KOMPOST - FRA JORD TIL BORD vitavini.com marts 2015 JORDENS MIKROLIV HVAD ER KOMPOST? Planter kan kun optage de næringsstoffer, der er opløste i jordvæsken. Vandet hjælper til at transporten næringsstofferne og ilt er nødvendig for den energiomsætning, der foregår i planten. Du kender sikkert kompost som en bunke, der ligger ovre i hjørnet, og bliver til jord. Det er ofte sådan man ser kompost-bunken, som en slags rodeskuffe med alt det man ikke lige ved, hvor man skal gøre af. Der er skrevet lange afhandlinger om kompostfremstilling, men man behøver ikke være videnskabsmand for at lave sin egen hjemmekompost. Kompost er genbrug. Kompost, er den naturlige måde at gøde din have. I kompostbunken demineraliseres plante- og dyrerester til en form, planterne kan optage. Dette kaldes humus og er det mørke man ser i muldjord. Hvad bruges kompost til? Fordelingen af de forskellige næringsstoffer er vigtig for de bakterier og svampe, der tager over sidst i processen. Kulstof/Kvælstof-forholdet (C:N) har stor betydning. Egentlig skal man betragte kompost som en langtidsholdbar næringsbank på linje med den müslibar, man spiser når man har dyrket motion. Den giver dig energi og supplerer med de næringstoffer du har forbrugt. Kompost forbedre også jordens struktur, som er vigtig for at den kan holde på vandet og næringsstofferne. De jordforbedrende egenskaber betyder også mere ilt og dermed sundere planter.. Kompost er den naturlige måde at gøde på Hvad består kompost af? Planternes basale behov er: Næringsstoffer, vand og ilt. Man kan godt gro planter i det rene ingenting, nærmest bogstaveligt talt. Rockwool, som navnet siger, producerer stenuld et porrøst materiale, som egner sig til at gro spæde planter i, hvis man blot tilfører netop de næringsstoffer, den enkelte plante har behov for. Planten kan kun optage næringsstoffer, der er opløste. Vandet hjælper til transporten af næringsstofferne og ilten er nødvendig for den energi-omsætning, der foregår i planten. Foto: Ramiro Barreiro 2009
I kompostbunken nedbrydes plante- og dyrerester til en form, som planterne kan optage. Denne demineraliseringsproces sker gradvist og over tid. Produktet kaldes humus og er det mørke, man ser i sin muldjord. Bruger man flydende gødning får planterne så at sige en saltvandsindsprøjtning med næringsstoffer, det kan have sine fordel ved et akut behov. Når man bruger kompost gøder man mere jorden end planterne. Det vil sige, at man giver liv til de mange små hjælpere man har i form af regnorme, tusindeben, bænkebidere, bakterier og svampe, som allesammen indgår i et øko-samfund med, hver deres funktion, ved at frigøre og dermed genbruge næringsstofferne. Jordprofil - United States Department of Agriculture Kompost er Jordens mad Humus indeholder desuden en mængde bittesmå svampetråde og klæbestoffer fra regnorme og bakterier, der giver jordens en struktur som man kender det fra brød. Huller og kanaler i forskellig størrelser, som giver plads til vand og luft. Desuden holder humus på næringsstofferne til de skal bruges. Hvordan laver man kompost? Kompost er vel kompost, vil nogle mene. Nogle vil sige, det kommer lidt an på, hvordan du gør. Der findes mere eller mindre effektive måde at gøre tingene på og dit valg kan gøres ud fra din plads, dit formål eller temperament. I sidste ende skal det nok blive til kompost, det kommer bare an på din tålmodighed. Overordnet set er der jo bunken. Det kunne klæde den at blive pakket lidt ind, men det er strengt taget ikke nødvendigt, men dog praktisk at gøre det. En stor bunke (mere end 1m3) fungere bedre end en lille specielt hvis du ønsker at kunne smide hvad som helst i det vil sige fx ukrudt med frø. Foto: Clarity J, Canada 2010 Normalt vil man ikke anbefalde dette, men kommer temperaturen højt nok op over de 70 grader Celsius, som den gør i en stor kompostbunke vil mange sygdomskim og ukrudtsfrø gå til. Sådan en bunke skal stikkes om et par gange når temperaturen er faldende. Det alene kan tage pippet fra selve den stærkeste gartner. Men det er altså nødvendigt for, at bunken kan få fornyet luft så omsætningsprocesserne kan fortsætte til ende.
