TINNITUS & Spørgsmål svar

TINNITUS Spørgsmål & svar

1 Hvad er tinnitus? s. 04 2 Hvordan opleves tinnitus? s. 05 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? s. 06 4 Hvor almindelig er tinnitus, og hvem rammes især? s. 06 5 Hvad er sammenhængen mellem støj, hørelse og tinnitus? s. 07 6 Hvor kraftig en lyd kan et normalt øre tåle? s. 08 7 Hvad er mulige årsager til tinnitus? s. 10 8 Kan tinnitus være tegn på sygdom? s. 11 9 Kan tinnitus forsvinde af sig selv? s. 11 10 Bliver tinnitus værre med tiden? s. 12 11 Påvirker tinnitus hørelsen? s. 13 12 Kan man vænne sig til tinnitus? s. 13 13 Findes der en behandling for tinnitus? s. 14 14 Kan man operere for tinnitus? s. 15 15 Findes der medicin mod tinnitus? s. 15 16 Hjælper alternativ behandling? s. 16 17 Hvad betyder placeboeffekt? s. 17 18 Kan en psykolog hjælpe en tinnitusramt? s. 17 19 Hvem kan man tale med? s. 17 20 Hvad kan man selv gøre? s. 19 21 Hvad er lydføloversomhed? s. 20 22 Forskes der i tinnitus? s. 21 23 Hvor kan man få mere hjælp? s. 21 7. udgave. Tekst: Høreforeningen Grafisk Produktion: Printconnect Grafisk design: Michael Salling Madsen Høreforeningen Blekinge Boulevard 2 2630 Høje Taastrup Tlf. 36 75 42 00, telefontid hverdage 10-14 mail@hoereforeningen.dk hoereforeningen.dk 2

Tinnitus giver for de fleste mennesker ikke anledning til større problemer, men for en lille gruppe er tinnitus et meget generende element i dagligdagen. Ofte er det svært at finde personer, der har tilstrækkelig viden og tid til at give kvalificerede svar på de spørgsmål, der trænger sig på. Der har i de senere år været meget opmærksomhed om tinnitus. Mange mennesker har på denne måde fået en betegnelse nemlig tinnitus at hæfte på det problem, de måske tidligere ikke rigtig har turdet tale om. Da denne pjece om tinnitus i høj grad bygger på spørgsmål, som behandlere og kontaktpersoner ofte kommer ud for, vil mange svar overlappe hinanden, således at en del af svarene bliver gentaget i flere sammenhænge. Pjecen er selvfølgelig ikke udtømmende, men den giver et grundlag for at forstå, hvad tinnitus er, og hvad man kan gøre ved den. Ved medlemskab af Høreforeningen støtter man arbejdet for tinnitusramte, man får den nyeste viden om tinnitus, seks medlemsblade om året, mulighed for rådgivning om tinnitus, netværk og særlige medlems-arrangementer. 3

1HVAD ER TINNITUS? Tinnitus (øresusen, ringen for ørene osv.) er en lyd, der oftest kun eksisterer inde i hovedet på den person, der hører den. Det er vigtigt at gøre sig klart, at tinnitus er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Stort set alle mennesker har oplevet en kortvarig susen eller ringen for ørene, f.eks. efter en kraftig lydpåvirkning som skud, kanonslag eller lignende eller efter et slag, jvf. udtrykket en syngende lussing. Lyden er som regel hurtigt væk igen og opleves sjældent som noget problem, men hos nogle forsvinder den ikke, eller den kommer tilbage med mellemrum i længere perioder. Lyden, eller snarere støjen, kan have meget forskellig karakter brummen, susen, ringen, hylen osv. Tinnitus kan være lokaliseret til det ene eller begge ører. Mange oplever deres tinnitus et sted inde i hovedet. Tinnitus er pr. definition en dysfunktion i det auditive system, ofte i det cochleare system med øget aktivitet flere steder i hjernen, men kan være udløst af andet. Normalt er tinnitus en skade i det auditive system, på hårceller eller synapser. Akut tinnitus kommer oftest ved høj støj, måske fordi hårcellernes stivhed nedsættes, så de 'blafrer'. Muskulær tinnitus kommer af tics i mellem-øremusklerne, der giver en klik-lyd. Somatisk tinnitus er uden skade i øret og kan bl.a. skyldes smerter i tænderne, tyggemuskler eller kæbeled, men også fra muskler i ryggen. Der findes en objektiv tinnitus, som nogle gange kan høres ud af øret. Det kan typisk være en skade i blodkar, som undersøges via MR-scanning. 4

