BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K.
Beskæftigelsesundersøgelse 29 Forsikrings- og pensionsbranchen oplevede en stagnerende beskæftigelse i 29 efter flere års ekspansion og stigende medarbejderantal. Af den samlede beskæftigelse på 18.97 medarbejdere er tre ud af fire ansat i skadesforsikringsselskaber. I løbet af de sidste 12 måneder er der afskediget 779 medarbejdere, hvormed den finansielle krise også har berørt forsikrings- og pensionsbranchen i 29. Branchen forventer også næste år færre medarbejdere. Hovedparten af reduktionen vil ske ved færre rekrutteringer og naturlig afgang. Op mod hver syvende medarbejder vil gå på pension inden for de næste 5 år, hvilket er på niveau med den øvrige finansielle sektor. Beskæftigelsesundersøgelse 29 December 29 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Forsikring & Pension De nye tider i branchen bliver ligeledes afspejlet i et mærkbart fald i personaleomsætningen i forhold til tidligere. Perioden med høj aktivitet skabte en personaleomsætning på omkring 4,5 pct. hvert kvartal. Fra februar til maj 29 var personaleomsætningen faldet til 3 pct. Skiftet kommer både til udtryk ved, at medarbejderne i mindre grad søger væk, og selskaberne ansætter færre. Men jobmarkedet er ikke gået i stå. Der bliver stadig rekrutteret både erfarne medarbejdere og nyuddannede til branchen. Forsikrings- og pensionsbranchen optog færre forsikringselever i 29. Faldet på 28 pct. er dog beskedent i forhold til den kraftige reduktion, der skete på pengeinstitut-området i år. I 21 forventes lidt færre elever, men samtidig er der stor interesse for den nye finansbacheloruddannelse, hvor de første studerende skal i praktik i foråret 21. Forsikringsakademiet ser ligeledes ud til at få færre kursister i 21 end i 29. Undersøgelsen er udarbejdet i fællesskab mellem Forsikring & Pension og Finanssektorens Arbejdsgiverforening(FA). I undersøgelsen indgår et repræsentativt udsnit af både skadeforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 1 Skadesforsikringsselskaber benævnes "forsikringsselskaber", mens der med "pensionsselskaber" refereres til både livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 1. Beskæftigelse i forsikrings- og pensionsbranchen Næsten 19. medarbejdere Forsikrings- og pensionsbranchen beskæftiger i 29 18.97 medarbejdere. Beskæftigelsen er steget uafbrudt i perioden fra 23 til 28, hvor den stagnerede. Beskæftigelsesniveauet i 28/9 er det højeste for den 1-årige periode. Det er især pensionsområdet, som har ansat flere medarbejdere i perioden fra 23 til 28. 1 Se afsnit 5 for en uddybning af de tekniske forudsætninger for undersøgelsen, herunder hvilke selskaber der har deltaget i undersøgelsen. Side 1
Figur 1. Beskæftigelse i forsikrings- og pensionsbranchen 2. 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21* Pension Forsikring Anm.: Frem til 28 relaterer tallene sig til november måned i året, mens 29- og 21-tallene relaterer sig til 1. juni. 21-tallet er forventet beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik RAS (1995-26), samt egne beregninger baseret på undersøgelsen og beskæftigelsesudvikling i FA's medlemsvirksomheder (27-21). Forsikringsområdet beskæftiger tre ud af fire medarbejderne, svarende til 14.33 medarbejdere, mens 4.64 medarbejdere er ansat på pensionsområdet. Fortsættelse af det høje beskæftigelsesniveau Både forsikrings- og pensionsselskaberne forventer samlet set et mindre fald i beskæftigelsen i løbet af 21. Enkelte virksomheder forventer uændret eller lidt flere medarbejdere, men de fleste forventer at have færre medarbejdere om et halvt år. Samlet vurderes 18.3 medarbejdere at arbejde inden for forsikrings- og pensionsbranchen pr. juli 21. I forsikringsbranchen forventer virksomhederne at have 13.885 medarbejdere næste år. Dermed falder medarbejderantallet med 445, svarende til 3 pct. I pensionsbranchen forventes 22 færre medarbejdere, svarende til en reduktion på 4 pct. På trods af et forventet fald i antallet af medarbejdere vil beskæftigelsen i 21 fortsat være på samme høje niveau som i 27. Personaleomsætning i et lavere gear FA måler løbende personaleomsætningen i medlemsvirksomhederne. På det seneste er personaleomsætningen faldet, både målt på antallet af medarbejdere der bliver ansat og antallet af medarbejdere, der forlader et job i forsikrings- og pensionsselskaber. Side 2
