Naturforvaltning 2007-2010 Status og mål
Store Karlsminde Snog Naturforvaltning 2007-2010 Status og mål Arresø Blå Anemone Denne rapports formål er at redegøre for Halsnæs Kommunes naturforvaltningsarbejde i perioden 2007-2009 på en letlæselig og overskuelig måde. Udover statusopgørelsen inde holder rapporten samtidig Halsnæs Kommunes forventninger og foreløbige ønsker til konkrete naturforvaltningstiltag i 2010. Naturforvaltning i Halsnæs Kommune I 2007 overgik ansvaret for naturbeskyttelsesloven, herunder tilsynsog naturplejeopgaverne mv., fra det tidligere Frederiksborg Amt til Halsnæs Kommune. I den forbindelse ved tog Halsnæs Kommune i Pejlemærker og Målsætninger inden for Miljø- og Teknikområdet, at kommunen som overordnet princip vil fastholde Frederiksborg Amts niveau for vedligeholdelsen af de naturområder, kommunen overtager fra amtet. Halsnæs Kommunes naturforvaltning tager udgangspunkt i dette pejlemærke og Halsnæs Kommune vedtog i 2008 en plejestrategi. Plejestrategien fastslår principperne for og prioriteringen af naturplejeindsatsen. Plejestrategien vil løbende blive opdateret. Plejestrategien kan ses på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Naturforvaltning rummer imidlertid andre indsatsområder end naturpleje. Nedenfor er oplistet, hvilke områder begrebet naturforvaltning dækker over. I nærværende rapport vil hvert af disse punkter blive gennemgået med henblik på at redegøre for hvilke tiltag, der er gjort indenfor området, samt hvilke tiltag, der søges gennemført i 2010. Naturpleje af fredede og naturbeskyttede arealer Naturgenopretning Pleje af fortidsminder Registrering af beskyttet natur mv. Overvågning af særlige arter Bekæmpelse af invasive arter Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter Naturformidling Halsnæs kommune vil fremover 2 gange i hver byrådsperiode udarbejde en statusrapport for naturforvaltningsarbejdet med udgangspunkt i nærværende forlæg. Fotos: Jakob Lausen Akvareller: Jimmy Lassen 2
Naturpleje af fredede og naturbeskyttede arealer Maglehøj ryddes for brombær mv. Tyndakset Gøgeurt i stævningsskov Naturpleje af fredede og naturbeskyttede arealer Halsnæs Kommune er plejemyndighed på private fredede arealer, på særligt naturbeskyttede arealer og på kommunens egne natur -arealer. I Halsnæs Kommune er ca. 750 ha udpeget som særligt naturbeskyttede are aler, og hele 900 ha i kommunen er arealfredet. Naturpleje udføres enten for at opfylde formålet med fredninger eller for at sikre og bevare særlige beskyttede naturtyper og arter, som er i tilbagegang i Danmark eller er i fare for helt at forsvinde. Naturpleje består typisk i at: indhegne et areal med henblik på at få etableret aftale om afgræsning af arealet rydde uønsket forekomst af træer og buske foretage gammeldags høslæt oprense og skabe lystilgang til vandhuller med særlige biologiske værdier. Naturpleje 2007-2009 Formål: At bremse tilgroning af lysåbne naturarealer For blot 50-70 år siden var det danske areal med overdrev, heder og enge 4 gange så stort, som det er i dag. I Halsnæs Kommune var de dominerende naturarealer overdrev og eng grundet Halsnæs meget store andel af kystlinje og søbred. Disse lysåbne naturtyper var overvejende et kulturprodukt, dvs. de var skabt og opretholdt af menneskets påvirkning. Påvirkningen bestod primært af landbrugsdrift men også i høj grad af kystdynamiske processer. På græsningsegnet landbrugsjord afgræssede kreaturer arealerne, og bonden fældede/ryddede årligt træ- og buskopvækst. Herved fremmede han områdets græsningspotentiale og skaffede samtidig brændsel til opvarmning, tagrør til tækning mv. Melby