2HVORDAN OPLEVES TINNITUS? Tinnitus kan være en brummen, susen, ringen, hylen konstant eller af varierende styrke. Måske er lyden ikke til stede hele tiden, men med mellemrum. Det kan være svært at koncentrere sig helt om andre ting, når støjen i hovedet er kraftig og dominerende. Især i den første tid kan tinnitus komme til at dominere ens hverdag totalt. Man er næsten konstant opmærksom på, om lyden er stærk eller svag. Har lyden ændret sig i forhold til i går? Er tinnitus lige så kraftig på arbejdet, som når man sidder hjemme foran fjernsynet? Kan man koncentrere sig om det vigtige møde i morgen? Får man lige så svært ved at sove i nat som de foregående nætter? Det er naturligt, at man er meget opmærksom på, hvordan tinnitus griber ind i ens hverdag. Men det er meget vigtigt, at man selv gør en indsats for, at tinnitus ikke kommer til at dominere og styre hele ens tilværelse, fx ved at opsøge professionel hjælp. Langt fra alle generes af deres tinnitus. Man kan til en vis grad sammenligne med hovedpine. Også hovedpine kan variere med hensyn til grad og hyppighed. Undertiden forekommer den kun i mild grad og kun sjældent og giver dermed kun få gener i hverdagen. Men den kan også ramme den enkelte person i meget belastende form og kan da gribe dybt ind i dagligdagen og virke forringende på livskvaliteten. 5

3HVORDAN REAGERER MAN, NÅR MAN RAMMES AF TINNITUS? Mange mennesker, der bliver ramt af tinnitus, reagerer med uro og angst. Et nærliggende spørgsmål er: Hvad kommer det af, Er det farligt og ikke mindst Forsvinder det igen? Nogle kan være nervøse for, at de er på vej mod et nervesammenbrud. Følelsen af at være helt alene med problemet er ikke ualmindelig. Det er derfor vigtigt, at mennesker med tinnitus lige fra starten får grundig information om, hvad tinnitus er og får lejlighed til at tale med andre, der kender problemet. Når man har fået svar på de mest påtrængende spørgsmål og har erfaret, at andre har været i stand til at komme videre med deres liv, er man allerede godt på vej til at få styr på sin egen tinnitus. 4HVOR ALMINDELIG ER TINNITUS, OG HVEM RAMMES ISÆR? Tinnitus er meget almindeligt forekommende i alle befolkningsgrupper og uden sikker kønsforskel. Det er svært at få præcise oplysninger om hyppigheden, især da mange har tinnitus i så let grad, at de kun ved direkte forespørgsel bekræfter, at de har øresusen. Man regner dog med, at der i Danmark er ca. 700.000 mennesker med tinnitus. 1-3 procent af befolkningen er så generet af tinnitus, at de skal have særlig hjælp. Tinnitus forekommer ofte sammen med hørenedsættelse, og da ældre mennesker oftere har hørenedsættelse end yngre mennesker, møder man oftere tinnitus blandt ældre og gamle. 6

