Finansøkonomerne i den finansielle sektor

Transkript

1 Finansøkonomerne i den finansielle sektor

2 INDHOLD INDLEDNING 3 Rapportens væsentligste konklusioner 4 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR 5 Den demografiske udfordring: Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet 5 Demografisk udfordring på vej i den finansielle sektor 6 Lav personaleomsætning i den finansielle sektor 8 Stigende uddannelsesniveau i den finansielle sektor 8 Generationsforskelle i uddannelsesniveauet 10 FINANSØKONOMERNE I FINANSSEKTOREN 12 Flere finansøkonomer rekrutteres til penge- og realkreditinstitutter 12 Rekrutteringen af finansøkonomer substituerer for faldende elevindtag 13 Finansøkonomernes trainee-forløb 14 Finansøkonomerne starter som privatrådgivere 15 Efter- og videreuddannelsesmuligheder for finansøkonomer ansat i den finansielle sektor 17 FINANSØKONOMUDDANNELSEN 18 Finansøkonomuddannelsens indhold 18 Finansøkonomernes beskæftigelse generelt 20 Udvælgelse af de rette finansøkonomer 21 Virksomhedernes vurdering af finansøkonomernes faglige kompetencer og kundevendthed 22 Finansøkonomerne har høje forventninger til jobbet 23 Praktiksituationen for de finansøkonomstuderende 24 ØVRIGE INDGANGE TIL SEKTOREN GENNEM DET SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESSYSTEM 26 Bredere rekruttering til den finansielle sektor 26 Professionsbachelor i Finans 27 Professionsbachelorernes forventninger til jobbet 28 Praktiksituationen på Finansbacheloruddannelsen i 2010 og Flere virksomheder forventer at tage finansbachelorer i praktik i OPSAMLING OG KONKLUSION 30 METODE 31 Spørgeskemaundersøgelsen 31 Øvrigt datamateriale 31 Denne rapport er udgivet af Finansforbundet, DFL og Finanssektorens Arbejdsgiverforening September

3 INDLEDNING Medarbejdersammensætningen i banksektoren er ved at forandre sig radikalt. Mens den mest almindelige vej ind i sektoren tidligere har været en elevuddannelse, finder stadigt flere med andre profiler vej ind i sektoren. Siden 2000 er der sket et paradigmeskifte i rekrutteringen af medarbejdere til den finansielle sektor. Dels er antallet af akademikere steget, dels bliver elevindtaget i højere og højere grad substitueret af den øgede rekruttering af finansøkonomer i specielt pengeinstitutter. Denne udvikling er blevet endnu mere udtalt af det reducerede elevindtag til bankerne i 2009 og 2010, som følge af finanskrisen. I samme periode er rekrutteringen af finansøkonomer ikke faldet tilsvarende, hvorfor indtaget af finansøkonomer til bankerne nu overstiger rekrutteringen af elever. Der er ikke tidligere lavet en samlet analyse af denne udvikling. På den baggrund har Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i samarbejde lavet denne rapport for at afdække udviklingen og finansøkonomernes betydning for sektoren. Herudover vil rapporten også undersøge udformningen af finansøkonomernes trainee-forløb i virksomhederne samt praktikproblematikken. Med dette fokus som den røde tråd er den samlede rapport bygget op over tre hoveddele og et perspektiverende afsnit med fokus på finansbacheloruddannelsen. Første del beskriver i brede penselstrøg beskæftigelsessituationen i den finansielle sektor generelt, herunder beskrives medarbejdernes uddannelsesbaggrund. Anden del stiller skarpt på finansøkonomerne i finanssektoren. Herunder hvor stor en volumen gruppen har, det årlige indtag, trainee-forløbenes opbygning og finansøkonomernes jobfunktioner i virksomhederne. I rapportens del tre redegøres der for finansøkonomuddannelsen. Finansøkonomernes beskæftigelsessituation belyses, herunder praktiksituationen for de finansøkonomstuderende. I rapportens sidste del, rettes fokus mod de øvrige indgange til sektoren i det sammenhængende uddannelsessystem heriblandt i særlig grad Professionsbachelor i Finans. Rapporten er baseret på et omfattende datamateriale. Undersøgelsen er baseret på kvantitative data, som de tre organisationer har adgang til, data fra Danmarks Statistik samt data fra erhvervsskolerne. Herudover har FA gennemført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder. Vi håber med denne rapport at kunne bidrage med et samlet overblik over finansøkonomernes placering i og betydning for den finansielle sektor. Dermed kan rapporten fungere som et værktøj for vore medlemmer i forbindelse med rekrutteringen af fremtidens arbejdskraft. 3

