Velkommen til Gårdteknisk Forum - 14. marts 2017 Kølemidler - information om de nye EU regler - introduktion af nye kølemidler Propan, CO 2 m.v.
Eigil Nielsen er uddannet maskinmester på Fredericia Maskinmesterskole Værkstedsskole i Esbjerg i et år og praktik i J. Lauritzens skibe i 18 måneder Maskinmesterskole i 2,5 år i Fredericia Sejlet 4 år i køleskibe fra J. Lauritzen Ansat hos grossist FK Teknik i Aarhus ca. 10 år Undervist 13 ½ år på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten i køleafdelingen - beskæftiget mig meget med lovgivningen for køleanlæg Siden 1. april 2008 selvstændig konsulent Siden 2012 - sekretariatschef for Dansk Køleforening og Dansk Køle- & Varmepumpeforening Hjælper virksomheden med ISO 9001 certificerings-processen og vedligeholdelse af certificeringen Afholder kurser i køleteknik, ADR, L-AUS, lovgivning og hjælper med akkreditering og KLS
Kølemidlerne Før den kunstige køling blev opfundet
Kølemidlerne Den kunstige køling I 1755 lykkedes det William Cullen, at frembringe is ad kunstig vej. Ved at fordampe æter ved et lavt tryk omkring et kar lykkedes det, at lave den første is. Dette var i realiteten starten på kunstig køling. Det varede dog en del år, inden det blev kommercielt interessant. Fra 1930 og fremad begyndte køleanlæggene for alvor at dukke op mange forskellige steder i samfundet.
Kølemidlerne Historien Fra køleanlæggenes barndom, har princippet i kølingen stort set ikke ændret sig. Men Kølemiddeltyperne har været igennem en omskiftelig tilværelse Da jeg startede i kølebranchen anvendtes bl.a. disse kølemidler: R12, R22, R502 (CFC) og NH 3 (Ammoniak) CFC kølemidlerne kom under pres på grund af deres påvirkning af ozonlaget Kølemiddelfabrikanterne opfandt en ny type kølemidler (HFC), som ikke påvirker ozonlaget HFC er f.eks. R134a, R404A og en lang række andre varianter
Kølemidlerne Ozonlaget skal beskytte mod ultraviolet stråling fra rummet - kan give hudkræft og ødelægge vegetationen på jorden.
Kølemidlerne HFC kølemidlernes historie HFC kølemidlernes funktion m.m. er stort set den samme som CFC kølemidlernes Svend Auken sørgede for en lovgivning, som betyder Der må ikke fremstilles køleanlæg med over 10 kg kølemiddelfyldning med HFC som kølemiddel (denne lovgivning er en dansk national lovgivning, som fortsat er gældende i Danmark) HFC kølemidlerne påvirker drivhuseffekten og giver dermed problemer for det globale miljø EU har lavet en række forordninger, der sætter begrænsning for brugen af HFC kølemidlerne i fremtiden
Kølemidlerne Drivhuseffekten
EU reglerne for HFC kølemidlerne EU-F-gasforordningens betydning for køle- og varmepumpeanlæg fremadrettet med HFC-kølemidler Pr. 1. januar 2015 trådte der en ny EU-forordning i kraft om køleanlæg indeholdende HFC-kølemidler. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006. Før 1. januar 2015 indeholdt forordningen grænser på 3, 30 og 300 kg. fyldninger. Der var fælles grænser for alle HFC-typerne.
EU reglerne for HFC kølemidlerne Der hører en række underforordninger til forordning nr. 517 Den frivillige KMO-ordning er udpeget til at autorisere firmaer og personer iht. KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, og køleenheder på kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt af autorisation af virksomheder vedrørende stationært køle-, luftkonditioneringsog varmepumpeudstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser (HFC). Ovenstående forordning betyder, at firmaer og personer skal autoriseres iht. EU-reglerne for at måtte arbejde med HFC-køleanlæg med over 3,0 kg kg kølemiddelfyldning. Kontrol om et kølefirma er autoriseret kan foretages på www.kmo.dk. Næste side viser et eksempel på et område i Danmark med autoriserede firmaer.
