Lokal undervisningsplan for specialet tømrer (undervisningen) Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole 1.0 Indledning... 3 1.1 Pædagogiske principper for undervisningen... 3 2.0 Strukturen i uddannelsen... 4 2.1 1. skoleperiode hovedforløb... 4 2.2 Fag/ fagelementer på H1.... 5 2.3 Læringsmiljø og læringsroller... 5 Løbende og afsluttende evaluering... 6 2.3 Bedømmelsesplan for 1. skoleperiode hovedforløb... 7 2.4 2. Skoleperiode hovedforløb... 7 2.5 Læringsmål... 8 2.6 Faglige mål... 9 2.7 Fag og fagelementer... 10 2.8 Læringsmiljø og læreroller... 10 2.9 Evaluering... 10 2.10 Bedømmelsesplan... 12 2.11 3. Skoleperiode hovedforløb... 13 2.12 Tema kvist og plankekel... 13 2.14 Projekt organisation... 13 2.15 Valgfri specialefag... 14 2.16 Valgfag... 14 2.18 Læringsmiljø og læringsroller... 15 2.19 Valgfri specialefag... 15 2.20 Løbende og afsluttende evaluering... 16 2.22 4. Skoleperiode hovedforløb... 18 2.23 Tema tagkonstruktion... 18 2.24 Trapper... 18 2.25 Valgfri specialefag... 18 2.26 Læringsmiljø og læringsroller... 19 2.27 Løbende og afsluttende evaluering... 19 2.28 Bedømmelsesplan for tømrer på 4. skoleperiode... 20 2.29 Fag/ fagelementer... 21 2.30 5. skoleperiode hovedforløb... 22 2.31 Fag og fagelementer... 22 3.0 Progression... 22 4.0 Elevindflydelse... 22 5.0 Valgfag... 23 6.0 Personlige kompetencer... 23 7.0 Evaluering... 24 8.0 Bedømmelsesplan... 25 9.0 Fritagelse for fag( merit)... 26 10.0 Regler for de prøver skolen foranstalter herunder svendeprøver... 26 11.0 Regler for at udstede skolevejledninger... 26 12.0 Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg... 26 13.0 Samarbejde virksomhed og skole... 26 1
Bilag 1 Bilag til skriftlig projektevaluering... 27 Bilag 2 Eksamensreglement... 27 Bilag 3 Transformationsskema... 27 Bilag 4 Valgfagskatalog... 27 Bilag 5 Eksempler på elevplansfelter... 27 Bilag 2 Eksamensreglement for elever... 29 Bilag 3 Transformationsskema... 33 Bilag 4 valgfagskatalog... 35 Bilag 5 Eksempel på læringsaktivitet... 46 Elevforudsætninger:... 47 Ressourcer/rammer... 48 Side 1 - Titel m.v... 52 Side 4 Forudsætninger m.v.... 54 Elevforudsætninger:... 54 Ressourcer/rammer... 54 I praktiklokalet... 57 I projektværksted... 57 2
1.0 Indledning Undervisningsdelen indeholder en beskrivelse af de tanker der ligger bag tilrettelæggelsen af undervisningen på hovedforløbet på tømreruddannelsen. Derfor skal undervisningsdelen læses som et supplement til elevplansfelterne som kan ses i elevplan. 1.1 Pædagogiske principper for undervisningen Principper underviserne har lagt for undervisningen. Har sat målet op for eleven, men der er flere veje at nå dertil Nærvær, at være der hvor eleven er, fysisk og mentalt. Udfordre eleven, forventer at eleven arbejder aktivt, udviser vilje til at lære. Giver livliner Tolerance, respekt for andre, og vilje til samarbejde Respekt for materialer En faglig stolthed, som giver eleven den nødvendige selvtillid og selvrespekt til at fremme fagligt arbejde af meget høj kvalitet. Se, observere, tænk over hvordan du kan løse opgaven, og gøre det. Produkt og læring Informatio nssøgning Udvælge Sammen -sætter Model: I undervisningen arbejdes der læring som giver eleven kvalifikationer indenfor informationssøgning, teknikker og metoder til at kunne udvælge relevant materiale samt opøver evne til at kunne sammensætte den relevante viden, bruge de relevante metoder både fagligt og teoretisk, samt personligt der forudsætter læring og frembringer et produkt af høj kvalitet. Målet med uddannelsen er: 1 Den nyuddannede faglærte tømrersvend fra Vejle Tekniske Skole har en faglig kompetence dels indenfor specialet, dels generelt. Den udlærte svend er derfor produktiv efter kun kort tid i sit første job. 2 Teknisk dansk og faglig regning/matematik er en naturlig del af tømrersvenden fra Vejle Tekniske Skole faglige fundament. 3 Tømrersvenden fra Vejle Tekniske Skole kan udvikle sig fagligt også på egen hånd. 4 tømrersvenden fra Vejle Tekniske Skole er ikke kun specialist, men har det faglige overblik der skal til i praksis. 5 Tømrersvenden fra Vejle Tekniske Skole er i stand til at bruge IT til at løse opgaver 6 Tømrersvenden fra Vejle Tekniske Skole har erfaring med de arbejdsmetoder, der er nødvendige til løsning af opgaver på tværs af faggrænser. 7 Tømrersvenden fra Vejle Tekniske Skole er vant til projektarbejde og har kendskab til tværfaglige samarbejde indenfor de uddannelser vi har i hans/hendes indgangsvej. 8 Generel indsigt i IT, kommunikation, fremmedsprog, økonomi m.v. er integreret i en faglig uddannelse fra Vejle Tekniske Skole. 3
2.0 Strukturen i uddannelsen 2.1 1. skoleperiode hovedforløb Beskrivelse: Valgfag Organisation Projekt Vådrum Nivellering/afsætning 1½-5 dage 1½ uge 1½ uge 1 uge Hele 1. hovedforløb er bygget op omkring temaet Vådrum. Perioden indledes med at eleverne mulighed for at vælge mellem projektets 2 niveauer. Herefter kan eleven vælge 1 uges sammenlagt valgfag udfra valgfagskataloget. Valgfagene understøtter alle projektet, men eleven har mulighed for at vælge mellem emner der kan være med til at styrke elevens faglige profil. Efter valgfagsugen, i teamet organisation gennemføres der obligatoriske kurser i bygningsfysik. Brandkonstruktion Lydkonstruktion Fugt og fugtstyring Fuger og fugeteknikker til vådrum Kursusrækken efterfølges af et projektforløb kaldet vådrum som indeholder kurser i konstruktion af vægge, gulv og beklædning i vådrum, udført udfra en case der tager udgangspunkt i et gammelt tørreloft. Eleven kan arbejde med de opnåede kvalifikationer i forskellige sammenhænge. Udgangspunktet er en case der er en opmålt tagkonstruktion fra et hus i Grønnegade i Horsens fra omkring år 1900. Eleverne skal i casen renovere tagkonstruktionen, således at det gamle tørreloft ombygges til en lejlighed. Under denne proces arbejder eleverne i 2 mandsgrupper med bygningsreglementets krav til indretning, lyd, fugt, brand og varme. På baggrund af bygningsreglementets krav, diverse anvisninger samt vejledninger fra forskellige byggefirmaer, vælger eleverne i de enkelte grupper hvilke konstruktionsløsninger de vil arbejde med. Grupperne udfører detailtegninger vedrørende gulv, væg og loft i vådrum. I værkstedet rejses et tagværk identisk med det opmålte tagværk fra Horsens. På dette tagværk udfører eleverne den valgte og godkendte detailløsning i praksis i målforholdet 1:1. Læringsmål Eleven kan samarbejde med andre om forskellige løsningsmuligheder. sammen at kunne tilrettelægge, planlægge og udfører et arbejde til rette tid og kvalitet. lære at bruge underviseren som vejleder. lære at arbejde med projekter. 4
