Kreditbevis USA High Yield Interval 2022 Investering i det nordamerikanske marked for højtforrentede virksomhedsobligationer Kreditbevis USA High Yield Interval 2022 er hensigtsmæssig for investorer, som: har en forventning om, at der indtræder et moderat antal kreditbegivenheder for de underliggende virksomheder i kreditbevisets løbetid har en investeringshorisont på 5 år og planlægger at beholde kreditbeviset til udløb ønsker et alternativ til en direkte investering i højtforrentede virksomhedsobligationer Markedsføringsmateriale af 17. februar 2017 01
Øget vækst giver stabilitet til virksomhedsobligationer Virksomhedsobligationer har haft en god afkastmæssig udvikling i 2016, særligt de højtforrentede virksomhedsobligationer har haft solide afkast. Nordea forventer, at nordamerikanske virksomheders indtjening vil stige i 2017. Det skyldes primært en forventning om øget økonomisk vækst og en mere stabil oliepris. Konkursraten steg i 2016, primært i energi- og råvaresektoren, som var hårdt ramt af lave olieog råvarepriser. Nordea forventer, at priserne fremadrettet vil stabiliseres. Det vil aftage presset på de to sektorer i de kommende år. Virksomheder inden for øvrige sektorer er relativt stærke fundamentalt set og har fortsat lempelige lånevilkår, og derfor vurderer vi, at konkursraten har toppet for nu og vil stabilisere sig på et lavere niveau. Det lave renteniveau har betydet, at mange virksomheder har sikret sig lave låneomkostninger. Samtidig er løbetiden på en stor del af gælden blevet forlænget. De lave renter betyder, at virksomhederne har en bedre evne til at overholde sine betalingsforpligtelser. Den længere løbetid på gælden er samtidig positiv for virksomhedernes kreditværdighed. Det skyldes, at virksomhederne først skal betale lånene tilbage længere ude i fremtiden. Nordea forventer derfor, at andelen af misligholdte obligationslån vil ligge på et lavt niveau i de kommende år. På denne baggrund forventer Nordea et begrænset, men positivt afkast i højtforrentede nordamerikanske virksomhedsobligationer. Det skyldes, at kreditværdigheden i de nordamerikanske virksomheder forventes at forblive på det nuværende relativt stærke niveau. Den øgede økonomiske vækst betyder samtidig, at vi forventer, at konkursraten vil ligge på et stabilt lavt niveau de kommende år. Vi ser derfor en god investeringsmulighed i højtforrentede nordamerikanske virksomhedsobligationer. Forventningen til udviklingen på kreditmarkederne er behæftet med usikkerhed. Nordea anser muligheden for, at Donald Trumps politiske fokus kan medføre begrænsninger i den globale samhandel, som den største risikofaktor for en faldende kreditværdighed i nordamerikanske virksomheder. Peter Egede Scotwin, Analytiker Markedsudsigter Øget indtjening styrker og understøtter virksomhedernes kreditværdighed Mange virksomheder har sikret sig lave låneomkostninger, hvilket giver en stærkere evne til at overholde gældsforpligtelserne Donald Trumps politiske fokus kan begrænse den globale samhandel, som kan påvirke udviklingen i kreditværdigheden blandt nordamerikanske virksomheder
Sådan fungerer kreditbeviset Kreditbevis USA High Yield Interval 2022 er et kreditbevis med en løbetid på knapt fem år. Kreditbeviset giver mulighed for afkast i form af en kursgevinst, og udbetaler ingen rente fra de underliggende virksomheder i kreditindekset. Afkastet på kreditbeviset er bestemt af to faktorer: Den maksimale indfrielseskurs og antal virksomheder i kreditindekset, der har haft en kreditbegivenhed i løbet af eksponeringsperioden. Kreditbeviset indfris til den maksimale indfrielseskurs (MIK) på 134 1, hvis der er ingen eller op til 14 virksomheder, der har haft en kreditbegivenhed. Du er således beskyttet mod de første 14 kreditbegivenheder. Såfremt flere end 14 virksomheder har haft en kreditbegivenhed i eksponeringsperioden, beregnes indfrielseskursen på følgende måde: 134 (indikativt) minus 134 (indikativt) gange (antal virksomheder med kreditbegivenheder minus 14) divideret med 20. Efter den 14. kreditbegivenhed reduceres indfrielseskursen således med 1/20 af den maksimale indfrielseskurs for hver virksomhed, der har en kreditbegivenhed svarende til en reduktion på indikativt 6,70 kurspoint per kreditbegivenhed. 