EU reglerne for HFC kølemidlerne KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2067 af 17. november 2015 indeholder bestemmelser om autorisationer af firmaet og personer: Kategori II.: Indgreb i kølekreds med 0-3,0 kg fyldning af HFC. Kategori I..: Indgreb i kølekreds med over 3,0 kg fyldning af HFC. Kategori III: Tømning og genvinding af anlæg med alle fyldningsstørrelser. Kategori IV: Lækagekontrol af anlæg med over 3,0 kg kølemiddelfyldning. I praksis gør følgende sig gældende i Danmark i forhold til Arbejdstilsynets danske regler for anvendelse af trykbærende udstyr: EU grænserne på 3,0 kg praktiseres i Danmark med 2,5 kg, da danske regler kræver ISO 9001 certificering af kølefirmaer, når der skal arbejdes med over 2,5 kg kølemiddelfyldning - derfor giver det ikke mening at autorisere iht. EU-regler med en grænse på 3,0 kg.
Arbejde på køleanlæg med HFC kølemiddel Ved arbejde på køleanlæg med over 2,5 kg fyldning HFC gælder følgende for kølefirma og montører: Kølefirmaer skal være certificeret iht. DS/EN ISO 9001:2015 standarden (kan være iht. DS/EN ISO 9001:2008 standarden indtil september 2018) Kølefirmaer skal desuden være autoriseret iht. KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om autorisation af firmaer og personer til kategori I Køleteknikere skal være i besiddelse af mindst kølemontørcertifikat A ved arbejde på køleanlæg med mellem 2,5 og 50,0 kg HFC kølemiddel Køleteknikere skal desuden være autoriseret iht. KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om autorisation af firmaer og personer til kategori I
Arbejde på køleanlæg med HFC kølemiddel Om et kølefirma er autoriseret iht. DS/EN ISO 9001:2015 eller DS/EN ISO 9001:2008 standarden findes der ingen samlet oversigt over nogen steder. Den enkelte certificeringsvirksomhed skal offentliggøre deres gyldige certificeringer på deres hjemmesider - Arbejdstilsynet har ingen samlet oversigt. Om en køletekniker er i besiddelse af kølemontørcertifikat A og personlig autorisation iht. EU-F-gasforordningen findes der ingen oversigt over nogen steder - hvis man vil kontrollere dette, så bør køleteknikeren være i besiddelse af et plastkort, der kan vise om køleteknikeren er i besiddelse af et gyldigt kølemontørcertifikat. Det er ikke så vigtigt at være sikker på at den personlige EU-F-gasautorisation er i orden, da den alene gives på baggrund af kølemontørcertifikatet iht. Arbejdstilsynets regler.
Arbejde på køleanlæg med HFC kølemiddel Uddrag fra liste offentliggjort på www.inspecta.dk Det er således vanskelig at se om et kølefirma er certificeret - man skal faktisk vide, hvem der har certificeret kølefirmaet.
Arbejde på køleanlæg med HFC kølemiddel En række kølefirmaer er medlem af brancheorganisationen Autoriserede Køleog Varmepumpefirmaers Brancheforening AKB - på www.koeleteknik.dk kan man se om medlemsvirksomhederne er certificerede. HUSK! Ikke alle kølefirmaer er medlem af AKB - så et kølefirma kan sagtens være ISO 9001:2015 eller ISO 9001:2008 certificeret uden at det kan ses på AKB s hjemmeside.