4 Rapportens væsentligste konklusioner En relativ stor andel af sektorens medarbejdere vil alt andet lige gå på pension inden for 5 til 10 år, hvorfor behovet for kvalificeret arbejdskraft i den finansielle sektor kan øges i årene fremover. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Samlet set er medarbejdernes formelle uddannelsesniveau blevet løftet generelt i den finansielle sektor. Løftet skyldes dels en ændring i rekrutteringsmønstret, dels at en øget andel af virksomhedernes efteruddannelse sker inden for de offentlige uddannelser, herunder Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og HD 2. del. Selvom andelen af medarbejdere med en finansøkonombaggrund stadig er relativt lille i forhold til det samlede antal medarbejdere i den finansielle sektor, er indtaget af finansøkonomer til sektoren i vækst. Derfor forventes de finansielle videregående uddannelser og ikke mindst Finansøkonomuddannelsen at udgøre en vigtig rekrutteringsbase for sektorens virksomheder fremadrettet. Samtidigt er optaget på Finansøkonomuddannelsen i kraftig vækst og risikerer at overstige, hvad der er af realistiske praktik- og jobmuligheder. Sammenholdt med det skærpede krav om obligatorisk praktik kan det fremadrettet give problemer med at skaffe tilstrækkelige praktikpladser til de studerende. 4

5 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR I dette kapitel ser vi nærmere på de ændringer, som sker i sammensætningen af arbejdsstyrken generelt og i sammensætningen af medarbejdere i den finansielle sektor specifikt. Herunder vil det blive belyst, hvilke udfordringer den finansielle sektor står overfor i de kommende år, hvad angår rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil vi i tråd med rapportens omdrejningspunkt i særlig grad fokusere på, hvad disse udfordringer betyder for rekrutteringen af finansøkonomer i den finansielle sektor. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Den demografiske udvikling betyder, at det generelle behov for kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked vil stige. - Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er højere end arbejdsstyrkens generelt, og en stor andel af sektorens medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, hvilket kan føre til øget behov for arbejdskraft i sektoren. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. - Samlet set er der sket et generelt løft af medarbejdernes formelle uddannelsesniveau i den finansielle sektor. Denne udvikling skyldes primært to faktorer: For det første gennemføres en større del af medarbejdernes efteruddannelse indenfor det offentlige system. For det andet er der sket et skifte fra at rekruttere elever, til at rekruttere flere medarbejdere med højere formelle uddannelsesniveauer, herunder korte og lange videregående uddannelser. Den demografiske udfordring: Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet Det er almindeligt kendt, at de store årgange, der blev født i årene lige efter Anden Verdenskrig, er på vej på pension. Frem mod 1949 blev der født mere end børn om året, og det er disse mennesker, der går på pension indenfor de næste 5-10 år. De skal erstattes af de unge født efter 1980, men indtil midten af 1980 erne blev der født færre end børn om året. Fødselstallet har dog fra 1990 og frem stabiliseret sig omkring de Der vil altså i de kommende år være tale om et fald i arbejdsstyrken år for år alene på denne konto. Derfor er der grundlæggende tale om, at der er færre unge til at erstatte de ældre medarbejdere, der i disse år går på pension. Det vil ramme brancher, der har en forholdsmæssig stor andel af ældre medarbejdere, særligt hårdt. På den baggrund forventes det, at der i fremtiden vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. En prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at udbuddet af arbejdskraft med en erhvervsuddannelse vil være faldet med i 2019, men at efterspørgslen kun vil dykke med Altså vil der mangle med en erhvervsuddannelse i På tilsvarende vis vil der i 2019 mangle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.* Samme prognose viser også, at der i 2019 vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft målt på befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau. Det skyldes primært et markant dyk i efterspørgslen på denne type arbejdskraft, hvorfor ufaglærte forventes at mangle beskæftigelse i *) AE rådet 8. juli 2010: Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder 5

6 Hvis man ser isoleret på det merkantile område er problemstillingen tilsvarende. En prognose fra FBE af match mellem udbud og efterspørgsel af merkantilt uddannet arbejdskraft viser, at der i 2030 vil mangle medarbejdere med merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser.* Demografisk udfordring på vej i den finansielle sektor Den skitserede mangel på kvalificeret arbejdskraft vil alt andet lige også få betydning for den finansielle sektors mulighed for at tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer. Behovet for arbejdskraft til sektoren synes dog at være mindsket en smule Figur fra : Kraftig og frem, medarbejdervækst hvilket kan forklares frem med til 2008 den generelle afmatning i sektoren FA-medlem Figur 1: Kraftig medarbejdervækst frem til Kilde: FA. Note: Antal beskæftigede i FA s medlemsvirksomheder % af sektorens medarbejdere er typisk ansat i en af FA s medlemsvirksomheder. Kilde: FA. Note: Antal beskæftigede i FA's medlemsvirksomheder % af sektorens medarbejdere er typisk ansa Som det fremgår af figur 1 skete der en eksplosiv vækst i beskæftigelsen i den finansielle sektor i perioden 2004 til På disse fire år steg beskæftigelsen med mere end personer i FA s medlemsvirksomheder. Fra til , svarende til en stigning på 15 %. Beskæftigelsen i den finansielle sektor toppede i 2008, hvor der kunne konstateres mangel på kvalificeret arbejdskraft i sektoren. Med den finansielle krises indtog fra sommeren 2008 blev manglen hurtigt afløst af overskud og virksomhederne tilpassede sig i efteråret og vinteren 2008/2009 naturligt nok til de nye tider. Det betød afskedigelser af medarbejdere, og et markant fald i antallet af rekrutteringer af nyuddannede og elever. Stigningen i antallet af medarbejdere frem til 2008 afspejler også, at mange seniorer vælger at blive i sektoren helt frem til pensionsalderen. Derfor er der også sket en væsentlig stigning i medarbejdernes gennemsnitsalder. Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er således steget fra 39,4 år i 1995 til 43,2 år i Dermed er gennemsnitsalderen i den finansielle sektor steget mere end det har været tilfældet for arbejdsstyrken generelt. Det betyder, at spændet *) Forum for Business Education (FBE): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser Sammenfatning og forslag til initiativer, marts

