FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS NYE LÆREPLANER MEDIEFAG

Transkript

1 FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS NYE LÆREPLANER MEDIEFAG Odense Katedralskole 22. marts 2017 Side 1

2 Disposition Dagens program og formål Kort om FIP, netværksgrupper, dagens workshops, padlet og EMU Gymnasiereform: Kommissorium og proces Nye læreplaner i mediefag: Hovedlinjer i fornyelsen og opdateringen Side 2

3 Program Kl Nye læreplaner i mediefag hovedlinjer i fornyelsen og opdateringen v/ Mimi Olsen Kl Nyere medier og medieplatforme og deres tværmediale samspil oplæg v/ Henrik Højer fra VIA Multiplatform Storytelling & Production Kl Workshops i netværksgrupper Kl Frokost Kl Nyere medier i kontekst oplæg v/ Jakob Isak Nielsen, Aarhus Universitet Kl Workshops i netværksgrupper Kl Basal ophavsret og medieetik særligt i forbindelse med elevproduktioner oplæg v/ Josephine Bock, Københavns Universitet Kl Opsamling, evaluering og tak for i dag v/ Mimi Olsen Side 3

4 Kort om FIP, netværksgrupper, dagens workshops, padlet og EMU FIP er Faglig udvikling i praksis - årligt tilbagevendende éndags-kurser i de enkelte fag i alle gymnasiale uddannelser. Kurserne ledes af fagkonsulenterne og skal understøtte den faglige og fagdidaktiske udvikling i de enkelte fag. En udvikling som skal finde sted på skolerne: i faggruppe-samarbejde på de enkelte skoler og netværkssamarbejde på tværs af skolerne De 113 skoler, der deltager i dag er organiseret i 24 netværk, der skal arbejde sammen i dagens 2 workshops (formiddag og eftermiddag). De 24 netværk er organiseret efter geografi og med en skole som tovholder. Netværk arbejder sammen på den korte bane (workshops i dag) og på den lange bane (erfaringsudveksling om faglige projekter ved fysiske/virtuelle møder samt på kommende FIP-kurser). Side 4

5 Der er også lavet en workshop for de ledere (rektorer og uddannelseschefer), der deltager i dagens kursus. Som redskab og platform for dagens FIP-kursus bruger vi en padlet. Her finder I alle oplysninger om kurset, ligesom alt materiale efterfølgende vil blive lagt op på denne side. I bidrager selv til padlet en ifm. arbejdet i de enkelte workshops, hvor I skriver jeres overvejelser, forløbsideer etc. ind (dobbeltklik et sted og skriv): Efterfølgende lægges alt materiale desuden på mediefags EMU-side. Husk at I kan tilmelde jer EMU ens nyhedsbrev. Kontakt evt. redaktør Kathrine Aggebo hvis I har spørgsmål. Side 5

6 Gymnasiereform: Kommissorium og proces Juni 2016: aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om rammerne for en gymnasiereform. Implementering: skoleåret 2017/18. Side 6

7 Reformens rammer kommissorium Læreplanerne skal markere en stærk og styrket faglighed med klare og evaluerbare mål, som har klar angivelse af fagligt kernestof, skaber gode rammer for samspil med andre fag og som (hvor det er muligt) tager udgangspunkt i afgangsniveauet for fagenes nye Fælles Mål for grundskolen. 4 kompetencer skal inddrages: Innovative kompetencer, digitale kompetencer, globale kompetencer og karrierekompetencer. Desuden om formativ evaluering. Faglig fornyelse og opdatering. Uhensigtsmæssigheder i de gældende læreplaner skal rettes. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 7

8 Proces August 2016: Læreplansarbejdet påbegyndt Ultimo august: Medielærerforeningen afholder læreplansmøder øst og vest Oktober: Sparring med Fagligt forum og læringskonsulent fra grundskolen om det foreløbige læreplansudkast 30. oktober: 1. udkast til læreplaner mediefag c og b er afleveret Læreplanerne koordineres og bearbejdes i STUK 15. november: Sparring med Medielærerforeningens bestyrelse om 2. udkast af læreplaner 17. og 24. november: FIP - dialogmøder med præsentation af 2. udkast af læreplanerne for mediefagslærere ved møder øst og vest med henblik på kommentarer og inspiration til det videre arbejde Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 8

9 Januar 2017: Læreplanerne er bearbejdet på baggrund af FIP og forelagt Ministeren 28. februar 2017: Læreplaner sendt i ekstern høring 22. marts 2017: FIP - heldagskursus i marts for mediefagslærere om de nye læreplaner Forår 2017: Læreplanernes bearbejdes på baggrund af høringen og forelægges Ministeren Forår 2017: Læreplaner udstedes Forår 2017: Vejledninger til alle læreplaner skrives april: Arbejdsweekend med Medielærerforeningens bestyrelse Sommeren 2017: Vejledninger til alle læreplaner udsendes Side 9

10 Nye læreplaner i mediefag: Hovedlinjer i fornyelsen og opdateringen Én læreplan som er gældende for både hf, hhx, htx og stx Et bredere mediebegreb Et øget fokus på den kontekst som medieprodukterne indgår i Eleverne som deltagere i mediesamfundet Side 10