5 procent af 20-30-årige har konstant tinnitus. Hos over 60-årige er det 12 procent. 15 procent der henvises med tinnitus, har dog normal hørelse. Stress kan skyldes en presset situation på arbejdspladsen, i familien, i hjemmet, eller angst og sorg. Stress kan forværre (og måske udløse) tinnitus tinnitus giver mere stress og man er inde i en ond cirkel. 5HVAD ER SAMMENHÆNGEN MELLEM STØJ, HØRELSE OG TINNITUS? Man har ved forsøg vist, at af en gruppe unge normalthørende mennesker, som blev lukket inde i et helt lydtæt rum, fik 95 procent i løbet af mindre end 1/2 time susen for et eller begge ører. Man formoder, at når hjernen ikke modtager nogle lydimpulser udefra, vil den fejlfortolke nogle andre impulser i hjernen som lyd. Der løber altid en svag elektrisk strøm i eller på hjernen. På en måde kan tinnitus altså opfattes som noget normalt. Det bliver således også naturligt, at mennesker med nedsat hørelse oftere har tinnitus end dem med normal hørelse. Det er den almindelige opfattelse, at kraftig lyd/ støj-påvirkning selv i kort tid eller moderat støj i længere tid kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus. Det er her værd at gøre opmærksom på, at de moderne musikafspillere f.eks. i smartphones, der sender en kraftig lyd direkte ind i øregangen, kan udgøre en risiko. 20-40 procent af tinnitus-problemer optræder i forbindelse med støjskader. 7

6HVOR KRAFTIG EN LYD KAN ET NORMALT ØRE TÅLE? Man risikerer at få hørenedsættelse og/eller tinnitus, hvis man i for lang tid er udsat for støj. Jo kraftigere lyden i omgivelserne er, jo kortere tid kan ørerne tåle den. Man måler lyd i decibel (db). Bemærk at skalaen er logaritmisk hver gang lydeffekten bliver fordoblet, øges db-indekset med tre. Det menneskelige øre opfatter ikke nødvendigvis stigninger på tre eller seks db som en fordobling af lydstyrken. Ofte skal der en stigning på 10 db til, før vi opfatter lyden som dobbelt så høj. Læs mere om decibel på hoereforeningen.dk/lydniveauer På lydtermometret på den foregående side kan man se lydstyrker for forskellige situationer, f.eks. ligger almindelig samtale på 60 db. Man anser, at et menneske kan tåle støj i omgivelserne på 85 db i højst 8 timer pr døgn. Arbejder man ved højere støjniveau, påbyder Arbejdstilsynet anvendelse af høreværn. Så arbejder man 8 timer dagligt ved maximalt støjniveau og går på diskotek nogle timer om aftenen, er der faktisk risiko for, at ørerne kan tage skade. Man sætter grænsen for, hvor meget støj øret kan tåle uden at tage skade til: 85 db i højst 8 timer pr. døgn 88 db i højst 4 timer pr. døgn 91 db i højst 2 timer pr. døgn 100 db i højst 15 min. pr. døgn 112 db i højst 1 min. pr. døgn 8

LYDTERMOMETER db skadeligt område 180 Kanonskud trommehinden brister risikozone 125 110 109 SMERTEGRÆNSE Diskotek, hovedtelefoner, rockbands, øvelokale Fuld volumen på musikafspiller mv. sikkert område 90 85 80 Stærkt trafikeret gade, græsslåmaskine, tung lastbil Max tilladte lydstyrke på arbejdsplads uden høreværn Trafikeret gade, hårtørrer 60 50 Almindelig samtale Dæmpet samtale 0 Hørbarhedsgrænse for et sundt øre 9

7HVAD ER MULIGE ÅRSAGER TIL TINNITUS? Årsagerne til tinnitus er meget forskellige. Som regel er det vanskeligt for en behandlende læge at sige med sikkerhed, hvad der er årsagen til den enkelte persons tinnitus. Dette hænger naturligvis sammen med den manglende mulighed for at måle eller på anden måde registrere den tinnitus, som opleves af per so nen selv. De fleste mennesker med tinnitus må derfor acceptere, at årsagen til deres tinnitus ikke kan bestemmes. Følgende liste skal tages som et udtryk for mulige medvirkende årsager til tinnitus: Lidelser i øret (det ydre øre, trommehind en, mellemøret og det indre øre), herunder nedsat hørelse og døvhed Piskesmæld og kraniebrud Virusinfektion Problemer med blodkredsløbet og blod trykket Stofskiftesygdomme Allergi Visse former for medicin (mest kendt er kodimagnyl samt andre mediciner, der som virksomt stof indeholder acetylsalicylsyre) Spændinger i skulder-, hals- og kæbe- muskler Støj Men den egentlige årsag til, at tinnitus bliver et problem, er den fysiske og psykiske reaktion på lyden, der skaber en stress-situation. 10