7 Figur 2: Gennemsnitsalderen fortsætter opad Figur 2: Gennemsnitsalderen fortsætter opad Finanssektoren Arbejdsstyrken Kilde: FA (gennemsnitsalder for medarbejdere i FA medlemsvirksomheder) samt Finansforbundet og Danmarks Statistik Kilde: FA (gennemsnitsalder for medarbejdere i FA' medlemsvirksomheder) samt Finansforbundet og Danmar mellem gennemsnitsalderen i den finansielle sektor og arbejdsstyrken generelt er blevet øget. Stigningen i gennemsnitsalderen fra 2007 til 2009 skal ses i lyset af den vellykkede fastholdelse af ældre medarbejdere, dels nedgangen i elevindtaget i disse år, samt at en større andel af de nyansatte har højere uddannelsesniveauer og dermed også højere alder. Den høje gennemsnitsalder blandt sektorens medarbejdere afspejler sig naturligvis også i aldersfordelingen. Antallet af medarbejdere i finanssektoren, der har rundet 60, er godt eller 8% af den nuværende samlede arbejdsstyrke. Den bedre fastholdelse af seniorer har to hovedårsager. Primært har regulering af efterlønsordningen fået medarbejdere til at udskyde deres tilbagetrækning, ydermere har sektoren lavet en række målrettede tiltag for at fastholde seniorer. Figur 3: Flere ældre i den finansielle sektor ,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: FA Kilde: FA Figur 3: Flere ældre i den finansielle sektor 7

8 Som figur 3 illustrerer, betyder aldersfordelingen, at den store gruppe af medarbejdere, som blev ansat i løbet af 1970 erne nærmer sig pensionsalderen. I løbet af de næste 5 år anslås, at hver syvende finansmedarbejder vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Lav personaleomsætning i den finansielle sektor Udviklingen i konjunkturerne har også haft afsmittende effekt på personaleomsætningen i den finansielle sektor, og medførte et kraftigt fald i tilgangen af nye medarbejdere siden slutningen af Således faldt personaleomsætningen i finanssektoren fra 2008 og var stadigt på et lavt niveau ved udgangen af 2009, omend den var lidt højere end i starten af 2009, hvor den var rekordlav. Personaleomsætningen i 4. kvartal 2009 var 3,1% målt på afgang og 2,3% målt på tilgang af nye medarbejdere. Som det har været tilfældet det seneste år, er der flere, som forlader et job i finanssektoren end der er nye, som Figur 4: Personaleomsætningen historisk lav tiltræder. 5,0% Afgang Tilgang Figur 4: Personaleomsætningen historisk lav 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% Nov Feb Feb Maj 2007 Maj Aug Aug Nov Nov Feb Feb Maj 2008 Maj Aug Aug Nov Nov Feb Feb Maj 2009 Maj Aug Nov Feb Afgang Tilgang Kilde: FA s kvartalsvise måling af personaleomsætningen Kilde: FA's kvartalsvise opgørelse af personaleomsætningen Personaleomsætningen er generelt højere på det øvrige private arbejdsmarked end i den finansielle sektor. Indenfor DA s område er personaleomsætningen således 9,5% målt på afgang og 7,7% målt på tilgang i 4. kvartal Personaleomsætningen på DA s område er dog også faldet i 2009 i forhold til tidligere år. Årsagen skal også her findes i de ændrede konjunkturer i 2008 og Stigende uddannelsesniveau i den finansielle sektor Overordnet set er det formelle uddannelsesniveau i den finansielle sektor steget markant gennem de sidste 15 år. 8

9 Eksempelvis er andelen af medarbejdere med enten en kortere videregående uddannelse (KVU) eller en mellemlang videregående uddannelse (MVU) som højeste uddannelsesniveau steget fra 7% i 1993 til 18% i På tilsvarende vis er andelen af medarbejdere med enten en bachelorgrad eller en lang videregående uddannelse (LVU) også steget fra 5% i 1993 til 15% i Samtidigt er andelen af medarbejdere, som har enten grundskole, gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau reduceret fra 87% i 1993 til 67% i Grundskole Gymnasial udd Erhvervsudd. KVU MVU Bachelorer LVU % 9% 63% 2% 5% 1% 4% Tabel 1: Højere uddannelsesniveau i finanssektoren % 11% 59% 3% 6% 2% 6% % 10% 54% 8% 7% 3% 8% % 13% 46% 11% 7% 4% 11% Kilde: : Danmarks Statistik, 2008: FA strukturstatistik suppleret med uddannelseskoder fra Danmarks Statistik Bemærk: Tabellen oplyser færdiggjorte offentlige uddannelser. Igangværende uddannelse og privat efteruddannelse er ikke inkluderet Der er flere årsager til stigningen i det formelle uddannelsesniveau blandt finanssektorens medarbejdere. For det første skyldes stigningen, at der ansættes flere medarbejdere med højere formelle uddannelsesniveauer i den finansielle sektor end tidligere heriblandt finansøkonomer og akademikere. igur 5. Nye ansatte i finanssektoren har længere uddannelser 60% 50% Figur 5. Nye ansatte i den finansielle sektor har længere uddannelser 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole og gymnasium Erhvervsfaglig uddannelse KVU, MVU og Bachelorudd. Længere videregående udd. (LVU) ilde: Finansforbundets Kilde: og og Danmarks Statistik. Statistik. ote: Medarbejdernes Note: uddannelsesbaggrund på ansættelsestidspunktet på ansættelsestidspunktet 9