Overdrev Vandhullerne blev jævnligt oprenset, primært for at skaffe rent drikkevand til kreaturer. Tilgroningen blev også hér forhindret, da kvas, tørv, tagrør mv. indgik i landbrugshusholdningen. De før så typiske åbne skræntarealer ved kysten eroderedes jævnligt grundet havets uhindrede påvirkning og blev herved holdt fri for træer og buske. Endelig var store dele af nordkysten lyngoverdrev med udpint og sandflugtspåvirket hedeområder. I dag er alle disse påvirkninger ophørt eller på afgørende vis ændret, hvorfor de fleste af overdrevene og engene i Halsnæs Kommune er forsvundet. Hovedårsagerne er dels konvertering af landbrugs- og overdrevsarealer til sommerhusområder, dels at landbrugsstrukturen har ændret sig væsentligt de seneste 50-70 år. Endelig bliver havets påvirkning og naturlige pleje af skrænter og klinter i dag effektivt forhindret ved hjælp af stenhøfder/diger mv. i forbindelse med kystsikring. De rester af lysåben Halsnæsk natur, som endnu ikke er forsvundet, kan således kun bibeholdes ved, at man fastholder eller søger at genskabe/efterligne tidligere tiders påvirkninger af arealet. Det er dét, naturpleje drejer sig om. 3
Naturpleje af fredede og naturbeskyttede arealer Metode Kontinuerlig rydning af træ- og buskopvækst, kontinuerlig afgræsning af arealet, oprensning af vandhuller og endelig kontinuerlig gammeldags høslæt er 4 hovedingredienser i effektiv naturpleje. Tiltag I perioden 2007-2009 har Halsnæs Kommune foretaget rydning, etableret hegning, indgået græsningsaftaler samt foretaget gammeldags høslæt på følgende lokaliteter: 1. Rundebakke Kystnært overdrev. Grenet Edderkopurtlokalitet. Grøn Mosaikguldsmed. Omfattende rydninger, restaurering af hegn, ny græsningsaftale. 2. Dragebjerg Landskabsmæssigt smukt overdrev ved Arresø, Løgfrø. Omfattende rydninger, nyetableret hegning, ny græsningsaftale. 3. Holtekilde Gammel bondeskov med rester af stævningsdrift. Nordsjællands største forekomst af Tyndakset Gøgeurt (Orkidé). Plukhugst og stævning i Askemose. 4. Melby Høje Hede/overdrev. Strand- Nelikke. Rydning af birkekrat. 5. Klintholm Kystnært overdrev. Grenet Edderkopurtlokalitet. Omfattende rydning af især slåen. 6. Ravnsbakke Løgfrøvandhuller og orkidéeng (rigkær). Rydning af skrænter, nyetableret hegning, græsningsaftale. 7. Rakenhøj Overdrev. Gammeldags høslæt, rydning af skov og krat. 8. Ølsted Strand Kystnært overdrev, Grenet Edderkopurtlokalitet. Rydning. 9. Hjortbjergvej Gammel enebærbevoksning, Nikkende Kobjælde, overdrev. Rydning. 10. Trehøje Sjællands 3. største maj-gøgeurtforekomst. Orkidéeng. Løgfrøvandhuller. Rydning af pilekrat. Hegning. Græsningsaftale. Oprensning af 3 løgfrøvandhuller 11. Kregme Mose Tilgroet orkidéeng. Hegning og græsningsaftale. 12. Grævlingehøj Kyst nært overdrev på skræntarealer. Nyopdaget Grenet Edderkopurtlokalitet. Rydning. 13. Bjørnebakke Kystnært overdrev på skræntarealer mv. Rydning og gammeldags høslæt. 14. Lynæs Strandfælled Stort kystoverdrev, stor forekomst af Nikkende Kobjælde og Ager-Kohvede. Gammeldags høslæt. 15. Hald Strand Gammel ager, nu rekreativ græsfælled. Eneste danske forekomst af Rølikke-Gyvelkvæler. Gammeldags høslæt. 16. Store Karlsminde Overdrev Gammeldags høslæt. 17. Lyngbakkerne Kystnær hede. Vedligeholdende rydninger. 18. Topstien Indlands-overdrev. Rydning. 19. Spodsbjerg Vedligeholdende slåning. 4