2 Hvis 34 eller flere virksomheder har haft en kreditbegivenhed i eksponeringsperioden, indfris kreditbeviset til den mindst mulige indfrielseskurs på 0. Beskrivelse af kreditindekset Kreditindekset Markit CDX North America High Yield Index Series 27, version 2, er en god tilnærmelse af det nordamerikanske marked for højtforrentede virksomhedsobligationer. Kreditindekset giver eksponering over for en diversificeret portefølje af 99 virksomheder 3 med spekulative kreditvurderinger. De 99 virksomheder er primært geografisk lokaliseret i USA. Blandt virksomhederne i indekset er Dell, New York Times, og Yum! Brands. Hvad er en kreditbegivenhed? Følgende begivenheder anses som en kreditbegivenhed og er nærmere beskrevet i de endelige vilkår og i prospektet: Manglende betaling: Eksempelvis at en virksomhed undlader at betale en gældsforpligtelse rettidigt eller på anden vis misligholder sine gældsforpligtelser eller garantier. Insolvensprocedure: Eksempelvis at en virksomhed bliver erklæret konkurs, træder i likvidation eller bliver genstand for lignende procedurer eller omstændigheder. Fælles for begge mulige kreditbegivenheder er manglende overholdelse af betalingsforpligtelser. 1 Den maksimale indfrielseskurs er indikativ. Se Prisfastsættelsesrisiko. 2 Udsteder kan dog foretage passende justeringer i reduktionen af den maksimale indfrielseskurs for hver virksomhed, der har en kreditbegivenhed, i tilfælde af fusioner, spaltning eller lignende begivenheder. Du kan læse nærmere herom i prospektet. 3 Antallet af virksomheder i indekset den 17. februar 2017. Antallet kan, ved en kreditbegivenhed i et eller flere af de underliggende virksomheder, ændrer sig frem til udstedelsesdagen.
Indfrielseskurs og afkast for kreditbeviset Eksempler Eksempel 1 Der er 8 virksomheder i kreditindekset, der har haft en kreditbegivenhed i eksponeringsperioden. Kreditbeviset indfris dermed til den maksimale indfrielseskurs på 134 svarende til en årlig effektiv rente før skat på 6,27 pct. Eksempel 2 Der er 18 virksomheder i kreditindekset, der har haft en kreditbegivenhed i eksponeringsperioden. Kreditbeviset indfris dermed til 134 134 * ((18 14 / 20) = 107,19 svarende til en årlig effektiv rente før skat på 1,45 pct. Eksempel 3 Der er 40 virksomheder i kreditindekset, der har haft en kreditbegivenhed i eksponeringsperioden. Kreditbeviset indfris til kurs 0, da mere end 34 virksomheder har haft en kreditbegivenhed. Det betyder at du vil have tabt hele det investerede beløb samt den mistede forrentning af en alternativ investering i løbetiden. Antal kreditbegivenheder Indikativ MIK: 134,00 Indfrielseskurs Mindste MIK: 125,00 Årlig effektiv rente før skat i pct. Indikativ MIK: 134,00 Mindste MIK: 125,00 0 134,00% 125,00% 6,27% 4,74% 5 134,00% 125,00% 6,27% 4,74% 10 134,00% 125,00% 6,27% 4,74% 14 134,00% 125,00% 6,27% 4,74% 15 127,30% 118,75% 5,14% 3,63% 20 93,80% 87,50% -1,32% -2,74% 25 60,30% 56,25% -9,98% -11,27% 30 26,80% 25,00% -23,93% -25,02% 34 0,00% 0,00% -100,00% -100,00% 99 0,00% 0,00% -100,00% -100,00% 140 120 100 Indfrielseskurs 80 60 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Antal kreditbegivenheder 34-99 40 20 Tabellen og figuren viser sammenhængen mellem antal virksomheder, der har en kreditbegivenhed, indfrielseskurs og afkast på kreditbeviset.
