Finansøkonomerne i den finansielle sektor

Transkript

1 Finansøkonomerne i den finansielle sektor

2 INDHOLD INDLEDNING 3 Rapportens væsentligste konklusioner 4 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR 5 Den demografiske udfordring: Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet 5 Demografisk udfordring på vej i den finansielle sektor 6 Lav personaleomsætning i den finansielle sektor 8 Stigende uddannelsesniveau i den finansielle sektor 8 Generationsforskelle i uddannelsesniveauet 10 FINANSØKONOMERNE I FINANSSEKTOREN 12 Flere finansøkonomer rekrutteres til penge- og realkreditinstitutter 12 Rekrutteringen af finansøkonomer substituerer for faldende elevindtag 13 Finansøkonomernes trainee-forløb 14 Finansøkonomerne starter som privatrådgivere 15 Efter- og videreuddannelsesmuligheder for finansøkonomer ansat i den finansielle sektor 17 FINANSØKONOMUDDANNELSEN 18 Finansøkonomuddannelsens indhold 18 Finansøkonomernes beskæftigelse generelt 20 Udvælgelse af de rette finansøkonomer 21 Virksomhedernes vurdering af finansøkonomernes faglige kompetencer og kundevendthed 22 Finansøkonomerne har høje forventninger til jobbet 23 Praktiksituationen for de finansøkonomstuderende 24 ØVRIGE INDGANGE TIL SEKTOREN GENNEM DET SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESSYSTEM 26 Bredere rekruttering til den finansielle sektor 26 Professionsbachelor i Finans 27 Professionsbachelorernes forventninger til jobbet 28 Praktiksituationen på Finansbacheloruddannelsen i 2010 og Flere virksomheder forventer at tage finansbachelorer i praktik i OPSAMLING OG KONKLUSION 30 METODE 31 Spørgeskemaundersøgelsen 31 Øvrigt datamateriale 31 Denne rapport er udgivet af Finansforbundet, DFL og Finanssektorens Arbejdsgiverforening September

3 INDLEDNING Medarbejdersammensætningen i banksektoren er ved at forandre sig radikalt. Mens den mest almindelige vej ind i sektoren tidligere har været en elevuddannelse, finder stadigt flere med andre profiler vej ind i sektoren. Siden 2000 er der sket et paradigmeskifte i rekrutteringen af medarbejdere til den finansielle sektor. Dels er antallet af akademikere steget, dels bliver elevindtaget i højere og højere grad substitueret af den øgede rekruttering af finansøkonomer i specielt pengeinstitutter. Denne udvikling er blevet endnu mere udtalt af det reducerede elevindtag til bankerne i 2009 og 2010, som følge af finanskrisen. I samme periode er rekrutteringen af finansøkonomer ikke faldet tilsvarende, hvorfor indtaget af finansøkonomer til bankerne nu overstiger rekrutteringen af elever. Der er ikke tidligere lavet en samlet analyse af denne udvikling. På den baggrund har Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i samarbejde lavet denne rapport for at afdække udviklingen og finansøkonomernes betydning for sektoren. Herudover vil rapporten også undersøge udformningen af finansøkonomernes trainee-forløb i virksomhederne samt praktikproblematikken. Med dette fokus som den røde tråd er den samlede rapport bygget op over tre hoveddele og et perspektiverende afsnit med fokus på finansbacheloruddannelsen. Første del beskriver i brede penselstrøg beskæftigelsessituationen i den finansielle sektor generelt, herunder beskrives medarbejdernes uddannelsesbaggrund. Anden del stiller skarpt på finansøkonomerne i finanssektoren. Herunder hvor stor en volumen gruppen har, det årlige indtag, trainee-forløbenes opbygning og finansøkonomernes jobfunktioner i virksomhederne. I rapportens del tre redegøres der for finansøkonomuddannelsen. Finansøkonomernes beskæftigelsessituation belyses, herunder praktiksituationen for de finansøkonomstuderende. I rapportens sidste del, rettes fokus mod de øvrige indgange til sektoren i det sammenhængende uddannelsessystem heriblandt i særlig grad Professionsbachelor i Finans. Rapporten er baseret på et omfattende datamateriale. Undersøgelsen er baseret på kvantitative data, som de tre organisationer har adgang til, data fra Danmarks Statistik samt data fra erhvervsskolerne. Herudover har FA gennemført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder. Vi håber med denne rapport at kunne bidrage med et samlet overblik over finansøkonomernes placering i og betydning for den finansielle sektor. Dermed kan rapporten fungere som et værktøj for vore medlemmer i forbindelse med rekrutteringen af fremtidens arbejdskraft. 3

4 Rapportens væsentligste konklusioner En relativ stor andel af sektorens medarbejdere vil alt andet lige gå på pension inden for 5 til 10 år, hvorfor behovet for kvalificeret arbejdskraft i den finansielle sektor kan øges i årene fremover. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Samlet set er medarbejdernes formelle uddannelsesniveau blevet løftet generelt i den finansielle sektor. Løftet skyldes dels en ændring i rekrutteringsmønstret, dels at en øget andel af virksomhedernes efteruddannelse sker inden for de offentlige uddannelser, herunder Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og HD 2. del. Selvom andelen af medarbejdere med en finansøkonombaggrund stadig er relativt lille i forhold til det samlede antal medarbejdere i den finansielle sektor, er indtaget af finansøkonomer til sektoren i vækst. Derfor forventes de finansielle videregående uddannelser og ikke mindst Finansøkonomuddannelsen at udgøre en vigtig rekrutteringsbase for sektorens virksomheder fremadrettet. Samtidigt er optaget på Finansøkonomuddannelsen i kraftig vækst og risikerer at overstige, hvad der er af realistiske praktik- og jobmuligheder. Sammenholdt med det skærpede krav om obligatorisk praktik kan det fremadrettet give problemer med at skaffe tilstrækkelige praktikpladser til de studerende. 4

5 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR I dette kapitel ser vi nærmere på de ændringer, som sker i sammensætningen af arbejdsstyrken generelt og i sammensætningen af medarbejdere i den finansielle sektor specifikt. Herunder vil det blive belyst, hvilke udfordringer den finansielle sektor står overfor i de kommende år, hvad angår rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil vi i tråd med rapportens omdrejningspunkt i særlig grad fokusere på, hvad disse udfordringer betyder for rekrutteringen af finansøkonomer i den finansielle sektor. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Den demografiske udvikling betyder, at det generelle behov for kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked vil stige. - Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er højere end arbejdsstyrkens generelt, og en stor andel af sektorens medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, hvilket kan føre til øget behov for arbejdskraft i sektoren. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. - Samlet set er der sket et generelt løft af medarbejdernes formelle uddannelsesniveau i den finansielle sektor. Denne udvikling skyldes primært to faktorer: For det første gennemføres en større del af medarbejdernes efteruddannelse indenfor det offentlige system. For det andet er der sket et skifte fra at rekruttere elever, til at rekruttere flere medarbejdere med højere formelle uddannelsesniveauer, herunder korte og lange videregående uddannelser. Den demografiske udfordring: Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet Det er almindeligt kendt, at de store årgange, der blev født i årene lige efter Anden Verdenskrig, er på vej på pension. Frem mod 1949 blev der født mere end børn om året, og det er disse mennesker, der går på pension indenfor de næste 5-10 år. De skal erstattes af de unge født efter 1980, men indtil midten af 1980 erne blev der født færre end børn om året. Fødselstallet har dog fra 1990 og frem stabiliseret sig omkring de Der vil altså i de kommende år være tale om et fald i arbejdsstyrken år for år alene på denne konto. Derfor er der grundlæggende tale om, at der er færre unge til at erstatte de ældre medarbejdere, der i disse år går på pension. Det vil ramme brancher, der har en forholdsmæssig stor andel af ældre medarbejdere, særligt hårdt. På den baggrund forventes det, at der i fremtiden vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. En prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at udbuddet af arbejdskraft med en erhvervsuddannelse vil være faldet med i 2019, men at efterspørgslen kun vil dykke med Altså vil der mangle med en erhvervsuddannelse i På tilsvarende vis vil der i 2019 mangle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.* Samme prognose viser også, at der i 2019 vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft målt på befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau. Det skyldes primært et markant dyk i efterspørgslen på denne type arbejdskraft, hvorfor ufaglærte forventes at mangle beskæftigelse i *) AE rådet 8. juli 2010: Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder 5

