DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen skn@ens.dk København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 Det Økologiske Råd takker for invitationen til at kommentere Kommissionens grønbog forud for fastlæggelsen af den danske holdning. Vi er enige i, at der er behov for vedtagelse af ambitiøse mål for EU s klima og energipolitiske indsats for 2030. En sådan vedtagelse skal ske snarest muligt. Allerede fra den 1.1.2021 har EU ikke fastsat mål, som kan vejlede og styre investeringer i f.eks. omstilling af EU s energimiks fra fossile brændsler til vedvarende energi og indsatser for energibesparelser. Med den nuværende fastlåste situation i de globale klimaforhandlinger kan der desværre ikke forventes indgået bindende globale aftaler for reduktion af drivhusgasudslippet i 2015. EU s kommende målsætninger for 2030 må derfor under ingen omstændigheder bindes sammen med en indgåelse af en global forpligtende ambitiøs reduktionsaftale, hverken i 2015 eller senere. Situationen i EU: EU lider fortsat under betydelige økonomiske problemer, med stor arbejdsløshed, manglende produktion og store underskud på betalingsbalancerne som følge. En stor del af EU s betalingsbalance underskud skyldes omkostninger til import af fossile brændsler. Med en massiv indsats for energibesparelser og forbedret energieffektivitet, samt en omstilling til udnyttelse af EU s vedvarende energikilder, vil dette betalingsbalanceunderskud kunne reduceres betydeligt. Både USA og Kina arbejder for tiden benhårdt på at reducere deres afhængighed af import af energi eller brændsler til at producere denne energi. EU går for tiden den modsatte vej mod en forøget afhængighed af importerede fossile brændsler. Fremkomsten af store mængder skifergas betyder, at efterspørgselspresset for en tid er reduceret på kul, hvorfor kul er faldet ganske meget i pris. Det påvirker investeringskalkulationerne for investeringer i udskiftning af den store andel af nedslidt energiproduktionskapacitet, som findes i EU, i en forkert retning set fra både et langsigtet perspektiv for klima, forsyningssikkerhed, konkurrencekraft og langsigtet uafhængighed. Blegdamsvej 4 B, DK 2200 København N. Telefon: 33 15 09 77. http://www.ecocouncil.dk/ e-mail: info@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark, og udgiver tidsskriftet Global Økologi
En ambitiøs indsats for energibesparelser vil skabe millioner af lokale og regionale jobs i EU, ligesom en fortsat udbygning med vedvarende energi vil drive både nye grønne jobs, og forbedrede eksportmuligheder til lande uden for EU. En omfattende energispareindsats i EU s bygninger vil på én gang spare husholdningerne for omkostninger til import af fossile brændsler og samtidig forbedre bygningernes tilstand med markante sundheds- og komfortforbedringer til følge. En omfattende energispareindsats i EU s virksomheder vil forbedre disse virksomheders konkurrenceevne ved på én gang af modernisere produktionen og reducere omkostningerne til energikøb. Dansk indsats på dette område har afsløret et stort potentiale for meget omkostningseffektive energibesparelser i danske virksomheder. Disse erfaringer kan og bør videreføres til resten af EU. Den nye rapport fra IEA viser, at der er klare fordele på alle hylder ved en markant indsats for energibesparelser. Dette gælder helt fra statsbudgettet til reduktion af sundhedsomkostningerne. De tre mål: Det kan konstateres, at siden 20-20-20 planens vedtagelse har det været målet for vedvarende energi, og delvis målet for energieffektivitet, som nu er udmøntet i energieffektivitetsdirektivet med bindende virkemidler, som har haft betydning i EU s virkelighed. Drivhusgasmålet har på trods af etableringen af et kvotehandelssystem med loft over udledningerne ikke haft den store betydning, idet prisen for at udlede drivhusgasser er faldet til næsten ingenting på grund af for stor tildeling af udledningsrettigheder og for svagt reduktionsmål for EU. Denne situation ses ikke at blive afgørende forandret i det kommende ti-år fra 2020 til 2030, hvorfor vedtagelsen af minimum tre målsætninger er helt afgørende for effekten af EU s indsats, både for klimaet, men så sandelig også for EU s jobskabelse, økonomi og energimæssige selvstændighed. 1. Mål for energieffektivitet: En markant forstærket indsats for energibesparelser frem mod 2030 kan skabe jobs, vækst, forbedret sundhed og forbedret konkurrenceevne i EU. Målet vil således reducere udgifterne til import af fossile brændsler uden for EU, det vil bidrage til sikkerheden for overhovedet at kunne importere de fossile brændsler og det vil reducere behovet for udbygningen med vedvarende energi. Adskillige studier har vist, at potentialet for at reducere slutenergiforbruget, som både i bygninger og især i industri og service er meget stort. - 2 -