10 Tilgangen af medarbejdere i den finansielle sektor med en videregående uddannelse i bagagen er steget fra 19% i 1996 til 32% i Antallet af medarbejdere, der alene har afsluttet folkeskole eller gymnasium, er samtidigt faldet fra 52% til 42%. For det andet opfordrer flere og flere banker deres elever til at fortsætte på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning (AU) eller HD 1. del umiddelbart efter endt finansuddannelse. Derfor fortsætter en stigende andel af de elever, som afslutter Finansuddannelsen, på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller HD 1. del. Dermed stiger den samlede andel af medarbejdere med en formel uddannelse på KVU-niveau, efterhånden som disse yngre medarbejdere erstatter ældre medarbejdere, der har erhvervsuddannelsen som højest fuldførte uddannelsesniveau. I 2009 lavede Finansrådet en undersøgelse, der kortlagde overgangene fra Finansuddannelsen til KVU og fra KVU til HD 2. del. Undersøgelsen viste, at 77% af eleverne går i gang med Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning inden for et halvt år efter afslutningen af deres elevuddannelse. Herudover er 8% startet på HD 1. del og yderligere 8% vil starte på enten AU eller HD 1. del inden for det næste halve år. Samlet set betyder det, at ca. 93% af en elevårgang dermed vil videreuddanne sig indenfor det første år efter, de er dimitteret.* For det tredje vælger ældre medarbejdere med en elevuddannelse i højere grad end tidligere at efter- og videreuddanne sig via det offentlige uddannelsessystem. Denne gruppe af medarbejdere har mulighed for at læse videre på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Tidligere har der i højere grad været tradition for at bruge private kursusudbydere eller egne kurser til videreuddannelsesformål. Samlet set betyder det øgede fokus på at opnå højere formelle uddannelsesniveauer, at specielt Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning har opnået stor søgning. Derfor er uddannelsen med sine ca tilmeldte studerende i skrivende stund også den største af akademiuddannelserne i Danmark. Generationsforskelle i uddannelsesniveauet Den øgede rekruttering af medarbejdere med højere offentligt anerkendte uddannelsesniveauer betyder, at yngre medarbejdere generelt har et højere offentligt anerkendt uddannelsesniveau end ældre medarbejdere i sektoren. Hvis man ser isoleret på privatrådgivere i penge- og realkreditinstitutter, der er over 35 år, så har 77% deres erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Til sammenligning har kun 35% af privatrådgiverne, der er under 35 år, en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Til gengæld har næsten halvdelen af privatrådgiverne, der er 35 år eller yngre, taget en videregående uddannelse. *) Undersøgelsen er foretaget af Finansrådet i 2009 blandt 320 elever i penge- eller realkreditinstitut fra elevårgangen 2007/

11 Figur 6: 6: Markant skifte i i privatrådgivernes uddannelsesniveau Privatrådgivere, år år og og derunder Privatrådgivere i penge eller realkreditinstitut, 35 år og derunder Figur 6: Markant skifte i privatrådgivernes uddannelsesniveau Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange Lange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte Korte videregående uddannelser Bachelor Privatrådgiver over år år Privatrådgivere i penge eller realkreditinstitut over 35 år Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange Lange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte Korte videregående uddannelser Bachelor Kilde: FA, 2008 Strukturstatistik. FA. Note: Baseret på privatrådgivere på 35 år og derunder og privatrådgivere over 35 år Kilde: FA. Note: Baseret på på privatrådgivere på på år år og og derunder og og privatrådgivere over 33 Det bør i denne sammenhæng nævnes, at tallene udelukkende afspejler medarbejdernes formelle uddannelsesniveauer. Det vil sige de offentlige uddannelser, som er registreret ved Danmarks Statistik. En væsentlig årsag til at ældre medarbejdere ikke har efteruddannet sig inden for det offentlige system er, at der indtil introduktionen af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning ikke var et brancherelevant praksisnært uddannelsestilbud blandt de offentlige uddannelser. Som konsekvens heraf har der indtil 2004 været tradition for, at de ansatte i finanssektoren i stedet har gjort brug af en bred vifte af private efteruddannelser. Da Danmarks Statistik ikke har registreret de private efteruddannelser, og der ikke er nogen form for lovregulering på området, er det ikke muligt at give et præcist billede af omfanget af denne del af efteruddannelserne. 11

