NYHEDSBREV MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN Nr.4- oktober- november 2008 Gensyn med M/S CECILIE efter ca. 40 år. Billedet viser CECILIE ved hjemkomsten for oplægning i 1958 efter 37 år i familien Knudsens tjeneste. Billedet er noget uskarpt, men det passer fint til situationen. Det var med vemod, at helbredet ikke længere slog til, og anden beskæftigelse måtte findes. CECILIE blev solgt nogle uger senere, hvor jeg kort inden afsejlingen var med til at stikke et reb i mesanen. CECILIE fik hjemsted i Frederikshavn som stenfisker, registreret som Stf. 1614. Skibet blev i Frederikshavn under samme ejer til 1970, hvor det blev afhændet til
en dykkerentreprise. Stadig med samme navn og registrering, dog med hjemsted i Fredericia. Jeg så kun CECILIE i Danmark to gange, inden den i 1981 blev sejlet til Enkhuizen i Holland for ombygning til lyst- eller charterskib. Sejlturen til Enkhuizen skulle blive begyndelsen til et langt ombygningseventyr eller måske rettere et ombygningsmareridt. Skibet skift de ejer flere gange, og ingen heromkring kendte skibets skæbne. Først da Claus Ellehauge var næsten færdig med sin bog Skibe fra Egernsund og Gråsten kom han på sporet af CECILIE, der da var under ombygning ved Scheepreparatie Friesland i Harlingen med forventet færdiggørelse i 2006. Medens skibet lå i Enkhuizen, blev det overtaget af en mand fra Köln. Han påbegyndte en egentlig ombygning. Dele af dækket blev fjernet, og der blev påmonteret en kort men dyb køl. Efter tilgængelige oplysninger nåede manden ikke længere, inden han døde. Arvingerne lod skibet stå på land i tre år, hvorefter Lex Tichelar fra Sheepreparatie Friesland i 1995 købte skroget. Efter mange forgæves forsøg på at sælge skibet påbegyndte Scheepreparatie Friesland i 2002 istandsættelse af det efterhånden noget medtagne skrog. Dæk og halvdæk blev helt fjernet, og der blev skiftet en del stål i skroget, der jo havde ligget åbent i mange år. Den dybe køl blev fjernet og en pladekøl i hele skibets længde blev monteret. Hele skanseklædningen blev skiftet i forbindelse med ilægning af et nyt ståldæk. I 2004 overtager Richard Must fra Litauen skibet og ombygning til 2 mastet skonnert påbegyndes. Skroget forlænges 4 meter og der påmonteres to ret store dækshuse, hvorefter ombygningen går i stå. Jeg har flere gange været i kontakt med Richard Must, og det var ret hurtigt klart for mig, at der var kludder i finanseringen. 2
I vores sommerferie tog min kone og jeg en tur til Harlingen, hvor vi først besøgte Scheepreparatie Friesland. Vi fik en behagelig snak der, men skibet var der ikke længere. Vi fandt dog resterne af CECILIE i en lille privat havn, hvor vi grundet ferie ikke kunne komme indenfor indhegningen. Derfor var det kun muligt at fotografere på nogen afstand. Af billedet fremgår det tydeligt, at det var et noget underligt gensyn Min kone udbrød: Er det det rustne der, du snakker om. Jo, det var det jo. Det er heller ikke for sent endnu, der skal blot ret snart komme en forbi med en ordentlig spand maling, ellers går den sidste af Kieler galeaserne til grunde. Herluf Sørensen Kaptajn Lauritz Wilhelm Lorenzen og hans skibe Lauritz Wilhelm Lorenzen er født i Trappen, Alnor, Gråsten 10. februar 1877. Han omkom på sit skib REAL af Augustenborg, der sank efter en minesprængning den 24. maj 1918. L.W. Lorenzen havde mange skibe som 24 årig købte og førte han skonnerten ANNA aus Ekensund (1901); den solgte han i 1903 til skipper P. Petersen i Dalsgaard museumsinspektør Jens Raben tegnede ANNA i 1939 3
VENUS ( jagt-skonnert) bygget til Lauritz Wilhelm Lorenzen. 1/3 1903 hos F. Glasau, Eckernförde. VENUS målte 20,56 x 5,90 x 3,39 meter 60/48 RT. 12. november 1906 var Lorenzen med VENUS på rejse fra Sønderborg til Göteborg med evenus ( jagt-skonnert) bygget til Lauritz Wilhelm Lorenzen. 1/3 1903 hos F. Glasau, Eckernförde. VENUS målte 20,56 x 5,90 x 3,39 meter 60/48 RT.n ladning hvede; under indsejling til Göteborg kolliderede VENUS med den norske damper ODIN. VENUS blev svært beskadiget Besætningen 3 mand og den svenske lods blev reddet, ligesom lasten kunne bjærges. Skibet forsikret for 12000 Mark blev opgivet, da man skønnede at en reparation ikke kunne betale sig. VENUS blev dog senere bjærget og sat i stand i Halmstad. Det sejlede under svensk flag fra 1908 til skibets andet forlis 28. april 1948. Jens Raben har også tegnet VENUS. ELSA af Augustenborg. Lauritz Wilhelm Lorenzen bestilte omgående en nybygning, en galease på 65 BRT hos F. Glasau i Eckernförde. 4