6 Hvis man ser isoleret på det merkantile område er problemstillingen tilsvarende. En prognose fra FBE af match mellem udbud og efterspørgsel af merkantilt uddannet arbejdskraft viser, at der i 2030 vil mangle medarbejdere med merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser.* Demografisk udfordring på vej i den finansielle sektor Den skitserede mangel på kvalificeret arbejdskraft vil alt andet lige også få betydning for den finansielle sektors mulighed for at tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer. Behovet for arbejdskraft til sektoren synes dog at være mindsket en smule Figur fra : Kraftig og frem, medarbejdervækst hvilket kan forklares frem med til 2008 den generelle afmatning i sektoren FA-medlem Figur 1: Kraftig medarbejdervækst frem til Kilde: FA. Note: Antal beskæftigede i FA s medlemsvirksomheder % af sektorens medarbejdere er typisk ansat i en af FA s medlemsvirksomheder. Kilde: FA. Note: Antal beskæftigede i FA's medlemsvirksomheder % af sektorens medarbejdere er typisk ansa Som det fremgår af figur 1 skete der en eksplosiv vækst i beskæftigelsen i den finansielle sektor i perioden 2004 til På disse fire år steg beskæftigelsen med mere end personer i FA s medlemsvirksomheder. Fra til , svarende til en stigning på 15 %. Beskæftigelsen i den finansielle sektor toppede i 2008, hvor der kunne konstateres mangel på kvalificeret arbejdskraft i sektoren. Med den finansielle krises indtog fra sommeren 2008 blev manglen hurtigt afløst af overskud og virksomhederne tilpassede sig i efteråret og vinteren 2008/2009 naturligt nok til de nye tider. Det betød afskedigelser af medarbejdere, og et markant fald i antallet af rekrutteringer af nyuddannede og elever. Stigningen i antallet af medarbejdere frem til 2008 afspejler også, at mange seniorer vælger at blive i sektoren helt frem til pensionsalderen. Derfor er der også sket en væsentlig stigning i medarbejdernes gennemsnitsalder. Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er således steget fra 39,4 år i 1995 til 43,2 år i Dermed er gennemsnitsalderen i den finansielle sektor steget mere end det har været tilfældet for arbejdsstyrken generelt. Det betyder, at spændet *) Forum for Business Education (FBE): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser Sammenfatning og forslag til initiativer, marts

7 Figur 2: Gennemsnitsalderen fortsætter opad Figur 2: Gennemsnitsalderen fortsætter opad Finanssektoren Arbejdsstyrken Kilde: FA (gennemsnitsalder for medarbejdere i FA medlemsvirksomheder) samt Finansforbundet og Danmarks Statistik Kilde: FA (gennemsnitsalder for medarbejdere i FA' medlemsvirksomheder) samt Finansforbundet og Danmar mellem gennemsnitsalderen i den finansielle sektor og arbejdsstyrken generelt er blevet øget. Stigningen i gennemsnitsalderen fra 2007 til 2009 skal ses i lyset af den vellykkede fastholdelse af ældre medarbejdere, dels nedgangen i elevindtaget i disse år, samt at en større andel af de nyansatte har højere uddannelsesniveauer og dermed også højere alder. Den høje gennemsnitsalder blandt sektorens medarbejdere afspejler sig naturligvis også i aldersfordelingen. Antallet af medarbejdere i finanssektoren, der har rundet 60, er godt eller 8% af den nuværende samlede arbejdsstyrke. Den bedre fastholdelse af seniorer har to hovedårsager. Primært har regulering af efterlønsordningen fået medarbejdere til at udskyde deres tilbagetrækning, ydermere har sektoren lavet en række målrettede tiltag for at fastholde seniorer. Figur 3: Flere ældre i den finansielle sektor ,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: FA Kilde: FA Figur 3: Flere ældre i den finansielle sektor 7

8 Som figur 3 illustrerer, betyder aldersfordelingen, at den store gruppe af medarbejdere, som blev ansat i løbet af 1970 erne nærmer sig pensionsalderen. I løbet af de næste 5 år anslås, at hver syvende finansmedarbejder vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Lav personaleomsætning i den finansielle sektor Udviklingen i konjunkturerne har også haft afsmittende effekt på personaleomsætningen i den finansielle sektor, og medførte et kraftigt fald i tilgangen af nye medarbejdere siden slutningen af Således faldt personaleomsætningen i finanssektoren fra 2008 og var stadigt på et lavt niveau ved udgangen af 2009, omend den var lidt højere end i starten af 2009, hvor den var rekordlav. Personaleomsætningen i 4. kvartal 2009 var 3,1% målt på afgang og 2,3% målt på tilgang af nye medarbejdere. Som det har været tilfældet det seneste år, er der flere, som forlader et job i finanssektoren end der er nye, som Figur 4: Personaleomsætningen historisk lav tiltræder. 5,0% Afgang Tilgang Figur 4: Personaleomsætningen historisk lav 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% Nov Feb Feb Maj 2007 Maj Aug Aug Nov Nov Feb Feb Maj 2008 Maj Aug Aug Nov Nov Feb Feb Maj 2009 Maj Aug Nov Feb Afgang Tilgang Kilde: FA s kvartalsvise måling af personaleomsætningen Kilde: FA's kvartalsvise opgørelse af personaleomsætningen Personaleomsætningen er generelt højere på det øvrige private arbejdsmarked end i den finansielle sektor. Indenfor DA s område er personaleomsætningen således 9,5% målt på afgang og 7,7% målt på tilgang i 4. kvartal Personaleomsætningen på DA s område er dog også faldet i 2009 i forhold til tidligere år. Årsagen skal også her findes i de ændrede konjunkturer i 2008 og Stigende uddannelsesniveau i den finansielle sektor Overordnet set er det formelle uddannelsesniveau i den finansielle sektor steget markant gennem de sidste 15 år. 8

9 Eksempelvis er andelen af medarbejdere med enten en kortere videregående uddannelse (KVU) eller en mellemlang videregående uddannelse (MVU) som højeste uddannelsesniveau steget fra 7% i 1993 til 18% i På tilsvarende vis er andelen af medarbejdere med enten en bachelorgrad eller en lang videregående uddannelse (LVU) også steget fra 5% i 1993 til 15% i Samtidigt er andelen af medarbejdere, som har enten grundskole, gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau reduceret fra 87% i 1993 til 67% i Grundskole Gymnasial udd Erhvervsudd. KVU MVU Bachelorer LVU % 9% 63% 2% 5% 1% 4% Tabel 1: Højere uddannelsesniveau i finanssektoren % 11% 59% 3% 6% 2% 6% % 10% 54% 8% 7% 3% 8% % 13% 46% 11% 7% 4% 11% Kilde: : Danmarks Statistik, 2008: FA strukturstatistik suppleret med uddannelseskoder fra Danmarks Statistik Bemærk: Tabellen oplyser færdiggjorte offentlige uddannelser. Igangværende uddannelse og privat efteruddannelse er ikke inkluderet Der er flere årsager til stigningen i det formelle uddannelsesniveau blandt finanssektorens medarbejdere. For det første skyldes stigningen, at der ansættes flere medarbejdere med højere formelle uddannelsesniveauer i den finansielle sektor end tidligere heriblandt finansøkonomer og akademikere. igur 5. Nye ansatte i finanssektoren har længere uddannelser 60% 50% Figur 5. Nye ansatte i den finansielle sektor har længere uddannelser 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole og gymnasium Erhvervsfaglig uddannelse KVU, MVU og Bachelorudd. Længere videregående udd. (LVU) ilde: Finansforbundets Kilde: og og Danmarks Statistik. Statistik. ote: Medarbejdernes Note: uddannelsesbaggrund på ansættelsestidspunktet på ansættelsestidspunktet 9