Figur 2. Personaleomsætning på kvartaler Pct. 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, Nov. 26- Feb. 27 Feb. 27- Maj 27 Afgang Maj 27- Aug. 27 Aug. 27- Nov. 27 Nov. 27- Feb. 28 Tilgang Feb. 28- Maj 28 Maj 28- Aug. 28 Aug. 28- Nov. 28 Nov. 28- Feb. 29 Feb. 29- Maj 29 Anm.: Personaleomsætning for kernemedarbejdere i FA's medlemsvirksomheder inden for forsikrings- og pensionsbranchen. Kilde: FA I perioden fra november 26 til august 28 var personaleomsætningen gennemsnitlig 4,5 pct. målt på både tilgang og afgang af medarbejdere. Siden da er personaleomsætningen faldet til et niveau på omkring 3 pct. Antallet af medarbejdere, der skifter job, er blevet færre, men arbejdsmarkedet inden for forsikring og pension er ikke gået i stå. Større stabilitet i pensionsselskaber Undersøgelsen underbygger, at der fortsat ansættes medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen. I løbet af det seneste år er der rekrutteret i alt 2.668 medarbejdere, heraf hovedparten til forsikringsområdet. Figur 3. Nye medarbejdere de seneste 12 måneder 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Total Forsikring Pension Rekruttering inden for finanssektoren Rekruttering uden for finanssektoren Anm.: Svar på spørgsmålet: "Hvor mange medarbejdere har I i alt rekrutteret? Heraf fra andre finansielle virksomheder og i forbindelse med fusioner. Side 3
Forsikringsbranchen har samtidig rekrutteret flere medarbejdere, der ikke kommer fra et tidligere job i den finansielle sektor. Mens omkring halvdelen af de nye medarbejdere i pensionsselskaberne kommer fra et job i finanssektoren, så er det kun tilfældet for hver fjerde nyansatte i forsikringsselskaberne. Forskellen skyldes i høj grad forskellige medarbejdertyper på de to områder. Forsikringsselskaberne har flere salgsmedarbejdere end pensionsselskaberne. Flere forsikringsselskaberne har mange studerende og andre midlertidig ansatte, hvilket skaber den højere personaleomsætning og flere rekrutteringer uden for sektoren sammenlignet med pensionsbranchen. Flest frivillige opsigelser Selvom beskæftigelsen er stort set uændret fra 28 til 29, har ca. 2.7 medarbejdere forladt et job i forsikrings- og pensionsbranchen. Heraf er 779 blevet afskediget. De øvrige ca. 1.9 medarbejdere har forladt selskabet til fordel for et andet job, eller har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Sat i forhold til medarbejderantallet er der blevet afskediget lidt flere medarbejdere i pension i forhold til forsikring. 229 er blevet afskediget indenfor pensionsbranchen, svarende til 4,7 pct. af medarbejderne, mod 3,7 pct. af medarbejderne i forsikringsbranchen. Figur 4. Antal afskedigelser i procent af medarbejdere Pct. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Total Forsikring Pension Anm.: Svar på spørgsmålet: "Hvor mange medarbejdere har I afskediget i de seneste 12 måneder?" 2. Selskabernes forventninger om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Lettere at besætte job Afskedigelserne i den finansielle sektor har sat sit præg på rekrutteringerne, hvor 77 pct. af de deltagende selskaber mener, at det er blevet lettere eller meget lettere at besætte ledige stillinger i dag i forhold til for et år siden. Side 4
Figur 5: Rekruttering i de seneste 12 måneder Pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Total Forsikring Pension Meget sværere Sværere Det samme Lettere Meget lettere Anm.: Svar på spørgsmålet: "Er det blevet lettere eller sværere at besætte ledige stillinger i dag i forhold til for et år siden?" Udviklingen over de seneste 12 måneder står i skarp kontrast til perioden 25-28, hvor selskaberne fandt det svært at besætte ledige stillinger. Figur 5 viser, at der generelt er lidt flere pensionsselskaber end forsikringsselskaber, der finder det lettere at rekruttere i dag. Der er to grunde til dette. Pensionsselskaberne har søgt efter