EU reglerne for HFC kølemidlerne Den gældende EU forordning nr. 517 indeholder grænser ud fra drivhuspåvirkning fra kølemidlerne. Grænserne er nu 5, 50 og 500 tons CO 2 -ækvivalenter: 3 kg (tidligere grænse) 5 tons CO 2 ækvivalenter 30 kg (tidligere grænse) 50 tons CO 2 ækvivalenter 300 kg (tidligere grænse) 500 tons CO 2 ækvivalenter Det betyder, at der fremover findes en grænse specifikt for hvert kølemiddel f.eks.: 5 tons CO 2 ækvivalenter R134a = 3,50 kg (tidligere grænse = 3,0 kg) 5 tons CO 2 ækvivalenter R404A = 1,27 kg (tidligere grænse = 3,0 kg) 5 tons CO 2 ækvivalenter R410A = 2,39 kg (tidligere grænse = 3,0 kg) 5 tons CO 2 ækvivalenter betyder en årlig lækagekontrol iht. forordningen. Antal CO2 ækvivalenter udregnes ud fra det enkelte kølemiddels talværdi for påvirkning af drivhuseffekten.
EU reglerne for HFC kølemidlerne Den gældende EU forordning nr. 517 indeholder grænser ud fra drivhuspåvirkning fra kølemidlerne. Grænserne er nu 5, 50 og 500 tons CO 2 -ækvivalenter: Den specifikke grænse for hvert kølemiddel betyder omregnet: 50 tons CO 2 ækvivalenter R134a = 34,96 kg 50 tons CO 2 ækvivalenter R404A = 12,75 kg 50 tons CO 2 ækvivalenter R410A = 23,95 kg 50 tons CO 2 ækvivalenter betyder to årlige lækagekontroller iht. EU forordningen. Skærpelse ved R404A og R410A - tidligere først to kontroller ved over 30 kg fyldning
EU reglerne for HFC kølemidlerne Den gældende EU forordning nr. 517 indeholder grænser ud fra drivhuspåvirkning fra kølemidlerne. Grænserne er nu 5, 50 og 500 tons CO 2 -ækvivalenter: Den specifikke grænse for hvert kølemiddel betyder omregnet: 500 tons CO 2 ækvivalenter R134a = 349,65 kg 500 tons CO 2 ækvivalenter R404A = 127,49 kg 500 tons CO 2 ækvivalenter R410A = 239,46 kg 500 tons CO 2 ækvivalenter betyder fire årlige lækagekontroller iht. forordningen. Samtidig krav om lækagekontroludstyr - dette betyder reduktion til to årlige lækagekontroller. Skærpelse ved R404A og R410A - tidligere først krav om lækagekontroludstyr ved over 300 kg fyldning
EU reglerne for HFC kølemidlerne Nedfasning af HFC-kølemidlerne - forordningen indeholder en kvoteordning på, hvor meget HFC, der må importeres til EU og/eller produceres i EU. Kvoterne er tildelt importører og fabrikanter af HFC kølemidler. Udgangspunktet er produktion og import af HFC i årene 2009-2012. År Nedfasning til % CO 2 ækvivalenter 2015 100 2016 93 2018 63 2021 45 2024 31 2027 24 2030 21
EU reglerne for HFC kølemidlerne Forordning nr. 517 indeholder begrænsninger i anvendelsen af HFCkølemidler: Fra den 1. januar 2020 er det forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser med over 2.500 GWP til at servicere eller vedligeholde køleanlæg med en fyldningsstørrelse på over 40 ton CO 2 ækvivalenter. Gælder IKKE for regenereret kølemiddel, der må anvendes indtil 1. januar 2030. Forbuddet rammer R404A. 40 ton CO 2 ækvivalenter R404A = 10,20 kg. Dog rammer det ikke de danske anlæg efter særreglen om maksimalt 10 kg fyldning af HFC, som har været gældende siden 2002. (En ny R22 sag) Der kan dog blive en mangelsituation, da fabrikanterne af kølemiddel måske ikke længere vil producere R404A, da der ikke længere må bruges nyt kølemiddel på de nye anlæg - det kan betyde en mangelsituation.
EU reglerne for HFC kølemidlerne Forordning nr. 517 indeholder begrænsninger i anvendelsen af HFCkølemidler: Efter 1. januar 2020 må der ikke fremstilles køleskabe og frysere til kommerciel brug (hermetisk lukkede anlæg), som indeholder HFC'er med over 2.500 GWP. Rammer R404A.
