXX 9 HØJSKOLESALON AF ANNE MIA LYKNER Hvorfor græder, griner, sørger og elsker vi? Disse spørgsmål og mange flere er udgangspunktet, når der i efteråret indbydes til højskolesalon om tre af livets store spørgsmål: lykken, døden og kærligheden Det er spørgsmål der til forskellige tider trænger sig på; det kan være i små glimt i hverdagen eller det kan være i de intense øjeblikke, hvor livet skifter retning og sætter en ny dagsorden for vores liv. Gennem tekster, oplæg og samtalegrupper udfordres vores forståelse af de store spørgsmål, og sammen får vi anledning til at reflektere og udfordre disse størrelser. Mød op i Mørdrup Kirkes mødesal, hvor den gode samtale understøttes af samtalemenuer og salonteknikker. Det er gratis at deltage og kræver ingen forkundskaber andet end nysgerrighed og lyst til at samtale med andre om livets store spørgsmål. Der serveres sandwich og et glas vin i forbindelse med arrangementet. 27. september om lykken 25. oktober om døden 29. november om kærligheden alle dage kl. 18-20 Højskolesalonen ledes af sognepræst Anne Mia Lykner BAZAR OG LOPPEMARKED AF H.C. HANSEN Der sker rigtig mange ting i vores skønne kirke her i Mørdrup sogn. Et af årets højdepunkter må være BAZA- REN. Bazaren holdes i år lørdag den 26. november fra kl. 10 til 15. Loppemarkedet, som fylder hele kælderen, er fyldt med alt fra tøj, sko, bøger, spil, køkkenting, glas og meget andet. Ja alt kan bruges, og har man ting, som evt. kan sælges på bazarens loppemarked afleveres tingene i kirken mellem kl. 09 og 13. Kan man ikke selv bringe effekterne til kirken, så ring til et af følgende numre: 4913 4947 Kirkens kontor, 2237 8373 H.C.Hansen, 2267 8953 Peter Englev Mød op til bazarmøderne. De kommende møder er: onsdag 28.sept. og torsdag den 3. nov. 2016. Møderne starter kl. 19 og holdes i kirkens mødesal. Der kommer et mere fyldig program i næste kirkeblad.

10 DET SKER LÆSEKREDS Læsekredsen ledes af Lillian Rostrup og finder sted tre torsdage i efteråret kl. 17.15-19.00 i konfirmandlokale 1 i Mørdrup kirke på følgende datoer: 06.10, 03.11, 01.12. Lillian har valgt tre bøger af to udenlandske forfattere og en dansk, som handler om venskaber og kærlighed, der udfordres på forskellig vis og derfor går i opløsning. Torsdag 6. oktober: Bryd op før regnen kommer af Alexandra Fuller født 1969 i England og opvokset i Zambia. Det er en erindringsbog, der fortæller om hendes ægteskab med en amerikansk mand, deres forskellige holdninger til livet og ægteskabers forlis. Torsdag 3.november: Hotellet på hjørnet af bitter og sød af Jamie Ford født 1968 i Californien, hans far har kinesiske aner, hans mor er af europæisk afstamning. Han fortæller om en kinesisk-amerikansk dreng Henry der mister kontakten med sin allerbedste veninde den japanske Keiku, da hun som andre japanere i USA bliver tvangsinterneret i 1942. Torsdag 1. december: Du forsvinder af Christian Jungersen født 1962 i Humlebæk. Han beskriver en velfungerende lærerfamilie Mia og Frederik og deres 16 årige søn, som er på ferie, hvor Mia finder ud af, at der er noget galt med Frederik. Han ændrer karakter, og det viser sig, at Frederik har en hjernetumor. Dette forandrer fuldstændig familiens liv. Det forudsættes at man har læst bøgerne inden samtalerne om dem. NYT FRA KIRKETJENERNE Kirketjenerne har haft en travl sommer. Måske kirketjenerarbejdet ikke er så synligt, men ikke desto mindre ville det hurtigt blive synligt, hvis kirken ikke blev vedligeholdt og rengjort. I løbet af sommeren er kirkens og alle dens udenoms lokaler blevet hovedrengjort, det gælder bl.a. konfirmandlokalerne, køkkenet og hele kælderen, som mange måske kender fra kirkens årlige jule bazar eller fra udlejning til fest eller gymnastik. Vægge og lofter er blevet malet i mange af kælderlokalerne, 180 stole med tilhørende borde er blevet renset, vasket og skrubbet og fået sat nye filtdupper på benene. En hel del af det indvendige træværk er blevet renset og olieret, og alle tyggegummirester er ligeledes blevet fjernet. Sommeren er også tiden, hvor haven blomstrer og gror, og vi kan komme lidt udendørs i forbindelse med havearbejdet, som også har givet en del travlhed. Det hele står nu flot og skinner om kap med solen, og det er med glæde og stolthed, vi ser til at byde sognet indenfor i en fin kirke i forbindelse med alle efterårets arrangementer En særlig glæde har det været, at kirken har modtaget en privat donation, som har muliggjort, at vores lysestager til kirkens bænkerækker er blevet fornyet og har fået et fint glas, der beskytter stearinlyset, sådan at ingen brænder sig på lyset, når kirkens pyntes med levende lys i forbindelse med kirkelige handlinger Det har været et ønske, som vi har haft længe og som nu er blevet opfyldt, og vi siger tusind tak til giveren.