10 Tilgangen af medarbejdere i den finansielle sektor med en videregående uddannelse i bagagen er steget fra 19% i 1996 til 32% i Antallet af medarbejdere, der alene har afsluttet folkeskole eller gymnasium, er samtidigt faldet fra 52% til 42%. For det andet opfordrer flere og flere banker deres elever til at fortsætte på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning (AU) eller HD 1. del umiddelbart efter endt finansuddannelse. Derfor fortsætter en stigende andel af de elever, som afslutter Finansuddannelsen, på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller HD 1. del. Dermed stiger den samlede andel af medarbejdere med en formel uddannelse på KVU-niveau, efterhånden som disse yngre medarbejdere erstatter ældre medarbejdere, der har erhvervsuddannelsen som højest fuldførte uddannelsesniveau. I 2009 lavede Finansrådet en undersøgelse, der kortlagde overgangene fra Finansuddannelsen til KVU og fra KVU til HD 2. del. Undersøgelsen viste, at 77% af eleverne går i gang med Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning inden for et halvt år efter afslutningen af deres elevuddannelse. Herudover er 8% startet på HD 1. del og yderligere 8% vil starte på enten AU eller HD 1. del inden for det næste halve år. Samlet set betyder det, at ca. 93% af en elevårgang dermed vil videreuddanne sig indenfor det første år efter, de er dimitteret.* For det tredje vælger ældre medarbejdere med en elevuddannelse i højere grad end tidligere at efter- og videreuddanne sig via det offentlige uddannelsessystem. Denne gruppe af medarbejdere har mulighed for at læse videre på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Tidligere har der i højere grad været tradition for at bruge private kursusudbydere eller egne kurser til videreuddannelsesformål. Samlet set betyder det øgede fokus på at opnå højere formelle uddannelsesniveauer, at specielt Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning har opnået stor søgning. Derfor er uddannelsen med sine ca tilmeldte studerende i skrivende stund også den største af akademiuddannelserne i Danmark. Generationsforskelle i uddannelsesniveauet Den øgede rekruttering af medarbejdere med højere offentligt anerkendte uddannelsesniveauer betyder, at yngre medarbejdere generelt har et højere offentligt anerkendt uddannelsesniveau end ældre medarbejdere i sektoren. Hvis man ser isoleret på privatrådgivere i penge- og realkreditinstitutter, der er over 35 år, så har 77% deres erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Til sammenligning har kun 35% af privatrådgiverne, der er under 35 år, en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Til gengæld har næsten halvdelen af privatrådgiverne, der er 35 år eller yngre, taget en videregående uddannelse. *) Undersøgelsen er foretaget af Finansrådet i 2009 blandt 320 elever i penge- eller realkreditinstitut fra elevårgangen 2007/

11 Figur 6: 6: Markant skifte i i privatrådgivernes uddannelsesniveau Privatrådgivere, år år og og derunder Privatrådgivere i penge eller realkreditinstitut, 35 år og derunder Figur 6: Markant skifte i privatrådgivernes uddannelsesniveau Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange Lange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte Korte videregående uddannelser Bachelor Privatrådgiver over år år Privatrådgivere i penge eller realkreditinstitut over 35 år Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange Lange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte Korte videregående uddannelser Bachelor Kilde: FA, 2008 Strukturstatistik. FA. Note: Baseret på privatrådgivere på 35 år og derunder og privatrådgivere over 35 år Kilde: FA. Note: Baseret på på privatrådgivere på på år år og og derunder og og privatrådgivere over 33 Det bør i denne sammenhæng nævnes, at tallene udelukkende afspejler medarbejdernes formelle uddannelsesniveauer. Det vil sige de offentlige uddannelser, som er registreret ved Danmarks Statistik. En væsentlig årsag til at ældre medarbejdere ikke har efteruddannet sig inden for det offentlige system er, at der indtil introduktionen af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning ikke var et brancherelevant praksisnært uddannelsestilbud blandt de offentlige uddannelser. Som konsekvens heraf har der indtil 2004 været tradition for, at de ansatte i finanssektoren i stedet har gjort brug af en bred vifte af private efteruddannelser. Da Danmarks Statistik ikke har registreret de private efteruddannelser, og der ikke er nogen form for lovregulering på området, er det ikke muligt at give et præcist billede af omfanget af denne del af efteruddannelserne. 11

12 FINANSØKONOMERNE I FINANSSEKTOREN I dette kapitel rettes fokus mod finansøkonomernes betydning for og indplacering i den finansielle sektor, herunder hvor stor en volumen gruppen har, det årlige indtag, trainee-forløbenes opbygning og finansøkonomernes jobfunktioner i virksomhederne. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Til trods for at den samlede andel af medarbejdere med en finansøkonombaggrund er relativt lille i den finansielle sektor, er indtaget af finansøkonomer til sektoren i vækst. Det betød, at indtaget af finansøkonomer i danske banker og realkreditinstitutter i 2009 for første gang nåede samme niveau som indtaget af elever. Udviklingen er fortsat, og i 2010 overstiger finansøkonomindtaget elevindtaget. Hvis denne udvikling fortsætter, vil andelen af finansøkonomer i den finansielle sektor stige i årene fremover. - Denne udvikling er dog tegnet af banker og realkredit alene. Finansøkonomerne har ikke i samme grad fundet indpas i forsikringsbranchen. Virksomhederne finder ikke, at de nyuddannedes faglige kompetenceprofil matcher forsikringsbranchens krav til nye medarbejdere. Indtaget til forsikringsbranchen er derfor stabiliseret på et meget lavt niveau. - En stor del af de virksomheder, som ansætter finansøkonomer, har faste trainee-forløb af 6 til 12 måneders varighed. - Selvom finansøkonomer varetager en bred vifte af funktioner, er finansøkonomernes primære arbejdsområde betjening og rådgivning af privatkunder. Flere finansøkonomer rekrutteres til penge- og realkreditinstitutter Som tidligere beskrevet er den mest markante ændring af medarbejdernes formelle uddannelsesniveau, at færre kun har deres erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau og langt flere har en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. En væsentlig del af forklaringen er den øgede rekruttering af medarbejdere med højere uddannelsesniveauer heriblandt finansøkonomer. Indtil videre har finansøkonomerne primært fundet plads i penge- og realkreditinstitutterne og er i mindre grad blevet rekrutteret til forsikringsselskaberne. I perioden 2004 til 2008 er der sket en nettotilgang af finansøkonomer til den finansielle sektor, hvorfor det samlede antal af medarbejdere med en finansøkonombaggrund er steget. I 2008 havde medarbejdere i sektoren en finansøkonomuddannelse med i Figur 7: Stadig flere finansansatte har taget finansøkonomuddannelsen bagagen Figur 7: Stadig flere finansansatte har taget finansøkonomuddannelsen Penge og realkredit Forsikring Kilde: FA strukturstatistik suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Tal for Kilde: beregnet FA på baggrund strukturstatistik af tidligere spørgeskemaundersøgelser suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Tal for

13 Rekrutteringen af finansøkonomer substituerer for faldende elevindtag Afmatningen i den finansielle sektor har ført til et markant fald i elevindtaget i virksomhederne. Da elevindtaget toppede i 2006 blev 825 elever ansat i de danske finansielle virksomheder. Ud af disse blev 694 ansat i bank eller realkredit, mens 131 blev ansat indenfor forsikring. I de følgende år er antallet af elever faldet yderligere. Det mest markante fald skete i 2009, hvor kun 264 nye elever blev ansat i den finansielle sektor. Ud af disse blev 161 ansat indenfor bank og realkredit. I 2010 er antallet af elever faldet yderligere til 229, hvoraf 146 er ansat i danske banker og realkreditinstitutter. Faldet i elevindtaget til forsikringsselskaberne har ikke været så stort som indenfor bank og realkredit. Det kan bl.a. forklares med, at forsikringsbranchens elevindtag i udgangspunktet havde en mindre volumen end penge- og realkreditinstitutternes. Her toppede elevindtaget med 147 i 2007, hvorefter det faldt i de følgende år. Faldet i antallet af elever i forsikringsvirksomhederne er fortsat i 2010, hvor indtaget er 83 elever mod 103 elever i Samtidig med nedgangen i det samlede antal nyansatte elever ansættes flere nyuddannede finansøkonomer i de danske penge- og realkreditinstitutter. Efter en mindre opbremsning i 2009 forventer penge- og realkreditinstitutterne at ansætte ca. 210 nyuddannede finansøkonomer i 2010, hvilket er en stigning i forhold til 2009, hvor 161 finansøkonomer blev ansat i sektoren. Udviklingen er blevet forstærket af, at en række store og mellemstore banker fra 2008 og frem har valgt udelukkende at rekruttere finansøkonomer og dermed ikke tager elever. Figur 8: Udviklingen i elevoptaget og ansættelsen af finansøkonomer i den finansielle sektor Figur 8: Færre elever i finanssektoren flere finansøkonomer * Elever - penge&real Elever - forsikring Finansøkonomer - penge&real Finansøkonomer - forsikring Kilde: Elevoptagelsestal Finansrådet Tal for ansættelse af spørgeskema nyuddannede finansøkonomer er baseret på spørgeskema Kilde: Elevoptagelsestal Finansrådet Tal for ansættelse af nyuddannede finansøkonomer er baseret på Samlet set er resultatet, at der i 2009 for første gang blev rekrutteret lige så mange finansøkonomer som finanselever til banker og realkreditinstitutter, og i 2010 oversteg antallet af nyansatte finansøkonomer elevindtaget i banker og 13