Tømrer,Gulvlægger, Alu.- Tømrer,Tækkemand Klasse. Tid. Matematik Samfundsfag Fremmedsprog Materialeforståelse Virksomhedslære Produktudv. pro/service Total grundfag Tegningslære Konstruktionslære Værktøjslære Total områdefag Værktøjslære Tømmerkonstruktioner Konstruktionslære Anlægsarbejde Valgfri specialefag Erhvervsrettet påbygning Total specialefag Total valgf ag Total praktik / teori. Successiv specialisering Faglige mål Eleven kan søge information og træffe de rigtige valg i forhold til den aktuelle opgave. i henhold til den indlærte viden omkring bygningsfysik, kunne indbygge de forskellige membraner korrekt i konstruktioner i og uden for vådrum. opnå forståelse for hvordan man opgradere gamle bygningskonstruktioner til at modsvare nutidige krav med hensyn til lyd, brand, fugt og varme. forstå de forskellige symboler og begreber der knytter sig til de bygningsfysiske termer. i samarbejde udtage og sammensætte forskellige materialer i komplekse konstruktioner. eleven kan kvalitetssikrer eget og andres arbejde. udføre tegninger. Og arbejde efter dem. udfører en redningsåbning i tagkonstruktioner. afsætte huse i henhold til det vandrette og de skrå højdegrænseplaner. Forstå hvorledes organisationsopbygningen virker i Danmark 2.2 Fag/ fagelementer på H1. UVM-fag og valgfag Grundfag Områdefag Specialefag Bundne Valgfrie Tømrerfaget Læringsaktiviteter på Vejle Tekniske Skole Bek. 884 38 44 60 53 37 31 263 76 107 18 201 39 111 76 24 68 318 102 1.H Læringselementer 2 4 6 4 2 6 Afsætning af "galger" 12 4 4 3 3 4 4 Nivellering 11 4 13 4 21 24 23 11 58 Konstruktioner/renovering (Gulv, væg, loft og vådrum) 850 79 Koteafsætning Gulv- / vægvådrum på 8 6 14 Organisation 14 gammelt tør- 20 20 Engelsk 20 reloft 34 Valgfag. 34 Bek. 170 10 8 20 13 6 8 65 31 23 13 67 4 34 1. Hovedforløb 170 Linienivellement 2.3 Læringsmiljø og læringsroller Undervisningsmiljøer er udpræget praksislæring. Det udmønter sig ved at eleven arbejder meget problemorienteret, og selv bidrager meget med at finde og udvælge de informationer der skal bruges for at kunne lave en konstruktion. Udgangspunktet er at eleven skal se, lytte, tænke over hvordan en opgave kan løses bedst muligt, og handle derefter (indlæringscyklus). Læringsaktiviteterne i elevplan er tilrettelagt efter dette princip. 5
På det personlige plan arbejdes der med læringsmål. I praksis kommer det til udtryk ved at underviserne udtrykker deres forventninger til eleverne fra dag 1. man forventer at eleven engagerer sig i de stillede opgaver Bruger deres tid fuldt ud, således at en arbejdsuge inklusiv lektier er på 37 timer. Forventer at de planlægger deres tid. Lærerteamet har et meget tæt samarbejde omkring eleverne, således at de oplever en helhed og en troværdighed i undervisningen. Undervisningsprincipperne varierer fra reproduktion til fornyelse og projektarbejde. Eleven udfordres til at tilegne sig en række kvalifikationer som sættes i forskellige faglige relationer i projektet om vådrummet, således at de kan bruge kvalifikationerne og udvikle dem til kompetencer. Principperne i kurserne tager udgangspunkt i elevens forhåndsviden, noget kendt, og forsøge at overføre dette til det faglige. På denne måde skabes der helhed i elevens faglige bevidsthed. Det vil sige at der arbejdes udfra at give elevens så mange aha oplevelser som muligt, og det tilstræbes at der bruges så mange sanser som muligt. Eleverne kan ikke vælge samarbejdet i mindre grupper fra, fordi i den virkelige verden arbejdes der i arbejdssjak. Elverne er selv med til at sætte grupper sammen, men underviserne blander sig hvis der er konflikter eller andre uoverensstemmelser, der ikke kan løses i gruppen. Det forventes at eleverne lærer den kultur og omgangsform der er i faget. Her på 1.hovedforløb lægges der vægt på dialog med eleverne omkring de almindelige adfærdsformer i faget. Eleven kan differentiere på indhold ved at vælge yderligere teknikker eller konstruktioner til, således at det faglige niveau bliver højere. I projektet kan eleven vælge 2 niveauer som både fagligt og personligt indeholder en progression. Løbende og afsluttende evaluering Bedømmelsen sker i forhold til bedømmelsesplanen, og beskrivelser der er i Elevplan. Læringsmålene vurderes i lærerteamet i forhold til elevens adfærd og arbejdsform Dokumentere hvor de har fundet deres informationer med henvisninger eller kopier af materialet. 6
2.3 Bedømmelsesplan for 1. skoleperiode hovedforløb Bemærkninger til skemaet. Bedømmelsesplanen tager udgangspunkt i den overordnede bedømmelsesplan for uddannelsen som er beskrevet i skoledelen. Dette skema er udarbejdet som et dialogværktøj mellem undervisere og elev. Eleven kan, inden denne påbegynder sit projektarbejde blive bevidst om hvad han bedømmes på, hvilke produkter og processer der forventes at han fremlægger ved afslutningen som dokumentation på at de handlingsorienterede mål er opfyldt. De efterfølgende bedømmelsesplaner har samme udformning og formål. De vil derfor ikke være beskrevet nærmere under de efterfølgende skoleperioder. 2.4 2. Skoleperiode hovedforløb Beskrivelse Fag Læringsaktivitet Lek. Bedømmes på Karakter Matematik Afsætning/ nivellering 4 Beregning af byggegrunds areal med brug af alm. regnearter Konstruktion (Tagværk) 6 Beregning af sande længder i tagkonstruktioner, rumfangs og fugt beregning. Samfundsfag Organisation 10 Udfra notater kunne besvare almene spørgsmål indenfor politiske og organisationsmæssige forhold Konstruktion (vådrum) 12 Dokumentation i form af tegninger, evne til at finde relevante informationer med henvisninger til kilde. (10) Evne til at vælge materialer, og bruge disse i en konstruktion af et vådrum. 24 Detailtegninger, snit og opstalt. Konstruktions lære Afsætning Konstruktion (vådrum) 6 Beliggenhedsplan 21 Praktiske udførelse af vådrum med redningsåbning. Værktøjslære Konstruktion (vådrum) 11 Skabelonfremstilling og udfræse til gulvafløb, lave lysninger ved tagvinduer/ redningsåbninger ved brug af stationære maskine, og håndværktøj. Valg af den rigtige fremgangsmåde til af løse opgaven. 10 Målebogsføring,afsætning af galger, placering af hus på areal. Kodeberegning Materialeforståelse Produktudvikling, (Vådrum) Konstruktion Tegningslære Konstruktion (vådrum) Anlægsarbejde Afsætning og nivellering Valgfag Kursus 32 Bedømmes efter valgfagskataloget. 7