12 FINANSØKONOMERNE I FINANSSEKTOREN I dette kapitel rettes fokus mod finansøkonomernes betydning for og indplacering i den finansielle sektor, herunder hvor stor en volumen gruppen har, det årlige indtag, trainee-forløbenes opbygning og finansøkonomernes jobfunktioner i virksomhederne. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Til trods for at den samlede andel af medarbejdere med en finansøkonombaggrund er relativt lille i den finansielle sektor, er indtaget af finansøkonomer til sektoren i vækst. Det betød, at indtaget af finansøkonomer i danske banker og realkreditinstitutter i 2009 for første gang nåede samme niveau som indtaget af elever. Udviklingen er fortsat, og i 2010 overstiger finansøkonomindtaget elevindtaget. Hvis denne udvikling fortsætter, vil andelen af finansøkonomer i den finansielle sektor stige i årene fremover. - Denne udvikling er dog tegnet af banker og realkredit alene. Finansøkonomerne har ikke i samme grad fundet indpas i forsikringsbranchen. Virksomhederne finder ikke, at de nyuddannedes faglige kompetenceprofil matcher forsikringsbranchens krav til nye medarbejdere. Indtaget til forsikringsbranchen er derfor stabiliseret på et meget lavt niveau. - En stor del af de virksomheder, som ansætter finansøkonomer, har faste trainee-forløb af 6 til 12 måneders varighed. - Selvom finansøkonomer varetager en bred vifte af funktioner, er finansøkonomernes primære arbejdsområde betjening og rådgivning af privatkunder. Flere finansøkonomer rekrutteres til penge- og realkreditinstitutter Som tidligere beskrevet er den mest markante ændring af medarbejdernes formelle uddannelsesniveau, at færre kun har deres erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau og langt flere har en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. En væsentlig del af forklaringen er den øgede rekruttering af medarbejdere med højere uddannelsesniveauer heriblandt finansøkonomer. Indtil videre har finansøkonomerne primært fundet plads i penge- og realkreditinstitutterne og er i mindre grad blevet rekrutteret til forsikringsselskaberne. I perioden 2004 til 2008 er der sket en nettotilgang af finansøkonomer til den finansielle sektor, hvorfor det samlede antal af medarbejdere med en finansøkonombaggrund er steget. I 2008 havde medarbejdere i sektoren en finansøkonomuddannelse med i Figur 7: Stadig flere finansansatte har taget finansøkonomuddannelsen bagagen Figur 7: Stadig flere finansansatte har taget finansøkonomuddannelsen Penge og realkredit Forsikring Kilde: FA strukturstatistik suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Tal for Kilde: beregnet FA på baggrund strukturstatistik af tidligere spørgeskemaundersøgelser suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Tal for

13 Rekrutteringen af finansøkonomer substituerer for faldende elevindtag Afmatningen i den finansielle sektor har ført til et markant fald i elevindtaget i virksomhederne. Da elevindtaget toppede i 2006 blev 825 elever ansat i de danske finansielle virksomheder. Ud af disse blev 694 ansat i bank eller realkredit, mens 131 blev ansat indenfor forsikring. I de følgende år er antallet af elever faldet yderligere. Det mest markante fald skete i 2009, hvor kun 264 nye elever blev ansat i den finansielle sektor. Ud af disse blev 161 ansat indenfor bank og realkredit. I 2010 er antallet af elever faldet yderligere til 229, hvoraf 146 er ansat i danske banker og realkreditinstitutter. Faldet i elevindtaget til forsikringsselskaberne har ikke været så stort som indenfor bank og realkredit. Det kan bl.a. forklares med, at forsikringsbranchens elevindtag i udgangspunktet havde en mindre volumen end penge- og realkreditinstitutternes. Her toppede elevindtaget med 147 i 2007, hvorefter det faldt i de følgende år. Faldet i antallet af elever i forsikringsvirksomhederne er fortsat i 2010, hvor indtaget er 83 elever mod 103 elever i Samtidig med nedgangen i det samlede antal nyansatte elever ansættes flere nyuddannede finansøkonomer i de danske penge- og realkreditinstitutter. Efter en mindre opbremsning i 2009 forventer penge- og realkreditinstitutterne at ansætte ca. 210 nyuddannede finansøkonomer i 2010, hvilket er en stigning i forhold til 2009, hvor 161 finansøkonomer blev ansat i sektoren. Udviklingen er blevet forstærket af, at en række store og mellemstore banker fra 2008 og frem har valgt udelukkende at rekruttere finansøkonomer og dermed ikke tager elever. Figur 8: Udviklingen i elevoptaget og ansættelsen af finansøkonomer i den finansielle sektor Figur 8: Færre elever i finanssektoren flere finansøkonomer * Elever - penge&real Elever - forsikring Finansøkonomer - penge&real Finansøkonomer - forsikring Kilde: Elevoptagelsestal Finansrådet Tal for ansættelse af spørgeskema nyuddannede finansøkonomer er baseret på spørgeskema Kilde: Elevoptagelsestal Finansrådet Tal for ansættelse af nyuddannede finansøkonomer er baseret på Samlet set er resultatet, at der i 2009 for første gang blev rekrutteret lige så mange finansøkonomer som finanselever til banker og realkreditinstitutter, og i 2010 oversteg antallet af nyansatte finansøkonomer elevindtaget i banker og 13

