ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
|
|
- Ellen Alma Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010
2 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv behandlingsform ved visse former for psykiske lidelser og har været anvendt i over 60 år. Tidligere kaldtes behandlingen NCE, mens man i dag benytter den internationale betegnelse Electroconvulsive Therapy. Desværre omtales den undertiden fortsat som»elektrochok«. Behandlingen foregår ved, at en svag elektrisk strøm føres til hårbunden, hvorved der opstår kramper i hjernen. Man er i fuld bedøvelse under behandlingen og oplever således ingen smerter eller andet ubehag under behandlingen. Hvem behandles med ECT? ECT-behandlingen gives normalt til behandling af: Depression Mani Sjældent til visse former for skizofreni Ofte gives ECT-behandling, når Anden behandling ikke har hjulpet Anden behandling vurderes at være mindre sikker Man ikke tåler anden behandling Man ved tidligere ECT-behandling har oplevet, at det har hjulpet Det er særlig vigtigt, at man hurtigt får det bedre, fx pga. overhængende selvmordsfare eller andre psykiatriske eller medicinske komplikationer Medicinsk antidepressiv behandling eller psykoterapi (samtaleterapi) er ikke virksomt hos alle patienter. Men ved sværere depression er ECT faktisk den hurtigst virkende og
3 mest effektive behandling, vi kender. Flere undersøgelser tyder således på en behandlingsmæssig succes på 80-90%. For patienter med visse sygdomme, fx bestemte hjertelidelser, vil der være større risiko forbundet med behandling med medicin end med ECT. Hvis man har livstruende psykiske problemer, fx tanker om selvmord, anbefales ECT-behandlingen ofte, fordi den fremkalder hurtigere bedring end medicin. Selv størstedelen af dem, som medicinen ikke har kunnet hjælpe, oplever en bedring i tilstanden efter ECT-behandlingen. Hvem står for ECT-behandlingen? Et behandlingsteam står for ECT-behandlingen. Teamet udgøres af: En psykiater En narkoselæge Plejepersonalet ECT-behandlingen foregår i en særligt indrettet afdeling med både venteværelse, behandlingsrum og opvågningsstue. Hvordan gives ECT? Inden ECT-behandlingen er man blevet legemligt undersøgt, og der er foretaget forundersøgelse med blodprøver. Man modtager normalt behandling tre gange om ugen, mandag, onsdag og fredag morgen. Det er meget vigtigt, at afdelingens regler vedr. spisning, væskeindtagelse og rygning følges. Ellers kan det øge risikoen for komplikationer ved bedøvelsen.
4 I behandlingsafdelingen sker følgende: Før behandlingen Der lægges en kanyle i en blodåre EEG-elektroder anbringes på hovedet (måler aktiviteten i hjernen) EKG-elektroder anbringes på brystkassen (måler hjerterytmen) En blodtryksmanchet lægges omkring den ene overarm (måler blodtrykket) Når alt dette er i orden, sprøjtes et narkosemiddel ind via kanylen, og man vil falde i søvn efter få sekunder Når man er faldet i søvn, sprøjtes et muskelafslappende middel ind, og der placeres en tandbeskytter imellem tænderne Under behandlingen Når man sover fuldstændigt, og musklerne er helt afslappede, starter selve behandlingen. Elektroder placeres i hårbunden, og elektrisk strøm tilføres ganske kort. Dette stimulerer hjernen til at fremkalde kramperne, som varer under 1 minut Under behandlingen får man ilt gennem en maske Efter behandlingen Efter behandlingen bliver man kørt til opvågningsstuen, hvor man overvåges af specialuddannet personale Man vil normalt kunne forlade opvågningsstuen efter 30 til 60 minutter
5 Hvor mange behandlinger skal man have? ECT gives som en serie behandlinger. Antallet af nødvendige behandlinger varierer fra patient til patient. Det typiske antal behandlinger for depression er 6 til 12, men nogle kan klare sig med færre, mens andre har brug for flere. Er ECT helbredende? ECT er meget effektivt til at skabe lindring ved psykiske symptomer. For at undgå tilbagefald efter ECT er der imidlertid brug for at fortsætte den antidepressive behandling enten med medicin eller med ECT. Det mest almindelige er at benytte medicin som forebyggende behandling. Dette skal du drøfte med den læge, der har ansvaret for din behandling. Hvor sikker er ECT? Din læge og narkoselægen vurderer evt. risici forbundet med behandlingen. Alt i alt ser ECT ud til at være forbundet med en lavere risiko for dødsfald eller alvorlige komplikationer end megen af den medicin, som bruges til behandling af psykiske lidelser. Pga. denne store sikkerhed anvendes ECT-behandling ofte ved psykiske lidelser hos personer med dårlig legemlig helbredstilstand.