Det gennemgående projekt på det 2. hovedforløb, er at udføre et økologisk hus som træelementbyggeri. Alle undervisningsmodulers teoretiske og praktiske fag vil være integreret i denne opgave. Eleverne skal udføre 1 hus. Eleverne arbejder sammen både om arbejdets tilrettelæggelse og udførelsen. Den daglige planlægning tilrettelægges på daglige byggemøder. Byggemøderne indhold tager udgangspunkt i tidsplan samt skema for undervisnings indhold. Der vil i undervisningen og i materialevalget blive lagt stor vægt på miljøvenlige og materialer. Der vil derfor ikke forekomme mineraluld, elastiske fugematerialer, trykimprægneret træ m.v. i husene. Undervisningen i materialelære vil derfor dreje sig om valg af alternative træsorter, samt selektiv udvælgelse og indbygning. Der vil ligeledes blive lagt stor vægt på den konstruktive træbeskyttelse og udvælgelse af kemisk overfladebehandling af træfacader, der er så miljøvenlig som muligt. I og omkring huset, vil der i den praktiske undervisning blive lagt stor vægt på at eleverne arbejder aktivt med sikkerhed, affaldssortering og kvalitetskontrol, som en naturlig del af det at bygge et hus. Da teori og praktik er knyttet meget tæt sammen, vil der være elever i teori og praktik på samme tid. Derfor er det nødvendigt for undervisningens gennemførelse, at de nødvendige lokaler er stillet til rådighed. Et tegningsmateriale, bestående af snit, plan, facader og bygningsdelsbeskrivelse af det økologiske hus, vil, sammen med skema, tidsplan og korte undervisningskurser være elevernes udgangspunkt for opgavens løsning. Valgfag Bæredygtig byggeri. Fremstilling af alternative malingstyper. Arbejdstegninger af halvvalm, der tager sigte på den teoretiske løsning af svendeprøvetegninger. 2.5 Læringsmål Eleven kan: samarbejde med andre om forskellige løsningsmuligheder. sammen at kunne tilrettelægge, planlægge og udfører et arbejde til rette tid og kvalitet. lære at bruge underviseren som vejleder. lære at arbejde med projekter. 8
2.6 Faglige mål Eleven kan: søge information og træffe de rigtige valg i forhold til den aktuelle opgave. i henhold til den indlærte viden omkring bygningsfysik, kunne udføre udvendige konstruktioner uden dampspærrer. udvælge alternative miljøvenlige materialer. forstå de forskellige symboler og begreber der knytter sig til de bygningsfysiske termer. forstå de økonomiske, miljø- og samfundsmæssige konsekvenser ved at erstatte konventionelle byggematerialer med mere miljøvenlige byggematerialer. udtage og sammensætte forskellige alternative byggematerialer i komplekse konstruktioner. eleven kan kvalitetssikrer eget og andres arbejde. udføre tegninger. Og arbejde efter dem. sorterer byggeaffald korrekt. forstå sammenhængen mellem økologi og et sundere arbejdsmiljø. Anvende den indlærte viden omkring konstruktiv træbeskyttelse på en måde der gør eleverne stand til i forskellige sammenhænge at udføre gode og holdbare trækonstruktioner. Forstå sammenhængen mellem løn, sociale ydelser, materialepriser og prisdannelse. 9
Tømrer, Alu.-Tømrer, Tækkemand Klasse. Tid. Matematik Samfundsfag Fremmedsprog Materialeforståelse Virksomhedslære Produktudv. pro/service Total grundfag Tegningslære Konstruktionslære Værktøjslære Total områdefag Værktøjslære Tømmerkonstruktioner Konstruktionslære Anlægsarbejde Valgfri specialefag Erhvervsrettet påbygning Total specialefag Total valgf ag Total praktik / teori. Successiv specialisering 2.7 Fag og fagelementer Lektionstal for UVM-fag i læringselementer på Vejle Tekniske Skole UVM-fag og valgfag Tømrerfaget Grundfag Områdefag Specialefag Bundne Valgfrie Læringsaktiviteter på Vejle Tekniske Skole Læringselementer Bek. 884 38 44 60 53 37 31 263 76 107 18 201 39 111 76 24 68 318 102 850 5 2 2 9 5 1 6 8 8 Spærkonstruktion 27 5 2 2 9 5 4 9 10 10 20 Gratspær 38 Økologisk, bæredygtigt byggeri. 2.H 2 2 4 4 Undertag 6 Valmkonstruktioner 4 6 4 14 4 4 4 4 Beklædninger 22 11 16 27 Organisation 27 20 20 Engelsk 20 34 Valgfag. 34 Bek. 170 14 11 20 12 16 8 81 10 4 5 19 22 14 36 34 2. Hovedforløb 170 Kvalitets-styring. Tidsplanlægning. Byggepladsindretning 2.8 Læringsmiljø og læreroller I undervisningen omkring Det Økologiske Hus vil der indgå projektarbejde i både teori og i praktik. Derudover vil der indgå kurser i byggepladsindretning, materialelære, sikkerhed, opsnøringsteknik, organisation, kvalitetskontrol og miljøvenlige konstruktioner der overholder bygningsreglementets krav med hensyn til varme og brand. Det er et krav at eleverne selv at søge deres viden gennem diverse tegninger, bygningsdelsbeskrivelse, anvisninger og reglementer. Ligeledes er det et krav at alle elever deltager aktivt i arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Eleverne inddeles i små sjak, der selv vælger sig ind på Det Økologisk Hus delopgaver. Alle sjak samarbejder på tværs af opgaverne. Undervisningen kommer hermed til at ligne en rigtig byggeplads, der ligeledes er en tværfaglig opgave hvor alle håndværksgrupper skal samarbejde for opgavens løsning. 2.9 Evaluering Teoretisk Eleverne skal fremstille informationsmateriale der beskriver det bæredygtige i de materialer og fremstillingsprocessen som er anvendt ved produktionen af det økologiske hus. Eleverne vælger 10
selv hvilken form (billedplancher, informationsfoldere eller andet) de vil lave det teoretiske oplæg i. Oplægget er tænkt som en repetition og refleksion over det lærte. Praktisk Eleverne bliver fagligt bedømt på deres resultat i huset. Personligt / læringsmål Der er udviklet et samtaleark som bruges til fælles dialog mellem kontaktlærer og elev omkring elevens udvikling på det personlige plan. 11