Fordelingen af de forskellige næringsstoffer er vigtig for de bakterier og svampe, der skal tage over sidst i processen. Særligt Kulstof/Kvælstof-forholdet (C:N) har betydning. C:N-forholdstal, cirka. (Kulstof-Kvælstof) : 6:1 Benmel / Kaninmøg / Hønsemøg 12:1 Grøntsager / Ukrudt, grønt / Lucerne, halm / Hestemøg / Komøg 25:1 Græs, nyslået / Tang / Ærtehalm / Frugtaffald / Hø, frisk 50:1 Halm, strå / Hø, gammelt 100:1 Savsmuld, spåner / Papir / Bark / Majs, kolber C/N-forholdet i komposten giver dig en idé om, hvor hurtigt Kvælstof (N) frigives. Ved et lavt forholdstal, frigives N hurtigere end ved et højt, da mikroorganismerne først skal nedbryde kompostmaterialet. En tommelfingerregel hedder 20:1 ellers bindes N midlertidigt. Hvordan ved du så, hvilket forhold de forskellige bestandele har? Jo, des grønnere (friske blade) des mere kvælstof. Og des brunere (træagtigt) des mere kulstof. Blandingsforholdet er også vigtig for den struktur du har i bunken mens den arbejder der er nemlig brug for luft (ilt) til denne aerobe proces. Det er derfor man belufter (vender bunken) et par gange undervejs. Ellers bliver det hele bare en gang surt smat. Men bygger du din bunke rigtigt op bliver det faktisk ikke nødvendigt Det idelle C:N-forhold får du fx ved at blande 3 spande grønt affald som fx ukrudt og porretoppe med en 1 spand ituklippet grene fra en busk. Desuden er vandindholdet vigtigt. Det er fordi bakterierne lever i en vandfilm og det forhindrer ormene bliver udtørrede. Det ideele vandindhold ligger på 50-60%, som svarer til en opvredet svamp. Men man går vel ikke ud og krammer sit køkkenaffald en gang i mellem? Hvis du kun har køkken- eller græsaffald ligger vandindholdet på omkring 80%, hvilket vil give iltmangel. Det kan du afhjælpe ved at tilsætte noget sammenkrøllet avispapir eller pap, hvis du kun har en lille bunke eventuelt beholder at arbejde med. Kommer du til at tilsætte for meget træagtigt materiale tager processen bare lidt længere tid. Et åbent forhold? Ud over man føler man har lidt styr på tingene, er fordelen ved en beholder, at den giver ly så bunken ikke så nemt tører ud. Halvåbne beholdere med lameller på siderne er meget populærer, og billige, men du skal lige holde øje med fugtigheden. Vand eventuelt lidt en gang i mellem. De fleste former for beholdere har en om end ringe isoleringsevne. I virkeligheden burde din kompost stå i en mørk beholder midt i solen med mindre du bruger orme, for så må den heller ikke blive alt for varm men det går altså noget hurtigere!
