1A VUC Fyn Faaborg HF & VUC Fyn Kolding Hf og VUC 1B Næstved Gymnasium og HF Solrød Gymnasium Køge Gymnasium Campus Bornholm VUC 1C Nordvestsjællands HF & VUC HF & VUC Nordsjælland Kalundborg Gymnasium og Hf Espergærde Gymnasium og Hf Birkerød Gymnasium og Hf 1D VUC Roskilde Stenhus Gymnasium og HF Himmelev Gymnasium Høje-Tåstrup Gymnasium 1E KVUC Frederiksberg HF Gentofte HF Hvidovre Gymnasium 1F Roskilde Gymnasium Egedal Gymnasium og HF Frederiksværk Gymnasium og HF Frederikssund HF 1G Vestegnen HF & VUC VUC Lyngby Herlev Gymnasium og HF Nordsjællands Gymnasium 1H Tårnby Gymnasium og Hf Hf-centret Efterslægten Hf og VUC København Syd NEXT CPH West 1I Maribo Gymnasium Nykøbing Katedralskole Nakskov Gymnasium og Hf
Ny læreplan Dansk A hf Fagkonsulent Sune Weile
Lov om gymnasiale uddannelser i danskfagets perspektiv Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt perspektiv Skriftlige og almene studiekompetencer Evne til at arbejde kreativt og innovativt Sprog og kulturforståelse Digitale kompetencer Link
Lov om gymnasiale uddannelser i danskfagets perspektiv Særligt om hf Uddannelsen har en særlig professionsorientering ( 36) 3 og 4 semester organiseres som fagpakker Ved afslutningen af 1. semester afdækkes elevens faglige niveau i dansk, engelsk og matematik, som grundlag for vejledning ift. valg af fag og fagpakker ( 35 stk.4) De har dansk i alle fire semestre ( 38) Timetal øget med 20 timer i dansk
Proces for læreplansarbejdet 2016 Medio august 2016: Læreplansarbejdet startede Ultimo oktober 2016: Læreplansgrupperne afleverede første udkast til læreplaner Læreplanerne blev koordineret og bearbejdet i STUK Sparring med ressourcepersoner - herunder faglige foreninger November - december 2016: FIP fyraftensmøder, hvor fagkonsulenterne præsenterede foreløbige udkast til læreplaner for lærere og ledere med henblik på kommentarer og inspiration til det videre arbejde. December: Tværgående arbejdsgruppe nedsat af ministeren. December: Læreplanerne blev bearbejdet på baggrund af FIP og forelagt Ministeren. 30-03-2017 Side 6
Proces for læreplansarbejdet 2017 Februar 2017: Læreplaner sendes i ekstern høring. Læreplanernes bearbejdes på baggrund af høringen og forelægges Ministeren. Februar april 2017: FIP heldagskurser om de nye læreplaner for alle fag og faglige samspil i alle de gymnasiale uddannelser. Forår 2017: Læreplaner udstedes. Forår 2017: Vejledninger til alle læreplaner skrives. Sommeren 2017: Vejledninger til alle læreplaner udsendes. 30-03-2017 Side 7
Læreplansgruppens kommissorium Innovative kompetencer Digitale kompetencer Globale kompetencer Karrierekompetencer Demokratisk forståelse Skriftlig formidling Nytænkning af samspil mellem fagene Særlig indsats i matematik En række særfaglige ændringer m.m. 30-03-2017 Side 8
Dansk Hf/STX læreplansgruppe Nicolai R. Eriksen, Mulernes Legatskole Birgitte Darger, Dansklærerforeningens formand Nikolaj Frydensbjerg Elf, SDU Janne Børsting, Horsens Hf og VUC Sune Weile, fagkonsulent 30-03-2017 Side 9
Læreplanen i overblik
Læreplanen i nedslag De tre perspektiver (tidligere stofområder) fylder lige meget Øget elevtid 85 timer (andre A-niveaufag 80 timer undtaget matematik og enkelte naturvidenskabelige fag) Eksamensspørgsmålene må anvendes tre gange på samme hold (dog mindst seks forskellige spørgsmål jf. spredning m.v.) Nyt professionsperspektiv flere steder i læreplanen hvor det giver mening Nyt flerfagligt fordybelsesforløb i samarbejde med historie Et ekstra skriftlighedsforløb Nyt fagligt mål: undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Den produktive dimension Identitet I den produktive dimension af faget udvikles elevernes udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed, og arbejdet med tekstproduktion forbindes med undersøgelsen af tekster. Formål Centralt står arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk og formidlingsbevidsthed i praksisnære sammenhænge. Sikker udtryksfærdighed og kritiskanalytisk sans fremmer elevens muligheder for som medborger at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret dansk samfund. Kernestof Arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder er lagt ind under kernestoffets perspektiver, så det ikke længere står som et særskilt område. Didaktiske principper Arbejdet med elevernes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed integreres i undervisningsforløbene sådan at eleverne oplever både fordybelse i faglige problemstillinger og øvelse i formidling gennem produktion af tekster. I arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder lægges der vægt på dels at udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser, dels på elevernes studieforberedende kompetencer med fokus på akademisk formidling mundtligt, skriftligt og i andre former.