8KAN TINNITUS VÆRE TEGN PÅ SYGDOM? Det er kun sjældent muligt med sikkerhed at påvise en årsag til, at den enkelte har fået tinnitus. Formentlig er der tale om flere faktorer, hvoraf støjskade kan være én. Der er dog enkelte sjældne sygdomme, der kan medføre en form for tinnitus, og da de kan helbredes, er det vigtigt, at man bliver undersøgt hos en ørelæge, hvis man har fået tinnitus. Forsnævring i blodkarrene på hals eller omkring det indre øre kan undertiden give anledning til en pulserende susen i et eller begge ører. I nogle tilfælde vurderer personalet på audiologisk afdeling, at det vil være relevant med en scanning for at udelukke, at der er tale om en acusticusneurinom. Acusticusneurinom er en sjældent forekommende, godartet knude, der opstår i den interne ørekanal, der fører fra det indre øre til hjernen. Ménières sygdom viser sig ved anfald af svimmelhed, tinnitus og hørenedsættelse og skyldes forandringer i væsken i det indre øre. Nærmere oplysning om denne sygdom kan fås hos Høreforeningen via dette link: hoereforeningen.dk/meniere 9KAN TINNITUS FORSVINDE AF SIG SELV? Alle mennesker kender til tinnitus. De fleste har oplevet hylen eller susen for ørene i forbindelse med nytårsfyrværkeri eller efter en støjfyldt aften i byen. En del har måske også oplevet tinnitus i forbindelse med forkølelse eller mellemørebetændelse. I de tilfælde er man i reglen kun generet af tinnitus i kort tid, hvoref- 11

ter den forsvinder af sig selv. Hvis tinnitus varer ved igennem længere tid, er forholdet et andet. Efter 6-12 måneder kalder den nyeste forskning tinnitus for kronisk. Dette betyder dog ikke uhelbredelig, men blot at der skal arbejdes mere med at få hjernen til at udelukke lyden, så den ikke længere opfattes. Ved svær tinnitus er det derfor vigtigt at få professsionel hjælp. I hjernestammen findes filtre, hvis opgave det er at forhindre uønskede sanseindtryk i at nå op til hjernebarken, hvor de opfattes. Et menneske modtager i løbet af et døgn milliarder af sanseindtryk. Det kan hjernen overhovedet ikke nå at opfatte, og det er filtrenes opgave at frasortere de indtryk, der er unødvendige/ ufarlige (f. eks. tinnitus). Hvis man bliver stresset, vil tinnitus måske atter dukke frem, men forsvinder oftest hurtigt igen. 10 BLIVER TINNITUS VÆRRE MED TIDEN? Tinnitus kan variere meget i løbet af dagen og fra dag til dag. De fleste oplever, at tinnitus høres mest, når der er stille i omgivelserne, samt når de bliver belastet eller presset. Som nævnt er tinnitus en subjektiv oplevelse, og den kan normalt ikke høres af andre. På forsøgsbasis har man ladet nogle tinnituspatienter med en lydgenerator finde en lyd, der i styrke og kvalitet ligner deres tinnituslyd, og det har vist sig, at tinnitusstyrken varierer meget lidt, til trods for at patienter angiver store variationer. Det er altså opfattelsen i hjernen, der varierer. I modsætning til hvad man tidligere har ment, anser man nu, at tinnitus mindskes med årene. Måske vænner hjernen sig til lyden filtret i hjernestammen 12