14 realkreditinstitutter. Hvis denne udvikling fortsætter, betyder det, at det øgede antal finansøkonomer i stadigt stigende grad vil substituere for den faldende elevtilgang i banker og realkreditinstitutter. Forsikringsselskaberne har ligeledes faldende elevoptag, men her stiger antallet af nyansatte finansøkonomer ikke. Dermed substituerer finansøkonomerne ikke for det lavere antal nyansatte elever i forsikringsvirksomhederne. De kommende år vil vise, om udviklingen er af mere permanent karakter, og dermed vil være en strukturel ændring af rekrutteringsmønstret for sektoren. Finansøkonomernes trainee-forløb Det er praksis i finansielle virksomheder ved ansættelse af nyuddannede finansøkonomer og andre, der ansættes direkte fra uddannelsessteder, at der tilrettelægges et praktisk trainee-forløb af kortere eller længere varighed. Den enkelte virksomhed definerer selv længde og indholdet heraf. Mellem FA og Finansforbundet er der for finansøkonomer aftalt en særlig sats for trainee-aflønning i op til 6 måneder, hvorefter aflønning sker som uddannet, også selvom trainee-forløbet evt. er tilrettelagt som et længere forløb. En tilsvarende aftale er lavet af forsikringsområdet mellem FA og DFL. FA s spørgeskemaundersøgelse viser, at ca. halvdelen af de virksomheder, der rekrutterer nyuddannede finansøkonomer, benytter et fast standardiseret trainee-forløb. Alle de største pengeinstitutter har et fast trainee-forløb, mens kun få forsikringsvirksomheder har faste forløb. Årsagen skal sandsynligvis findes i den begrænsede rekruttering af finansøkonomer til forsikringsområdet. Endvidere viser FA s undersøgelse, at trainee-forløbenes længde varierer, men at hovedparten af de virksomheder, der har et fast trainee-forløb, har organiseret disse som forløb på mellem 6 og 12 måneder. Figur 9: Nyuddannede finansøkonomer i faste trainee-forløb For virksom gennemsnit 11,5 Figur 9: Nyuddannede finansøkonomer i faste trainee-forløb PI 1 PI 2 PI 3 Realkredit Forsikring i alt 0 6 måneder over 6 mdr til og med 12 måneder over 12 måneder Note: Fordeling af varighed af trainee-forløb for de 21 virksomheder, der tilkendegiver at have trainee-forløb for nyuddannede finansøkonomer. Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvor langt et trainee-forløb har I tilrettelagt for nyuddannede finansøkonomer? Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Note: Fordeling af varighed af trainee-forløb for de 21 virksomheder der tilkendegiver at have trainee-forløb for nyuddannede finansøkonomer 14

15 Indholdet i de faste trainee-forløb varierer. De forskellige virksomheder har organiseret en bred vifte af forskellige turnusforløb, hvoraf hovedparten bruger bankfaglige kurser enten købt eksternt eller organiseret internt i virksomhederne. Stort set alle virksomheder tilknytter en mentor til den nyansatte finansøkonom. Figur 10: Trainee-forløb med mentor PI 1 PI 2 PI Realkredit Forsikring i alt Figur 10: Trainee-forløb med mentor Traineen har tilknyttet en mentor/kontaktperson i hele perioden Turnusforløb kombineret med supplerende interne kurser Turnusforløb suppleret med Akademiuddannelse i finansiel rådgivning for Finansøkonomer Trainee forløb på Finanssektorens Uddannelsescenter Turnusforløb i forskellige afdelinger Andet Note: De 21 virksomheder, som har oplyst, at de har et fast forløb indgår. Mulighed for at flere elementer kan indgå i traineeforløbet. Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvordan er traineeforløb for nyuddannede finansøkonomer tilrettelagt Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Note: De 21 virksomheder som har oplyst at de har et fast forløb indgår. Mulighed for at flere elementer ka Spørgsmål: Hvordan er traineeforløb for nyuddannede finansøkonomer tilrettelagt Finansøkonomerne starter som privatrådgivere Af FA s spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at størstedelen af virksomhederne rekrutterer nyuddannede finansøkonomer som privatrådgivere, og kun i mindre omfang rekrutterer finansøkonomer til andre jobfunktioner. Ifølge undersøgelsen rekrutterer 94% af virksomheder, der har erfaringer med rekruttering af finansøkonomer, finansøkonomer til privatrådgivning. Til sammenligning svarer 45% af virksomhederne, at de også rekrutterer finansøkonomerne til erhvervsrådgivning. Andre jobfunktioner dækker bl.a. over pensionsrådgivere og assurandører, men som tidligere nævnt er rekrutteringen af finansøkonomer til forsikringsvirksomheder meget begrænset. 15

16 Figur 11: Jobfunktioner for nyuddannede finansøkonomer 100% 90% 80% 70% 60% Figur 11: Jobfunktioner for nyuddannede finansøkonomer Mellemregning til i alt assist PI 1 PI 2 PI 3 i alt 50% 40% 30% 20% 10% 0% privatkunderådgiver erhvervskunderådgiver investeringsrådgiver stabsfunktioner andet Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvilke jobfunktioner rekrutteres nyuddannede finansøkonomer typisk til? - vælg gerne flere muligheder Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvilke jobfunktioner rekrutteres nyuddannede finansøkonomer typisk til? Billedet - vælg understøttes gerne flere af muligheder FA s strukturstatistik fra 2008, som viste, at ca. 50% af medarbejderne med en finansøkonomuddannelse er ansat som privatkunderådgivere. Herudover beskæftigede 12% sig med anden rådgivning stadigt rettet mod private. Kun ca. 13% af medarbejderne med en finansøkonombaggrund var erhvervskunderådgivere. ioner for finansøkonomer i % 4% 4% 3% 6% 34% 3% 6% 8% 13% 16% Privatrådgiv Generel ku Erhvervsrå Revisions- Beregnings Boligrådgiv Pensions- o Anden rådg Kontor- og Forsikringa Andet Figur 12: Jobfunktioner for finansøkonomer i 2008 Privatrådgivere Generel kundebetjening Erhvervsrådgivere Revisions- og regnskabsarbejde Beregningsarb. vedr. transaktioner mv. Boligrådgivere Pensions- og investeringsrådgivere Anden rådgivning Kontor- og administation istik 2008 med supplerende oplysninger fra Danmarks Statistik Kilde: FA strukturstatistik 2008 med supplerende oplysninger fra Danmarks Statistik 16

17 Men ligesom øvrige ansatte skifter finansøkonomerne også jobfunktioner og får nye arbejdsopgaver. Strukturstatistikken viser, at flere medarbejdere med finansøkonombaggrund også varetager mere avancerede beregnings- og administrationsopgaver. Efter- og videreuddannelsesmuligheder for finansøkonomer ansat i den finansielle sektor Finansøkonomer efteruddannes ligesom sektorens øvrige medarbejdere via en bred vifte af kursustilbud udbudt enten af virksomhederne selv eller af eksterne kursusudbydere så som Finanssektorens Uddannelsescenter. Da HD 2. del kan sikre videre adgang i det sammenhængende uddannelsessystem, er det den væsentligste offentlige videreuddannelsesmulighed for Finansøkonomer i job. Finansøkonomuddannelsen giver generel adgang til alle HD 2. dels specialer, som så igen giver videre adgang til en række kandidatuddannelser såsom f.eks. cand. merc. I 2009 udarbejdede Finansrådet en undersøgelse af overgangene mellem de finansielle uddannelser. Undersøgelsen var baseret på 303 studerende, der læste på enten akademiuddannelsen (AU) eller kursusforløbet i finansiel rådgivning for finansøkonomer (FRØK). Undersøgelsen viste, at ca. halvdelen allerede ved studiets afslutning havde planer om at påbegynde en HD 2. del. Lidt flere finansøkonomer (53 %) end Akademistuderende (49 %) svarede ja til, at de ønskede at starte på HD 2. del. Til gengæld svarede kun 6 % af finansøkonomerne klart nej til at starte på en HD mod 21 % af de Akademistuderende. Dette kan skyldes, at finansøkonomerne qua deres erfaringer som fuldtidsstuderende er mindre afvisende overfor at læse videre. * De finansøkonomer, som ikke finder ansættelse ved dimittering, har også mulighed for at videreuddanne sig via de offentlige fuldtidsuddannelser, således har de bl.a. adgang til finansbacheloruddannelsen. *) Undersøgelsen er foretaget af Finansrådet i 2009 blandt 303 studerende, der læste på enten akademiuddannelsen (AU) eller kursusforløbet i finansiel rådgivning for finansøkonomer (FRØK) i