6 Desuden skal man huske, at ubehandlet kan depressionssygdommen i sig selv være farlig, bl.a. pga. risikoen for selvmord. Takket være den moderne narkose er skader på tænder, knogler eller sener meget sjældne. Hvilke almindelige bivirkninger er forbundet med ECT? De mest almindelige bivirkninger ved ECT-behandling: Forvirring når man vågner. Dette skyldes dels narkosen, dels behandlingen. Forvirringen forsvinder som regel efter 1 time. Hovedpine. Denne letter normalt, hvis man tager milde smertestillende midler. Muskelømhed. Dette skyldes krampeaktiviteten i armene og benene og svinder på milde smertestillende midler Hukommelsestab Korttidshukommelsen. Her glemmer man hurtigt den nye information. Fx kan man kort tid efter behandlingen have svært ved at huske samtaler eller noget, man har læst kort tid forinden. Denne form for hukommelsesbesvær varer kun kort tid, typisk et par uger til en måned efter at ECT-behandlingen er afsluttet. Nogle patienter føler dog ikke, at deres hukommelse er påvirket. Langtidshukommelsen. Her glemmer man begivenheder, som ligger længere tilbage. Nogle vil opleve glemsel for begivenheder, som fandt sted i ugerne eller månederne og sjældnere årene, før behandlingsforløbet. Dette problem med hukommelsen forbedres også efter, at behandlingsforløbet er færdigt. Der kan dog forekomme vedvarende glemsel for nogle begivenheder, især dem, som tidsmæssigt fandt sted tæt på behandlingen.
7 Som ved enhver behandling er der stor forskel på, hvor mange og hvor svære bivirkninger man oplever. Man har i meget sjældne tilfælde set mere omfattende hukommelsestab, men det er uafklaret om dette skyldes behandlingen eller selve depressionssygdommen. Man ved, at indflydelsen på hukommelsen ikke er nødvendig, for at man kan drage fordel af ECT. Sjældnere bivirkninger ved ECT-behandling: Kvalme. Varer højest et par timer Hjertekomplikationer hos personer med hjertelidelser Mange psykiske sygdomme, særligt depression, medfører svækkelse af hukommelsen og koncentrationsevnen. Når den psykiske tilstand bedres efter behandlingen, ser man derfor ofte forbedring af disse funktioner. Kort tid efter ECT vil man således klare sig bedre i tests, som måler intelligens, opmærksomhed og indlæring. Giver ECT hjerneskade? Videnskabelige beviser taler på det bestemteste imod dette. Grundige undersøgelser af dyr har ikke givet holdepunkter for hjerneskade pga. korte kramper, som dem man får ved ECT. Hos mennesket skal kramperne vare væsentligt længere, før der kan opstå skade, og kramperne ved ECT varer kun oftest under 1 minut. Herudover kan kramperne afbrydes af personalet. Under ECT-behandlingen er mængden af elektricitet, som føres til hjernen, for lille til at kunne forårsage skade, og scanninger af hjernen efter ECT-behandling har ikke vist nogen beskadigelse. Dette svarer også til, at grundige psykologiske tests viser, at hukommelsesfunktionen bliver fuldstændig normal igen efter nogen tid.