Naturpleje af fredede og naturbeskyttede arealer Naturpleje 2010 Naturpleje på privatejede arealer uden fredningsdeklaration er fuldstændig af hængig af lodsejers velvilje og ønsker. I mange tilfælde er lodsejer ikke klar over, at der på hans eller hendes ejendom er særlig natur af national eller sågar international værdi, og ofte ved ejer heller ikke, hvordan disse naturværdier bedst sikres. Endelig ved lodsejere heller ikke, at Halsnæs Kommune har mulighed for at hjælpe med råd om korrekt pleje og i særlige tilfælde at bekoste og udføre dele af denne pleje. En aktiv naturpleje kræver derfor en stor del opsøgende arbejde i form af lodsejerkontakt og lodsejer-naturformidling og -accept, ikke mindst. Det er derfor langt fra altid, at kommunens ønsker om pleje på et givent areal reelt kan virkeliggøres. Vedligeholdende rydning af krat I 2010 vil plejen opretholdes/vedligeholdes ved årlig slåning af krat på overdrev, heder og enge såsom Rundebakke (1), Ølsted Strand (8), Klintholm (5), Rakenhøj (7), Trehøj (10) og Bjørnebakken (13). Nyhegning af lysåbne skræntarealer ved Roskilde Fjord Der vil desuden reserveres midler til vedligeholdelse og nyhegninger på f.eks. overdrev og strandenge ved Grævlingehøj og Kregme, ligesom for andre tilgroningstruede naturbeskyttede arealer ved f.eks. Lille Havelse, Strø Bjerge mv. Høslæt Der vil blive foretaget gammeldags høslæt (dvs. med fjernelse af afslået materiale) på kommunalt ejede arealer ved: Lynæs Strandfælled, Hald Strand, Rakenhøj, dele af Bakkestifredningen, dele af Kappelhøjfredningen (Maglehøj mv.). Ager-Kohvede Vandhuller Løgfrøvandhuller ved Amagerhuse og ved Trehøj på Arrenæs vil om muligt blive plejet ved oprensning og/eller rydning, såfremt ejere er indstillet herpå. Tilgroet orkidéeng, Arrenæs Lysåben orkidéeng, Arrenæs 5
Naturgenopretning Nyskabt vandhul på græsmark v. Arresø Naturgenopretning Naturgenopretning er genskabelse eller nyskabelse af naturområder. Der er ofte tale om arealmæssigt store projekter eller projekter med mange lodsejere. Naturgenopretning kræver derfor meget forberedelse, før et projekt kan besluttes og sættes i gang. Typisk vil det blive gennemført i samarbejde med andre, f.eks. Skov- og Naturstyrelsen eller nabokommuner. Der er dog også tale om naturgenopretning, når man etablerer et vandhul eller ophører med at omlægge og dyrke agerjord og udlægger denne til eng/overdrev mv. Sidstnævnte projekter er arealmæssigt mindre indgribende og derfor relativt nemmere at gennemføre. Naturgenopretning 2007-2009 I perioden 2007-2009 har Halsnæs Kommune finansieret og etableret et vandhul beregnet til at fremme bestanden af Løgfrø og Stor Vandsalamander på Arrenæs (4). Naturgenopretning 2010 I følgende områder har Halsnæs Kommune et ønske om at gennemføre eller se på mulighederne for naturgenopretning: Strø Bjerge (1). Ønske om at etablere nye vandhuller (der er registreret en Løgfrøbestand i Hillerød Kommune mindre end 300 meter fra lokaliteten). Vådområder ved Ryengen mv. (2). Se på muligheder for ændret afvanding, åbne op for rørlagte dræn. Bakkesti (3). Der er i år 2010 frigivet midler til udarbejdelse af plejeplan samt bl.a. genskabelse af de nu skovbeklædte, tidligere lysåbne overdrev indenfor det fredede område syd for Frederiksværk langs Roskilde Fjord. Grønbroget Tudse 6
Pleje af fortidsminder 7-Høje i Melby Pleje af fortidsminder I Halsnæs Kommune er der registreret i alt 82 beskyttede fortidsminder. Fortidsminder er gravhøje, dysser, voldsteder, runestene, ruiner, helligkilder m.v. Fortidsminder og diger, som er kommunalt ejet skal jf. 29 i Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 1505, 2006) plejes af kommunen. Pr. 2007 ejede kommunen 5 fortidsmindearealer, heraf 4 gravhøje. Formålet med pleje af især gravhøje er at gøre dem synlige i landskabet, dvs. formidle fortidsmindet landskabeligt og hindre, at rodnet fra træer og buske