Risikofaktorer Alle investeringer er forbundet med risici. Her er nævnt de vigtigste risikofaktorer ved kreditbeviset. 4 Risikomærkning Du skal være opmærksom på, at kreditbeviset er et komplekst produkt, hvor afkastet bestemmes af flere faktorer. Efter bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter har dette investeringsprodukt mærkningskategori: rød Læs mere på: nordea.dk/risikomærkning Prisfastsættelsesrisiko Den maksimale indfrielseskurs er indikativt fastsat til 134 på baggrund af markedsforholdene den 17. februar 2017. Den endelige maksimale indfrielseskurs kan vise sig at være anderledes og fastsættes endeligt på baggrund af markedsforholdene efter tegningsperioden. Er det ikke muligt at opnå en maksimal indfrielseskurs på mindst 125, aflyses udstedelsen. Prisfastsættelsesrisikoen betyder, at jo lavere maksimal indfrielseskurs, des lavere afkastpotentiale har kreditbeviset. Markedsrisiko En risiko består i, at den forventede udvikling i de underliggende virksomheder, som beskrevet i afsnittet Øget vækst giver stabilitet til virksomhedsobligationer, ikke finder sted. Du påtager dig således en kreditrisiko på de 99 virksomheder i kreditindekset. Indfrielseskursen afhænger af antallet af virksomheder, der har haft en kreditbegivenhed i eksponeringsperioden. I yderste konsekvens kan det betyde tab af hele det investerede beløb samt den mistede forrentning af en alternativ investering i løbetiden. Kreditrisiko Du påtager dig en kreditrisiko på udstederen Nordea Bank AB (publ). Det betyder, at tilbagebetaling af indfrielsesbeløbet inklusive eventuelt afkast er afhængig af, om udsteder kan opfylde denne forpligtelse. Udsteders generelle evne til at opfylde sine forpligtelser bliver vurderet af uafhængige kreditvurderingsbureauer. Vær opmærksom på, at kreditbeviset ikke er omfattet af nogen indskydergarantiordning. I tilfælde af udsteders rekonstruktion eller konkurs vil indskydergarantiordningen ikke dække dit tab. Valutarisiko Hvis din basisvaluta er en anden end afregningsvalutaen for kreditbeviset, vil du være eksponeret mod en valutarisiko. Valutakursændringer kan påvirke værdien af investeringen negativt. Likviditetsrisiko og førtidigt salg Nordea anbefaler, at du som udgangspunkt beholder kreditbeviset til udløb. Nordea anbefaler ikke køb af kreditbeviset, hvis din investeringshorisont er kortere end løbetiden. I perioder kan salg før udløb være vanskeligt eller umuligt. Nordea kan derfor ikke garantere, at du kan sælge kreditbeviset før udløb. Nordea er dog under normale markedsforhold villig til at købe kreditbeviset til markedsværdi. Hvis markedsværdien på salgstidspunktet er mindre end udstedelseskursen, vil et salg før udløb medføre et kurstab. Omvendt vil et salg før udløb medføre en gevinst, hvis markedsværdien på salgstidspunktet er større end udstedelseskursen. Alternativ forrentning Den alternative forrentning er det afkast, som du kan opnå ved at investere beløbet i et andet investeringsprodukt end Kreditbevis USA High Yield Interval 2022. Kompleksiteten i kreditbeviset gør det dog vanskeligt at sammenligne med andre investeringsprodukter. En alternativ investering er en direkte investering i nordamerikanske højtforrentede virksomhedsobligationer eller en investeringsforening med fokus på højtforrentede virksomhedsobligationer, eksempelvis Nordea Invest Virksomhedsobligationer Højrente (ISIN DK0016067432). Ved investering i Kreditbevis USA High Yield Interval 2022 modtager du ikke eventuelle renteog udbyttebetalinger, som en alternativ investering i højtforrentede virksomhedsobligationer ville udbetale. En alternativ investering med lav risiko er en tysk statsobligation med tilnærmelsesvis samme løbetid som Kreditbevis USA High Yield Interval 2022, eksempelvis statsobligationen 1,75 TYSKE STAT 2022 (ISIN DE0001135473). Den årlige effektive rente før skat på en sådan investering ligger den 17. februar 2017 på -0,44 pct. Bemærk at det nuværende renteniveau betyder, at statsobligationen, der sammenlignes med, har en negativ årlig effektiv rente. 4 Du kan finde mere information om risikofaktorer i afsnittet Risk Factors i prospektet samt i Afsnit D (Risici) i den danske oversættelse af resumeet for Kreditbevis USA High Yield Interval 2022, som er vedhæftet de endelige vilkår (Final Terms) for Kreditbevis USA High Yield Interval 2022.