2.10 Bedømmelsesplan Fag Matematik Læringsaktivitet Spærkonstruktion. Gratspær Beklædninger Lekt. Bedømmes på 5 5 4 Beregning af sande længder og vinkler i spær og grat konstruktioner. Udregning af bræddeinddeling og mængdeberegning. Karakter Organisation 16 Din udfyldelse af dag- og lønsedler. Samt din egen tidsplanlægning og styring af kvalitetskontrol i forhold til det overordnet tids - og kvlitetsstyringsskema Samfundsfag Organisation 11 Beregning af løn, sociale ydelser og mængdeberegning af forbrugte materialer (prisdannelse) Virksomhedslære Materialeforståelse Spær - og gratkonsruk. 4 2 Evne til at finde relevante informationer med henvisninger til kilde. Hvor god du er til at Undertag Beklædninger 6 sammensætte forskellige materialer korrekt i forhold til materialernes egenskaber. Produktudvik ling, Tegningslære Konstruktions lære (Specialefag) Konstruktions lære (områdefag) Spær - og gratkonstruk. Beklædninger. Spær - og gratkonstruk. Spær - og gratkonstruk. 4 4 10 10 4 Evnen til at forædle råtømmer til gode og salgbare konstruktioner. Udførte tegninger omkring tagkonstruktioner. Din evne til at forstå arbejdstegninger og kunne omsætte disse til praktisk opsnøringsteknik. Opbygning af bærende underlag til undertagkonstruktioner. Undertag. Beklædninger 4 Praktiske udførelse af beklædninger under hensyn til korrekt inddeling og befæstelse. Værktøjslære Spær - og gratkonstruk. 5 Savsnit, anvendelsen af håndrundsav, tilpasninger med håndhøvl. Tømmerkon - struk. Spær - og gratkonstruk. Beklædninger 18 4 Forankring af tagkonstruktionen, konstruktioners målfasthed og rethed. Beklædningens rethed og sammenbygning med øvrige bygningsdele. Valgfag Kursus 34 Bedømmes efter valgfagskataloget. 12
2.11 3. Skoleperiode hovedforløb Beskrivelse Skoleperioden er bygget op omkring 4 emner/ temaer, og har en varighed samlet på 5 uger.. Der er indlagt 1 uges valgfrit specialefag og 1 uges valgfag i perioden. Der bruges portofolio som dokumentation og evaluering af læreprocesser ( se i øvrigt evaluering og bedømmelse). Grundfaget engelsk afsluttes med eksamen, områdefaget, værktøjslære og valgfagene afsluttes i denne periode. Tema kvist og plankekel Valgfrit specialefag projekt organisation Valgfag og merittilbud 1½- 2 uger 1-1½ uge ½- 1 uge 1-1½ uge Varigheden er angivet varierende fordi eleverne kan arbejde videre til næste tema/ emne når de er klar. 2.12 Tema kvist og plankekel Temaet bygget op af indledende kursusaktivitet med vægt på tegningslære. Udfra lektionsskitser, og valgte tegningsopgaver skal de tegne og konstruere den valgte kvisttype. Opgaven er bunden, men eleven har mulighed for at vælge på hvilket fagligt niveau han/hun vil udføre opgaven. Eleven kan også vælge om de vil arbejde med meget lærerinstruktion eller mere frit med højere grad medbestemmelse. Eleven skal bruge sine kreative og visuelle evner i idefasen først i forløbet, til at indsamle informationer og indtryk samt tage stilling til hvilke former for kviste der arkitektonisk passer til hvilket byggeri. Konkret foregår dette ved observationer på allerede eksisterende byggeri, refleksion, og udformer en kort præsentation af deres observationer. Derefter skal eleven udføre en kvistkonstruktion praktiks i 2-3 mandsgrupper. Til sidst skal eleven isætte et tagvindue i et eksisterende tag, ved instruktion fra en gæstelærer 2.14 Projekt organisation Projektet tager udgangspunkt i virksomhedsstyring og kalkulation som optakt til selve projektet. Eleven kan selv være med til at formulere projektet. Formålet med projektet er at eleven får overblik over tidsforbrug, materialeforbrug, fremstillingsplan og kvalitet samt en udsalgspris. Det emne eleven har valgt at fremstille laves først som enkelt og senere som serieproduktion. Formålet er at eleven skal kunne redegøre for eventuelle ændringer i produktionsvilkår ved at lave serieproduktion. I projektet arbejder eleverne i produktionsgrupper på 4-6 deltagere. 13
Tømrer, Tækkemand Klasse. Tid. Matematik Samfundsfag Fremmedsprog Materialeforståelse Virksomhedslære Produktudv. pro/service Total grundfag Tegningslære Konstruktionslære Værktøjslære Total områdefag Værktøjslære Tømmerkonstruktioner Konstruktionslære Anlægsarbejde Valgfri specialefag Erhvervsrettet påbygning Total specialefag Total valgf ag Total praktik / teori. Successiv specialisering 2.15 Valgfri specialefag (se i øvrigt proceduren omkring valg af valgfrie specialefag) Valgfri specialefag udbydes som kursus. 2.16 Valgfag Se valgfagskataloget Personlige kvalifikationer på 3. hovedforløb Samarbejde med andre omkring forskellige løsningsmuligheder Sammen med andre kunne tilrettelægge, planlægge og udføre et arbejde til rette tid og kvalitet. Lære at bruge underviseren som vejleder. Blive bekendt med 1-2 niveauer i projektarbejdsformen 2.17 Fag/ fagelementer Lektionstal for UVM-fag i læringselementer på Vejle Tekniske Skole UVM-fag og valgfag Tømrerfaget Grundfag Områdefag Specialefag Bundne Valgfrie Lærings-aktiviteter på Vejle Tekniske Skole Læringselementer Bek. 884 38 44 60 53 37 31 263 76 107 18 201 39 111 76 24 68 318 102 850 8 2 2 12 4 4 7 8 15 Kvist / plankekel 31 1 1 8 8 Undertag 9 Plankekel 3 3 4 4 8 Inddækning 11 3.H 2 2 2 4 6 Tagvindue 8 14 7 2 23 Organisation 23 20 20 Engelsk 20 Kviste med skotrender, inddækninger og bekl. 34 34 Valgt specialefag 34 34 Valgfag. 34 projektopg. organisation. Bek. 170 8 14 20 2 7 5 56 6 3 9 13 24 34 71 34 3. Hovedforløb 170 14