ødelægger selve fortidsmindet. Mange gravhøje er i dag groet til i krat, så man vanskeligt kan erkende dem i landskabet. Plejen er også til gavn for den halvsjældne flora, som ofte vokser på disse gravhøje. Strategi og udførelse Halsnæs Kommune prioriterer pleje af gravhøje med botanisk værdi, og som kan opleves fra offentlig vej eller sti. Herudover plejes samtlige af kommunens gravhøje årligt. For de privatejede gravhøje udarbejder kommunen i samarbejde med ejeren en plejeplan. Plejen omfatter normalt rydning af træer og buske. Enkelte træer kan evt. bevares, såfremt de er i god stand og ikke er i fare for at vælte og dermed beskadige højens indre kerne og kulturlag. Alt afskåret materiale fjernes fra højen for at undgå ophobning af næringsstoffer, som dermed kan ændre gravhøjens plantesamfund. Pleje af fortidsminder 2007-2009 Halsnæs Kommune har i perioden i alt plejet 11 gravhøje fordelt på følgende lokaliteter: Maglehøje, Dragebjerg, 7-Høje, Rundebakke, Rakenhøj og Præstehøj. Karlsstenen i Grønnesse 8 af disse 11 gravhøje var så stærkt tilgroede, at de ikke længere kunne genkendes som gravhøje i landskabet. De havde ikke været plejet igennem en årrække. Mest markant er fritlægningen af en bronzealderhøjgruppe på Arrenæs, i alt 4 høje ved Dragebjerg. Men også kommunens højeste punkt; Maglehøjs nærvedliggende Lille Maglehøj er blevet ryddet for træer og buske og derved genopstået. Kommunen samarbejdede i den forbindelse med Skov- og Naturstyrelsen og fik herved åbnet op for indsigten til gravhøjsgruppen på i alt 4 tilbageværende høje. Pleje af fortidsminder 2010 Kommunen agter at foretage efterpleje bestående af slåning af høje urter på 8 af de plejede gravhøje. 1-3 ejere af privatejede høje vil blive kontaktet med henblik på at tilbyde, at disse høje inddrages i plejeprogrammet. Gravhøje ved Maglehøj 7
Registrering af beskyttet natur mv. Kær ved Trehøje Registrering af beskyttet natur mv. Registrering og kortlægning af natur er en vigtig forudsætning for administration af både naturbeskyttelseslov, landbrugslovgivning og planloven. Et aktuelt kendskab til tilstanden af et givent areal er især vigtig, når ansøgninger og anmeldelser skal behandles i vinterhalvåret, hvor det kan være meget vanskeligt at vurdere et areals naturtilstand præcist. Endelig kan en pludselig opdaget forekomst af en særlig fredet art betyde forsinkelse og ændring af et ellers planlagt og godkendt anlægsprojekt. Herudover bruges naturdata direkte i forbindelse med i prioritering af kommunens naturplejeressourcer. Kystskrænt ved Ølsted Registrering af beskyttet natur mv. 2007-2009 Naturtyper Kommunens naturmedarbejder registrerer og opdaterer løbende kommunens beskyttede naturområder i forbindelse med konkrete sager. I enkelte større principielle sager har kommunen anvendt konsulentbistand, bl.a. i forbindelse med verificering af et af Frederiksborg Amt overset engområde med stor orkidébestand. Området blev opdaget i forbindelse med kommunens myndighedsbehandling af Arresø-cykelstisagen. Også i forbindelse med en såkaldt strategisk miljøvurdering af kommuneplanbestemmelserne for genanvendelse af Auderødlejren blev der anvendt konsulentbistand. Endelig er en del af de områder, hvor kommunen foretager naturpleje, ble vet kortlagt og floraregistreret, her iblandt Lynæs Strandfælled (1), overdrev ved Store Karlsminde (2), Spodsbjerg (3) og Lyngbakkerne (4) i Hundested, kær og engområder ved Ravnsbakke på Arrenæs (5-6), dele af Kregme Mose (7), 3 kystlokaliteter ved hhv. Ølsted (8), Klintholm (9) og Grævlingehøj (10). Fredede arter Kommunen har i perioden bl.a. opdaget og registreret 