8 Hvordan virker ECT? Som for mange andre medicinske behandlingsformer er den nøjagtige proces, der ligger bag effekten af ECT, ikke kendt. Man ved, at værdien af ECT beror på, at man fremkalder et krampeanfald. Biologiske forandringer, som skyldes kramperne, er afgørende for effekten. De nyeste undersøgelser tyder på, at ECT giver anledning til, at der dannes nye hjerneceller i bestemte områder af hjernen, hvor man ellers kan se cellesvind ved langvarige depressioner. Mange forskere mener, at bestemte kemiske forandringer i hjernen, som frembringes af ECT, er nøglen til at kunne genskabe en normal funktion. Der udføres fortsat vigtig forskning, som har til formål at finde de afgørende biokemiske processer. Er ECT skræmmende? På film og i fjernsynet er ECT ofte blevet fremstillet som en smertefuld behandling, der bliver brugt til at kontrollere og straffe patienter. Disse fremstillinger har ingen lighed med moderne ECT. I en undersøgelse fandt man således, at efter ECT-behandlingen mente de fleste, at det ikke var værre end at gå til tandlægen, og mange syntes, at ECT var mindre stressfremkaldende. Andre undersøgelser har vist, at et stort flertal gerne vil behandles med ECT igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Yderligere spørgsmål Hvis du har spørgsmål til ECT-behandlingen, er du velkommen til at tale med din læge eller din kontaktperson. Se også CEN. DEP /2010
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereAnæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereHvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.
Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs merePatientinformation. Bedøvelse
Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSkelen operation af børn
Skelen operation af børn Information om skelen Ved skelen peger øjnene ikke i samme retning. At skele er ikke ualmindeligt, da ca. 5 % af danske børn skeler. Det kan være medfødt, eller opstå når som helst.
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs mereVelkommen til Apopleksi Afsnit N
Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Apopleksi Afsnit N Velkommen til Apopleksi Afsnit N Freskomalerier malet af maleren Jaris Nielsen 1928-35 Velkommen til Apopleksi Afsnit
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereBedøvelse til skulderoperation
Patientinformation Bedøvelse til skulderoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til skulderoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt NOTAT Dato: 18. august 2011 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 09/05239 Sagsbeh.: CVK Fil-navn:
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om lyskebrok
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om lyskebrok Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling
Læs merePatientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Morbus de Quervain Seneskede betændelse Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til Morbus de Quervain Senerne til tommelfingeren løber
Læs merePSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE
PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del), som Folketinget - Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 431 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 14. juni 2007 Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2007-12140-241 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 2
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereLivreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereIndlægsseddel. Information til brugeren
Indlægsseddel Information til brugeren Adartrel 0,25 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereVil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereKarpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.
Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs merePatientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær
Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Operation på 1. øje i Øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag den 20 kl Medbring
Læs mereINFORMATION TIL FORSØGSPERSONER
INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER Kan erythopoietin beskytte hjernens gennemblødning og iltning under simuleret dyk? Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Denne
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:
Læs merePsykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010
REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010 Sag nr. 2 Emne: Visioner for fremtidens psykiatri samt sammenhæng og kontinuitet Bilag 1 Tillægskommissorium for Psykiatri og
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSKUMBEHANDLING AF ÅREKNUDER (SKUMSKLEROSERENDE TERAPI)
SKUMBEHANDLING AF ÅREKNUDER (SKUMSKLEROSERENDE TERAPI) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 HVAD ER ÅREKNUDER? 20-25 % af alle kvinder og 10-15 % af alle mænd over 15 år har åreknuder. Der skønnes
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereECT: Elektrostimulation
: En introduktion : Elektrostimulation En introduktion Social- og sundhedsskolen DK 2605 Brøndby Fredag d. 8. december 2006 : Elektrostimulation 1 Historie Ordforklaring 2 Hvad er? -sygepleje 3 4 : Elektrostimulation
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs mereMedicinsk abort til uge 8+0
Patientinformation Medicinsk abort til uge 8+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort til uge 8+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 93-15 om hjælpemidler - servicehund - psykisk funktionsnedsættelse - væsentlighed
KEN nr 11294 af 18/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2140-22064 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mere