2.18 Læringsmiljø og læringsroller Undervisningsmiljøet er vekslende med teori og praksislæring. Det udmønter sig ved at eleven arbejder problemorienteret og selv bidrager med løsninger og informationer til deres valgte konstruktion. Udgangspunktet er at eleven skal se, lytte og tænke over, hvordan en opgave kan løses bedst muligt. På det personlige plan arbejdes der med elevernes læringsmiljø. I praksis kommer det til udtryk ved at underviserne udtrykker deres forventninger til eleverne fra dag 1. eleven skal engagerer sig i de stillede opgaver eleven bruger deres tid fuldt ud, så en arbejdsuge er på 34 timer på skolen, hertil kommer hjemmearbejde. eleven planlægger deres forløb i samråd med de medstuderende eleven gør de udleverede opgaver færdig før påbegyndelse af nye opgaver Lærerteamet har et tæt samarbejde med eleverne således at de oplever en helhed og troværdighed i undervisningen. Undervisningsprincipperne er helhedsorienteret, dvs. al undervisning vil have tilknytning til opgaven. Undervisningen vil bære præg af en lærerstyret undervisning i teori, indtil eleven har fået den basale viden omkring kurset, og derefter overtager eleven selv styringen af læringen. Den basale viden eleverne får bruges til løsning af lektionsskitser og senere til udarbejdelse af den valgte kvisttype. Eleven kan ikke vælge at arbejde alene, da opgaverne er bygget op som det var en opgave der skulle udføres hjemme i virksomheden. Samtidig skal de arbejde sammen da man i erhvervslivet ligger stor vægt på samarbejde håndværker e imellem. Eleverne vælger selv deres grupper, men underviseren guider dem hvis de ikke selv kan lave grupperne. Ved uoverensstemmelser eller konflikter hjælper underviseren med at løse disse. På dette forløb lægges der stor vægt på en åben dialog med eleverne, så eleverne føler de får en indflydelse på opgaverne. Eleven kan differentiere på indhold ved at vælge yderligere teknikker eller konstruktioner til, således at det faglige niveau bliver højere. I temaet kan eleverne vælge mellem 2 niveauer, som både fagligt og personligt indeholder en progression. 2.19 Valgfri specialefag (se i øvrigt proceduren omkring valg af valgfrie specialefag) Valgfri specialefag udbydes som kursus. 15
2.20 Løbende og afsluttende evaluering Bedømmelsen sker i forhold til bedømmelsesplanen, og beskrivelser der er i Elevplan. Læringsmålene vurderes i lærerteamet i forhold til elevens adfærd og arbejdsform Dokumentere hvor de har fundet deres informationer med henvisninger eller kopier af materialet. 16
2.21Bedømmelsesplan for H-3. Tømrer og tækkemand Fag Matematik Læringsaktiv itet Kvist/planke kel Organisation Lekti oner 4 4 Bedømmes på Beregning af profiler til praktikopgave Udregning af opgavesæt vedrørende tagformer Kalkulation af produkter og tilbuds beregning. Samfundsfag Organisation 14 Løste opgaver vedrørende virksomhedsopbygning Materialeforst åelse Kvist/planke kel 4 Beklædninger på kviste og undertagsløsninger Virksomhedsl ære Organisation 7 Løste opgaver vedrørende virksomhedsopbygning Produktudvik ling, Organisation 7 Engelsk Konstruktions lære (Områdefag) Bygningshist orie Kvist/planke kel Fremstilling af produkter Samarbejde i gruppen vedrørende udvikling og produktion Kvalitetssikringsopgaver 20 Løste opgaver og deltagelse i undervisningen ( Afsluttes med eksamen) 3 Fremstilling af kviste. Anvendte undertagsløsninger Tegningslære Tegnelære 4 Tegninger vedrørende hjælpeplaner og profiler Tømmerkonst Kvist/planke 13 Fremstilling ag kviste ruktionen kel Konstruktions lære (Specialefag) Kvist/planke kel 22 Løste sikkerhedsopgaver. Tegninger vedrørende kviste Fremstilling af kviste. Valgfag Valgfri specialefag Anvendte undertagsløsninger Kvist/planke 34 Teoretiske og praktiske opgaver ud fra kel katalog Kursus 34 Teoretiske og praktiske opgaver ud fra katalog Karakter 17
2.22 4. Skoleperiode hovedforløb Beskrivelse: Skoleperioden er bygget op i 3 emner/ temaer, og har en samlet varighed på 5 uger. Der er indlagt en uges valgfrit specialefag i perioden. Der bruges portofolie som dokumentation og evaluering af læreprocesser (se i øvrigt evaluering og bedømmelse). Grundfaget matematik afsluttes med eksamen, og valgfrit specialefag afsluttes i dette forløb. Tema Tagkonstruktion Tema Trapper Valgfrit specialefag 2 uger 2 uger 1 uge 2.23 Tema tagkonstruktion Teamet tagkonstruktion er bygget op af flere læringselementer. Der er spærkonstruktion og kelkonstruktion. I læringselementerne gitterspær og hanebåndsspær skal eleverne udfra lektionsskitser og dimensioneringstabeller udføre arbejdstegninger på hanebåndspæret. Opgaven er bunden, men eleven har mulighed for at selv vælge hvilket fagligt niveau han/ hun vil udføre opgaverne på. I læringselementet kelkonstruktion skal eleven udfra lektionsskitser og arbejdstegninger udføre en kelkonstruktion i praksis. 2.24 Trapper Temaet trapper er bygget op som et kursusforløb, med en varighed på ca. 2 uger Opgaven i dette kursusforløb er at fremstille en kvartsvingtrappe med 5 skæve trin. Der udføres tegneopgaver i konstruktion af trapper. Der tages udgangspunkt i ligeløbstrapper og derefter kvartsvingstrappe. Der fremstilles en mindre kvartsvingstrappe med hjælp af stationære og håndmaskiner. Fordelingen af teori og praktik er ca. 50/50. 2.25 Valgfri specialefag (se i øvrigt proceduren omkring valg af valgfrie specialefag) Valgfri specialefag udbydes som kursus. Personlige kvalifikationer på 4. hovedforløb Samarbejde med andre omkring forskellige løsningsmuligheder Sammen med andre kunne tilrettelægge, planlægge og udføre et arbejde til rette tid og kvalitet. Lære at bruge underviseren som vejleder. Blive bekendt med 1-2 niveauer i projektarbejdsformen 18
Faglige målområder på 4.hovedforløb De konkrete faglige mål fra de enkelte fag fremgår af læringsaktiviteten i elevplan. Informationssøgning, eleven fortsætter med at udvikle sine muligheder for ny information. Fagligt, Opsnøringsteknikker, kvalitetsvurdere opgaver, udføre- læse arbejdstegninger. 