færre nye medarbejdere. Desuden afskedigede pensionsselskaberne flere medarbejdere, som derefter stod til rådighed til de stillinger, der blev slået op. Den lavere beskæftigelse i forsikrings- og pensionsbranchen afspejler sig ligeledes i selskabernes forventning til, hvor nemt bliver at rekruttere og fastholde nye medarbejdere fremover. Fokus på fastholdelse 36 pct. af selskaberne forventer, at det bliver lettere at rekruttere på tre måneders sigt. Mens lidt færre forventer, at det bliver lettere på et års sigt. Ingen selskaber forventer, at det inden for det næste år bliver sværere at rekruttere medarbejdere. Side 5
Figur 6: Forventning til fremtidig fastholdelse og rekruttering Pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 3 måneder 1 år 3 måneder 1 år Rekruttering Fastholdelse Sværere Samme Lettere Anm.: Svar på spørgsmålet: "Forventer I, at det bliver lettere eller sværere at rekruttere/fastholde medarbejdere for virksomheden om hhv. tre måneder og et år?" At selskaberne forventer, at det både bliver lettere at rekruttere på tre måneders og et års sigt hænger sammen med, flere ledige, og dermed flere kvalificerede ansøgere til opslåede stillinger. Selskabernes forventning til fastholdelse af medarbejder på tre måneders sigt udviser samme tendens. 36 pct. af de deltagende selskaber forventer, at det bliver lettere at fastholde medarbejdere om tre måneder, mens ingen af de deltagende selskaber forventer, at det bliver sværere. På et års sigt forventer 23 pct. af selskaberne, at det bliver nemmere at fastholde medarbejdere, mens 27 pct. forventer, at det bliver sværere. Flere af selskaberne forventer, at det om et år bliver sværere at holde på medarbejderne, hvilket indikerer, at disse selskaber forventer en højere personaleomsætning om et år. Virksomhedernes svar tilkendegiver, at de er opmærksomme på, at det kun er for en afgrænset periode, at personaleomsætningen er gået ned. Samtidig vil mange medarbejdere gå på pension. Brug for nye medarbejdertyper I de seneste år har beskæftigelsen i branchen været stigende, og beskæftigelsesundersøgelser udført af FA har vist flaskehalse inden for nogle medarbejdergrupper. 2 Denne tendens har ændret sig i 29. Beskæftigelsesundersøgelsen viser et identificeret overskud af medarbejdere på 224 medarbejdere og en mangel på 85 medarbejdere. Det vil sige et overskud, der overstiger manglen. 2 FA-analyse nr. 43: "Finanssektoren forventer en mere moderat stigning i medarbejderantallet", offentliggjort januar 28, baseret på data for efteråret 27. Side 6
Overskuddet af medarbejdere relaterer sig primært til skades- og policemedarbejdere samt pensionsrådgivere, mens det er mere virksomhedsspecifikt, hvilke medarbejdere der mangler. Nogle virksomheder svarer, at de er i en effektiviseringsproces, der på sigt vil reducere medarbejderantallet. Andre typer af medarbejdere er nødvendige i denne proces. Derfor har selskaberne brug for nye typer af medarbejdere samtidig med, at det samlede medarbejderantal falder. Virksomhederne rapporterer en mangel inden for nogle arbejdsfunktioner samtidig med, at de forventer en nettoafgang på knap 65 medarbejdere. 3. Uddannelse i forsikrings- og pensionsbranchen Færre forsikringselever Den faldende beskæftigelse sætter ligeledes sit præg på indtaget af nye forsikringselever. Elevindtaget i forsikrings- og pensionsbranchen var i 29 på 13 elever mod 143 i 28, hvilket var et fald på 28 pct. Figur 7: Elevindtag i finanssektoren 8 7 6 5 4 3 2 1 23 24 25 26 27 28 29 21* Elevindtag forsikring- og pensionsselskaber Elevindtag penge- og realkreditinstittuter Anm.: For 21 er svaret på spørgsmålet: "Har virksomheden allerede nu planer om at ansatte nye finanselever i 21?" Kilde: Finansrådet (23-29) Såfremt forventningen til elevindtaget for forsikrings- og pensionsselskaberne i 21 bliver indfriet, vil 21 få det laveste elevindtag i 1 år. Faldet i elevindtaget er imidlertid relativt begrænset, når man sammenligner med pengeog realkreditinstitutterne, som reducerede elevindtaget med 292 i 29, hvilket var et fald på 66 pct. Det store fald på penge- og realkreditområdet skyldes blandt andet et paradigmeskift blandt disse selskaber, hvor man i fremtiden i større grad vil benytte sig af finansøkonomer, som er mere specialiserede end finanselever. Side 7