SOGNEMØDER 11 AFTENER MED INDHOLD AF SØREN LARSEN Aftener med indhold afholdes i et samarbejde mellem de tre sogne på Sydkysten, Sthens sogn, Mørdrup sogn og Egebæksvang sogn. Ved samtlige aftener er en let servering. Entré til aftenerne 30 kr. For beboere i Mørdrup sogn arrangeres kørsel til aftenerne i de tre kirker. Henvendelse om kørsel til Mørdrup sogns kirkekontor tlf. 4913 4947.. Onsdag 7. september kl. 19.00 i Sthens Kirke Tryllesjov ved Johannes Møllehave og Joachim Solberg Johannes Møllehave, forfatter, skribent, præst, foredragsholder m.m. og Joachim Solberg, tryllekunstner gennem 36 år, har været venner i ca. 30 år. Johannes taler meget og kan godt lide at se på trylleri. Joachim tryller meget og kan godt lide at høre på Johannes. Derfor har de fundet ud af at lave noget sammen, således at de kan se og høre på hinanden og selv sidde på første række. Johannes har mange emner at tale om og Joachims tricks vil med garanti være imponerende. Som en af de førende i dansk magi gennem mange år vil han lave et fyrværkeri af tricks denne aften i Sthens Kirke. Onsdag 5. oktober kl. 19.00 i Mørdrup Kirke Jødepigen Tove blev gemt på et høloft i Gilleleje Tove Udsholt var tre år, da hun sammen med sin mor i 1943 måtte flygte fra nazisternes jødeforfølgelser. Efter fire nætter på et høloft i Gilleleje kom Toves mor med en båd til Sverige, men Tove kom ikke med. Hun blev i stedet hos en fiskerfamilie i Danmark, der havde tilbudt at passe hende, mens hendes mor var på flugt. Tove kom med årene til at elske sine plejeforældre, og derfor blev det først rigtig svært for hende, den dag hendes mor kom tilbage, og ville have Tove med sig hjem til København. Toves historie handler om nogle af de konsekvenser, som disse brud fik for hende og hendes familie. Og om, hvordan familiens liv blev præget af flugten. Onsdag 23. november kl. 19.00 i Egebæksvang Sognehus Stemmer fra opgangen skæve kor Frans Rasmussen fortæller med udgangspunkt i sin store succes med korarbejde i socialt udsatte områder om sit arbejde med musik og kor som inspirationskilde til fællesskab og energi, som lindring og som helbredelseskilde. Hvad kan musikken gøre ved mennesker? Et eksempel er sorgarbejde, et andet er kor sammensat af psykisk syge eller hjemløse. Frans Rasmussen kalder det skæve kor, dvs. kor sammensat af stemmer, der ikke har de samme forudsætninger. Fælles for dem alle er, at de kollektive kræfter i et kor giver en livskraft, man ikke kan forestille sig. Gennem utraditionelle metoder og ved tro på projektet bliver stemmer til vellyd. Frans Rasmussen har siden sin ungdom været lærer på konservatoriet, pianist, dirigent og korleder. Han har igangsat talrige musikalske events og længere forløb, han er kendt som en musikalsk troldmand og så bor han tilmed i Espergærde.