Det professionsrettede Formål I et praksis- og anvendelsesorienteret arbejde med fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier, udvikles elevernes evne til at anvende tekster i forskellige sammenhænge, deres kritiskanalytiske sans og perspektiv på verden og dem selv. Danskfaget bidrager til at udvide elevernes dannelseshorisont, udvikle deres kreative og innovative evner til at undersøge virkelighedsnære problemstillinger og styrke deres evne til at håndtere og forholde sig kritisk til informationer. Centralt står arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk og formidlingsbevidsthed i praksisnære sammenhænge. Fagligt mål undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes. Kernestof Mindst ét værk vælges med udgangspunkt i elevens projekt- og praktikperiode. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst. Sproglige perspektiv: professionsspecifikke tekster. Litterære perspektiv: Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Det professionsrettede Didaktiske principper I undervisningen perspektiveres teksterne med blik for deres funktion i såvel en samtidig som en nutidig sammenhæng. Danskundervisningen tilrettelægges desuden med blik for, at eleverne lærer at anvende deres danskfaglige viden i en konkret virkelighed, således at de kan trække faglige perspektiver ind i en kreativ, saglig løsningstænkning. Derved understøttes elevernes faglige og dannelsesmæssige udvikling.
Perspektiv på teksten Fra søjler Til perspektiver Sprogligt perspektiv Sproglige stofområde Litterære stofområde Mediemæssige stofområde Litterært perspektiv Mediemæssigt perspektiv Tekst
Kernestof: Metodisk arbejdes der med Mediemæssigt perspektiv: kommunikationsanalyse medieanalyse og - fortolkning analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering. Litterært perspektiv litteraturanalyse og - fortolkning anvendelse af relevante litterære metoder litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer tekster gennem kreative arbejdsprocesser Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Sprogligt perspektiv sproglig analyse og fortolkning retorisk analyse argumentationsanalyse kommunikationsanalyse produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i to forløb. Tekst
Kernestof: Tekster Med en medieanalytisk tilgang: et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Med en litteraturanalytisk tilgang: Et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Med en sproganalytisk tilgang: Et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Tekst
Værklæsning Formålet er tydeliggjort: Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst. Der skal arbejdes med seks værker. De skal have historisk og genremæssig spredning. Der skal arbejdes med en roman, en digtsamling og en dokumentarfilm. Mindst to af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Mindst ét værk vælges med udgangspunkt i elevens projekt- og praktikperiode. Genren eller for den sags skyld længden på et værk er ikke længere det altafgørende. I stedet er det vigtigt, hvordan man arbejder med det: Der kan arbejdes med en digtsamling i fx et mediemæssigt og litterært perspektiv. Der kan arbejdes med en dokumentarfilm i et forløb med litterært perspektiv. Der kan arbejdes med et computerspil, spillefilm eller hjemmeside i alle tre perspektiver.
Norsk og svensk Er flyttet ud af det litterære stofområde: Kernestoffet består af primært dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog, i sprogligt litterært og mediemæssigt perspektiv, som skønsmæssigt vægtes ligeligt. Suppleret med betyder her: ikke i alle tre perspektiver
Den historiske dimension Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
Didaktiske principper og arbejdsformer Overgang fra grundskolen Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Der lægges særligt i grundforløbet vægt på at inddrage elevernes forudsætninger. Tekstanalyse Arbejdet med tekstanalyse er centralt og tilrettelægges, så det understøtter elevens livsverden og åbner for fordybelses- og perspektiveringsmuligheder. Arbejdet med den undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse står centralt i faget og skal give mulighed for både den enkelte elevs egne fortolkningsperspektiver og klassesamtalen som rum for dialog og diskussion. Som en del af undervisningen arbejdes der med fokus på at undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger.
Forløb med fokus på elevernes udtryksfærdigheder Kernestof herunder to forløb med særligt fokus på skriftlighed. Arbejdsformer I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår der undervejs i både 1. og 2. hf forløb med fokus på elevernes udtryksfærdigheder. Forløbene organiseres, så arbejdet med skriftlighed og mundtlighed indgår som en integreret del af undervisningen. Eleverne skal præsenteres for grundlæggende begreber og metoder af betydning for udarbejdelsen af forskellige tekster. For eksempel: som en del af det nye dansk-historieforløb i 1.hf at arbejde med elevernes grundlæggende udtryksfærdigheder, herunder skriveteknik m.v. et forløb i 2.hf med fokus på både mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed.
Nyt danskhistorieforløb Et obligatorisk forløb i samspil med historie som optakt til historieopgaven. vægt på fordybelse i et relevant emne skriftlig og mundtlig formidling relevante metoder i fagene. Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i dansk. Danskfaget har særligt fokus på: tekstlæsning i en historisk sammenhæng skriftlig og mundtlig formidling, herunder sproglig korrekthed refleksion over elevernes skriftlige og mundtlige arbejde faglig skrivning, herunder anvendelse af citater, figurer illustrationer m.v. fagets identitet og metode
Mundtlig prøve Ingen adgang til internettet (udover elevens materialer m.v.) Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, vælges af eksaminator og skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof. Opgaverne fordeles skønsmæssigt ligeligt over sproglige, litterære og mediemæssige perspektiver. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaven har udgangspunkt i et undervisningsforløb samt enten et sprogligt, litterært eller mediemæssigt perspektiv eventuelt med inddragelse af et andet perspektiv. Opgaven består af en eller flere tekster samt instrukser, der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samlede omfang må ikke overskride fem normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) eller 12 minutters afspillet tekst. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt. Opgaven skal tage udgangspunkt i det ukendte prøvemateriale. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på 8-10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om den trukne opgave.
Skriftlig prøve De digitale prøver indfases. Der kommer konferencer i efteråret/foråret
Dansk som andetsprog Nyt forsøg med tre niveauer: A, B og C Dansk C nedlægges som fag
Spørgsmål?
Relevante fokuspunkter for faggrupper i det kommende reformår
Nuværende indsatsområder? Hvilke indsatsområder har I på skolen i forvejen? Hvilke berører dansk på nuværende tidspunkt? Kan nogle af de nuværende indsatsområder komme i spil i forhold til elementer i den nye læreplan? Hvilke indsatsområder i forhold til dansk, mener I er relevante? Hvem har ansvaret for at sætte nye indsatsområder i dansk i gang?