14 realkreditinstitutter. Hvis denne udvikling fortsætter, betyder det, at det øgede antal finansøkonomer i stadigt stigende grad vil substituere for den faldende elevtilgang i banker og realkreditinstitutter. Forsikringsselskaberne har ligeledes faldende elevoptag, men her stiger antallet af nyansatte finansøkonomer ikke. Dermed substituerer finansøkonomerne ikke for det lavere antal nyansatte elever i forsikringsvirksomhederne. De kommende år vil vise, om udviklingen er af mere permanent karakter, og dermed vil være en strukturel ændring af rekrutteringsmønstret for sektoren. Finansøkonomernes trainee-forløb Det er praksis i finansielle virksomheder ved ansættelse af nyuddannede finansøkonomer og andre, der ansættes direkte fra uddannelsessteder, at der tilrettelægges et praktisk trainee-forløb af kortere eller længere varighed. Den enkelte virksomhed definerer selv længde og indholdet heraf. Mellem FA og Finansforbundet er der for finansøkonomer aftalt en særlig sats for trainee-aflønning i op til 6 måneder, hvorefter aflønning sker som uddannet, også selvom trainee-forløbet evt. er tilrettelagt som et længere forløb. En tilsvarende aftale er lavet af forsikringsområdet mellem FA og DFL. FA s spørgeskemaundersøgelse viser, at ca. halvdelen af de virksomheder, der rekrutterer nyuddannede finansøkonomer, benytter et fast standardiseret trainee-forløb. Alle de største pengeinstitutter har et fast trainee-forløb, mens kun få forsikringsvirksomheder har faste forløb. Årsagen skal sandsynligvis findes i den begrænsede rekruttering af finansøkonomer til forsikringsområdet. Endvidere viser FA s undersøgelse, at trainee-forløbenes længde varierer, men at hovedparten af de virksomheder, der har et fast trainee-forløb, har organiseret disse som forløb på mellem 6 og 12 måneder. Figur 9: Nyuddannede finansøkonomer i faste trainee-forløb For virksom gennemsnit 11,5 Figur 9: Nyuddannede finansøkonomer i faste trainee-forløb PI 1 PI 2 PI 3 Realkredit Forsikring i alt 0 6 måneder over 6 mdr til og med 12 måneder over 12 måneder Note: Fordeling af varighed af trainee-forløb for de 21 virksomheder, der tilkendegiver at have trainee-forløb for nyuddannede finansøkonomer. Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvor langt et trainee-forløb har I tilrettelagt for nyuddannede finansøkonomer? Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Note: Fordeling af varighed af trainee-forløb for de 21 virksomheder der tilkendegiver at have trainee-forløb for nyuddannede finansøkonomer 14

15 Indholdet i de faste trainee-forløb varierer. De forskellige virksomheder har organiseret en bred vifte af forskellige turnusforløb, hvoraf hovedparten bruger bankfaglige kurser enten købt eksternt eller organiseret internt i virksomhederne. Stort set alle virksomheder tilknytter en mentor til den nyansatte finansøkonom. Figur 10: Trainee-forløb med mentor PI 1 PI 2 PI Realkredit Forsikring i alt Figur 10: Trainee-forløb med mentor Traineen har tilknyttet en mentor/kontaktperson i hele perioden Turnusforløb kombineret med supplerende interne kurser Turnusforløb suppleret med Akademiuddannelse i finansiel rådgivning for Finansøkonomer Trainee forløb på Finanssektorens Uddannelsescenter Turnusforløb i forskellige afdelinger Andet Note: De 21 virksomheder, som har oplyst, at de har et fast forløb indgår. Mulighed for at flere elementer kan indgå i traineeforløbet. Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvordan er traineeforløb for nyuddannede finansøkonomer tilrettelagt Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Note: De 21 virksomheder som har oplyst at de har et fast forløb indgår. Mulighed for at flere elementer ka Spørgsmål: Hvordan er traineeforløb for nyuddannede finansøkonomer tilrettelagt Finansøkonomerne starter som privatrådgivere Af FA s spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at størstedelen af virksomhederne rekrutterer nyuddannede finansøkonomer som privatrådgivere, og kun i mindre omfang rekrutterer finansøkonomer til andre jobfunktioner. Ifølge undersøgelsen rekrutterer 94% af virksomheder, der har erfaringer med rekruttering af finansøkonomer, finansøkonomer til privatrådgivning. Til sammenligning svarer 45% af virksomhederne, at de også rekrutterer finansøkonomerne til erhvervsrådgivning. Andre jobfunktioner dækker bl.a. over pensionsrådgivere og assurandører, men som tidligere nævnt er rekrutteringen af finansøkonomer til forsikringsvirksomheder meget begrænset. 15