12 KALENDEREN FROKOSTMØDER Frokostmøderne finder normalt sted den 2. fredag i hver måned kl. 10.00 til kl. ca. 12.00. Frokostmøderne indledes med et fælles program, der som regel består af et foredrag. Andre former for program kan forekomme. Efter foredraget serveres en let frokost med kaffe eller the. Pris 25 kr. Se under hvert enkelt frokostmøde hvornår der åbnes for tilmelding til det pågældende møde Tilmelding skal ske til kirkens kontor på telefon 4913 4947 eller mail til kah@ km.dk. ET LIV BLANDT DE DØDES HAVER FREDAG 9. SEPTEMBER KL. 10.00 Mange mennesker i Mørdrup og Egebæksvang sogne har gennem årene haft berøring med Kjeld Christiansen, som i 39 år har virket ved sognenes fælles kirkegård ved Egebæksvang Kirke. Kjeld Christiansens fortælling om Et liv blandt de dødes haver begynder i 1950, hvor hans morfar, Regner Nielsen, blev graver på Egebæksvang. De første år boede familien på Kildemosevej, men i 1960 flyttede den til Ølstykke, hvor hans forældre fik Ølstykke kirke og kirkegård som arbejdsplads. Efter endt uddannelse som planteskolegartner kom Kjeld Christiansen i 1975 til Egebæksvang Kirkegård, som var det faste holdepunkt til december 2013, hvor han blev kirkegårdsleder på Helsingør Kirkegård samtidig med, at han var knyttet til Egebæksvang på konsulent basis til ind i 2016. Kjeld Christiansen har mange års erfaring med arbejdet på kirkegårde. Han vil komme ind på love og regulativer for danske kirkegårde, og han vil fortælle om, hvordan hverdagen ser ud på en kirkegård. Der åbnes for tilmelding torsdag den 18. august. Tilmelding senest onsdag den 7. sept. LIVET SOM NY PRÆST FREDAG 14. OKTOBER KL. 10.00 1. januar 2016 tiltrådte Kirstine Brink som ny sognepræst ved Mørdrup Kirke. Hun er 32 år, gift med Jonas Brink, har to mindreårige drenge. Familien kommer fra Kongens Lyngby og bor nu i den nye præstebolig på Havremarken. Kirstine blev teologisk kandidat i 2014 og har blandt andet været praktikant i Stengård Kirke. Desuden har hun haft ansættelse på et demenscenter, samt i børnehave og på plejehjem. Mørdrup Kirke er hendes første embede som præst. På frokostmødet vil hun fortælle om, hvordan det er at begynde en helt ny tilværelse som præst med flytning til en ny by og bolig, omstillingen fra universitetsverdenen til præstelivet, udfordringer, glæder og problemer og sidst, men ikke mindst, det at skabe relationer til sognets menighed. Der åbnes for tilmelding torsdag den 22. september Tilmelding senest onsdag 12. oktober. EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED I HELSINGØR FREDAG 11. NOVEMBER KL. 10.00 En del af frokostmødets deltagere har måske været på Café Chaplin, andre har måske blot hørt om dette spisested på Axeltorvet i Helsingør. Det helt specielle ved Café Chaplin er, at det er en socialøkonomisk virksomhed, som udfører sociale aktiviteter ved at drive virksomhed. Lederen og initiativtageren til dette sted er Jan Ryberg, som bedst er kendt som politiker og byrådsmedlem i Helsingør. Men frokostmødet vil møde ham i en helt anden rolle, nemlig som social iværksætter og skaber af Café Chaplin og tilhørende bofællesskaber. Dette og meget mere vil Jan Ryberg fortælle om. Man er meget velkommen til at stille spørgsmål. Hvis nogen mod al forventning skulle være interesseret i at høre lidt om politik, så er Jan Ryberg også parat til at svare på dette. Der åbnes for tilmelding tors. 20. okt. Tilmelding senest onsdag den 9. nov. LANCIERS Alle, der har lyst, kan være med til at danse Lanciers i kirkens kælder. Og det er virkelig for alle: Både mere eller mindre øvede og slet ikke øvede. Det varer 1 time og er rigtig sjovt. Torsdag aften kl. 20-21 på følgende datoer: 08.09, 22.09, 06.10, 03.11, 17.11, 01.12.