Finansøkonomerne har aldrig rigtig vundet frem på forsikrings- og pensionsområdet, da deres kompetencer i større grad retter sig mod penge- og realkreditområdet. Derfor er det ikke lige så naturligt for forsikrings- og pensionsselskaberne at foretage et skift fra forsikringselever til finansøkonomer. Dette kan forklare, hvorfor elevindtaget i forsikrings- og pensionsbranchen stadig ligger på et højt niveau sammenlignet med penge- og realkreditinstitutterne. De danske forsikrings- og pensionsselskaber viser interesse for den nye finansbacheloruddannelse, som startede i 28 og hvor den første årgang skal i praktik i foråret 21. 3 Boks 1 Finansbacheloruddannelsen Finansbacheloruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse, som kan læses på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. Uddannelsen tager 3½ år inklusiv et praktikforløb i en finansiel virksomhed, fx i et forsikringsselskab. Uddannelsen består af nogle fælles fag inden for jura, økonomi mv. som har relevans for alle brancher i den finansielle sektor, samt specialisering inden for én af brancherne. Kilde: Finansrådet Lavere brug af Forsikringsakademiet næste år Forsikringsakademiet er forsikrings- og pensionsbranchens fælles uddannelsesinstitution. Forsikringsakademiet udbyder videreuddannelse inden for rådgivning, salg mv. til medarbejdere i forsikringsbranchen. Beskæftigelsesundersøgelsen har spurgt til selskabernes brug af Forsikringsakademiet i de seneste 12 måneder, samt det forventede forbrug i 21. Både forsikrings- og pensionsselskaber forventer et lavere brug af Forsikringsakademiet i 21. Således forventes 12 pct. af medarbejderne at komme på forløb på forsikringsakademiet i 21 mod 16 pct. i 29. Det er et kendt fænomen, at virksomheder ofte begrænser deres investeringer, herunder investeringer i videreuddannelse, i lavkonjunkturer. Derfor er det ikke overraskende at se et fald i brugen af Forsikringsakademiet blandt forsikrings- og pensionsselskaber. 3 Svar på spørgsmålet: "Hvad er jeres nuværende overvejelser om rekrutteringssituationen om 3 år" og http://www.finansbachelor.nu/default.aspx?id=6 Side 8
Figur 8: Brug af Forsikringsakademiet Pct. af medarbejderne 25 2 15 1 5 Forsikring Pension Total 9 1* Anm.: Svar på spørgsmålene: "Hvor mange medarbejdere blev i de seneste 12 måneder sendt på uddannelsesforløb på Forsikringsakademiet?" og "Hvor mange medarbejdere forventer virksomheden at sende på uddannelsesforløb på Forsikringsakademiet i 21?" Svarene er sat i forhold til hhv. medarbejderantallet i 29 og det forventede medarbejderantal i 21. Videreuddannelse til en ud af fem pensionsmedarbejdere Brug af Forsikringsakademiet er mest udbredt blandt pensionsselskaberne, hvor 19 pct. af medarbejderne var på uddannelsesforløb på Forsikringsakademiet i 29. Det er navnlig de kommercielle pensionsselskaber, der benytter akademiet. Blandt disse deltog 21 pct. af medarbejderne i forløb på Forsikringsakademiet, mens det var tilfældet for 11 pct. af medarbejderne i de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsselskaber. Forskellen i brugen af Forsikringsakademiet kan forklares med forskelle i de produkter, som de to typer af pensionsselskaber sælger. De obligatoriske arbejdsmarkedspensionsselskaber sælger som udgangspunkt obligatoriske og standardiserede produkter med en meget lille andel af individuel rådgivning. Salg af pensionsprodukter betyder mindre for disse pensionsselskaber, da ordningerne som udgangspunkt bliver forhandlet i overenskomsterne. For de kommercielle selskaber er en stor del af produktet den individuelle rådgivning, som bl.a. bygger på kompetencer erhvervet på Forsikringsakademiet. Der er mere fokus på salg af individuelle ordninger i de kommercielle selskaber, hvorfor de har flere assurandører og sælgeruddannede, som ligeledes opnår deres kompetencer på Forsikringsakademiet. Hver sjette forsikringsmedarbejder på forsikringsakademiet Blandt forsikringsselskaberne er brugen af forsikringsakademiet mindre udbredt end hos de kommercielle pensionsselskaber, men mere udbredt end hos Side 9