Fakta om kreditbeviset ISIN DK0030394630 Udsteder Nordea Bank AB (publ) Arrangør Nordea Bank AB (publ) Tegningsperiode Fra 6. marts til 24. marts 2017, begge dage inkl. Udstedelsesdag 30. marts 2017 (valør) Indfrielsesdag 20. januar 2022 (valør) Udstedelseskurs 100 Afregningsvaluta Euro (EUR) Stykstørrelse EUR 1.000 Indfrielseskurs Kreditbeviset indfris til den Maksimale indfrielseskurs (MIK), hvis der er ingen eller op til 14 virksomheder, der har haft en Kreditbegivenhed i Eksponeringsperioden. Såfremt flere end 14 virksomheder har haft en Kreditbegivenhed i Eksponeringsperioden beregnes Indfrielseskursen på følgende måde: 134 (indikativt) minus 134 (indikativt) gange (antal virksomheder med en Kreditbegivenhed minus 14) divideret med 20. Hvis 34 eller flere virksomheder har haft en Kreditbegivenhed i Eksponeringsperioden, indfris kreditbeviset til kurs 0. Maksimal indfrielseskurs 134. Den Maksimale indfrielseskurs er indikativ. Den mindst mulige (MIK) Maksimale indfrielseskurs er 125. Se Prisfastsættelsesrisiko. Underliggende De virksomheder, som indgår i det nordamerikanske kreditindeks Markit CDX virksomheder North America High Yield Series 27, version 2 ved starten af Eksponeringsperiodens begyndelse. Eksponeringsperiode Fra og med Udstedelsesdagen til og med 20. december 2021. Omkostninger I forbindelse med udstedelsen udgør de samlede omkostninger 3,00 pct. af det investerede beløb svarende til årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 0,62 pct. Disse omkostninger er indeholdt i udstedelseskursen. ÅOP er baseret på den fulde løbetid, og et salg før udløb vil derfor medføre en højere ÅOP. Omkostningerne indeholder tegningsprovision til tegningssteder og arrangør, omkostninger til notering på NASDAQ Copenhagen A/S, registrering i VP SECURITIES A/S samt til det obligationsudstedende instituts administration og udarbejdelse af markedsføringsmateriale. I ÅOP indgår der ikke omkostninger i form af kurtage. Hvis du køber kreditbeviset efter tegningsperioden, eller sælger kreditbeviset før udløb, skal du betale kurtage for handel med kreditbeviset efter Nordeas almindelige satser. Ved en investering på i alt EUR 1.000 vil de samlede omkostninger således beløbe sig til EUR 30. Opbygning Udstedelseskursen på 100 består af følgende tre delkomponenter Nulkuponobligation 99,02 Option -2,02 Omkostninger 3,00 Værdien af nulkuponobligationen afhænger blandt andet af det nuværende renteniveau og udsteders kreditværdighed. Delkomponenten option består af en kreditkontrakt, som sikrer et afkast, hvis udviklingen i de Underliggende virksomheder bliver som forventet. Værdien af kreditkontrakten kan blive negativ ved udløb, hvis udviklingen i de Underliggende virksomheder derimod ikke bliver som forventet, og Indfrielseskursen kan i så fald være mindre end kurs 100. Risikomærkning Rød Beskrivelse af Udsteder Nordea Bank AB (publ) er et svensk børsnoteret bankaktieselskab med hovedsæde i Stockholm. Nordea Bank AB (publ) udøver bankvirksomhed, herunder værdipapiraktiviteter, og er reguleret af det svenske finanstilsyn. Nordea Bank AB (publ) s evne til at opfylde sine forpligtigelser bliver løbende vurderet af uafhængige kreditvurderingsbureauer, heriblandt Moody s Investor Service Inc. og Standard & Poor s Financial Services LLC. P.t. har Nordea Bank AB (publ) fået tildelt Aa3 fra Moody s og AA- (Negative Outlook) fra Standard & Poor s. Kreditvurderingen afspejler ikke altid den risiko, der er forbundet med individuelle lån udstedt af udsteder. En kreditvurdering kan når som helst ændres eller bortfalde. For yderligere information om Nordea koncernen, henvises til nordea.com under Investor