sorterer de fleste lyde fra, og de opfattes ikke længere som en trussel. 11 PÅVIRKER TINNITUS HØRELSEN? Tinnitus er ikke årsag til hørenedsættelse eller døvhed, men tinnituslyden kan hos nogle forstyrre lydopfattelsen og kan nedsætte koncentrationsevnen; derfor kan det være svært at samle sig om at lytte i længere tid ad gangen, og tinnitus kan dermed hæmme kommunikationen. Tinnitus er dog især generende, når der er stille omkring en. Derimod kan nedsat hørelse ofte forstærke tinnitus, og i den situation vil et høreapparat være en meget god hjælp. Høreapparater hjælper hos 50 procent af personer med tinnitus og høretab 12 KAN MAN VÆNNE SIG TIL TINNITUS? Langt de fleste vænner sig til deres tinnitus, selv om det for nogle i starten synes umuligt. Nogle klarer denne proces alene, andre har stor gavn af hjælp fra ligestillede, medens andre henter hjælp i behandlersystemet fra ørelæger, audiologer, hørepædagoger, psykologer eller andre professionelle samt Høreforeningens vejledning/kontaktpersoner. Mange med tinnitus giver udtryk for, at de ikke er blevet mødt med forståelse, når de har forsøgt at drøfte deres tinnitus med pårørende eller med fagfolk i dele af behandlersystemet. Selv om dette er en beklagelig oplevelse, må man generelt anbefale, at man er åben om sin tinnitus. 13

Hvis man isolerer sig med sine tinnitusproblemer, er der for alvor risiko for, at tinnitus kommer til at dominere tilværelsen så meget, at det bliver unødigt svært at vænne sig til den. Svar som Det må du lære at leve med eller Det vænner du dig til er en dårlig hjælp at give en tinnitusramt. Den tinnitusramte skal vide, at det kræver en egenindsats og formentlig hjælp udefra, og at man kan fortælle, hvor han/hun kan få denne hjælp. 13 FINDES DER EN BEHANDLING FOR TINNITUS? Der findes ingen behandling, der med ét slag kan fjerne tinnitus! Men mange med tinnitus oplever, at de i lange perioder ikke lægger mærke til deres lyd, og at de må lytte efter for at konstatere, om den stadig er der. Dette at fjerne opmærksomheden fra sin tinnitus kan de fleste lære. Og for flere vil det kræve, at man søger professionel hjælp. Hvis man foruden tinnitus har en hørenedsættelse (der ikke behøver at være særlig udtalt), vil et høreapparat ofte være en meget god hjælp, idet forstærkning af de udefra kommende lyde til et normalt niveau ofte vil dæmpe tinnituslyden. Man kan også kombinere høreapparatet med en lydgenerator, der sender en svag støj i øret, hvilket hos nogle kan bortlede opmærksomheden fra tinnituslyden. Andre har glæde af blot at have radioen tændt for at hæve baggrundslyden og dermed mindske tinnituslyden. Mange høreapparater har i dag en indbygget lyd-generator. En del har besvær med at falde i søvn på grund af deres tinnitus. Mange beroliges af svag, stille musik, mens andre hellere vil lytte til naturlyde, såsom bølge- 14

brus, vindsusen og lignende. For ikke at forstyrre den, der evt. ligger i sengen ved siden af, kan man få en hovedpude (bedside masker) med indbyggede højttalere (kan afprøves og udlånes via det lokale kommunikationscenter). Der findes også forskellige apps til smartphones og tablets, som kan hjælpe. Der findes i dag mange forskellige kognitive tilgange til behandling af tinnitus; ACT (Acceptance and Commitment Therapy), CBT (Cognitive Behavior Therapy), TRT-behandling (Tinnitus Retraining Therapy), TAT (Tinnitus Activities Therapy) m.fl. Nogle psykologer anvender også kognitiv hypnoterapi. 14 KAN MAN OPERERE FOR TINNITUS? Man kunne tro, at det i særligt belastende tilfælde ville være en god idé at skære hørenerven over og på den måde blive fri for en plagsom tinnitus. Men for det første ville det medføre døvhed på det pågældende øre, og for det andet ville det ikke fjerne tinnitus. Tværtimod ville denne sandsynligvis forekomme værre, da øret ikke ville modtage de sædvanlige impulser udefra. Det er en kendt sag, at også helt døve mennesker kan have tinnitus. 15 FINDES DER MEDICIN MOD TINNITUS? Medicin hjælper sjældent på tinnitus. Meget forskelligt har været forsøgt, men uden overbevisende resultater. 15