pensionskasserne. 15 pct. af forsikringsmedarbejderne tog forløb på Forsikringsakademiet i det seneste år. 4. Tilbagetrækning og seniordeltid Meget af overskuddet klares ved naturlig afgang Virksomhederne tilkendegiver i undersøgelsen, at en stor del af reduktionen i medarbejderstaben forventes at blive klaret med naturlig afgang, da en stor del af medarbejderne står overfor snarlig pensionering. Figur 9. Aldersfordeling i forsikrings- og pensionsbranchen Pct. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 15 18 21 24 27 3 33 36 39 42 45 48 51 54 57 6 63 24 29 Anm.: Baseret på aldersfordelingen i FA's medlemsvirksomheder inden for forsikrings- og pensionsbranchen. Kilde: FA Hver 7. medarbejder på pension Inden for de næste fem år vil op mod hver 7. medarbejder gå på pension. Den typiske tilbagetrækningsalder er 62 år, hvorfor de medarbejdergrupper, som i løbet af de næste fem år vil forlade arbejdsmarkedet, i dag er 57 år eller derover. Nogle 55-årige vil gå på pension, før de fem år er gået, men der er også en del medarbejdere, der er fyldt 62 år, som fortsætter på arbejdsmarkedet i flere år. Det forholdsvis høje antal af medarbejdere, som forlader branchen pga. alder, svarer til situationen i den øvrige del af finanssektoren. Når hver 7. medarbejder går på pension indenfor 5 år, skaber det i sig selv en personaleomsætning på knap 3 pct. om året. Branchen har derfor de seneste år iværksat forskellige tiltag for at holde på seniorerne. Dalende interesse for seniordeltid Siden overenskomstforhandlingerne i 23 har det været muligt for medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten mellem FA og DFL, og som er fyldt 58 år, at gå på deltid uden at pensionsindbetalingerne bliver reduce- Side 1
ret. Interessen for seniordeltid har været stigende indtil 28, men nu ses en afmatning i interessen for seniordeltid. I 26 valgte ca. 6 pct. af seniorerne seniordeltid, mens tallet var steget til 9 pct. i 28. 4 I 29 valgte 7 pct. af seniorerne seniordeltid, hvormed der er sket et mindre fald i brugen af seniordeltid. Flere 62-årige på seniordeltid Det er, ligesom i tidligere undersøgelser, medarbejdere som er fyldt 62 år, der er mest interesserede i seniordeltid. Figur 1. Mest seniordeltid blandt de ældste Pct. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 58-59-årige 6-61-årige 62+ årige Anm.: Svar på spørgsmålet: "Følger virksomheden en overenskomst, hvor medarbejdere over 58 år har mulighed for at arbejde på nedsat tid samtidig med at de bibeholder deres pensionsbidrag? Hvis ja, hvor mange medarbejdere har i løbet af 29 benyttet sig af seniordeltid?. Figuren dækker kun selskaber, der er dækket overenskomsten mellem FA og DFL. Mens knap 5 pct. af seniorerne i aldersgruppen fra 58 til 59 benytter sig af seniordeltid, er udnyttelsesgraden 8,5 pct. hos medarbejdere, der er fyldt 62 år. 5. Om undersøgelsen Beskæftigelsesanalysen er baseret på et repræsentativt udsnit af forsikringsog pensionsbranchen, som beskæftiger 77 pct. af branchens medarbejdere. Samtlige adspurgte virksomheder har besvaret undersøgelsen. De 22 adspurgte forsikrings- og pensionsselskaber er repræsentative målt på størrelse, ejerforhold 5, samt hvorvidt selskabet indgår i et administrationsfællesskab. 4 FA-analyse nr. 48: "Fastholdelse af seniorer i den finansielle sektor" 5 Kundeejet eller ikke-kundeejet. Side 11
Alle de indberettede svar er opjusteret med den andel, som stikprøven udgør af den samlede beskæftigelse på henholdsvis forsikrings- og pensionsområdet. Indsamlingen er foretaget mellem d. 26. oktober og d. 1. november 29. Følgende selskaber har deltaget i undersøgelsen: Forsikringsselskaber Alm. Brand Codan GF Forsikring If Købstædernes Forsikring Lærerstandens Brandforsikring Nykredit Forsikring Sygeforsikringen "Danmark" Topdanmark Forsikring TrygVesta Pensionsselskaber Danica Pension Industriens Pension JØP Lærernes Pension Nordea Liv & Pension Pensiondanmark PFA Pension PenSam Sampension(Kommunepension) SEB Pension Topdanmark Liv Unipension Side 12