Relations samt basisprospektet. Praktiske oplysninger Kreditbeviset kan tegnes i Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige ( Nordea ). Prospektet består af Nordea Bank AB (publ) s engelsksprogede Structured Note Programme dateret 19. december 2016 inklusive efterfølgende ændringer samt de endelige vilkår (Final Terms) for Kreditbevis USA High Yield Interval 2022. Prospektet kan rekvireres hos din rådgiver i Nordea eller på nordea.dk/beviser. Hvis du har yderligere spørgsmål til det engelsksprogede prospekt, anbefaler Nordea, at du henvender dig til relevante rådgivere, inden du investerer i kreditbeviset. Nordea anbefaler, at prospektet læses inden tegning. Kreditbeviset er i henhold til lovgivningen defineret som et komplekst værdipapir. Før tegning skal Nordea derfor blandt andet have indsigt i dit kendskab til og erfaring med produkttypen og vurdere, om produktet er hensigtsmæssigt for dig. Har du ikke handlet denne type produkt før, skal du kontakte din rådgiver inden tegning. Kreditbevis USA High Yield Interval 2022 kan alene tegnes på baggrund af prospektet. Ved uoverensstemmelse mellem dette markedsføringsmateriale og prospektet vil bestemmelserne i prospektet være gældende. Udstedelsesbeløb Hvis der samlet tegnes for mindre end EUR 7 mio. nominelt, forbeholder Nordea sig ret til at aflyse udstedelsen. Nordea forbeholder sig dog altid ret til ikke at modtage flere ordrer eller at reducere modtagne ordrer.
Registrering Notering Beregningsagent Beskatning VP SECURITIES A/S Kreditbeviset er godkendt til notering på NASDAQ Copenhagen A/S Nordea Bank AB (publ) Kreditbeviset beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter beskattes efter et lagerprincip. Det betyder en løbende årlig beskatning, idet værdien skal opgøres ultimo hvert år, således at gevinst/tab i forhold til forrige ultimoopgørelse eller en eventuel købskurs i løbet af året indgår i indkomstopgørelsen årligt. Ved salg eller indfrielse sker opgørelsen i forhold til seneste ultimoopgørelse eller eventuelt købskursen, hvis den er købt inden for samme år. Privatpersoner Gevinster beskattes som kapitalindkomst. Tab kan fradrages i det omfang, der i de foregående år har været gevinster på kreditbeviset eller på andre finansielle kontrakter. Fradraget sker i så fald i kapitalindkomsten i det år, hvor tabet konstateres. Har der ikke været gevinster i de foregående år, kan tabet modregnes i senere gevinster på kreditbeviset eller på andre finansielle kontrakter. Midler omfattet af virksomhedsskatteordningen kan anvendes til køb af kreditbeviset. Selskaber Gevinster indgår i selskabsindkomsten og tab modregnes direkte i selskabsindkomsten. Der er ikke som for privatpersoner tabsbegrænsningsregler. Pensionsmidler Investerer du for pensionsmidler, for eksempel i forsikringsselskaber, eller for midler i pengeinstitutternes pensionsordninger, vil afkastet være omfattet af Pensionsafkastbeskatningsloven. Det betyder, at afkastet opgjort efter ovennævnte lagerprincip beskattes med 15,30 pct. Ifølge bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter må kreditbeviser maksimalt udgøre 20 pct. af pensionsopsparingen, og heraf må maksimalt 5 pct. være fra samme udsteder, dvs. Nordeas kreditbeviser må maksimalt udgøre 5 pct. af depotets pensionsopsparing. Du skal være opmærksom på, at en række andre finansielle produkter også hører under bekendtgørelsen og derfor indgår i beregningen af ovenstående grænser. Ovennævnte regler gælder pr. 17. februar 2017. Bemærk, at dette afsnit ikke er skatterådgivning, og at skattebehandlingen afhænger af din individuelle situation og kan ændre sig fremover. Nordea anbefaler