18 FINANSØKONOMUDDANNELSEN I det følgende kapitel vil fokus blive rettet mod selve finansøkonomuddannelsen. Rapporten vil beskrive uddannelsens indhold, optaget på uddannelsen, den generelle beskæftigelsessituation for de dimitterede finansøkonomer mv. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Målt på volumen af optaget er finansøkonomuddannelsen en uddannelse i vækst. - Jobsituationen for de dimitterede finansøkonomer har fulgt det øvrige arbejdsmarked op til og under krisen. Med stigende beskæftigelse frem til og med 2007, som derefter er afløst af stigende dimittendarbejdsløshed. - Bank og realkredit er den største aftagergruppe og aftager 40% af de dimitterede finansøkonomer. - De fleste adspurgte virksomheder udtrykker generel tilfredshed med de nyuddannede finansøkonomers faglige kompetencer og deres kundevendthed, men efterlyser mere praksisnærhed i uddannelsen. - Det stadigt stigende optag på uddannelsen og det skærpede krav om obligatorisk praktik kan fremadrettet give problemer med at skaffe tilstrækkelige praktikpladser til de studerende. Finansøkonomuddannelsens indhold Brancher, aftaleparter og centrale erhvervsakademier gik i 1998 sammen om et fælles initiativ til udvikling af Finansøkonom som en kort videregående uddannelse. Uddannelsen blev etableret med start i De første hold Finansøkonomer dimitterede i I 2010 udbydes uddannelsen af følgende 9 erhvervsakademier: - EA Copenhagen Business Academy - EA Lillebælt - EA Kolding - EA Sjælland - EA Dania - UCN (noea) - EA MidtVest - EA Århus - EA Sydvest De 9 erhvervsakademier dækker over i alt 13 skoler, hvor der i 2010 kunne oprettes hold. Dermed er uddannelsen geografisk spredt fra Ålborg i nord til Kolding og Næstved i syd og fra Esbjerg og Thisted i vest til København i øst. Finansøkonomuddannelsen er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse med en fælles landsdækkende bekendtgørelse. Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, et kortere praktikophold (3 mdr.), valgfrie elementer samt et afsluttende eksamensprojekt. Sammensætningen af de fire semestre fremgår af nedenstående model. 18

19 1. år 2. år 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Fællesdel - fagene: Finansielle virksomheder og markeder Privatøkonomi Kunde- og samarbejdsrelationer Erhvervsøkonomi Ledelse og kommunikation Global økonomi Erhvervsjura Statistik Specialeforløb Studieophold i virksomhed i 3 måneder Afsluttende eksamensprojekt (individuelt eller 2-3 sammen) I år 2000 blev 213 studerende optaget på uddannelsen på landsplan fordelt over 5 erhvervsskoler. Siden er optaget på uddannelsen steget markant, og i 2010 blev mere end 1300 nye studerende optaget fordelt på 9 erhvervsakademier. Det vil sige, at der er sket mere end en seksdobling af optaget gennem uddannelsens levetid. Figur 13: Udviklingen i finansøkonomuddannelsen 1600 Figur 13: Udviklingen i finansøkonomuddannelsen Tilgang Fuldførte Kilde: Undervisningsministeriet, KOT, Finansrådet og Erhvervsakademiernes beskæftigelse Kilde: Undervisningsministeriet, KOT, Finansrådet og Erhvervsakademiernes beskæftigelsesrapport for finansøkonomer Det stigende optag afspejler en voksende interesse for de finansielle uddannelser generelt, hvilket naturligvis er positivt. Ikke mindst fordi et højere optag alt andet lige og øger antallet af potentielt kvalificerede ansøgere. Men grundet uddannelsens praktikkrav medfører det øgede optag også et øget pres på aftagerbrancherne for at sikre de nødvendige praktikpladser til de studerende. Til trods for det stadigt stigende optag, er der stadigt ledige pladser på de fleste udbyderskoler. Således var der ved sommeroptaget i 2010 ledige pladser på 10 ud af de 13 skoler, hvor der blev oprettet hold. 19

20 Finansøkonomernes beskæftigelse generelt Forud for akkrediteringen af finansøkonomuddannelsen og uddannelsesstederne har sektorens forskellige parter givet deres vurdering af de efterfølgende jobmuligheder. Sektorens vurdering var i 2000, at 150 dimittender fra Finansøkonomuddannelsen ville kunne forvente ansættelse inden for finansielle områder, heraf op til ca. 100 i banker, realkredit og forsikring. Efterhånden som uddannelsen blev indarbejdet i virksomhedernes bevidsthed vurderedes behovet for rekruttering til finansielle virksomheder at stige til dimittender fra finansøkonomuddannelsen. Disse vurderinger er i underkanten af den faktiske rekruttering, der i dag sker fra Finansøkonomuddannelsen. Udviklingen har da også vist, at finansøkonomerne er interessante for andre end lige netop de finansielle virksomheder. Men søgningen og optaget til finansøkonomuddannelsen overstiger det behov, aftagerbrancherne har tilkendegivet. Det kan derfor forudses, at det bliver en stadig større udfordring for uddannelsesstederne, de studerende og de finansielle virksomheder, når de studerende i første omgang skal have etableret deres obligatoriske praktik og senere, når de skal etablere sig i job på det finansielle arbejdsmarked. Erhvervsakademierne gennemfører hvert år en spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge dimittendernes beskæftigelsessituation, som danner grundlag for en årlig beskæftigelsesrapport. Selvom svarprocenten er svingende, giver undersøgelsen en god indikation af beskæftigelsen blandt finansøkonomer. Rapporterne viser, at dimittendledigheden overordnet set har udviklet sig ligesom det øvrige arbejdsmarked. I perioden 2003 til 2007 faldt finansøkonomernes dimittendledighed løbende. Men i løbet af 2008 og 2009 betød den generelle økonomiske afmatning, at dimittendledigheden igen begyndte at stige. Dimitteret år: Job 71,1% 77,8 % 88,5 % 85,8 % 90,4 % 83,8 % 67,1 % Heltidsvidereuddannelse 10,1% 7,8 % 4,4 % 5,0 % 3,9 % 6,7 % 16,7 % Andet (egen virksomhed, militær, barsel, rejser mv.) 2,7% 1,8 % 1,3 % 2,1 % 1,3 % 1,8 % 2,7 % Ledig 16,1% 12,6 % 5,8 % 7,1 % 4,3 % 7,8 % 13,5 % Tabel 2: Jobsituationen for de dimitterede finansøkonomer Kilde: Erhvervsakademiernes beskæftigelsesrapport vedr. finansøkonomer, Tietgenskolen marts 2010 Erhvervsakademiernes årlige beskæftigelsesrapporter vedrørende finansøkonomer afdækker også, hvor de nyuddannede finansøkonomer finder beskæftigelse. Rapporterne peger på, at de dimitterede finansøkonomer finder beskæftigelse bredt i hele den finansielle sektor. Som det fremgår af den nedenstående tabel, har der dog frem til 2007 været en tendens til, at bank og realkredit har taget en stigende andel af de nyuddannede finansøkonomer. Herefter er bank og realkredits andel faldet lidt, men er dog stadig den dominerende aftagergruppe. Samtidigt er ejendomsmæglernes andel og gruppen af andre aftageres andel faldet gennem perioden fra 2004 til