EU reglerne for HFC kølemidlerne Forordning nr. 517 indeholder begrænsninger i anvendelsen af HFCkølemidler: Efter 1. januar 2020 må der ikke fremstilles køleanlæg, som indeholder HFC'er med over 2.500 GWP. Undtagen anlæg beregnet til at blive brugt til at afkøle produkter til temperaturer under - 50 C. Rammer R404A.
EU reglerne for HFC kølemidlerne Forordning nr. 517 indeholder begrænsninger i anvendelsen af HFCkølemidler: Efter 1. januar 2022 må der ikke fremstilles centralkølesystemer med multikompressor (parallelanlæg) til kommerciel brug med en kapacitet på over 40 kw, som indeholder kølemiddel med over 150 GWP, med undtagelse af primære kølemiddelkredsløb i kaskade-systemer, hvor der kan anvendes HFC er med under 1.500 GWP. Rammer alle i dag kendte HFC er. Den danske særregel tillader ikke over 10 kg fyldning.
EU reglerne for HFC kølemidlerne
Fremtiden Så kan der blive behov for alternative metoder - krystalkuglen: R12, R22 eller R502 - CFC R134a, R404A eller lignende - HFC 1234yf eller lignende - HFO R290 - Propan eller lignende - HC CO 2 - Kuldioxid NH 3 - Ammoniak
Fremtiden Overordnet mål med EU forordning nr. 517: EU regulerer HFC-kølemiddelforbruget fremover ud fra påvirkning af drivhuseffekten EU nedfaser totalforbruget ud fra tildelte kvoter på tons CO 2 ækvivalenter til importører og fabrikanter Kvoterne rækker længere ved brug af kølemidler med lavere GWP-værdier (tal for påvirkning af drivhuseffekten) Kølemiddelfabrikanterne arbejder hårdt på at opfinde nye kølemidler med lavere GWP-værdier En tommelfingerregel: Ved under 600 GWP er kølemidlet brændbart
Fremtiden Overordnet mål med EU forordning nr. 517: HFC kølemidlerne skal på længere sigt helt forsvinde Lige nu skal forbruget mindskes ved at tvinge branchen over på kølemidler med mindre GWP-værdier
Fremtiden Kan branchen fortsat få tilstrækkelige mængder HFC-kølemiddel efter indførelse af kvoter? R404A med høj GWP anvendes i mange store køleanlæg Store supermarkeder i Europa med 2-400 kg fyldninger Taber ofte 25-30 % af fyldningen pr. år Branchen er i gang med at konvertere til andre løsninger Derved falder forbruget af et kølemiddel med høj GWP betydeligt - hjælper på kvoterne
Fremtiden Nedfasning på forbrug af kølemidler med høj påvirkning af drivhuseffekten: Nye typer anlæg uden R404A giver mindre belastning af kvoterne Hvis kvoterne ikke giver ønsket resultat om voldsomme ændringer (kvoterne slår godt til) i anvendelse af kølemidler med mindre GWP, bliver kvoterne formodentlig yderligere strammmet i forhold til den plan, der i dag eksisterer.
Fremtiden Kølemidler med fremtid for sig: R717 - NH 3 - Ammoniak R744 - CO 2 - kuldioxid R290 - Propan R600a - Isobutan (køleskabe og frysere) HFO - 1234yf m.fl. varianter
Fremtiden HFO-1234yf, er blevet foreslået som erstatning for R134a i klimaanlæg i biler. HFO-1234yf er det første af en serie af kølemidler med en 335 del GWP I forhold til R134a. GWP er kun 4 gange højere end CO 2. HFO-1234yf blev udviklet for at kunne opfylde EU direktiv 2006/40/EF, som trådte i kraft I 2011 - direktivet indeholder bestemmelse om, at nye biler, som sælges i europa, skal anvende kølemiddel med mindre end 150 GWP. HFO-1234yf er brændbart og er dermed et gruppe 1 kølemiddel iht. Trykudstyrsdirektivet.
