Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Brev 1869 1883 Beate Ramsland. Kristiania 9 Okt. 69.
jære Beate! jeg har faaet et Anfald af Kjærlighed, der K er saa overhændigt, at jeg vil skrive en liden Stump til dig. Jeg har tænkt saa uhyre alvorlig paa Fremtiden i det Sidste, maa du vide; jeg har nemlig faaet Lyst til paa en eller anden Maade at komme ind i Handelen, for som Sagfører kan jeg ikke rigtig bekvemme mig til at leve, for det Første, fordi man vanskelig kan undgaa at blive en Smule sort paa Fingrene, naar man skal føre alskens Sager, og for det Andet kan man ikke leve af Sagførsel, naar man ikke netop vil tage Alt, hvad der forefalder. Naar du tænker dig mig, som i Grunden har et noksaa godt Hjerte?, være nødt til at kaste Fattigfolk ud af Huset, forsvare lumpne, ubarmhjertige Kreditorer og alskens Uhumskheder; det er ikke rigtig hyggeligt synes du vel? Sagfører er altsaa forkastet! Som Fuldmægtig hos Hofgaard eller en Anden vil jeg (vi) gifte mig (os), men som du kan indse jeg kan ikke leve og dø som en anden Mands Kontorist; derfor har jeg tænkt lidt efter lidt at anvende saamange Penge, jeg kan, paa at faa Skibsparter og lignende Handelsforbindelser og saa, naar jeg engang bliver kjed af at være Fuldmægtig, har jeg tænkt at blive Kjøbmand og du ser jeg har tænkt grundigt! se til at komme i Kompani med Andreas, var ikke det en nydelig Plan! Saa skulde han og jeg arbeide sammen i en kombineret Handels- og Sagførerforretning, for da kunde jeg nok være Sagfører,
naar det kun var en Biting. Og saa skulde vi have hver sin Sommer fri til Reiser og saadant og saa skulde Forretningen gaa godt og saa skulde vi blive rige og du og jeg skulde have det saa uhyre deiligt sammen, skulde ikke det være charmant? Men nu maa du ikke tro, at jeg bare har siddet og lavet lyse Billeder, jeg har ogsaa seet de mange Vanskeligheder, der stiller sig iveien især for mig, der netop har faaet en Opdragelse, der allermindst skulde gjøre mig til Handelsmand; men jeg antager nok, at naar jeg faar lært Tabellen og en Del Handelsregning, maa jeg kunne klare mig saa taaligt. I Vinter har jeg tænkt at tage Timer hos Spørk! ser du det er Alvor. Jeg er saa glad over, at jeg nu har en nogenlunde fast Plan, at jeg arbeider langt gladere og sik rere end før og selv om den ikke gaar i Opfyldelse i sin Helhed, er den dog en gavnlig Spore. Alt dette maa du naturligvis tie aldeles med; det skal være en Hemmelighed til Jul, som vi to kunne afhandle os imellem. Nu maa jeg slutte, da her kommer Visiter og dette Brev desuden er et Extrabrev; tænk nu over dette og raad mig, bare du vil holde rigtig umaadeligt af din egen «Grosserer» Alex. Kielland. Fritz Leffler. Kristiania 16 okt. 69.
Hr. stud. jur. Fritz Leffler Stockholms nation. Upsala. Kjære bror! ak for «blomman og skjortan»! jeg beklager bare at den t ulyksalige pakke har voldt dig saameget bryderi, den var som du havde ventet aabnet underveis, men kom dog frem i god behold. Isblomman har jeg læst med megen interesse, dens indhold var mig noget uventet; jeg havde nemlig da jeg saa, at den var af «Upsalastudenter» ventet en mere kvik og munter tone, jeg blev derfor særdeles overrasket ved at læse næsten bare moralske og alvorlige ja sentimentale stykker, den har imidlertid været mig en kjær anmindelse om dig og skal altid være mig en kjær lekture, naar jeg vil mindes Upsalas kjække studenter og det gjør jeg ofte. Jeg har frembragt dit ønske om fotografier til alle dem, du nævner i dit brev, og de have alle lovet at sende snart; men da jeg har liden tillid til den slags løfter, forsømmer jeg aldrig at minde dem derom, naar vi træffes. Thrap har jeg ikke kunnet faa tale med, da hans frue har været syg i længere tid efter en abort siger man, men jeg er vis paa, at han mere end gjerne opfylder dit ønske, det er en herlig mand men du gode gud! hvor styg!