2.26 Læringsmiljø og læringsroller Undervisningsmiljøet er vekslende med teori og praksislæring. Det udmønter sig ved at eleven arbejder problemorienteret og selv bidrager med løsninger og informationer til deres valgte konstruktion. Udgangspunktet er at eleven skal se, lytte og tænke over, hvordan en opgave kan løses bedst muligt. På det personlige plan arbejdes der med elevernes læringsmiljø. I praksis kommer det til til udtryk ved at underviserne udtrykker deres forventninger til eleverne fra dag 1. eleven skal engagerer sig i de stillede opgaver eleven bruger deres tid fuldt ud, så en arbejdsuge er på 34 timer eleven planlægger deres forløb i samråd med de medstuderende eleven gør de udleverede opgaver færdig før påbegyndelse af nye opgaver Lærerteamet har et tæt samarbejde med eleverne således at de oplever en helhed og troværdighed i undervisningen. Undervisningsprincipperne er helhedsorienteret, dvs. al undervisning vil have tilknytning til opgaven. Undervisningen vil bære præg af en lærerstyret undervisning i teori, indtil eleven har fået den basale viden omkring kurset, og derefter overtager eleven selv styringen af læringen. Den basale viden eleverne får bruges til løsning af lektionsskitser og senere til udarbejdelse af den valgte kvisttype. Eleven kan vælge at arbejde alene, da opgaverne er bygget op som det var en opgave der skulle udføres hjemme i virksomheden Eleverne vælger selv deres grupper såfremt de ønsker gruppeopgaver. Ved uoverensstemmelser eller konflikter hjælper underviseren med at løse disse. På dette forløb lægges der stor vægt på en åben dialog med eleverne, så eleverne føler de får en indflydelse på opgaverne. Eleven kan differentiere på indhold ved at vælge yderligere teknikker eller konstruktioner til, således at det faglige niveau bliver højere. I temaet kan eleverne vælge mellem 2 niveauer, som både fagligt og personligt indeholder en progression. 2.27 Løbende og afsluttende evaluering Bedømmelsen sker i forhold til bedømmelsesplanen, og beskrivelser der er i Elevplan. Læringsmålene vurderes i lærerteamet i forhold til elevens adfærd og arbejdsform Dokumentere hvor de har fundet deres informationer med henvisninger eller kopier af materialet. 19
2.28 Bedømmelsesplan for tømrer på 4. skoleperiode Fag Læringsaktivitet Lektioner Bedømmes på Karakter Matematik Tagkonstruktion 3 Trapper 3 Beregning af gitterspær Beregning af grund og stigning samt frihøjder Samfundsfag Trapper 11 Stilhistorie vedrørende trapper Virksomhedslære Organisation 8 Virksomhedsbesøg Produktudvikling, Trapper 6 Fremstilling af trappe Konstruktionslære (Områdefag) Tagkonstruktion Trapper 7 14 Tegneopgaver vedrørende spærkonstruktioner Teoretisk og praktisk konstruktion af trapper. Tegningslære Tagkonstruktion Trapper 5 12 Tegneopgaver vedrørende spærkonstruktioner Konstruktionstegninger vedrørende trapper Værktøjslære Trapper 21 Fremstilling af trappe. Tømmerkonstrukti oner Konstruktionslære (Specialefag) Tagkonstruktion Trapper Tagkonstruktion Trapper 12 12 14 8 Kelkonstruktioner Fremstilling af trappe Tegneopgaver vedrørende spærkonstruktioner Teoretisk og praktisk konstruktion af trapper. Valgfri specialefag Kursus 34 Teoretiske og praktiske opgaver 20
Tømrer Klasse. Tid. Matematik Samfundsfag Fremmedsprog Materialeforståelse Virksomhedslære Produktudv. pro/service Total grundfag Tegningslære Konstruktionslære Værktøjslære Total områdefag Værktøjslære Tømmerkonstruktioner Konstruktionslære Anlægsarbejde Valgfri specialefag Erhvervsrettet påbygning Total specialefag Total valgf ag Total praktik / teori. Successiv specialisering 2.29 Fag/ fagelementer Lektionstal for UVM-fag i læringselementer på Vejle Tekniske Skole UVM-fag og valgfag Tømrerfaget Grundfag Områdefag Specialefag Bundne Valgfrie Lærings-aktiviteter på Vejle Tekniske Skole Bek. 884 38 44 60 53 37 31 263 76 107 18 201 39 111 76 24 68 318 102 Læringselementer 850 Bek. 170 8 14 20 2 7 5 56 6 3 9 13 24 34 71 34 3. Hovedforløb 170 2 2 4 5 4 9 8 4 6 18 Spærkonstruktion 31 2 2 4 3 3 3 8 8 19 Kelkonstruktion 26 4.H 2 2 4 12 14 26 10 12 8 30 Trapper 60 11 8 19 Organisation 19 Kelkonstruktion med skifter 34 34 Valgt specialefag 34 Trappekonstruktion Bek. 170 6 11 8 6 31 17 21 38 21 24 22 34 101 4. Hovedforløb 170 21
Tømrer Klasse. Tid. Matematik Samfundsfag Fremmedsprog Materialeforståelse Virksomhedslære Produktudv. pro/service Total grundfag Tegningslære Konstruktionslære Værktøjslære Total områdefag Værktøjslære Tømmerkonstruktioner Konstruktionslære Anlægsarbejde Valgfri specialefag Erhvervsrettet påbygning Total specialefag Total valgf ag Total praktik / teori. Successiv specialisering 2.30 5. skoleperiode hovedforløb Beskrivelse 5. skoleperiode afsluttes umiddelbart efter med en svendeprøve. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet svendeprøvevejledninger. Når disse forelægger vil dette afsnit blive færdigudarbejdet. 2.31 Fag og fagelementer Lektionstal for UVM-fag i læringselementer på Vejle Tekniske Skole UVM-fag og valgfag Tømrerfaget Grundfag Områdefag Specialefag Bundne Valgfrie Lærings-aktiviteter på Vejle Tekniske Skole Bek. 884 38 44 60 53 37 31 263 76 107 18 201 39 111 76 24 68 318 102 Læringselementer 850 Bek. 170 6 11 8 6 31 17 21 38 21 24 22 34 101 4. Hovedforløb 170 5.H 14 14 12 40 52 14 36 14 64 Tagkonstruktioner 130 8 8 4 8 12 Trapper 20 20 20 Nivellering /afsætning 20 Trappekonstruktion grat, kel, plankekel. Indv./udv. bekl. - Line og fladenivell. Bek. 170 22 22 12 40 52 18 44 14 20 96 5. Hovedforløb 170 3.0 Progression Alle projekter er lavet i 3 niveauer, således at kontaktlæreren sammen med eleven kan fravige det mere fast og give eleven plads til at arbejde mere selvstændigt. Læreren tilrettelægger sin vejledning/ stillasering udfra elevens valg, og læreren sikrer sig hele tide at der udarbejdes tegninger, arbejdsbeskrivelser, og tidsplaner som godkendes inden næste trin. Indlæringscirklen bruges som skjult dagsorden, når læreren vejleder eleven, at man ønsker at eleven skal opleve på egen krop og gerne få en aha - oplevelse som signal på erkendelse og læring. 4.0 Elevindflydelse Eleverne har indflydelse på den grad af individualisering der skal være i deres forløb. Hver elev har mulighed for i samarbejde med kontaktlærer at vælge niveau i projektarbejde, varighed i projektet, yderligere udfordringer ved at fagligt at udvide projektets indhold. I de enkelte projekter har eleven meget indflydelse på det færdige produkt, da der ikke er angivet et færdigt design, men åbne rammer. 22
5.0 Valgfag Valgfagstilbudene er lavet i et samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og afspejler de behov eleven måtte have, det lokale erhvervsliv, og branchens om helhed. Valgfagene er udbudt i et selvstændigt valgfagskatalog. Valgfagene evalueres samtidig med resten af undervisningsplanen. 6.0 Personlige kompetencer Under hvert forløb er der beskrevet læringsmål, som udtrykker de mål der er på det personlige plan i forhold til den læring eleven bliver tilbudt. Evalueringen af de personlige kompetencer sker i forhold til de beskrevne niveauer i bekendtgørelsen ( begynder, rutine og avanceret). Som dialogværktøj med eleven har lærerteamet udviklet bilag 1, som bruges i en fælles dialog med eleven. Dialogarket indgår i den endelige bedømmelse efter endt skoleperiode, og dermed også i den karakter eleven for på skolevejledningen. 23