21 En anden interessant udvikling er, at fra 2007 er revisorerne begyndt at rekruttere finansøkonomer, og denne stigning er fortsat frem til Dimitteret år: Penge- og realkreditinstitutter 30,7% 43,0% 55,6% 55,0% 45,4% 40,3% Ejendomsmægler 30,0% 34,5% 24,1% 18,7% 21,3% 15,0% Forsikring/pension 0,8% 3,0% 2,1% 1,2% 2,2% 2,0% Ejendomsadministration 2,3% 7,0% 2,1% 4,2% 4,1% 2,8% Revision ,00% 8,20% 14,60% Andet 36,1% 12,5% 16,2% 15,0% 18,8% 25,3% Tabel 3: Beskæftigelsesområder for dimitterede finansøkonomer Kilde: Erhvervsakademiernes beskæftigelsesrapport vedr. Finansøkonomer, Tietgenskolen marts 2010 Det samlede billede er, at bank og realkredit er den største aftagergruppe og aftager ca. 40% af de dimitterede finansøkonomer. Ejendomsmæglerne og revisorerne følger herefter med ca. 15% hver. Dette betyder, at disse tre sektorer tilsammen dækker ca. 70% af rekrutteringen af de nyuddannede finansøkonomer. Udvælgelse af de rette finansøkonomer FA har spurgt medlemsvirksomhederne, hvilke kriterier der er afgørende i forbindelse med ansættelse af finansøkonomer. For de virksomheder, der har erfaring med at ansætte finansøkonomer, er den personlige fremtræden, bl.a. under jobsamtalen, afgørende for ansættelsen. Et andet vigtigt parameter er ansøgerens kundevendthed. 9 ud af 10 virksomheder lægger vægt på dette. Over halvdelen tilkendegiver endvidere, at både ansøgning, karaktergennemsnittet og sociale kompetencer er af betydning for, hvilken kandidat der får jobbet. Test har derimod en mindre betydning i forbindelse med ansættelse af finansøkonomer. Figur 14: Ansættelseskriterier for nyuddannede finansøkonomer 100% 80% 60% 40% 20% 0% Mellemregn Figur 14: Ansættelseskriterier for nyuddannede finansøkonomer PI 1 PI 2 PI 3 Realkredit Forsikring i alt Personlig fremtræden Kundevendthed Indtrykket ved jobsamtalen Ansøgningen Sociale kompetencer Karaktergennemsnit Test Andet Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvad lægger I mest vægt på ved ansættelse af nyuddannede finansøkonomer Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvad lægger I mest vægt på ved ansættelse af nyuddannede finansøkonomer 21

22 Virksomhedernes vurdering af finansøkonomernes faglige kompetencer og kundevendthed Af FA s spørgeskemaundersøgelse fremgår det også, at 71% af virksomhederne er tilfredse med de nyuddannede finansøkonomers faglige kompetencer. 20% forholder sig neutrale, mens enkelte penge- og realkreditinstitutter er meget begejstrede og et enkelt forsikringsselskab er decideret utilfreds med de faglige kompetencer. Kun 4 af de forsikringsselskaber, der indgår i undersøgelsen, har erfaringer med finansøkonomer og besvarer derfor spørgsmålet. Men billedet i undersøgelsen er generelt, at forsikringsvirksomhederne er mindre positive omkring de nyuddannedes faglige kompetencer. Resultatet skal ses i forhold til, at penge- og realkreditinstitutterne har mere erfaring med finansøkonomuddannelsen end forsikringsselskaberne. Større erfaring kunne måske bidrage til en mere positiv holdning, men egne eller andres negative erfaringer kan være hæmmende for rekrutteringen af nyuddannede finansøkonomer. Figur 15: Virksomhederne tilfredse med de faglige kompetencer Virksomhederne er blevet opfordret til at uddybe deres besvarelse, og flere virksomheder tilkendegiver, at det halter med den praktiske forståelse, selvom de teoretiske kundskaber er tilfredsstillende. 80% 70% Figur 15: Virksomhederne tilfredse med de faglige kompetencer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Penge og realkredit Forsikring Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli 2010 juli 2010 Spørgsmål: Hvor Hvor tilfredse tilfredse er I med de er nyuddannede I med de finansøkonomers nyuddannede faglige finansøkonomers kompetencer? faglige kompetencer? Til trods for at en stor del af virksomhederne udtrykker tilfredshed med de nyuddannede finansøkonomers kundevendthed, er begejstringen lidt mindre end for finansøkonomernes faglige kompetencer. Samtidigt er der også nogle penge- og realkreditinstitutter, der udtrykker direkte utilfredshed med de nyuddannedes kundevendthed. I de supplerende kommentarer efterlyser flere virksomheder, at uddannelsen i højere grad fokuserer på dette forhold. Enkelte virksomheder tilkendegiver, at der er sket en forbedring, men at uddannelsessteder fortsat skal styrke arbejdet med de personlige kompetencer ved brug af rollespil m.m. 22

23 Figur 16: Finansøkonomernes kundevendthed kan styrkes Tilfredshed 70% 60% 50% 40% 30% 20% Figur 16: Finansøkonomernes kundevendthed kan styrkes PI 1 PI 2 PI 3 Realkredit Forsikring Penge og r i alt 10% 0% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Penge og realkredit Forsikring Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli 2010 Spørgsmål: Hvor tilfredse er I med de nyuddannede finansøkonomers kundevendthed? Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli 2010 Spørgsmål: Hvor tilfredse er I med de nyuddannede finansøkonomers kundevendthed? Finansøkonomerne har høje forventninger til jobbet FA s spørgeskemaundersøgelse afdækker et misforhold mellem de studerendes forventninger til jobbet i banken og virksomhedernes behov. Ifølge undersøgelsen vurderer ca. 55% af virksomhederne, at de nyuddannede finansøkonomer har urealistiske høje forventninger til jobbets kompleksitet. Der er dog en næsten lige så stor gruppe virksomheder, der oplever, at de nyuddannede finansøkonomer har realistiske forventninger til jobbets indhold. Resultatet af undersøgelsen viser dermed, at der er behov for en bedre forventningsafstemning mellem de studerende, uddannelsesstederne og Figur 17: Høje forventninger hos finansøkonomer virksomhederne. Nyuddannede finansøkonomers forventni 60% Figur 17: Høje forventninger hos finansøkonomer 50% 40% 30% 20% 10% 0% De forventer mere komplekse opgaver, end de skal udføre Deres forventninger er realistiske Penge og realkredit Forsikring De forventer mindre komplekse opgaver, end de skal udføre PI 1 PI 2 PI 3 Realkredit Forsikring Penge og realkredit i alt Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli 2010 Spørgsmål: Hvordan oplever I de nyuddannede finansøkonomers forventninger til jobbets indhold? Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli 2010 Spørgsmål: Hvordan oplever I de nyuddannede finansøkonomers forventninger til jobbets indhold? 23

24 Praktiksituationen for de finansøkonomstuderende Det har siden de første finansøkonomstuderende startede i år 2000, været en udfordring for uddannelsesinstitutionerne at sikre praktikpladser til alle studerende. Praktikperioderne ligger i perioderne januar til marts for sommeroptagets vedkommende og august til oktober for vinteroptagets vedkommende. Ifølge indberetningerne fra erhvervsakademierne fremgik det, at ca. 26% af finansøkonomerne årgang 2008 til 2010 (sommeroptag) ikke fik praktikpladser i foråret Dette tal svarer til tidligere års praktiksituation. Skole Total antal studerende Praktik Ikke praktik Ikke praktik i % TietgenSkolen ,0% Århus Erhvervsakademi ,0% Erhvervsakademi Dania Hobro Erhvervsakademi Dania Silkeborg ,2% ,9% Niels Brock ,0% Lyngby ,3% Esbjerg ,9% Næstved ,2% IBC (Kolding) ,7% Holstebro ,4% Herning ,0% UCN (Nordjylland) ,7% UCN int (Nordjylland) ,8% Total ,3% Tabel 4: Praktiksituationen for finansøkonomer (årgang ) i 2010 Kilde: Erhvervsakademierne maj 2010 Indtil 2010 har praktikopholdet ikke været obligatorisk for, at den studerende kan gennemføre sin uddannelse. Den studerende har i stedet kunnet skrive en teoretisk projektopgave i praktikperioden. Dette er blevet ændret med virkning fra og med årgang , som skal i praktik i foråret For disse studerende gælder, at praktikken bliver obligatorisk for at opnå beståelse af den samlede uddannelse. Dette lægger et yderligere pres på både uddannelsesinstitutioner og de studerende for at skaffe praktikpladser, så alle optagede kan færdiggøre deres uddannelse. En del af forklaringen på det relativt lave praktikindtag i den finansielle sektor er, at en række banker ikke ønsker at tage flere praktikanter ind, end man forventer at ansætte efterfølgende. Det skyldes, at der i bankerne har været tradition for at ansætte alle de elever, man har taget ind. Denne praksis synes at have fået afsmittende effekt i forhold til nogle virksomheders indtag af finansøkonomer i praktik. 24