16 Figur 11: Jobfunktioner for nyuddannede finansøkonomer 100% 90% 80% 70% 60% Figur 11: Jobfunktioner for nyuddannede finansøkonomer Mellemregning til i alt assist PI 1 PI 2 PI 3 i alt 50% 40% 30% 20% 10% 0% privatkunderådgiver erhvervskunderådgiver investeringsrådgiver stabsfunktioner andet Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvilke jobfunktioner rekrutteres nyuddannede finansøkonomer typisk til? - vælg gerne flere muligheder Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvilke jobfunktioner rekrutteres nyuddannede finansøkonomer typisk til? Billedet - vælg understøttes gerne flere af muligheder FA s strukturstatistik fra 2008, som viste, at ca. 50% af medarbejderne med en finansøkonomuddannelse er ansat som privatkunderådgivere. Herudover beskæftigede 12% sig med anden rådgivning stadigt rettet mod private. Kun ca. 13% af medarbejderne med en finansøkonombaggrund var erhvervskunderådgivere. ioner for finansøkonomer i % 4% 4% 3% 6% 34% 3% 6% 8% 13% 16% Privatrådgiv Generel ku Erhvervsrå Revisions- Beregnings Boligrådgiv Pensions- o Anden rådg Kontor- og Forsikringa Andet Figur 12: Jobfunktioner for finansøkonomer i 2008 Privatrådgivere Generel kundebetjening Erhvervsrådgivere Revisions- og regnskabsarbejde Beregningsarb. vedr. transaktioner mv. Boligrådgivere Pensions- og investeringsrådgivere Anden rådgivning Kontor- og administation istik 2008 med supplerende oplysninger fra Danmarks Statistik Kilde: FA strukturstatistik 2008 med supplerende oplysninger fra Danmarks Statistik 16

17 Men ligesom øvrige ansatte skifter finansøkonomerne også jobfunktioner og får nye arbejdsopgaver. Strukturstatistikken viser, at flere medarbejdere med finansøkonombaggrund også varetager mere avancerede beregnings- og administrationsopgaver. Efter- og videreuddannelsesmuligheder for finansøkonomer ansat i den finansielle sektor Finansøkonomer efteruddannes ligesom sektorens øvrige medarbejdere via en bred vifte af kursustilbud udbudt enten af virksomhederne selv eller af eksterne kursusudbydere så som Finanssektorens Uddannelsescenter. Da HD 2. del kan sikre videre adgang i det sammenhængende uddannelsessystem, er det den væsentligste offentlige videreuddannelsesmulighed for Finansøkonomer i job. Finansøkonomuddannelsen giver generel adgang til alle HD 2. dels specialer, som så igen giver videre adgang til en række kandidatuddannelser såsom f.eks. cand. merc. I 2009 udarbejdede Finansrådet en undersøgelse af overgangene mellem de finansielle uddannelser. Undersøgelsen var baseret på 303 studerende, der læste på enten akademiuddannelsen (AU) eller kursusforløbet i finansiel rådgivning for finansøkonomer (FRØK). Undersøgelsen viste, at ca. halvdelen allerede ved studiets afslutning havde planer om at påbegynde en HD 2. del. Lidt flere finansøkonomer (53 %) end Akademistuderende (49 %) svarede ja til, at de ønskede at starte på HD 2. del. Til gengæld svarede kun 6 % af finansøkonomerne klart nej til at starte på en HD mod 21 % af de Akademistuderende. Dette kan skyldes, at finansøkonomerne qua deres erfaringer som fuldtidsstuderende er mindre afvisende overfor at læse videre. * De finansøkonomer, som ikke finder ansættelse ved dimittering, har også mulighed for at videreuddanne sig via de offentlige fuldtidsuddannelser, således har de bl.a. adgang til finansbacheloruddannelsen. *) Undersøgelsen er foretaget af Finansrådet i 2009 blandt 303 studerende, der læste på enten akademiuddannelsen (AU) eller kursusforløbet i finansiel rådgivning for finansøkonomer (FRØK) i

18 FINANSØKONOMUDDANNELSEN I det følgende kapitel vil fokus blive rettet mod selve finansøkonomuddannelsen. Rapporten vil beskrive uddannelsens indhold, optaget på uddannelsen, den generelle beskæftigelsessituation for de dimitterede finansøkonomer mv. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Målt på volumen af optaget er finansøkonomuddannelsen en uddannelse i vækst. - Jobsituationen for de dimitterede finansøkonomer har fulgt det øvrige arbejdsmarked op til og under krisen. Med stigende beskæftigelse frem til og med 2007, som derefter er afløst af stigende dimittendarbejdsløshed. - Bank og realkredit er den største aftagergruppe og aftager 40% af de dimitterede finansøkonomer. - De fleste adspurgte virksomheder udtrykker generel tilfredshed med de nyuddannede finansøkonomers faglige kompetencer og deres kundevendthed, men efterlyser mere praksisnærhed i uddannelsen. - Det stadigt stigende optag på uddannelsen og det skærpede krav om obligatorisk praktik kan fremadrettet give problemer med at skaffe tilstrækkelige praktikpladser til de studerende. Finansøkonomuddannelsens indhold Brancher, aftaleparter og centrale erhvervsakademier gik i 1998 sammen om et fælles initiativ til udvikling af Finansøkonom som en kort videregående uddannelse. Uddannelsen blev etableret med start i De første hold Finansøkonomer dimitterede i I 2010 udbydes uddannelsen af følgende 9 erhvervsakademier: - EA Copenhagen Business Academy - EA Lillebælt - EA Kolding - EA Sjælland - EA Dania - UCN (noea) - EA MidtVest - EA Århus - EA Sydvest De 9 erhvervsakademier dækker over i alt 13 skoler, hvor der i 2010 kunne oprettes hold. Dermed er uddannelsen geografisk spredt fra Ålborg i nord til Kolding og Næstved i syd og fra Esbjerg og Thisted i vest til København i øst. Finansøkonomuddannelsen er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse med en fælles landsdækkende bekendtgørelse. Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, et kortere praktikophold (3 mdr.), valgfrie elementer samt et afsluttende eksamensprojekt. Sammensætningen af de fire semestre fremgår af nedenstående model. 18