KALENDEREN 13 SANGAFTENER Følgende sangaftener er besluttet: Fredag den 7. oktober og fredag den 18. november 2016 med tilmelding henholdsvis fra 15. september kl. 9.00 og 27. oktober kl. 9.00. Begge dage starter vi med at spise kl. 18.30, og kl. 20 vil vi synge ca. 20 sange, som en af deltagerne har valgt. Maden koster 50 kr. Vin, øl og vand kan købes til rimelige priser. Det er nødvendigt med tilmelding til spisningen. Dette skal ske senest onsdagen før på kirkens kontor, tlf. 4913 4947. FINGERBØLLET Er der nogen, som kunne tænke sig i hyggeligt samvær at lave ting til næste bazar? Vi er nogle stykker, der nu og da mødes for at sy og lave andet håndarbejde. De ting vi fremstiller, skal bruges i de forskellige tombolaer og tilbydes i salgsboden. Er du interesseret kontaktes Borghild Sølyst Holm, gerne på tlf. 4913 6477 eller mobil 6170 6477. Vi mødes følgende datoer, alle dage kl. 14.00-16.30: 29.08, 13.09, 28.09, 13.10, 24.10, 08.11, 16.11. BABYSALMESANG Kom og syng, dans og leg med de helt små. Musikpædagog Anne Sophie von Westen og sognepræst Kirstine Ida Brink byder til afslapning og ro, leg og grin i kirkens smukke rum. Anne Sophie er bachelor i musikvidenskab og musikterapi, og har flere års erfaring med sang, musik, leg og bevægelse. Derudover er hun hver søndag at finde i kirken, hvor hun er fast del af kirkekoret. Kirstine Ida Brink er ny præst i kirken, og vil stå for babygudstjenesterne, der tager udgangspunkt i forløbets salmer og leg, så alle kan være med. Babysalmesangen finder sted følgende mandage kl. 10-11: 19.09, 26.09, 03.10, 10.10, 24.10, 31.10, 07.11, 14.11, 21.11, 28.11. MINIKONFIRMANDER Et tilbud til 3. klasse elever i Mørdrup sogn. Minikonfirmanderne mødes følgende dage: 29.09, 06.10, 13.10, 27.10, 03.11, 10.11, 17.11, 24.11, 01.12, 08.12 KLAVERKONCERT AF HENRIK SØRENSEN Den tyske pianist Marie-Luise Boden -dorff vender tilbage til Mørdrup Kirke. I marts 2015 gav hun en velbesøgt koncert i kirken, og søndag den 4. september kl. 16 spiller hun et virtuost program med værker af bl. a. Enescu, Liszt og Debussy. Marie-Luise Bodendorff er født i Augsburg i Tyskland i 1983. Hun modtog sin første klaverundervisning i en alder af fem år. Siden har hun studeret i Hannover og på konservatoriet i Paris, begge steder afsluttet med højeste karakter. I juni 2014 debuterede Marie-Luise Bodendorff fra solistklassen på Det kongelige danske Musikkonservatorium efter studier hos den svenske pianist og komponist, professor Niklas Sivelöv. Hun har givet talrige soloklaveraftener og kammermusikkoncerter i hele Europa, og har vundet priser i adskillige konkurrencer. I sommeren 2013 spillede hun koncert på Chateau de Caix i Frankrig på regentparrets invitation. Marie-Luise Bodendorff er nu bosat i København, og udover sin koncertvirksomhed er hun også en efterspurgt klaverunderviser.

14 GUDSTJENESTER SEPTEMBER SØNDAG DEN 4/9 KL. 10.00 15. s.e. trinitatis Kirstine Ida Brink OKTOBER SØNDAG DEN 2/10 KL. 10.00 19. s.e. trinitatis Anne Mia Lykner NOVEMBER SØNDAG DEN 6/11 KL. 10.00 * 24. s.e. trinitatis Alle Helgen Anne Mia Lykner SØNDAG DEN 11/9 KL. 10.00 * 16. s.e. trinitatis Høstgudstjeneste Kirstine Ida Brink SØNDAG DEN 9/10 KL. 10.00 20. s.e. trinitatis Kirstine Ida Brink SØNDAG DEN 13/11 KL. 10.00 25. s.e. trinitatis Anne Mia Lykner SØNDAG DEN 18/9 KL. 10.00 17. s.e. trinitatis Anne Mia Lykner SØNDAG DEN 16/10 KL. 10.00 21. s.e. trinitatis Anne Mia Lykner SØNDAG DEN 20/11 KL. 10.00 sidste søndag i kirkeåret Kirstine Ida Brink SØNDAG DEN 25/9 KL. 10.00 18. s.e. trinitatis Kirstine Ida Brink SØNDAG DEN 23/10 KL. 10.00 22. s.e. trinitatis Kirstine Ida Brink SØNDAG DEN 27/11 KL. 10.00 1. s. i advent Anne Mia Lykner SØNDAG DEN 30/10 KL. 10.00 23. s.e. trinitatis Kirstine Ida Brink KIRKEBIL: For ældre og gangbesværede ydes der gratis befordring til og fra gudstjenester. Henvendelse til kirkens kontor. REDAKTION: Anne Mia Lykner (ansv.), Kirstine Ida Brink, Grethe Munkedal Larsen, Søren Larsen og Niels-Erik Larsen. Gudstjenester markeret med * omtales andet sted i bladet.