25 Figur 18: En praktikplads garanterer ikke ansættelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% PI 1 PI 2 PI 3 Realkredit Forsikring Finansøkonomerne i den finansielle sektor september 2010 Flere i praktik end forve ja PI 1 2 PI 2 3 PI 3 4 Realkredit 1 Forsikring 3 Figur 18: En praktikplads garanterer ikke ansættelse Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli 2010 Spørgsmål: Planlægger I at indgå praktikaftaler med finansøkonomer? Kilde: Hvis ja, planlægger FA Finansøkonomundersøgelse, I at indgå flere praktikaftaler for studerende, juli end 2010 I planlægger at ansætte efterfølgende? Spørgsmål: Planlægger I at indgå praktikaftaler med finansøkonomer? Hvis ja, planlægger I at indgå flere praktikaftaler for studerende, end I planlægger at ansætte efterfølgende? Af FA s spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at ca. halvdelen af penge- og realkreditinstitutter ikke forventer at tage flere finansøkonomer i praktik end man planlægger at ansætte efterfølgende. Derimod er de adspurgte forsikringsvirksomheder indstillede på at tage flere praktikanter, end de efterfølgende ansætter. Den plausible begrundelse er naturligvis, at det er omkostningsfuldt for virksomhederne at lave praktikforløb for studerende, som ikke skal ansættes på sigt. Men denne praksis har den negative slagside, at antallet af praktikpladser bliver meget konjunkturfølsomt, og vil i krisetider skabe mangel på praktikpladser, når den generelle rekruttering falder. Endeligt bør det også nævnes, at introduktionen af finansbacheloruddannelsen har øget behovet for praktikpladser. Det første hold praktikanter fra finansbacheloruddannelsen ca. 110 i alt skal i praktik i efteråret Da det er i samme brancher de skal finde deres praktikpladser, har det samlet set øget presset på virksomhederne for at oprette endnu flere praktikpladser. Fortsætter tendensen med stigende optag på finansøkonomuddannelsen øges udfordringen med at skaffe studiepraktikpladser tilsvarende. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne her tænker langsigtet og sørger for, at der er sammenhæng mellem optag og praktikmuligheder. 25

26 ØVRIGE INDGANGE TIL SEKTOREN GENNEM DET SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESSYSTEM I det følgende kapitel fokuserer vi på det sammenhængende uddannelsessystem og de øvrige rekrutteringsmuligheder finanssektorens virksomheder har inden for denne ramme. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Den finansielle sektor rekrutterer i stigende grad medarbejdere med højere uddannelsesniveau og ønsker i stigende grad at videreuddanne medarbejdere til højere formelle uddannelsesniveauer. Dette øger behovet for sammenhæng og overgange mellem de formelle offentlige uddannelser. - Professionsbacheloruddannelsen i Finans er en uddannelse i vækst målt på volumen. Herudover er der flere ansøgere end optagne, hvilket betyder, at flere ansøgere frasorteres på deres gennemsnit. - En overvejende del af virksomhederne forventer, at de nyuddannede finansbachelorer skal arbejde med privat- og erhvervsrådgivning. - Uddannelsens korte levetid og det stigende optag på uddannelsen betyder, at praktiksituationen stadig er vanskelig for de studerende på professionsbacheloruddannelsen i Finans. Bredere rekruttering til den finansielle sektor I kraft af det stigende uddannelsesniveau i den danske befolkning generelt og det øgede antal uddannelsestilbud er rekrutteringsgrundlaget blevet øget for bankerne. Samtidigt er kravene til medarbejdernes kompetencer blevet øget løbende, hvorfor man fra finanssektorens side har valgt at fokusere på nye rekrutteringsmuligheder, herunder i første omgang finansøkonomerne og nu også finansbachelorerne. Udviklingen af de kortere og mellemlange videregående uddannelser med relevans for den finansielle sektor har øget sektorens rekrutteringsgrundlag til filialleddet. Samtidigt rekrutteres akademikere bredt i sektoren primært til varetagelse af stabsfunktioner. Udviklingen har betydet, at der i dag er fem primære uddannelsesveje ind i den finansielle sektor: Finansuddannelsen BASISrådgiveren eller FlexFinans baseret på arbejdsmarkedsuddannelserne Finansøkonom Længerevarende videregående uddannelse, bachelor eller kandidatgrad Professionsbachelor i Finans (fra 2011 og frem) Den finansielle sektors organisationer har i de seneste 10 år arbejdet for at skabe sammenhænge og sømfrie overgange og merit mellem de forskellige uddannelsesniveauer, uanset om der er tale om vekseluddannelser eller fuldtidsuddannelser. De forskellige indgange og deres indbyrdes sammenhænge betegnes typisk som det sammenhængende uddannelsessystem. Grundtanken med det sammenhængende uddannelsessystem er at sikre, at indgangene til sektoren er fleksible uden unødige hindringer og blindgyder. Således skal et afsluttet uddannelsesniveau automatisk give adgang til det næste, uden at der er 26

27 supplerende uddannelseskrav. Eksempelvis giver en bestået Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning (forudsat anbefalet fagvalg) direkte adgang til alle HD-specialer. Dermed sikrer det sammenhængende uddannelsessystem, at den studerende, uanset hvilken indgang han eller hun måtte vælge, ikke kommer til at opleve hverken blindgyder eller gentagelser af fag og eksaminer. Udover at hvert niveau giver adgang til det næste, er det også tanken, at den studerende kan stå af undervejs, uanset hvilket uddannelsesniveau, denne har nået. I nedenstående model illustreres de fem indgange i det sammenhængende uddannelsessystem. Ph. D Figur 19: Det sammenhængende uddannelsessystem Cand.merc., polit., jur. m.v. eller master Bachelor, HA m. fl. Professionsbachelor i Finans Finansøkonom HD 2. del Akademiuddanelsen i Finansiel Rådgivning Finansuddannelsen FlexFinans VEKSELUDDANNELSER FULDTIDSUDDANNELSER Professionsbachelor i Finans I 2008 blev Professionsbachelor i Finans (også kaldet Finansbachelor) akkrediteret som ny erhvervsrettet professionsbacheloruddannelse. De første dimittender herfra er klar ved udgangen af Uddannelsen er normeret til 3½ år (7 semestre) og kan læses på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. Baggrunden for udviklingen af uddannelsen var forventningen om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Med uddannelsen ville man skabe et branchefunderet teoretisk alternativ til de mere generelt uddannede bachelorer og HA er fra de traditionelle universiteter og handelshøjskoler. Uddannelsen består af en grunddel, hvor den studerende introduceres for en række økonomiske, juridiske og organisatoriske fag, der er relevante for alle brancher i den finansielle sektor. Desuden indgår der i uddannelsen en stærk branchetoning i form 27

28 af et praktikophold på ½ år i en finansiel virksomhed og en række branchespecifikke valgfag. I 2010 blev uddannelsen udbudt på fire professionshøjskoler/erhvervsakademier. I 2010 blev der optaget 239 på uddannelsen. Samlet set er det en stigning i forhold til optaget på uddannelsen i 2009, hvor 199 blev optaget på uddannelsen Erhvervsakademi Århus Viby Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy København UCN Aalborg Erhvervsakademi Lillebælt Odense Total: Tabel 5: Optag på Finansbacheloruddannelsen Kilde: KOT Professionsbachelorernes forventninger til jobbet Da den første årgang endnu ikke har afsluttet uddannelsen og end ikke har gennemført praktikperioden, har man fra branchens side ingen praktiske erfaringer med, hvordan professionsbachelorerne håndterer de forskellige jobfunktioner i virksomhederne. Men FA s undersøgelse viser, at pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne i højere grad har en forventning om at bruge finansbachelorerne som erhvervsrådgivere, end man har haft tradition for med finansøkonomerne. Herudover forventer en stor del af virksomhederne også at bruge finansbachelorerne som privatrådgivere. Blandt forsikringsselskaberne er forventningen primært, at finansbachelorernes jobfunktioner skal findes som privatrådgivere, herunder assurandører, i stabsfunktioner Figur og andet 20: såsom Finansbacheloruddannelse mæglersalg. giver adgang til erhvervskunder 80% 70% 60% 50% PI 1 PI 2 PI 3 Figur 20: Finansbacheloruddannelse giver adgang til erhvervskunder Realkredit Forsikring Penge og re i alt 40% 30% 20% 10% 0% Privat kunderådgiver Erhvervskunderådgiver Investeringsrådgiver Stabsfunktioner Andet Penge og realkredit Forsikring Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvilke Hvilke jobfunktioner jobfunktioner vil I primært rekruttere vil I primært finansbachelorer rekruttere til? - vælg finansbachelorer gerne flere mulighedertil? - vælg gerne flere muligheder 28