Reduktionspotentialet i transporten er ligeledes stort, både gennem effektivisering af køretøjer, reduktion af transportbehov, skift af drivmidler, omlægning til energieffektiv kollektiv transport og ikke mindst ved fokus på gang og cykel via forbedret byplanlægning m.v. Endvidere vil omlægninger i energiproduktionen fra kul til naturgas som en overgangsløsning reducere det primære energiforbrug. Også forbedret konvertering af energi vil have et væsentligt potentiale - i form af bedre udnyttelse af varmen fra kraftvarmeproduktion via fjernvarme og fjernkøling. Et forstærket krav til overgang til vedvarende energi vil ligeledes medføre en reduktion af det primære energiforbrug i EU. Samlet set peger studier m.v. på, at målet for Energieffektivitet i EU bør være en absolut reduktion af det samlede primære energiforbrug på 40 % i 2030 set i forhold til 2005. Dette mål svarer til omkring 2 % reduktion om året frem mod 2030. Vi vurderer, at et stærkt mål for EE kan argumenteres ind i den stærke debat om vækst, konkurrenceevne og jobs i EU, som en positiv faktor. 2. Mål for vedvarende energi: 2020-målet for vedvarende energi har historisk været det stærkeste mål i 20-20-20 pakken. Dette bør fortsættes frem mod 2030. Med et stærkt mål for energieffektivitet vil et procentbaseret mål for VE i EU automatisk blive forøget, således at den allerede installerede kapacitet frem mod 2030 vil føre til en højere procent for VE end i 2020, Dette kunne pege på et nyt mål for EU på 45 % i 2030, hvorved den automatiske forøgelse for allerede installeret effekt vil være taget i overvejelse og derfor sigte mod et forøget mål. Hvis der derimod tænkes i et krav om en absolut ekstra udbygning med VE i perioden fra 2020 til 2030, så vil signalet til VE-industrien blive ekstra tydeligt og være gjort uafhængigt af målet for EE. Tages der derimod udgangspunkt i studier for potentialet for yderligere vedvarende energi fra Greenpeace og WWF, så kan en sigtelinie frem mod en yderligere absolut energiproduktion fra vedvarende energi i forhold til i 2020 på 380 MToe synes fornuftigt. Det nuværende VE mål har et underliggende delmål for vedvarende energi i transporten i form af iblanding af biobrændstoffer. Dette mål har vist sig yderst problematisk, idet det i værste fald har ført til et forøget udslip af drivhusgasser på grund af de mange direkte og indirekte udslip, som sker i produktionen af disse biobrændstoffer. Desuden er det med til at presse fødevarepriserne i vejret til skade for især befolkningerne i ulandene. Der bør derfor ikke fastsættes et nyt særskilt mål for biobrændstoffer eller vedvarende energi i transportsektoren på samme måde som hidtil. Hvis der skal være et sådant mål skal det specifikt gå på 2. og 3. generations biobrændstoffer og biogas, som herefter kan anvendes i især flytransport, skibsfart og tung landtransport. - 3 -
Vi finder ikke, at potentialet for yderligere udbygning med vedvarende energi er tilstrækkeligt belyst, hvorfor vi gerne ser dette ske snarligt i processen frem mod nye mål, hvad enten disse bliver fastlagt i procent af energiproduktionen eller som en fast absolut udbygning. 3. Målet for reduktion af udledning af drivhusgasser: Klimaforskerne peger på, at de globale udslip af drivhusgasser i 2050 skal reduceres med 80-95 %. Dette mål har EU tiltrådt. Samtidig må der gælde et lighedsprincip for alle verdens lande ulandene skal have lov at øge deres velstandsniveau. Derfor må EU tilstræbe at reducere med 95 % i 2050 og ikke de blot 80 %, som blandt andet Low Carbon Road map bygger på. Tages en simpel lineær reduktionsvej vil dette princip betyde, at EU skal reducere med 55 % internt i 2030, med et delmål i 2025 på 45 % reduktion. Indlagt i dette mål forudsættes, at EU ikke viderefører det meget store forventede overskud af udledningsrettigheder, som med den nuværende regulering forventes at udgøre mere end 2.000 mio. tons CO2e. Samspil mellem målene: Det er helt grundlæggende at få afstemt de tre mål i forhold til hinanden. De sidste års udvikling har nemlig vist, at med et mål for vedvarende energi ville en opfyldelse af de frivillige krav for energieffektivitet medføre en endnu større overopfyldelse af målet for udledning af drivhusgasser, så også den sidste minimale pris på kvoterne ville være forsvundet. Dette har ført til en indre kamp i EU og Kommissionen om hvorvidt man skulle skærpe målene for energieffektivitet på bekostning af kvotesystemet, eller om man skulle satse på kvotesystemet og derfor til dels modarbejde en forstærket indsats for energibesparelser. Den situation må EU ikke sætte sig selv i igen. Der er derfor behov for en klar samtænkning af de tre forskellige målsætninger i 2030. Fastlæggelsen af et absolut additionelt energiproduktionsmål for VE i forhold til 2020 vil gøre dette mål uafhængigt af indsatsen på de to andre områder, men til gengæld medvirke til (delvis) opfyldelse af målene for både EE og GHG reduktion. Målet for EE med reduktion af det primære energiforbrug synes umiddelbart mest markedsbaseret og at svare på en række af EU s og medlemsstaternes behov for økonomi, jobs, konkurrenceevne og vækst. Målet påvirkes af indsatsen for udbygning med VE. Målet for reduktion af udledning af drivhusgasser påvirkes af begge indsatser, og må korrespondere med disse to mål, således at der ikke er risiko for at målene for VE og EE truer målsætningen for reduktion af GHG og det instrumenter, som EU har vedtaget for at nå dette mål på en omkostningseffektiv måde. - 4 -