11 Et bredere mediebegreb som også kan rumme de nye(re) medier og medieformer - hvilket pt. fx er virale videoer, forskellige former for levende billeder på sociale medier, kampagner, computerspil. har medført ændringer i mediefags genstandsfelt: Hvor mediefags læreplan før talte om film og tv, er formuleringen nu film, tv og nyere medier. Med formuleringen nyere medier ønsker vi at fremtidssikre læreplanen, så den kan rumme medieformer, som vi pt. ikke kender til. betyder et styrket fokus på hvordan medieprodukter indgår i en kommunikativ sammenhæng og et mediemæssigt samspil. Arbejde med tværmedialitet, medieplatforme, kommunikationssituation og distributionskanal indgår nu i udkastet til mediefags læreplaner. Side 11

12 Et øget fokus på medieprodukternes kontekst som bl.a. sætter sig igennem i de faglige mål og kernestof. Fx er det historiske perspektiv (film-, tv- og mediehistorie) vægtet på B-niveau, ligesom arbejdet med målgrupper samt medie- og kommunikationsteori. en opprioritering af elevernes metodebevidsthed, når de skal arbejde med at se medieprodukter i forskellige sammenhænge og kunne anlægge en bredere vifte af perspektiveringsmuligheder. til eksamen skal eleverne være i stand til selv at vælge den/de kontekster, det er relevant at se deres eksamenscitat i forhold til. Side 12

13 Eleverne som deltagere i mediesamfundet - og ikke alene brugere og forbrugere. I den nugældende læreplan omtales eleverne i identitets- og formålsparagraffen som brugere af medierne, men nu også et formål, at de bliver deltagere i mediesamfundet. eleverne skal ikke blot producere, men også kunne dele det de skaber. I faglige mål er der fokus på elevernes kendskab til og brug af forskellige distributionskanaler og delingsværktøjer. Eleverne skal til eksamen kunne begrunde valget af kommunikationssituation og distributionskanal ifm. deres egen produktion. eleverne skal også kunne forholde sig til medieetiske og basale ophavsretslige problemstillinger. Side 13

14 Andre væsentlige ændringer Genrebegrebet har været under radikal omformning de senere år, hvorfor bevidstheden om at genrer blandes i udkastet til de nye læreplaner står centralt på både C- og B-niveau. Dette forfølges frem til eksamen, hvor fakta, fiktion og blandingsgenrer skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene. Et ekspliciteret aktualitetskrav seneste 5 år skal være repræsenteret er et udtryk for ønsket om, at eleverne også skal rustes til at forholde sig til helt aktuelle tendenser i vores mediesamfund. De fire kompetencekrav (innovation, globalisering, digital dannelse og karriere) har ført til væsentlige ændringer i mediefags læreplan. Mest markant på mediefag B, hvor eleverne som (mindst) én af deres praktiske medieproduktioner skal vælge mellem en anvendelsesorienteret (innovativ) produktion i samarbejde med en intern/ekstern partner eller en mediefagligt formidlende produktion. Side 14

15 Digitale kompetencer og digital dannelse er centrum i et moderne mediefag, hvorfor områder som medieetik, basale ophavsretlige problemstillinger, forskellige planlægningsredskaber ifm. den praktiske produktion, samt delingsværktøjer og distributionskanaler for elevernes egne medieproduktioner er indskrevet i udkastet til de nye læreplaner. Jf. også at eleverne skal rustes til ikke blot at være brugere af film og tv (som formuleringen lyder i den nugældende læreplan), men deltagere i mediesamfundet. Side 15

16 Sproglige ændringer og tilføjelser Nogle begreber og betegnelser er ændret, andre er skrevet ud, nye er kommet til: Begreber der er ændret - eksempler: filmsprogets terminologi à filmiske virkemidler Begreber der er skrevet ud - eksempler: storyboard, shot to shot Nye begreber - eksempler: kontekst og selvvalgt kontekst, nyere medier, medieplatforme, tværmedialitet, distributionskanaler, delingsværktøjer, en praktisk produktion som er mediefagligt formidlende Side 16

17 Bemærk også 2.1 Faglige mål Behandle problemstillinger i samspil med andre fag og Demonstrere viden om fagets identitet og metoder er indskrevet i alle fag 2.2 Kernestof bl.a. krav om seneste 5 år 2.3 Supplerende stof præsentation af uddannelses- og karrieremuligheder inden for medieområdet ( kan indgå på c-niveau og skal indgå på b-niveau) 2.4 Omfang - med angivelse af sidetal er indskrevet i alle fag - og på mediefag b-niveau læsning af tekster på engelsk eller andre fremmedsprog (hvis muligt) Side 17

18 3.2 Arbejdsformer elevinddragelse ifm. valg af forløb og/eller værker; mindst en af elevernes medieproduktioner på b-niveau skal have fokus på formidling af mediefaglig viden ( mediefagligt formidlende faglige mål 2.1) eller skal tilrettelægges med et klart anvendelsesperspektiv ( anvendelsesorienteret faglige mål 2.1) 3.3 It afsnittet er skrevet helt om 4.2 Prøveform tilføjelse om selvstuderende; eksamensproduktionen kan bestå af flere dele; eksamenscitatet kan bestå af flere dele; censor skal informeres om hvilket optage- og redigeringsudstyr, der har været anvendt til eksamensproduktionen Side 18

19 Vejledningsstof der er skrevet ind i læreplanen 4.1 Løbende evaluering - læreren deltager ikke i evalueringen og bedømmelsen af eksamensproduktionen 4.2 Prøveform antal elever i gruppe (max 5); eksamensproduktionernes varighed (hhv. 6 min./c-niveau og 10 min/b-niveau.); i eksamenscitaterne skal både fakta og fiktion være repræsenteret. Side 19