Lorenzen lod skibet registrere i Augustenborg (LNCV) som ELSA. ELSA kom i fart i 1907, den blev i Lorenzens eje frem til 1912 da han overtog sin 3. nybygning REAL (LNHK), der blev bygget hos Gebrüder G. og H. Bodeweis i Martenshoek. Skibet var af stål og på 103 BRT. ELSA blev det sidste fragtskib bygget hos Glasau, der gik over til at bygge fiskefartøjer. Skitse af Jul. Gregersen 1913. REAL kapt. Lorenzen Lorenzens sidste skib blev skonnert REAL (LNHK) af Augustenborg. Skibet sejlede fra 1912 til 1918. REAL var på 103 BRT og 82 NRT og de øvrige mål var 23,28 x 6,20 x 2,29 m. Skibet var bygget til at sejles med en besætning på 4 mand. Det var et smukt skib som sejlede uskadt gennem det meste af 1. Verdenskrig Men den 24. maj 1918 løb REAL på en mine. Kaptajn L.W. Lorenzen og 2 matroser omkom. På det følgende fotografi kan I hygge jer med at gennemgå Julius Gregersens tegning med fotografiet af den smukke skonnert. 5
Er det ikke en smuk gaffelskonnert? Herbert Karting er næsten sikker på at det ER den REAL som Jul. Gregersen tegnede i 1913. Rabens farvelagte tegninger er fotograferet på Cathrinesminde. Herbert Karting: DEUTSCHE SCHONER, Band III. Siderne 89 og 90. og samme forfatter DEUTSCHE SCHONER, Band IV, side 122. Redigeret og sat af Claus Ellehauge. Skibsfotografen fortæller Lars Staal ET LIV MED (SMÅ)SKIBE Født og opvokset i en lille havneby Faxe Ladeplads, blandt småskibs skippere og redere, et kendt sted på Syd Sjælland der ligger mellem Rødvig og Præstø lige under Stevns, kendt for sin kalk; vel nok de fleste danske småskibe har været inde og laste kalk eller korn der, mange har også sejlet briketter, kul og foderstoffer dertil, men pladsen er dog mest kendt for kalken! 6
Barndommens havn man genkender HELENE Den nuværende havn har ligget på stedet i mange år, den gamle havn ligger nogle hundrede meter nord for den nuværende, resterne ses stadig da den var omkredset af store søsten, husker ikke lige hvornår den blev indviet, men husker at indsejlingen blev gjort bredere engang i 1970-erne, mange rystede på hovedet over det, men dengang kunne man ikke rigtig forestille sig, hvor store skibe der senere ville besejle havnen, skibe på over 2.000 tons har været inde og laste, dog kun partslaster da sejlrenden ikke er særlig dyb, mener den kun er ca.14 fod dyb, og har problemer med tilsandning! Derfor har der i mange år været en fast sandsuger i havnen. Pudsigt nok har de seneste 3 været tidligere Egernsund skibe 2 x SESAM, ex. HENRY og 1 x ANBIKA, ex. SYLVIA (Tjalk). Jeg begyndte i en tidlig alder at komme på havnen, syntes det var en spændende verden, der var altid skibe inde for at laste eller losse, skibe fra forskellige lande, selvfølgelig flest danske, men også skibe fra Sverige,Tyskland, Holland, Norge, Finland, Rusland, Polen, og mange flere, jeg undrede mig engang over at se et skib der stod Panama på, anede jo ikke hvor det var, men fandt jo ud af det, kunne ikke forstå hvordan et så lille skib kunne sejle så langt efter kalk, men blev jo med tiden klogere også på det punkt! Skibene fra Egernsund og Graasten lastede nok mest kalk, de havde nok typisk været i hovedstaden med teglprodukter og kunne så få en 7
kalk last hjemover. Det kunne vel give lidt i fragt i stedet for at løbe hjem i ballast, men egentligt ved jeg jo ikke om det var en god forretning, for der var jo megen arbejde med en kalklast, det tog lang tid at laste, og sikkert endnu længere tid at losse. De fleste laster var jo jordbrugskalk(råkalk) som landmændene skulle bruge til at sprede på markerne efter høst. Lasterne gik nok hovedsagelig til småøerne i det Syd Fynske øhav og i Lille Bælt, ingen af de øer havde jo nok en havnekran så skibene skulle vel selv losse. Kalken blev/bliver brudt i Faxe Kalkbrud som ligger ca. 6 km. Fra Faxe Ladeplads, den blev transporteret med jernbane til havnen. Vel nok Danmarks eneste tresporede jerbane, tipvognene var smalsporede og de blev lagt indenfor de normalsporede skinner den normalsporede jernbane kom fra Køge og i Stubberup kom så smalsporsbanen til. I rigtig mange år foregik transporten med damplokomotiv, der også blev brugt til at rangere normalsporede vogne med. Derfor var der altid en normalsporet mellem vogn som havde 4 sæt puffer på, senere blev det små diesel maskiner. De kunne dog ej rangere normalsporede vogne, og i dag er transporten med store lastbiler; Der tager 20-30 tons hver! Fortsættes i næste nr. Foreningsnyt Datoer og begivenheder 22. november, Egernsund skole kl. 14-18 Foreningen afholder lørdag den 22. November 2008 Klokken 14-18 en billede snakke hygge eftermiddag på Egernsund skole, hvor man kan komme og se billeder og fortælle hinanden "røverhistorier" Foreningen er vært ved en kop kaffe/te, øl eller vand samt et stykke brød. Ingen tilmelding bare KOM LS Januar 2009, der planlægges foredrag på Cathrinesminde - nærmere i næste nyhedsbrev. 16. februar 2009 afholdes generalforsamling i Egernsund skoles aula -- nærmere i næste nyhedsbrev. Venlig hilsen til alle medlemmer. Redaktionen. hs/ce- 4 8