derfor, at du søger rådgivning hos revisor eller lignende om den skattemæssige betydning for netop dig på tidspunktet for køb og salg af kreditbeviset De endelige tegningsvilkår er tilgængelige på nordea.dk/beviser under Åbne beviser efter udstedelsesdagen. De endelige indfrielsesvilkår er tilgængelige på nordea.dk/beviser under Udløbne beviser efter indfrielsesdagen. Indikativ oversigt over virksomheder i kreditindekset i Navn Sektor Land Moody s Rating (langsigtet) 1 Advanced Micro Devices Inc Teknologi USA B3 2 AK Steel Corp Grundmaterialer USA B3 3 Alcatel-Lucent USA Inc Kommunikation USA B3 4 Arconic Inc Industriel USA Ba2 5 Ally Finans Inc Finans USA Ba3 6 American Axle & Manufacturing Inc Cyklisk forbrug USA B1 7 Amkor Teknologi Inc Teknologi USA B1 8 Avis Budget Group Inc Ikke cyklisk forbrug USA Ba3 9 Avon Products Inc Ikke cyklisk forbrug USA Ba3 10 Ball Corp Industriel USA Ba1 11 Beazer Homes USA Inc Cyklisk forbrug USA B3 12 Bombardier Inc Industriel Canada B2 13 Boyd Gaming Corp Cyklisk forbrug USA B2 14 CalAtlantic Group Inc Cyklisk forbrug USA Ba2 15 California Resources Corp Energi USA Caa2 16 Calpine Corp Forsyning USA Ba3 17 CCO Holdings LLC Kommunikation USA B1 18 CenturyLink Inc Kommunikation USA Ba2 19 Chesapeake Energi Corp Energi USA Caa1 20 CIT Group Inc Finans USA Ba3 21 Communications Sales & Leasing Inc Finans USA B2 22 Community Health Systems Inc Ikke cyklisk forbrug USA - 23 CSC Holdings LLC Kommunikation USA Ba1 24 DaVita Inc Ikke cyklisk forbrug USA Ba3 25 Dean Foods Co Ikke cyklisk forbrug USA B1 26 Dell Inc Teknologi USA Ba1 27 Deluxe Corp Ikke cyklisk forbrug USA - 28 DISH DBS Corp Kommunikation USA Ba3 29 Dynegy Inc Forsyning USA B2 30 Energi Transfer Equity LP Energi USA Ba2 31 Equinix Inc Finans USA Ba3 32 First Data Corp Teknologi USA B1 33 Freeport-McMoRan Inc Grundmaterialer USA B1 34 Frontier Kommunikation Corp Kommunikation USA B1 35 Genworth Holdings Inc Finans USA Ba3 36 HCA Inc Ikke cyklisk forbrug USA B1 37 HD Supply Inc Cyklisk forbrug USA B1 38 istar Inc Finans USA B2 39 JC Penney Co Inc Cyklisk forbrug USA B1 40 K Hovnanian Enterprises Inc Cyklisk forbrug USA Caa3 41 KB Home Cyklisk forbrug USA B2 42 L Brands Inc Cyklisk forbrug USA Ba1
Indikativ oversigt over virksomheder i kreditindekset - fortsat i Navn Sektor Land Moody s Rating (langsigtet) 43 Lennar Corp Cyklisk forbrug USA Ba1 44 Level 3 Kommunikation Inc Kommunikation USA Ba3 45 Liberty Interactive LLC Kommunikation USA Ba3 46 MDC Holdings Inc Cyklisk forbrug USA Ba2 47 MBIA Insurance Corp Finans USA Caa1 48 Meritor Inc Cyklisk forbrug USA B1 49 MGIC Investment Corp Finans USA Ba3 50 MGM Resorts International Cyklisk forbrug USA Ba3 51 Navient Corp Finans USA Ba3 52 New Albertsons Inc Cyklisk forbrug USA - 53 NOVA Chemicals Corp Grundmaterialer Canada Ba1 54 NRG Energi Inc Forsyning USA Ba3 55 Olin Corp Grundmaterialer USA Ba1 56 Owens-Illinois Inc Industriel USA Ba3 57 Pactiv LLC Industriel USA Caa2 58 Parker Drilling Co Energi USA B3 59 PolyOne Corp Grundmaterialer USA Ba2 60 PulteGroup Inc Cyklisk forbrug USA Ba1 61 RR Donnelley & Sons Co Ikke cyklisk forbrug USA B1 62 Radian Group Inc Finans USA Ba3 63 Realogy Group LLC Finans USA Ba3 64 Rite Aid Corp Cyklisk forbrug USA B2 65 Royal Caribbean Cruises Ltd Cyklisk forbrug USA Ba1 66 Sabine Pass Liquefaction LLC Energi USA Ba1 67 Safeway Inc Ikke cyklisk forbrug USA B3 68 Sanmina Corp Industriel USA Ba1 69 Sealed Air Corp Industriel USA Ba2 70 Sears Roebuck Acceptance Corp Cyklisk forbrug USA Caa3 71 Springleaf Finance Corp Finans USA B3 72 Sprint Kommunikation Inc Kommunikation USA B1 73 SUPERVALU Inc Ikke cyklisk forbrug USA B1 74 