19 1. år 2. år 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Fællesdel - fagene: Finansielle virksomheder og markeder Privatøkonomi Kunde- og samarbejdsrelationer Erhvervsøkonomi Ledelse og kommunikation Global økonomi Erhvervsjura Statistik Specialeforløb Studieophold i virksomhed i 3 måneder Afsluttende eksamensprojekt (individuelt eller 2-3 sammen) I år 2000 blev 213 studerende optaget på uddannelsen på landsplan fordelt over 5 erhvervsskoler. Siden er optaget på uddannelsen steget markant, og i 2010 blev mere end 1300 nye studerende optaget fordelt på 9 erhvervsakademier. Det vil sige, at der er sket mere end en seksdobling af optaget gennem uddannelsens levetid. Figur 13: Udviklingen i finansøkonomuddannelsen 1600 Figur 13: Udviklingen i finansøkonomuddannelsen Tilgang Fuldførte Kilde: Undervisningsministeriet, KOT, Finansrådet og Erhvervsakademiernes beskæftigelse Kilde: Undervisningsministeriet, KOT, Finansrådet og Erhvervsakademiernes beskæftigelsesrapport for finansøkonomer Det stigende optag afspejler en voksende interesse for de finansielle uddannelser generelt, hvilket naturligvis er positivt. Ikke mindst fordi et højere optag alt andet lige og øger antallet af potentielt kvalificerede ansøgere. Men grundet uddannelsens praktikkrav medfører det øgede optag også et øget pres på aftagerbrancherne for at sikre de nødvendige praktikpladser til de studerende. Til trods for det stadigt stigende optag, er der stadigt ledige pladser på de fleste udbyderskoler. Således var der ved sommeroptaget i 2010 ledige pladser på 10 ud af de 13 skoler, hvor der blev oprettet hold. 19

20 Finansøkonomernes beskæftigelse generelt Forud for akkrediteringen af finansøkonomuddannelsen og uddannelsesstederne har sektorens forskellige parter givet deres vurdering af de efterfølgende jobmuligheder. Sektorens vurdering var i 2000, at 150 dimittender fra Finansøkonomuddannelsen ville kunne forvente ansættelse inden for finansielle områder, heraf op til ca. 100 i banker, realkredit og forsikring. Efterhånden som uddannelsen blev indarbejdet i virksomhedernes bevidsthed vurderedes behovet for rekruttering til finansielle virksomheder at stige til dimittender fra finansøkonomuddannelsen. Disse vurderinger er i underkanten af den faktiske rekruttering, der i dag sker fra Finansøkonomuddannelsen. Udviklingen har da også vist, at finansøkonomerne er interessante for andre end lige netop de finansielle virksomheder. Men søgningen og optaget til finansøkonomuddannelsen overstiger det behov, aftagerbrancherne har tilkendegivet. Det kan derfor forudses, at det bliver en stadig større udfordring for uddannelsesstederne, de studerende og de finansielle virksomheder, når de studerende i første omgang skal have etableret deres obligatoriske praktik og senere, når de skal etablere sig i job på det finansielle arbejdsmarked. Erhvervsakademierne gennemfører hvert år en spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge dimittendernes beskæftigelsessituation, som danner grundlag for en årlig beskæftigelsesrapport. Selvom svarprocenten er svingende, giver undersøgelsen en god indikation af beskæftigelsen blandt finansøkonomer. Rapporterne viser, at dimittendledigheden overordnet set har udviklet sig ligesom det øvrige arbejdsmarked. I perioden 2003 til 2007 faldt finansøkonomernes dimittendledighed løbende. Men i løbet af 2008 og 2009 betød den generelle økonomiske afmatning, at dimittendledigheden igen begyndte at stige. Dimitteret år: Job 71,1% 77,8 % 88,5 % 85,8 % 90,4 % 83,8 % 67,1 % Heltidsvidereuddannelse 10,1% 7,8 % 4,4 % 5,0 % 3,9 % 6,7 % 16,7 % Andet (egen virksomhed, militær, barsel, rejser mv.) 2,7% 1,8 % 1,3 % 2,1 % 1,3 % 1,8 % 2,7 % Ledig 16,1% 12,6 % 5,8 % 7,1 % 4,3 % 7,8 % 13,5 % Tabel 2: Jobsituationen for de dimitterede finansøkonomer Kilde: Erhvervsakademiernes beskæftigelsesrapport vedr. finansøkonomer, Tietgenskolen marts 2010 Erhvervsakademiernes årlige beskæftigelsesrapporter vedrørende finansøkonomer afdækker også, hvor de nyuddannede finansøkonomer finder beskæftigelse. Rapporterne peger på, at de dimitterede finansøkonomer finder beskæftigelse bredt i hele den finansielle sektor. Som det fremgår af den nedenstående tabel, har der dog frem til 2007 været en tendens til, at bank og realkredit har taget en stigende andel af de nyuddannede finansøkonomer. Herefter er bank og realkredits andel faldet lidt, men er dog stadig den dominerende aftagergruppe. Samtidigt er ejendomsmæglernes andel og gruppen af andre aftageres andel faldet gennem perioden fra 2004 til