2 nye forekomster af Grenet Edderkopurt ved Ølsted (8) og ved Grævlingehøj (10). I forbindelse med overvågning af Løgfrø blev der fundet Stor Vandsalamander ved Spodsbjerg. Markfirben blev nyregisteret ved Ølsted (8) og Spodsbjerg (3). Arten Røllike-Gyvelkvæler har sit eneste voksested i Danmark ved Hald (12). Arten blev registreret herfra i 2007 og i 2009. Endelig blev større forekomster af orkidéen Maj-Gøgeurt fundet ved Odebjerg (11) samt ved Ravnsbakke (6) i 2009. Registrering af beskyttet natur mv. 2010 Nordlig Fugleedderkop Fredede arter For at får et bedre administrationsgrundlag vil hhv. Markfirben og Løgfrø blive eftersøgt. Kommunen agter at eftersøge Markfrben på ca. 10-15 lokaliteter ved nordkysten og Løgfrø ved Store Havelse. Begge arter er opført på habitatdirektivets bilag IV, og forekommer særlig hyppigt i Halsnæs. Der skal som følge heraf tages særlig hensyn til disse arter og dele af deres levesteder ved kommunens generelle planlægning og øvrige sagsbehandling. Naturtyper Der planlægges ikke i 2010 nogen målrettet nyregistrering af beskyttede naturtyper. 8
Overvågning af særlige arter 5 Tyndakset Gøgeurt optælles Overvågning af særlige arter Overvågning eller systematisk, årlig optælling og bestandsvurdering af natur (her særlig udvalgte arter) er en vigtig baggrundsviden til brug for prioritering af naturplejeindsatsen og sikring af Natura 2000-forpligtelserne. Det blev ved strukturreformen fastlagt at Staten (ved Miljøcenter Roskilde) foretager den generelle overvågning af Danmarks natur, udmøntet i det såkaldte Novana og Devano-program. I Halsnæs Kommune findes der dog en række særlige arter, som enten er sjældne og fredede på europæisk eller nationalt plan eller er særligt karakteristiske for Halsnæs Kommune. Desværre inkluderer den statslige overvågning ikke Halsnæs Kommunes forekomster af disse sjældne/fredede eller særligt karakteristiske arter. Et udvalg af disse overvåges derfor årligt af Halsnæs Kommune. Overvågning af særlige arter 2007-2009 Grenet Edderkopurt (1) I kommunen findes den internationalt sjældne Grenet Edderkopurt. Arten blev oprindelig placeret i familie med Liljerne og er fredet. Dvs. den ikke må plukkes, opgraves mv. Arten kendes kun fra 6-7 steder i Danmark. Som bekendt indgår arten tillige i Kommunens byvåben, idet dens levested (tørre, solrige kystskænter) udmærket beskriver Halsnæs Kommune, som en kystnær kommune med et varieret og usædvanligt naturindhold. Arten var før 2007 kendt fra 2 steder i Halsnæs Kommune men er efterfølgende blevet eftersøgt og konstateret på i alt 5 (måske 6) isolerede forekomster i Halsnæs Kommune. Samtlige lokaliteter er årligt overvåget af Halsnæs Kommune. Bestanden er siden 2007 5-doblet, således at arten 2 steder i kommunen nu kan tælles i tusindvis! Røllike Gyvelkvæler (2) Arten er ligesom Grenet Edderkopurt internationalt sjælden og fredet. Den kendes kun fra 1 sted i Danmark: Hald Strand i Halsnæs. Arten blev årligt overvåget af Frederiksborg Amt, men forsvandt tilsyneladende i slutningen af 1990 erne. I 2007 blev den genopdaget, forsvandt igen i 2008 men blev dog i 2009 genfundet, dog udenfor det gammelkendte område. Arten eftersøges/overvåges ivrigt af professionelle såvel som amatørbotanikere. Lokaliteten blev først plejet i 2009. Der er i 2007 og 2009 alene blevet optalt hhv. 7 og 3 blomstrende individer. Grenet Edderkopurt 9