AKTIVITETER 15 AUGUST/SEPTEMBER 27.08 koncert 29.08 fingerbøllet 04.09 koncert 07.09 sognemøde 08.09 lanciers 09.09 frokostmøde 13.09 valgmøde 13.09 fingerbøllet 14.09 prædikenværksted 16.09 fernisering 18.09 koncert 19.09 babysalmesang 21.09 menighedsrådsmøde 22.09 lanciers 25.09 koncert 26.09 babysalmesang 27.09 højskolesalon 28.09 bazarmøde 28.09 fingerbøllet 28.09 prædikenværksted 29.09 minikonfirmander 30.09 kulturnat OKTOBER 03.10 babysalmesang 05.10 sognemøde 06.10 minikonfirmander 06.10 lanciers 06.10 læsekreds 07.10 sangaften 09.10 koncert 10.10 babysalmesang 12.10 prædikenværksted 13.10 fingerbøllet 13.10 minikonfirmander 14.10 frokostmøde 23.10 koncert 24.10 fingerbøllet 24.10 babysalmesang 25.10 højskolesalon 26.10 menighedsrådsmøde 26.10 prædikenværksted 27.10 minikonfirmander 28.10 fernisering 30.10 koncert 31.10 babysalmesang NOVEMBER/DECEMBER 03.11 minikonfirmander 03.11 bazarmøde 03.11 lanciers 03.11 læsekreds 07.11 babysalmesang 08.11 fingerbøllet 08.11 menighedsrådsvalg 09.11 prædikenværksted 10.11 minikonfirmander 11.11 frokostmøde 14.11 babysalmesang 16.11 fingerbøllet 17.11 minikonfirmander 17.11 lanciers 18.11 sangaften 20.11 koncert 21.11 babysalmesang 23.11 sognemøde 23.11 prædikenværksted 24.11 minikonfirmander 26.11 bazar 27.11 koncert 28.11 babysalmesang 29.11 højskolesalon 01.12 læsekreds 01.12 lanciers 01.12 minikonfirmander 08.12 minikonfirmander Foto: Grethe Munkdal

16 UDSTILLINGER UDSTILLINGER AF KUNST I MØRDRUP KIRKE AF SØREN LARSEN Efteråret byder på to udstillinger af kunst i Mørdrup Kirke, hvor man kan se billeder af kunstnerne Mette Holmskov fra Grønholt ved Fredensborg og Elsebeth Fabricius Schibbye fra Tibberup ved Espergærde. NATUR OG LANDSKABER MED HORISONTER Udstillingsperiode: 16.09-23.10. Ved efterårets første udstilling viser Mette Holmskov sine natur- og landskabsbilleder, som hun får inspiration til fra den natur, som hun bor midt i. Med de skiftende årstider og belysninger er naturen den store inspirator for hende. Hun arbejder med landskabet enten naturalistisk eller mere abstrakt, hvor landskabet opfattes som farveflader. Mette Holmskov går eller cykler ofte rundt med sin skitseblok og arbejder videre hjemme med oliemaleriet. I modsætning til fotografiet indfanger hun på skitseblokken det, som er mest væsentlig for netop dette landskab under de aktuelle omstændigheder. Mød Mette Holmskov ved ferniseringen af udstillingen, som finder sted fredag 16. september kl. 16.00-17.30. Alle er velkomne til ferniseringen, og der vil være lidt godt til ganen. NATURALISTISK OG ABSTRAKT, NATUR OG HUMOR Udstillingsperiode 28.10-28.11. I den sidste del af efteråret viser den lokale kunstner Elsebeth Schibbye sine værker, som viser naturen og dens farver, og hvor der ofte ligger tanker og små historier bag. Elsebeth Schibbye var fra barnsben af omgivet af god kunst og har altid været optaget af billedkunst. Hun begyndte først at male for ca. 10 år siden og blev straks grebet af dette. Elsebeth Schibbye fortæller: Det varede ikke længe før oliefarverne blev foretrukket, fordi jeg syntes farvedybden var flottere, idet det giver et intens farvespil og tørrer langsommere og derfor kan give muligheder for fortrydelse og udnyttelse. Jeg afprøver forskellige malemåder og motiver, og ofte indgår lidt humor. Det, at afveksle mellem forskellige stilarter er jo et privilegie, man har som amatør. Man kan møde Elsebeth Schibbye på ferniseringen af udstillingen i Mørdrup Kirke, som afholdes fredag 28. okt. kl. 16.00-17.30. Alle er velkommen til ferniseringen, og der vil være lidt godt til ganen. Udstillingerne kan se i Mørdrup Kirke i forbindelse med gudstjenester og arrangementer og i øvrigt i kirkens åbningstider. Design/Tryk: Rosendahls a/s