Min boghandler har lovet mig, at han snart vil se til at faa sendt de omtalte fotografier til Upsala; men da han just nu er ifærd med at flytte sit lager, kan han endnu ikke love noget sikkert. Disse linjer skriver jeg paa kontoret hos Motzfeldt, saaat jeg hvert øieblik bliver afbrudt, undskyld derfor, om sammenhæng og tankegang derfor ikke altid er saa rigtig. Du maa hilse Theodor Westmann, hvis du ser ham, og takke for brevet og fotografiet; da han ingen adresse opgiver kan jeg desværre ikke faa takke ham direkte[;] kjender du en liden anden bas, som heder Jungner og studerer theologien; ham har jeg skrevet til uden at faa svar; skulde du støde paa ham saa spørg, om han har faaet mit brev. Hils forresten alle studenter fra toget: Ossian Anderson, Stuart og alle de andre og modtag du selv en varm og hjertelig hilsen fra din hengivne ven Alex. Kielland. Beate Ramsland. Kristiania 5/10 70. jære Beate! det er vanskeligt at svare paa et Brev som K dit sidste og jeg har ogsaa opsat det til idag ja formeligt gruet for at læse det igjen; jeg kan jo ikke bebreide dig, at
du er saa fortvivlet jeg har jo selv aldrig været forsøgt i saadan Sorg, jeg kan ikke i et Brev hjælpe dig til et høiere Syn paa Tingene, som kanske kunde lette dig Arbeidet, desuden vilde du vel neppe kunne forstaa Religionens Trøst fra mig; men et vil jeg sige dig: mod slige onde Tanker kan man kun værge sig ved at bede, al anden Trøst som f. Ex. din Kjærlighed til mig hjælper lidet i saadanne Anfægtelser; men prøv at bede ikke «enfoldigen» eller med disse væmmelige Præstetirader som ere Gud en Vederstyggelighed, men med Kraft og i Ydmyghed; han ved, hvilken svag liden Pige du er, han lægger ikke mere paa dig end du kan bære; din største Sorg er Misfornøielsen, Uviljen, Trodsigheden og den lægger du selv paa dig. Lad dig ikke forstyrre af al den skrømtede Gudsfrygt, du ser om dig, eller af pjattende Præster og Kjærringer, det er ikke saadan han vil dyrkes; lad det ikke være dig saa magtpaaliggende at rende i Kirken eller deltage i «stille Timer» kan du se mig i Øinene og sige, at du nogensinde har været værdig for Gud i en saadan Stund, tvertimod du føler, at der er noget iveien med alt dette vandige Pjat og Pjank, som man tyller os fuld af fra vi blive «afvænte», og det kan du takke Præster og Fruentimmer for, som saalænge have udvandet og bortsnakket det Sande i Kristendommen at vi have faaet dette Barneslikkeri, hvor Alt gaar saa gladelig med Naadegaver og Hopsasa; medens Kristendommens Grundvæsen: Lidelse, gjøres til et smukt melodramatisk Foredrag
hvorover man græder en Stund, for at saa Glæden ret skal smage ovenpaa. Kristi Ord om Kors, Lidelse, Kjødets Spægelse det forkynder nu Præsterne for os og latterligt dette at han led det leve de af! leve godt, avle en masse Børn, faar Ordenskors det eneste Kors de ville bære og Gud sidder til Nar! Nei! gjør dig dette ret klart og nærværende, ikke for at spotte derover isandhed dertil er det for forfærdeligt og vælg saa! sig enten oprigtigt nei det er mig for stridt, eller vælg Lidelsen, men gaa ikke og halt mellem begge Dele, vær ikke lidt af hvert, for at lure Gud; gaa saa i Stilhed hen til ham, gjør dig liden ikke i Forhold til «de Andre», glem endelig alle Andre liden og ulykkelig, frygt ham den Stærke og tænk dig ham ikke som den gamle graaskjæggede snilde Olding, man har lært dig op til at godsnakke for, men tænk dig ham som den strænge Tordengud paa Sinai og lad saa i Sønderknuselsens Øieblik al din Elendighed staa for dig, gjør dig ret ulykkelig og bed da til ham! sandelig det skal hjælpe dig jeg har ikke drevet det dertil, men jeg ved, at hvad jeg har sagt er sandt, saa forfærdeligt sandt. Lad det nu tilsidst ikke forstyrre dig, at det er mig, der har talet! Din egen Alexander. Beate Ramsland.
Kristiania 10/10 71. jære Beate! idag har jeg været doven! jeg kommer K nu ligefra generalprøven til Erika Lies konsert iaften; jeg har siddet dernede alene paa galleriet i halvanden time og hørt den deiligste musik; Wagners ouverture til Tannhäuser for 8 hænder paa to svære flygeler! det kan du tro lyder; det er noget af det mest storartede, man kan høre. Men allermest glæder jeg mig til at høre cis moll af Beethoven; du husker vist, det var den, jeg altid bad Thekla spille; fr. Lie spillede ikke den iformiddag, saa jeg ved endnu ikke, hvorledes det lyder for hende, men jeg antager, det maa blive endnu deiligere end tantes spil. Du ærgrer dig vist over ikke at faa høre alt dette, men det værste er tilbage, tænk her kommer tre store kunstnere for at give to konserter ja du har vel seet det af avisen! og jeg har allerede bestilt billet til begge aftener a 1 spd.(!) stykket! synes du, jeg er ødsel? jeg synes det ikke, for nu kan jeg faa sidde i fred langt fremme og faa høre ordentlig og ikke staa i en frygtelig trængsel for 1/2 spd. og hverken se eller høre bare svede; ja du kan tro, jeg glæder mig paa lørdag og tirsdag er det. [...] Jeg kan ikke nægte, at jeg ogsaa er glad over at være kommen i en ny maaned, men nu snakker man om, at examen skal begynde i begyndelsen af november hu!
Det kan vel ikke nytte længer at ville indprente dig, at jeg ikke kan faa laud, men du maa ialfald være mig behjælpelig med at indprente andre det, for det er ingen sag at blive ynket, fordi man har faaet slet karakter, men det er utaaleligt, naar man siger: stakkel! du havde jo ventet laud! ba! hvor sint jeg bliver! nu vil vi ikke snakke mer om det! [...] Hils Kitty og tak for brevet, men sig, at jeg neppe faar tid til at skrive uden noget særdeles skulde opfordre mig dertil; far maa du bede skrive snart; der gaar altid saadan lang tid hen, før han svarer mig er han ikke rigtig blid paa mig? tror du, han vil blive meget misfornøiet, naar jeg faar haud? Nu skal jeg læse af alle kræfter til Jacob kommer fra krigsskolen, saa spiser vi og saa til bogen igjen; jeg er meget bleg og flau om dagen og er lidt øm for brystet af at sidde kroget; men nu er det snart overstridt. Du kan tro, det er løie at være flittig! nu maa du mærke flittigt, saa vi ikke skal behøve at opsætte brylluppet af den grund din egen Alexander. Beate Ramsland. Kristiania 22/10 71.