7.0 Evaluering Under hver enkelt læringsaktivitet er der beskrevet hvordan denne evalueres og bedømmes. Overordnet evalueres hver skoleperiode efter følgende model. Eleverne Elevens evaluering over forløbet ( 1. kontaktlærersamtale ) Elevens evaluering af fjernundervisning eller brevskole indtil nu Elevens evaluering af ugen der gik 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Lærerne Personlig evaluering af forløbet, ændringer foretages Elevens slutevaluering og 2. samtale med kontaktlærer Læreteamets evaluerer fælles Læreren evaluerer over perioden der gik Møder i lærerteamet angående undervisningen 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Andre evalueringsmetoder. Elevens egen selvevaluering Samtaler mellem kontaktlærer og elev Feedback og feed-forward I forhold til produkt og proces i forhold til progressionen på scorekortet i elevplan.. Gensidige evaluering mellem lærer og elever. Lærerens selvevaluering 24
Refleksion mellem ledelses og lærerteam. 8.0 Bedømmelsesplan Angivelse af mål der ligger til grund for bedømmelsen Faglige mål Der tages udgangspunkt i bekendtgørelsernes målpinde inden for Grundfagene Områdefagene Specialefagene Valgfrie specialefag Personlige mål. De tre niveauer Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Personlige kompetencer De personlige kompetencer bedømmes udfra elevens væremåde og den udvikling der sker mellem kontaktlærersamtalerne. I dialog finder kontaktlærer og elev en OK- niveau som eleven enten er på eller skal stile henimod. Elevens personlige udvikling medtages i bedømmelse der afslutter grundforløbet og i erklæringen om elevens egnethed til et hovedforløb. Hvordan og hvornår den løbende og den afsluttende bedømmelse gennemføres Efter hver gennemført modul gives der en delkarakter i de fag der ikke afsluttes. Delkarakteren indtastes i elevplan af kontaktlærer og danner grundlag for den endelige vurdering. Eleven bedømmes på delmålpinde via dialogarkene som opbevares af kontaktlæreren. Underviseren fastlægger den endelige karakter. 25
Bilag der bruges i bedømmelsen Portfolio Bedømmelsesskemaer Samtale ark til bedømmelse af personlige kompetencer. 9.0 Fritagelse for fag( merit) Skolen har udarbejdet en meritprocedure for fritagelse for undervisning og eller eksamen 10.0 Regler for de prøver skolen foranstalter herunder svendeprøver Foranstaltningerne følger de i bekendtgørelsen beskrevne retningslinier. 11.0 Regler for at udstede skolevejledninger Uddeles til eleven den sidste dag eller senest 10 dage efter afslutningen af skoleperioden. 12.0 Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg Skolen samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, som repræsentere det faglige udvalg lokalt. Der er udarbejdet en forretningsprocedure for dette samarbejde, som beskriver samarbejdet mere detaljeret. 13.0 Samarbejde virksomhed og skole Der er i udpeget en person som forestår den personlige kontakt med virksomhederne. Opgaverne er at opsøge virksomhederne for at føre en dialog om elevens tilbagemeldinger efter et skoleophold, afklare spørgsmål, og informere om forhold vedrørende uddannelsen. 26
Bilag 1 Bilag til skriftlig projektevaluering Bilag 2 Eksamensreglement Bilag 3 Transformationsskema Bilag 4 Valgfagskatalog Bilag 5 Eksempler på elevplansfelter 27
Bilag 1 til skriftlig projektevaluering Vi vil bede dig forholde dig til nedenstående udsagn ved at sætte kryds i de nummererede felter. Din besvarelse kan variere fra 1 der angiver at du er helt enig til 5 der tilkendegiver at du er fuldstændig uenig. Evalueringen rives ud af din projektbeskrivelse og afleveres efter afleveringen af det skriftlige materiale ( rapporten m.m.) til faglæreren. Efterfølgende vil vi gerne fredag i den 10. uge bruge lidt tid med jer til en nærmere diskussion om hvordan vi kan gøre det næste forløb bedre. Jeg har fået et godt overblik over de mest almindelige teknikker indenfor tømrerfaget 1 2 3 4 5 Jeg har haft det godt med at arbejde selvstændigt og vise hvad jeg kan. 1 2 3 4 5 Jeg har overblik over de teoretiske styrker og svagheder jeg har. 1 2 3 4 5 Jeg ved hvad lærerne står for fagligt og menneskeligt 1 2 3 4 5 Projektet har virket inspirerende og engagerende.. 1 2 3 4 5 Jeg kan bruge de mest almindelige teknikker. 1 2 3 4 5 Jeg er blevet bedre til at snakke med andre om hvordan man kan løse en opgave 1 2 3 4 5 28
Jeg ved hvordan jeg lærer bedst 1 2 3 4 5 Bilag 2 Eksamensreglement for elever Information om eksamen: Regler ved mundtlig eksamen Regler ved skriftlig eksamen Der henvises til nr. 766 af 26/06/2007 bek. om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og nr. 851 af 04/07/2007 bek. om ny karakterskala. Regler ved mundtlig eksamen Mødetidspunkt: Ved mundtlig eksamen uden forberedelse skal du møde 15 minutter før prøvens start. Ved mundtlig eksamen med forberedelse skal du møde 15 minutter før spørgsmålet trækkes. Prøvestart: En mundtlig eksamen er begyndt, når du har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når du er kommet ind i eksamenslokalet. Regelsæt: For sent fremmøde: Udeblivelse: De nærmere regler for det enkelte fag, får du udleveret af din lærer. Kommer du for sent til en mundtlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimelig begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. Ved for sent fremmøde skal du afvente besked fra læreren og censor. Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis, hvis faget er obligatorisk for din uddannelse. Du kan derfor ikke indstilles til en eventuel svendeprøve senere i din uddannelse. 29