Fremtiden HFO-1234ef, er en anden variant af HFO erne. Et erstatningskølemiddel for R134a Samme tryk som R134a Samme energieffektivitet som R134a Kapacitet er 20 % lavere en R134a R1234ze er mindre brandbart i forhold til R1234yf: Ikke brandbart ved 20 C Bliver brandbart ved over 30 C Brandbart i luft fra 7 % til 12 % ved 60 C Nødvendig tændeffeket 61.000 mj (for methane skal der kun 25 mj energi til at tænde en brandbar blanding) EN378 arbejdsgruppen har godkendt 1234ze som et gruppe 2 kølemiddel (ikke brandbart)
Fremtiden Asbjørn Leth Vonsild konkluderede ved et temamøde i 2014: Traditionelle HFC ere kommer under pres, specielt R-404A: Lovgivning bliver skærpet Priser vil stige baseret på GWP, specielt 2018 bliver spændende Nye HFC ere kommer på markedet: Alternativer til R404A med GWP imellem 1000 og 2000, ikke langsigtede løsninger, men sikkert ok i et par år Brændbare (A2L) HFC ere Brandbarhed er noget man må lære at arbejde med: Valget imellem brændbare HFC ere og HC ere bliver baseret på hvor stor fyldning man skal have og hvor anlæggene skal placeres Generelt skal man forsøge at minimere fyldningen
Fremtiden Udsigterne: R12, R22 eller R502 - CFC Disse kølemidler må ikke længere anvendes hverken som nye eller regenerede. Må gerne anvendes I køleanlæg, så længe anlæggene fungerer uden behov for aftapning af kølemidlet.
Fremtiden Udsigterne: R134a, R404A eller lignende - HFC EU-reglerne begrænser i forskelligt omfang anvendelsen af denne type kølemiddel. Reguleres ud fra påvirkningen af drivhuseffekten. Kølemiddelfabrikanterne arbejder på typer med mindre drivhuseffektpåvirkning. Jo lavere påvirkning af drivhuseffekten, jo mere brandbare bliver kølemidlerne. Der kan også være mindre energieffektivitet ved anvendelsen af disse kølemidler med lav påvirkning af drivhuseffekten.
Fremtiden Udsigterne: 1234yf eller lignende - HFO Disse HFO kølemidler er fabrikanternes svar på drivhuseffekt problematikken - de har meget lav påvirkning men er brandbare danner giftgas, hvis de rammer overflader på 450 C udvaskes i de nedre skylag og danner syreforbindelser syren ophobes i søer uden afløb ingen bakterier nedbryder denne syre Så med ovenstående udsigter kan det meget vel betyde, at disse typer kølemidler bliver udsat for en udfasning i løbet af få år på lige fod med HFC erne.
Fremtiden Udsigterne: R290 - Propan eller lignende - HC et brandbart kølemiddel lav drivhuseffekt et godt alternativ anvendes allerede i mange typer køleanlæg teknologien er efterhånden velgennemprøvet ved placering udendørs - ingen særlige problemer
Fremtiden Udsigterne: CO 2 - Kuldioxid ikke brandbart arbejder med høje tryk vel gennemprøvet teknologi kan anvendes som system til fremstilling af koldt vand til køleformål kan IKKE anvendes til direkte køling af mælk i en køletank, da kølefladen i tanken ikke kan tåle det høje tryk styring af anlæg med CO 2 koster relativt mange penge i forhold til andre alternativer
Fremtiden Udsigterne: NH 3 - Ammoniak ikke velegnet til mindre anlæg, da kompressorteknologien til disse anlæg ikke er til rådighed kan godt anvendes til fremstilling af koldt vand men så vil Propan helt sikkert være et billigere alternativ
Fremtiden Udsigterne: Branchen bør helt klart efter min mening satse på køleløsninger uden HFC HFO CO 2 og anvende Propan i så stor udstrækning som muligt
Tak for opmærksomheden Gårdteknisk Forum - 14. marts 2017