29 Praktiksituationen på Finansbacheloruddannelsen i 2010 og 2011 I forsommeren 2010 blev det tydeligt, at praktiksituationen for de 110 finansbachelorstuderende ville blive vanskelig. Men ved en fælles indsats lykkedes det virksomhederne, brancheorganisationerne og uddannelsesinstitutionerne at finde hovedparten af de nødvendige praktikpladser. Som det fremgår af nedenstående tabel, mangler kun 8 studerende på bankområdet stadig praktikplads i august Alle studerende på forsikringsområdet har fundet praktikpladser. Branche Århus Aalborg Odense København Praktik Mangler Praktik Mangler Praktik Mangler Praktik Mangler Ejendomshandel Forsikring / pension Finansielle forretninger Ejendomsadministration Revision I alt Tabel 6: Praktikaftaler for finansbachelorer i august 2010 I forlængelse af den fælles indsats for at finde praktikpladser til finansbachelorerne blev en række mere strukturelle problemstillinger om uddannelsens indhold og organisering også taget op mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Denne debat vil fortsætte med det mål at sikre praktikpladser til finansbachelorer i fremtiden. Flere virksomheder forventer at tage finansbachelorer i praktik i 2011 Til trods for at uddannelsesinstitutionerne har øget optaget til uddannelsen og dermed øget behovet for praktikpladser, er der også positive nyheder med hensyn til udbuddet af praktikpladser i Ifølge FA s spørgeskemaundersøgelse forventer flere af FA s medlemsvirksomheder at tage finansbachelorer i praktik i 2011 sammenlignet med Pengeinstiutter, gruppe 1 100% 100% Pengeinstiutter, gruppe 2 17% 33% Pengeinstitutter, gruppe 3-5 5% 11% Realkreditinstitutter 67% 67% Forsikring 60% 40% Tabel 7: Virksomhedernes praktikoptag i 2010 og 2011 (forventet) Note: Resultat dækker de 42 deltagende virksomheder. Forklaring af gruppeinddeling fremgår af tabel 8. Spørgsmål: Har I indgået praktikaftaler for finansbachelorer i 2010? Har I planer om at indgå praktikaftaler for finansbachelorer i 2011? Som det fremgår af ovenstående tabel forventer alle de adspurgte store pengeinstitutter at tage finansbachelorer i praktik i både 2010 og For de mellemstore og mindre pengeinstitutter er andelen væsentligt lavere, men dog steget fra 17% i 2010 til 33% i 2011 for de mellemstore og fra 5% til 11% for de små adspurgte pengeinstitutter. Blandt de adspurgte forsikringsselskaber forventer 40% at tage finansbachelor-praktikanter ind i 2011, hvilket er et lille fald i forhold til Endeligt forventer 67% af de adspurgte realkreditinstitutter at tage praktikanter i 2011, hvilket er samme niveau som i

30 OPSAMLING OG KONKLUSION Ud fra en alt andet lige betragtning må det forventes, at behovet for kvalificeret arbejdskraft vil øges i årene fremover i den finansielle sektor. Den gennemsnitlige alder i sektoren er højere end for arbejdsstyrken generelt. Regulering af efterlønsregler har yderligere bidraget til en senere tilbagetrækning. En konsekvens er, at en relativ stor gruppe medarbejdere vil gå på pension fra sektoren inden for 5 til 10 år. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Samlet set er medarbejdernes formelle uddannelsesniveau i den finansielle sektor blevet løftet generelt. Denne udvikling skyldes primært tre faktorer: For det første gennemføres en større andel af efteruddannelsen af medarbejdere indenfor det offentlige system og registreres dermed. For det andet er der sket et skifte fra primært at rekruttere elever til at rekruttere medarbejdere med højere formelle uddannelsesniveauer, herunder korte og lange videregående uddannelser. For det tredje har en overvejende del af de ældre medarbejdere, som forlader sektoren, lavere offentligt anerkendt uddannelsesniveau end de yngre medarbejdere, som kommer ind i sektoren. I dag har ca medarbejdere i banker og realkredit en finansøkonomuddannelse. Dermed er andelen af medarbejdere med en finansøkonombaggrund stadig relativt lille i forhold til det samlede antal medarbejdere i den finansielle sektor. Men indtaget af finansøkonomer til sektoren, og herunder specielt banker og realkredit, er i god vækst. Indtaget af finansøkonomer til banker og realkredit var i 2009 for første gang lige så højt som indtaget af elever, og udviklingen fortsætter, så indtaget af finansøkonomer i 2010 vil overstige indtaget af elever. Andelen af finansøkonomer i den finansielle sektor forventes derfor at stige støt i årene fremover. Det er dog en udvikling der tegnes af banker og realkredit alene. Finansøkonomerne har ikke i samme grad fundet indpas i forsikringsbranchen. Virksomhederne finder ikke, at de nyuddannedes faglige kompetenceprofil matcher forsikringsbranchens krav til nye medarbejdere. Indtaget til forsikringsbranchen er derfor stabiliseret på et lavt niveau. Selvom finansøkonomuddannelsen retter sig mod varetagelse af en bred vifte af funktioner, er finansøkonomernes primære arbejdsområde i banker og realkredit betjening og rådgivning af privatkunder. I konkurrencen med andre sektorer om at tiltrække og fastholde de velkvalificerede unge fra de videregående uddannelser udgør de finansielle videregående uddannelser en vigtig rekrutteringsbase for sektorens virksomheder. Det er derfor positivt, at de unges interesse for de finansielle videregående uddannelser fortsat er stor med stigende søgning og optag hvert år. Finansøkonomuddannelsen er derfor en succes målt på volumen af optaget. Jobsituationen for de dimitterede finansøkonomer har fulgt det øvrige arbejdsmarked op til og under krisen, med stigende beskæftigelse frem til og med 2007, som derefter er afløst af stigende dimittendarbejdsløshed. Det stadigt stigende optag på Finansøkonomuddannelsen risikerer dermed at overstige, hvad der er af realistiske praktik- og jobmuligheder. Sammenholdt med det skærpede krav om obligatorisk praktik kan det fremadrettet give problemer med at skaffe tilstrækkelige praktikpladser til de studerende. 30

31 Professionsbacheloruddannelsen i Finans er ligesom Finansøkonomuddannelsen en uddannelse i vækst målt på volumen. Herudover er der flere ansøgere end optagne, hvilket betyder, at flere ansøgere frasorteres på deres gennemsnit. Uddannelsens korte levetid og det stigende optag på uddannelsen betyder, at praktiksituationen stadig er vanskelig for de studerende på professionsbacheloruddannelsen i Finans. METODE Spørgeskemaundersøgelsen Indsamlingen af oplysninger om finansøkonomer, elever og finansbachelorer er foretaget som spørgeskemaundersøgelse i perioden fra 9. juni til 19. juli Udvalgte FA medlemsvirksomheder er blevet bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. De udvalgte virksomheder var et repræsentativt udsnit af forsikringsvirksomheder, realkreditinstitutter samt både små og store pengeinstitutter. Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på svar fra 42 virksomheder. Målt på andelen af beskæftigede i finanssektoren omfatter undersøgelsen 77% af beskæftigelsen. For de spørgsmål, hvor virksomheden er blevet bedt om at oplyse antal medarbejdere, er resultaterne, der gengives i analysen, opregnet, så de svarer til hele populationen. I de spørgsmål, hvor virksomhederne er blevet bedt om at vælge mellem et antal svarmuligheder, er svarene opgjort på grupper. Efterfølgende er gennemsnittet beregnet ved at vægte svarerne i forhold til gruppens andel af det samlede medarbejderantal i finanssektoren. Ydermere er flere af spørgsmålene betinget af, at virksomheden har erfaringer med rekruttering af nyuddannede finansøkonomer, og her er gruppens svar ligeledes vægtet efter medarbejderantal. Opregningen er foretaget for at give de medarbejdertunge grupper en indflydelse på resultatet i overensstemmelse med deres betydning for sektorens medarbejdere. Andel i finansøkonomundersøgelse i forhold til samlet antal Tabel 8: Respondenter fordelt på grupper Gruppe Virksomheder Medarbejdere Pengeinstiutter, gruppe 1 83% 99% Pengeinstiutter, gruppe 2 50% 64% Pengeinstitutter, gruppe % 29% Realkreditinstitutter 38% 86% Forsikring (FA-medlemmer) 39% 78% Note: Gruppe 1: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 50 mia.kr. og derover Gruppe 2: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 10 mia.kr. og op til 50 mia.kr. Gruppe 3: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 250 mio.kr. og op til 10 mia. kr. Gruppe 4: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital under 250 mio.kr. Gruppe 5: Filialer af udenlandske pengeinstitutter Øvrigt datamateriale I rapporten indgår statistisk materiale fra såvel spørgeskemaundersøgelsen samt flere forskellige interne og eksterne kilde. Bl.a. benyttes oplysninger fra FA s medlemsregister og strukturstatistik, samt data fra Danmarks Statistik og fra erhvervsakademiernes årlige rapport vedr. beskæftigelsen for finansøkonomer. 31

32