Regler ved skriftlig eksamen Mødetidspunkt: Prøvestart: For sent fremmøde: Ved skriftlig eksamen skal du møde 15 minutter før prøvens start. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Kommer du for sent til en skriftlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, henvend dig straks til uddannelseslederen. Får du lov til at deltage i eksamen forlænges prøvetiden ikke tilsvarende. Udeblivelse: Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis, og at du ikke kan indstilles til en eventuel svendeprøve senere i din uddannelse, hvis faget er obligatorisk i din uddannelse. skriveredskaber: Papir/ Du skal anvende det af skolen uddelte papir det vil sige papir med skolens navn/logo. Alt papir påføres: Dit navn, klassebetegnelse og fagets navn. Du skal selv medbringe: Skriveredskaber, tegnerekvisitter og regnemaskine. Hjælpemidler: Du må kun medbringe de hjælpemidler, din lærer skriftligt har tilladt. Anvendelse af IT-udstyr: Du kan efter eget valg anvende PC til eksamen. Vejle Tekniske Skole kan i et vist omfang stille Pc er til rådighed til skriftlig eksamen. Et vist omfang dækker over skolens kapacitet i forhold til antal af Pc er. Disse kan om nødvendigt tildeles efter lodtrækning. Har Vejle Tekniske Skole ikke nok maskiner til rådighed, kan du selv med bringe en PC. I så fald skal du underskrive en aftale om brug af PC ved eksamen. (Aftale vedlagt) Tilmelding skal ske senest 14 dage før den første eksamen. Du er selv ansvarlig for, at eget udstyr fungerer og at udprintning er mulig. Den eksamensansvarlige har ret til både før og efter eksamen at kontrollere udstyret. 30
Registreres der ikke-tilladt software, opfattes det som snyderi og du bortvises. Det tilladte software er tekstbehandlingsprogrammer, regnearksprogrammer, desktop behandlings-programmer, elektroniske ordbøger, stavekontrol samt evt. andre elektroniske opslagsværker svarende til dem, som normalt er tilladte at anvende i manuel udgave under den pågældende eksamen. Opstår der strømsvigt eller andre tekniske problemer med udstyret, som ikke umiddelbart kan udbedres, fortsætter eksamen uden anvendelse af PC. Du skal have mulighed for udprintning i rimeligt omfang under eksamen inden den endelige aflevering. Udprintning må kun ske efter aftale med tilsynsførende og må ikke virke forstyrrende. Opgavebesvarelsen skal ved prøvetidens afslutning foreligge på diskette og som udskrift. Endelig udprintning skal være forsynet med dit navn, din klasse og din underskrift. Opgaven er således først afleveret, når udprintningen har fundet sted, og denne er underskrevet af dig. Kun disketter udleveret af Vejle Tekniske Skole må anvendes under eksamen og afleveres sammen med opgavebesvarelsen i en plastiklomme. For at undgå snyderi skal følgende overholdes: skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke kan udveksle oplysninger via edb-udstyret, hverken via net eller anden kommunikation eksaminanderne skal placeres således, at de ikke kan aflæse hinandens skærme skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke får adgang til hinandens udprintede opgavebesvarelser eller disketter under og efter eksamen disketterne skal være forsynede med skolens og eksaminandens navn, klassebetegnelse og fag 14 dage før første eksamensdato skal du meddele skolen, om du ønsker at anvende PC ved eksamen. Vedlagte aftale udfyldes, underskrives og afleveres til skolens ledelse. Alle almindelige centrale og decentrale regler vedrørende eksamen er i øvrigt gældende. 31
Fælles regler for mundtlig og skriftlig eksamen Sygeeksamen: Mobiltelefon: Overtrædelse: Klage over eksamen: Hvis du er syg på eksamensdagen skal skolen hurtigst muligt have besked. Du skal ringe inden eksamenen begynder på 75 82 32 99. Sygdom skal være dokumenteret med en lægeerklæring. Særlige omstændigheder, der forhindrer dig i at møde til eksamen eller gennemføre prøven, sidestilles efter skolens vurdering som sygdom. Der må ikke forefindes mobiltelefon i eksamenslokalet under eksamen. Overtrædelse af skolens eksamensreglement medfører bortvisning fra prøven. Du kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt dig. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Begrundelsen kan vedrøre: - prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, - prøveforløbet eller - bedømmelsen. 32
Tømrer Tømrer, Tækkemand Tømrer, Alu.-Tømrer, Tækkemand Tømrer,Gulvlægger, Alu.- Tømrer,Tækkemand Klasse. Tid. Matematik Samfundsfag Fremmedsprog Materialeforståelse Virksomhedslære Produktudv. pro/service Total grundfag Tegningslære Konstruktionslære Værktøjslære Total områdefag Værktøjslære Tømmerkonstruktioner Konstruktionslære Anlægsarbejde Valgfri specialefag Erhvervsrettet påbygning Total specialefag Total valgfag Total praktik / teori. Successiv specialisering Bilag 3 Transformationsskema TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE Lektionstal for UVM-fag i læringselementer på Vejle Tekniske Skole UVM-fag og valgfag Tømrerfaget Grundfag Områdefag Specialefag Bundne Valgfrie Lærings-aktiviteter på Vejle Tekniske Skole Bek. 884 38 44 60 53 37 31 263 76 107 18 201 39 111 76 24 68 318 102 1.H Læringselementer 2 4 6 4 2 6 Afsæt. af "galger" 12 4 4 3 3 4 4 Nivellering 11 4 13 4 21 24 23 11 58 Konstruktioner/renovering (Gulv, væg, loft og vådrum) 850 Kote- afsætning 79 Gulv- / væg- vådrum på 8 6 14 Organisation 14 gammelt tør- 20 20 Engelsk 20 reloft 34 Valgfag. 34 Bek. 170 10 8 20 13 6 8 65 31 23 13 67 4 34 1. Hovedforløb 170 5 2 2 9 5 1 6 8 8 Spærkonstruktion 27 5 2 2 9 5 4 9 10 10 20 Gratspær 38 Økologisk, bæredygtigt byggeri. 2.H 2 2 4 4 Undertag 6 4 6 4 14 4 4 4 4 Beklædninger 22 11 16 27 Organisation 27 20 20 Engelsk 20 34 Valgfag. 34 Valmkon- struktioner Kvalitets-styring. Tidsplanlægning. Byggeplads-indretning Bek. 170 14 11 20 12 16 8 81 10 4 5 19 22 14 36 34 2. Hovedforløb 170 8 2 2 12 4 4 7 8 15 Kvist / plankekel 31 1 1 8 8 Undertag 9 Plankekel 3 3 4 4 8 Inddækning 11 3.H 2 2 2 4 6 Tagvindue 8 14 7 2 23 Organisation 23 20 20 Engelsk 20 Kviste med skotrender, inddækninger og bekl. 34 34 Valgt specialefag 34 34 Valgfag. 34 projektopg. organisation. Bek. 170 8 14 20 2 7 5 56 6 3 9 13 24 34 71 34 3. Hovedforløb 170 2 2 4 5 4 9 8 4 6 18 Spærkonstruktion 31 2 2 4 3 3 3 8 8 19 Kelkonstruktion 26 4.H 2 2 4 12 14 26 10 12 8 30 Trapper 60 11 8 19 Organisation 19 Kelkonstruktion med skifter 34 34 Valgt specialefag 34 Trappekonstruktion 33