Overvågning af særlige arter Rølikke-Gyvelkvæler Løgfrø Tyndakset Gøgeurt (3) Nordsjællands største bestand af Tyndakset Gøgeurt blev fundet i 2006 i en lille skov ved Torpmagle. Bestanden blev af Frederiksborg Amt optalt til i alt 192 blomstrende individer. I 2007 foretog Halsnæs Kommune naturpleje og bestanden blev optalt til 526 og 481 blomstrende individer i hhv. 2008 og 2009. Løgfrø (4) Arten er kendt fra Arrenæs og Tømmerup på Halsnæs. Arten er i til - bagegang i Danmark og i resten af Europa og er derfor beskyttet via Natura 2000-lovgivningen. Arten blev systematisk overvåget af Frederiksborg Amt. Arten er imidlertid vanskelig at overvåge, idet den kvækker under vandet og primært om natten. Arten er blevet eftersøgt på alle kendte forekomster årligt, men er i perioden 2007-2009 ikke konstateret kvækkende. Grønbroget Tudse (5) Arten er kun kendt fra Hesselø i Halsnæs Kommune. Arten er i tilbagegang i Danmark og i resten af Europa og er derfor beskyttet via Natura 2000-lovgivningen. Arten blev overvåget af Frederiksborg Amt i 1991 og 1995. Halsnæs Kommune overvågede arten i 2008. Arten blev fundet kvækkende i 2 af øens vandhuller, og yngel blev påvist i 4 vandhuller. Overvågning af særlige arter 2010 Halsnæs Kommune agter at fortsætte overvågning af samtlige lokaliteter for de ovenfor nævnte arter i 2010 inklusiv overvågning af bestanden af Grønbroget Tudse på Hesselø. Det påregnes ikke at inkludere nye arter i den kommunale overvågning. Tyndakset Gøgeurt Vådområde ved Arresø 10
Bekæmpelse af invasive arter Japansk Pileurt Ager Kohvede i Rynket Rose Kæmpebjørneklo Bekæmpelse af invasive arter Som i resten af Danmark er de naturligt hjemmehørende arters levemuligheder i Halsnæs Kommune i alvorlig grad truet af såkaldte invasive arters ekstremt effektive konkurrenceevne og spredning. I dette afsnit fokuseres alene på de 3 hyppigst forekommende invasive plantearter, som i Halsnæs Kommune mest effektivt har overtaget, og mange steder allerede udryddet, originale og for Halsnæs Kommune særligt kendetegnende plantesamfund. Kæmpebjørneklo Kæmpebjørneklo er endnu ikke et massivt problem i Halsnæs Kommune, men arten er under spredning på især våde naturområder og forekommer nu lokalt i ekstremt stort individantal på biotoper langs Lyngby Å og ved Store Havelse. Herudover er der hist og her mindre populationer, som ubekæmpet vil sprede sig effektivt. Sidstnævnte populationer har første prioritet i en evt. bekæmpelsesstrategi. I efteråret 2009 vedtog Halsnæs Kommune en såkaldt indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Indsatsplanen dækker hele kommunen og medfører, at alle lodsejere har pligt til at bekæmpe arten effektivt, dvs. hindre at den enkelte plante spreder frø. Bekæmpelse Forekomst af Kæmpebjørneklo på kommunalt ejede arealer bekæmpes effektivt af kommunens Natur og Vejafdeling, og det vurderes, at arten ikke spreder sig her. Rynket Rose/Hybenrose Rynket Rose er den invasive planteart, som mest effektivt har spredt sig i Halsnæs Kommune. Arten findes stort set i alle kommunens kystnære naturområder og er mange steder nu enerådende. Hermed har arten udryddet naturlige plantesamfund knyttet til især heder og strandoverdrev. Langs nordkysten fra Kikhavn og til Liseleje kan artens invasive karakter opleves mest markant. Kendte plantearter såsom Nikkende Kobjælde, Evighedsblomst, Liden Klokke og Gul Snerre forsvinder og skygges bort af i rosenkrattet. Rosen skader endvidere strandfællederne og klitternes rekreative værdi, idet den visse steder vanskeliggør færdsel. Endelig er en mængde landskabeligt smukke udsigter fra Strandvejen blokeret af Rynket Rose. Der er p.t. ikke hjemmel i nogen lovgivning til at påbyde arten bekæmpet på hverken offentlig eller private arealer. Bekæmpelse Forekomst af Rynket Rose på kommunalt ejede arealer uden særlig beskyttet eller fredet natur bekæmpes ved årlig slåning. Denne slåning bliver udført og prioriteret af kommunens Natur- og Vejafdeling. 11