T-Mobile USA Inc Kommunikation USA Ba3 75 Talen Energi Supply LLC Forsyning USA B1 76 Targa Resources Partners LP Energi USA Ba2 77 Teck Resources Ltd Grundmaterialer Canada Ba3 78 TEGNA Inc Kommunikation USA Ba1 79 Tenet Healthcare Corp Ikke cyklisk forbrug USA B2 80 Tesoro Corp Energi USA Ba1 81 ADT Corp/The Ikke cyklisk forbrug USA Ba3 82 AES Corp/VA Forsyning USA Ba3 83 Gap Inc/The Cyklisk forbrug USA Baa2 84 Hertz Corp/The Ikke cyklisk forbrug USA B1 85 McClatchy Co/The Kommunikation USA Caa1 86 Neiman Marcus Group LLC/The Cyklisk forbrug USA B3 87 New York Times Co/The Kommunikation USA - 88 Toys R Us Inc Cyklisk forbrug USA B3 89 TransDigm Inc Industriel USA B1 90 Transocean Inc Energi Cayman øerne B2 91 Unisys Corp Teknologi USA B2 92 United Rentals North America Inc Ikke cyklisk forbrug USA Ba3 93 United States Steel Corp Grundmaterialer USA B3 94 Universal Health Services Inc Ikke cyklisk forbrug USA Ba1 95 Valeant Pharmaceuticals International Inc Ikke cyklisk forbrug USA B3 96 Weatherford International Ltd Energi Bermuda B3 97 Whiting Petroleum Corp Energi USA B3 98 Windstream Services LLC Kommunikation USA B1 99 Yum! Brands Inc Cyklisk forbrug USA Ba3 Kilde: Bloomberg 17. februar 2017. En kort beskrivelse af Moody s ratings Forklaring Moody s rating Investment Grade Højst mulige rating Aaa Meget høj rating Høj rating Nogenlunde høj rating Spekulativ (Høj rente) Noget spekulativ Ba Spekulativ Klart spekulativ Meget spekulativ Nær manglende overholdelse af betalingsforpligtelse CDX TM is a service mark of Markit Indices Limited and have been licensed for use by Nordea Bank AB (publ). Markit CDX North America High Yield Series 27 Index (the Index ) referenced herein is the property of Markit Indices Limited ( Index Sponsor ) and has been licensed for use in connection with the Notes. Each relevant party acknowledges and agrees that Notes are not sponsored, endorsed or promoted by the Index Sponsor. The Index Sponsor makes no representation whatsoever, whether express or implied, and hereby expressly disclaims all warranties (including, without limitation, those of merchantability or fitness for a particular purpose or use), with respect to the Index or any data included therein or relating thereto, and in particular disclaims any warranty either as to the quality, accuracy and/or completeness of the Index or any data included therein, the results obtained from the use of the Index and/ or the composition of the Index at any particular time on any particular date or otherwise and/or the creditworthiness of any entity, or the likelihood of the occurrence of a credit event or similar event (however defined) with respect to an obligation, in the Index at any particular time on any particular date or otherwise. The Index Sponsor shall not be liable (whether in negligence or otherwise) to the parties or any other person for any error in the Index, and the Index Sponsor is under no obligation to advise the parties or any person of any error therein. The Index Sponsor makes no representation whatsoever, whether express or implied, as to the advisability of purchasing or selling the Notes, the ability of the Index to track relevant markets performances, or otherwise relating to the Index or any transaction or product with respect thereto, or of assuming any risks in connection therewith. The Index Sponsor has no obligation to take the needs of any party into consideration in determining, composing or calculating the Index. No party purchasing or selling the Notes, nor the Index Sponsor, shall have any liability to any party for any act or failure to act by the Index. Aa A Baa B Caa Ca C