Det kan i visse situationer være nødvendigt at få hjælp til at falde til ro ved hjælp af beroligende medicin eller i en periode at tage lægeordineret sovemedicin, da manglende søvn stresser organismen hvilket forværrer tinnitus. Det bør dog kun være i en overgangsperiode for at bringe stressniveauet ned. Vær opmærksom på, at visse former for medicin kan forværre tinnitus. Her kan specielt nævnes acetylsalicylsyre, som findes i visse smertestillende tabletter samt i kamillete. Desuden kan noget vanddrivende medicin forværre tinnitus. Spørg lægen eller på apoteket. 16 HJÆLPER ALTERNATIV BEHANDLING? Man læser ofte, at alternative behandlere tilbyder at fjerne tinnitus, men man må orientere sig grundigt og være kritisk, da man ellers risikerer at have ofret mange penge til ingen nytte. Dermed være ikke sagt, at ingen er blevet hjulpet af alternativ behand ling, men som en seriøs patientforening kan Høreforeningen ikke anbefale disse behandlinger, når der ikke er bevis for, at de hjælper. Det må være op til den enkelte at tage en sådan beslutning. Hvad angår alternative former for medicin, bør man altid spørge sin læge, da man kan komme ud for, at den alternative medicin ikke må tages sammen med den medicin, man evt. får i forvejen. Nogle alternative behandlinger såsom akupunktur, zoneterapi, laserbehandling, kra nio-sacral-terapi m.fl. har utvivlsomt hjulpet enkelte tinnituspatienter, skønt der ikke findes videnskabelige undersøgelser, der kan bevise behandlingernes effekt. 16

17 HVAD BETYDER PLACEBOEFFEKT? Ved placeboeffekt forstår man det fænomen, at en ellers uvirksom behandling alligevel hjælper en del mennesker. Man siger blandt læger, at en hvilken som helst behandling virker på ca. 25 % af de behandlede. Derfor kan man naturligvis heller aldrig afvise, at et menneske er blevet hjulpet af en behandling, som fagfolk mener, er uden effekt. 18 KAN EN PSYKOLOG HJÆLPE EN TINNITUSRAMT? Et menneske, der er hårdt ramt af tinnitus, vil ofte føle, at tilværelsen er uudholdelig. Alt er kaos, man kan ikke sove og ikke koncentrere sig om nogen ting. Ofte kommer tinnitus som en ekstra belastning oven i allerede eksisterende problemer. Her vil en psy kolog ofte kunne hjælpe ved at give den tinnitusramte nogle teknikker at arbejde med for at mindske de traumatiske oplevelser. Herved kan den ramte sættes i stand til selv at bearbejde problemerne arbejde aktivt, i stedet for passivt at forvente, at andre løser problemerne. Til tider vil en psykolog, der giver hypnose, kunne være til hjælp. 19 HVEM KAN MAN TALE MED? Den første professionelle behandler, den tinnitusramte søger, vil formentlig være ørelægen. Denne vil undersøge og evt. henvise til en øre-næse-hals-afdeling for at udelukke, at der ligger en behandlingskræ- 17

vende sygdom til grund for tinnitus en. Dersom der foreligger en hørenedsættelse, vil næste station være høreklinikken for tilpasning af høreapparat og evt. en lydgenerator. På dette tidspunkt vil de fleste nok have fået en henvisning til et kommunikationscenter (ellers må man selv hen vende sig), hvor man de fleste steder vil gå i gang med en kognitiv behandling (eller en variant af denne) enten individuelt eller i hold. Høreforeningen har rundt om i landet en række kontaktpersoner, som kan træffes på tlf. 70 10 49 29. De er uddannede til pr. telefon at give vejledning om akut opståede problemer vedr. tinnitus eller andre høreproblemer. På Høreforeningens hjemmeside www.hoereforeningen.dk kan man få mange oplysninger om tinnitus og andre høre/øreproblemer, ligesom man på hjemmesiden kan få oplysninger om arrangementer i de lokale afdelinger af Høreforeningen. Høreforeningens sekretariat, tlf. 36 75 42 00, er også i almindelig kontortid parat til at give vejledning om høreproblemer og tinnitus. Castbjerggård redigerer en hjemmeside www.hoerelse.info, der indeholder mange interessante oplysninger. Der findes en lang række internationale organisationer, der arbejder for tinnitus-ramte. Her er nogle af dem: www.ata.org www.hearinghealthfoundation.org www.tinnitusresearch.org www.tinnitus.org.uk www.eutinnitus.com 18