Bekæmpelse af invasive arter Rynket Rose bekæmpes Desværre vrages Rynket Rose af de fleste husdyr. Rynket Rose har derfor mulighed for at brede sig også i områder, som ellers plejes ved afgræsning af får, kreaturer mv. Forekomster af Rynket Rose indenfor højt prioriterede naturområder er således søgt bekæmpet ved flere årlige slåninger. I perioden 2007-2009 har Halsnæs Kommune foretaget intensiv bekæmpelse af forekomster på naturområder ved Klintholm, Grævlingehøj, Rundebakke, Lynæs Strandfælled, Lyngbakkerne, Spodsbjerg, Topstien og Melbyhøje. På 2 af disse steder er arten forsøgsvis søgt bekæmpet ved nedgravning. Arten opgraves, gerne hele klonen, inklusiv rod mv. Herefter graves hullet dybere, hvorefter rosenbusken vendes og anbringes omvendt og nederst i hullet. Det opgravede jord placeres efterfølgende ovenpå og jorden afrettes. Metoden medfører at planten kvæles. De første resultater er positive, idet arten ikke har formået at skyde fra området igen det første vækstår. Japansk Pileurt Japansk Pileurt er er under spredning i Halsnæs Kommune. Arten findes primært langs Roskilde Fjords kyststrækning og er på enkelte lokaliteter enerådende. Hermed har arten udryddet naturlige plantesamfund knyttet til især kystoverdrev. Arten skader strandarealernes rekreative værdi, idet den visse steder umuliggør færdsel. Der er p.t. ikke hjemmel i nogen lovgivning til at påbyde arten bekæmpet på hverken offentlig eller private arealer. Bekæmpelse Arten ædes af de fleste husdyr men kun på et tidligt vækststadie. Arten har derfor mulighed for at brede sig i områder, hvor græsningstrykket er lavt. Forekomster af arten indenfor højt prioriterede naturområder er søgt bekæmpet ved flere årlige slåninger. I perioden 2007-2009 har Halsnæs Kommune foretaget intensiv bekæmpelse af forekomster af arten på naturområder ved Rundebakke og Frederik Møllers Høj. Bekæmpelse af invasive arter 2010 Indsatsplanen til bekæmpelse af kæmpebjørneklo vil i 2010 blive fulgt op af en informationskampagne, evt. direkte stilet til lodsejere med forekomst af arten. Halsnæs Kommune vil i videst mulige omfang påbyde arten bekæmpet. Det vurderes, at der i 2010 bør accepteres en vis træghed og manglende kendskab til indsatsplanen og dens betydning for den enkelte lodsejer. Øvrige arters bekæmpelse vil fortsætte på samme niveau. Udover ovennævnte mekaniske bekæm pelsesmetoder er det dokumenteret, at målrettet pesticidbekæmpel se af Rynket Rose er omkostningseffektivt. Mat Potentil 12
Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter Bakkestien Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter Rekreative veje og stier Rekreative stier er naturstier gennem landskabet. Det kan være grusstier eller trampespor, der forbindes til et sammenhængende forløb. Formålet med naturstier er at skabe adgang til naturoplevelser i kommunen samt frisk luft og motion. Publikumsfaciliteter Publikumsfaciliteter omfatter mindre anlæg såsom små informationssteder med bord-bænk og evt. teltpladser og lignende. Disse er ofte placeret i tilknytning til rekreative stier og fredede arealer. Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter 2007-2009 Rekreative veje og stier Kommunens Natur- og Vejafdeling har ansvaret for hovedparten af vedligeholdet af kommunens rekreative veje og stier. Veje og stier vedligeholdes løbende, og som hovedregel slås alle stier minimum 2 gange årligt i vækstsæsonen. Herudover istandsættes trapper og lign. stiudstyr løbende efter behov. Halsnæs Kommune overtog efter Frederiksborg Amt vedligehold mv. af stisystemerne ved Strø Bjerge-fredningen (1) Arrenakke Bakker (2) Rundebakke (3) Fjordstien (4) Nordkyststien (5) Halsnæs Kommune indviede i 2009 et såkaldt sundhedsspor ved Arre sødal i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland. Herudover blev der i vinterhalvåret 2009-2010 brugt ressourcer på at afmærke og snerydde skøjtebaner i naturen på hhv. Arresø ved Auderød samt Tranemosen ved Arresødal. Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter 2010 Sundhedskorridorer på Halsnæs I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen forventes et såkaldt Grønt Partnerskabsprojekt at blive indviet. Projektet omfatter nye sti-traceer og diverse kondiredskaber, publikumsfaciliteter mv. Publikumsfaciliteter Kommunen planlægger at: udarbejde nye informationstavler ved Dragebjerg-fredningen. udskifte/renovere skiltning og publikumsfaciliteter ved Strøbjergefredningen. udskifte/renovere skiltning ved Lyngbakkerne samt Spodsbjerg i Hundested. udarbejde nye informationstavler ved stejlepladsen ved Lynæs. udarbejde nye informationstavler ved Bakkestifredningen. Publikumsfaciliteter Kommunen har i perioden udarbejdet og opsat nye informationstavler ved kommunens højeste punkt, Maglehøj, samt ved det fredede område ved Arrenakke Bakker. 13
Naturformidling Roskilde Fjord set fra Bakkestien Naturformidling Begrebet dækker over en lang række af tiltag og udtryksformer, men anvendes her på direkte målrettede aktiviteter, Halsnæs Kommune har iværksat for at formidle specielle naturområder, arter eller plejeforanstaltninger mv. Naturformidling 2007-2009 Blå Flag På kommunens Blå Flag strande afholdes årligt 5 publikumsarrangementer. Disse arrangementer har oftest et naturformidlende indhold, som eksempelvis at fortælle om kystens fugleliv, insekterne på Melby Hede eller dyr og planter fra strandbredden mv. I perioden 2007-2009 afholdt Halsnæs Kommune i alt 6 sådanne arrangementer. Gammeldags høslæt ved Rakenhøj Høslætlav Halsnæs Kommune samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening om formidling af naturpleje ved hjælp af le på 2 kommunalt ejede arealer. Plejeformen er skånsom, meget effektiv og giver et meget konkret indblik i tidligere tiders landbrugsdriftsformer. Inden plejen påbegyndes gennemgår kommunens naturmedarbejder områdets flora og fauna og forklarer hvorfor høslæt med le er en særlig effektivplejemetode til at fremme en varieret flora og fauna. I forbindelse med disse høslæt-arrangementer byder Halsnæs Kommune på sandwich og sodavand som tak for hjælpen. Naturformidling 2010 Naturformidling i forbindelse med Blå Flag og høslæt-arrangementerne forventes fortsat i 2010. Plakatkampagne Kender du naturen i Halsnæs Kommunen fik i 2009 udarbejdet akvareller af særligt sjældne og regionalt betydningsfulde arter. Motiverne skal indgå i en informationskampagne om den særlige Halsnæs ke natur. Grøn Mosaikguldsmed I 2010 vil Halsnæs Kommune således udarbejde en plakat og evt. postkort med de respektive arter fulgt op af en særlig hjemmeside med detaljeret information om hvor man kan opleve arterne, hvorfor de er sjældne og hvordan den enkelte borger og Halsnæs Kommune kan forbedre forholdene for de enkelte arter. De Vilde Blomsters Dag Halsnæs Kommune vil i samarbejde med Dansk Botanisk Forening afholde en ekskursion til Rundebakke overdrevene i forbindelse med den landsdækkende De Vilde Blomsters Dag. Turen afholdes d. 20. juni 2010 og vil øge deltagernes kendskab til såvel særlig sjælden flora og fauna og ikke mindst Halsnæs kommunes naturpleje for at fremme og bevare områdets særlige plante- og dyreliv. 14