For at nå målene på den mest omkostningseffektive måde er det nødvendigt med et prissignal for udledning af CO2, som kan drive innovation generelt og som især vil give et omkostningseffektivt incitament til at gennemføre udbygningen med vedvarende energi. Derfor er det helt essentielt at fastlægge et drivhusgas reduktionsmål, som ligger i sikker afstand over den reduktion, som mål for udbygning med VE og gennemførelse af EE under alle omstændigheder vil føre til. Vi finder, at der er brug for yderligere udredninger af dette samspil. Investeringskapacitet: En række af de nødvendige tiltag vil være privatøkonomisk rentable. Men trods dette faktum vil der fortsat internt i EU mangle investeringsvillig kapital og mangle sikkerhed for investeringer. Dette skal der findes en løsning på, hvis EU skal nå sine mål på en omkostningseffektiv måde. En række af de nødvendige tiltag vil udover at spare på energien eller producere energien med øget andel af VE ikke have direkte privatøkonomiske fordele for investorer. Mange af disse tiltag vil imidlertid medføre store samfundsøkonomiske fordele for medlemsstaterne. Dette sker i form af jobskabelse, reduktion af underskud på betalingsbalancen fra energiimport, forbedret sundhedstilstand i befolkningen, forbedret arbejdsevne, forbedret konkurrenceevne i industri og handel samt generel forøgelse af vedligeholdelseskvalitet af bygninger og produktionsapparat. Her tilfalder effekten af private investeringer således i høj grad samfundet som helhed. Derfor har samfundet interesse i at tilvejebringe investeringskapital som støtte til den private kapital for herved at opnå de samfundsøkonomisk optimale investeringer. Behov for transmission og fleksibilitet: Sådanne målsætninger for 2030 skal ses i tæt sammenhæng med udviklingen i det interne energimarked i EU. Med et markant mindre energibehov og en markant større andel af dette kommende fra fluktuerende vedvarende energikilder, er der brug for fleksibilitet. Der skal derfor samtidig med opstillingen af 2030 mål arbejdes på mindst tre fronter: 1. Udbygning af internationale og nationale transmissionsforbindelser, hvor disse giver positiv mening for sammenknytning af fluktuerende vedvarende energi produktion og mulig balancekraft og lagerkapacitet. 2. Udvikling og forstærkning af interne markeder for anvendelse af fleksibilitet i forbruget til at udbalancere produktionen på vedvarende energi anlæg, således at behovet for transmission og back up produktion mindskes via et intelligent forbrug. 3. Øget samtænkning af produktion og forbrug af el, varme og gas. De tre forskellige energiformer har meget forskellige betingelser for billig produktion, for fleksibelt forbrug, for back up og for lagring. Kun ved at samtænke dem vil EU kunne omstille sin energiproduktion og sit energiforbrug samtidig med at man reducerer udledningen af drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde. - 5 -
Resumé Der skal fortsat være tre overordnede mål for 2030 i EU et for energieffektivitet, et for vedvarende energi og et for reduktion af klimagasudledning. Målet for Energieffektivitet i EU bør være en absolut reduktion af det samlede primære energiforbrug på 40 % i 2030 set i forhold til 2005 Målet for vedvarende energi kan enten fastlægges som mål på 45 % i 2030 af den samlede energiproduktion eller som et absolut mål på yderligere udbygning med produktion af 380 MToe i perioden 2020 til 2030 Hvis der skal være et særskilt mål for vedvarende energi i transportsektoren, skal det specifikt gå på 2. og 3. generations biobrændstoffer og biogas, som skal anvendes i især flytransport, skibsfart og tung landtransport. EU bør reducere sit udslip af klimagasser med 95 % i 2050 svarende til en reduktion på 55 % i 2030 og 45 % i 2025 EU s mål for 2030 må ikke gøres betinget af indgåelse af en global forpligtende reduktionsaftale Der er behov for en samtænkning af målene i 2030, for hhv. klimagasreduktion, VE og energieffektivitet. Samfundet har interesse i at tilvejebringe investeringskapital som støtte til privat kapital - for herved at opnå de samfundsøkonomisk optimale investeringer. Der skal sikres fleksibilitet i energisystemet, via bedre transmissionsforbindelser, opbygning af et marked for fleksibilitet samt samtænkning af energiformerne. Med venlig hilsen Søren Dyck-Madsen Energimedarbejder i Det Økologiske Råd - 6 -