20 HVAD KAN MAN SELV GØRE? Primært må man sørge for at opsøge og stille krav om relevant information. Derefter må den enkelte, alt efter sit behov, benytte de muligheder, der findes for yderligere hjælp og vejledning. Det er vigtigt, at man orienterer pårørende, venner og kolleger om sin tinnitus og de eventuelle særlige vanskeligheder, man især i begyndelsen af forløbet oplever som tinnitusramt. Man må langt hen ad vejen være indstillet på at være sin egen behandler. Det kan være svært at fjerne tinnitus fuldstændig gennem behandling, men generne kan begrænses væsentligt, og derfor er den personlige holdning til tinnitus og til de problemer, den fører med sig, af stor betydning. Den personlige holdning er medbestemmende for, hvor meget tinnitus kommer til at gribe ind i den enkeltes tilværelse. Hvis man møder sin tinnitus med passivitet og isolerer sig, er der stor risiko for, at tinnitus vil kunne udvikle sig til en ond cirkel, som er svær at bryde. Hvis man derimod forholder sig aktivt og åbent til sin tinnitus, analyserer sine egne reaktioner og handlemønstre, indhenter viden og vejledning, er der stor sandsynlighed for, at man får kontrol over sin tinnitus. Dermed kommer tinnitus ikke til at styre ens tilværelse mere, end man selv giver den lov til. Det er vigtigt, at man ikke søger total stilhed, men tværtimod sørger for lidt baggrundsstøj såsom stille musik, naturens lyde osv. 19

21 HVAD ER LYDOVERFØLSOMHED? Et fænomen, der ofte ledsager tinnitus (40-55 procent), er lydoverfølsomhed (hyperacusis), som for mange er et langt større problem end tinnitus. Hvor tinnitus er en lyd, der kun findes i den tinnitusramtes eget hoved, er lydoverfølsomhed en fornemmelse af, at visse ganske almindelige lyde høres ekstremt højt, så det næsten gør ondt i øret. Det har intet at gøre med lydstyrken, men kun med opfattelsen af lyden. Man kan sige, at hjernen fejlfortolker de informationer, den modtager. Det vil for mange være nærliggende at gå rundt med ørepropper for at mindske lyden men det er ikke den rette måde at bekæmpe problemet på. Kun i de situationer, hvor man ved, at man vil blive udsat for ekstrem støj, kan ørepropper benyttes som en nødløsning. Konstant brug vil blot forværre situationen. I stedet anbefales behandling på kommunikationscenter/høreklinik. 22 FORSKES DER I TINNITUS? Der foregår til stadighed megen forskning om tinnitus rundt om i verden. Denne hjemmeside www.tinnitus.org henviser til mange andre danske og udenlandske hjemmesider med bl.a. forskningsresultater. Høreforeningen er med til økonomisk at støtte forskning i Danmark. Du er med dit medlemskab af Høreforeningen også med til at støtte forskningen. 20

23 HVOR KAN MAN FÅ MERE HJÆLP? Høreforeningen Sekretariatet Blekinge Boulevard 2 2630 Høje Taastrup Tlf. og fax: 36 75 42 00 E-mail: mail@hoereforeningen.dk www.hoereforeningen.dk House of Hearing Sankt Knuds Vej 36, 1903 Frederiksberg C Telefon: 33 25 54 55 www.houseofhearing.dk Kontakttelefon: Høreforeningen har en kontakttelefon, hvor du kan komme til at tale med en person, der kender tinnitusproblematikken. Kontakttelefonen har nummer 70 10 49 29. Man kan også sende en mail på mt-kontakt@hoereforeningen.dk Høreforeningens Tinnitusudvalg E-mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk Nogle kommunikationscentre og audiologiske afdelinger har hjælp til tinnitus-ramte. Se hoereforeningen.dk/hjaelp-til-dig/find-vej-isystemet 21

DINE NOTER 22

DINE NOTER 23

Høreforeningen Blekinge Boulevard 2 2630 Høje Taastrup Tlf. 36 75 42 00, telefontid hverdage 10-14 mail@hoereforeningen.dk hoereforeningen.dk