Skal der bruges kalk? Neutral ph er perfekt for en kompostbunke. Generelt bør man ikke komme over ph 8.5. Er man interesseret i svampene bør man vælge en ph lidt til den sure side, men heller ikke for surt, det bryder ormene sig ikke om! Foto: Philip Cohen 2014 Nogle mener man skal tilsætte kalk andre mener man skal lade være. Egentligt nedbrydes de organiske syrer under de iltrige forhold, ellers bliver komposten sur. Så om man bør tilsætte Calcium i form af kalk er nok et temperamentsspørgsmål. Det kommer til dels an på, hvad man smider i sin kompost. For eksemple indeholder æggeskaller Calcium (kalk). Grønt affald indeholder rigeligt Calcium og en del Nitrogen (Kvælstof), mens blade fra Eg og Avnbøg er høje på Nitrogen, men lave på Calcium. Forsøg på vinmarker i Australien viser, kompostering med hø/halm har 50% flere regneorme, hvis der blev anvendt Kalk. Kalk på bar jord resulterede i flere regnorme end ved rug-græs (slet) lagt på jorden i rækken. Kan man bare smide det hele? Laver man en varm-kompost og gør det ordentligt, er der i og for sig ikke noget i vejen for at gøre det det selv. Det vil sige planterester med smitbare sygdomme som meldug og gråskimmel godt kan smides i egen kompostbunke. Men planterester med honningsvamp, rust, virus, skadedyr som gulerods- og kålflue, rundorme (nematoder) og pæregalmyg ville jeg nu betakke mig for nogen skulle pynte min kompost bunke med. Kan man få det til at gå lidt hurtigere? Ja, nu sidder du sikkert og hopper lidt i stolen og er ivrig efter at komme i gang. Du tænke måske, hvorlænge den seance mon tager? Til den er færdig vil svaret sandsynligvis være. Men er der slet intet man kan gøre for at sætte lidt skub i processen? Jo, skaf dig nogle høns eller kaniner. De spiser mange af de madrester, der skulle have været på mødingen. Og hvorfor så ikke få lidt ekstra glæde af affaldet på vejen derhen. Et par næsten gratis æg om dagen eller små lådne venner kunne være en fin måde at skaffe sig såkaldte aktivatorer på. Frisk fjernkræmøg fungerer glimrende som meget stærke gødningspiller. Kaninunderlag (halm/strå/savsmuld) kan kommes direkte oven på jorden som jordforbedring. Giv dem nu rigeligt plads at tumle på.
Bruger du halmballer rundt om din kompostbunke, kan du eventuelt plante lidt dekorative sager på toppen, de skal bare have lidt jord og gødningspiller, så vil ballerne langsomt nedbrydes takt med selve bunken, på den måde får du lidt jordforbedrende materiale, der indeholder Kalium med i din færdige kompost. Endelig kan blodmel og Kulsukkerblade sætte gang i løjerne. Er der ekstraordinært meget træaffald eller efterårsblade/nåle ville jeg nok selv drysse lidt kalk dér, når jeg samler bunken. Og ikke mindst lidt gammel kompost i en gang imellem som en slags surdej. Hvad med hækaffald? For at være helt ærlig, så har jeg en ældre græsslåsmaskine (rotorklipper) med masser af kræfter i. Jeg kører simpelthen over hækaffaldet, et par gange mens det ligger på græsset, til det er smasket helt sammen. Det gøder så at sige plænen, og efter andet klip (ugen efter) er der ikke noget affald at se. Det går så længe din hæk er blød og du klipper den 2 gange årligt. Og det er faktisk meget hurtigt gjort på denne måde. Det har fungeret fint for mig i mange år også for de kunder jeg har arbejdet for. For hey! Det værste arbejde er jo at køre affaldet væk, ikke sandt? Er du lidt fin på den, kan du eventuelt kratte det værste sammen og smide i din kompostbunke Hva så mæ nedkulingen? Skal kompost ikke smides ud over om efteråret og så graves ned i samme moment, så man vender hele molevitten? Helst ikke, faktisk. Har du nogen sinde set nogen gå og efterårsgrave ude i skoven? Næ, vel. Jorden har jo klaret sig fint før spaden blev opfundet. Husk regnormene er dine venner og hjælpere. Begynder du at rode for meget op i jorden ødelægger du desuden det fine netværk af svampetråde (mykorrhiza), som nedbryder organisk stof i jorden. Foto: Jon Roberts 2012 Hvis du nedmulder organisk stof med højt C:N-forhold vil mikroorganismerne blot lægge beslag på jordens Kvælstof. Med undtagelse af Championmuld, vil et organisk jorddække vil have minimal indflydelse på jordens ph. Lad endelig jorden arbejde for dig. Alternativer? Findes der nogle alternativer til jordforbedring med kompost? Ja, helt sikkert. Du kan bruge de såkaldte grøntgødninger. De kan både virke jordforbedrende, samle næring i jorden, tiltrække gode inspekter og ja, til sidst ende i kompostbunken.