Udskrift af Arbejdsrettens dom afsagt den 26. oktober 2006



Relaterede dokumenter
PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 19. november faglig voldgiftssag (FV ): 3F Transportgruppen. for. Havnegruppen

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift ( ) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 30. maj 2017

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV : Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland)

OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) Finansforbundet. (advokat Mette Hjøllund Schousboe) mod. Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 10. april i sag nr. A :

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Opmandskendelse i Faglig Voldgift (FV ) HK/Privat for A (advokat Jesper Schäfer Munk) mod

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 26. maj 2008

Kendelse. 9. februar faglig voldgift: Dansk Metal. (advokat Stephan Agger) mod. DI Overenskomst II v/di. (Den Særlige Arbejdsgiverforening) for

Fødevareforbundet NNF mod DI

Kendelse af 5. juli 2010 i faglig voldgiftsagerne FV og FV : Dansk El-Forbund (advokat Noaman Azzouzi) mod

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj faglig voldgiftssag (FV ): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

OPMANDSKENDELSE. Voldgiftssagen: Dansk Funktionærforbund (procedør: advokat Evelyn Jørgensen) mod

O P M A N D S K E N D E L S E

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 18. maj 2006

OP M A N D S K E N D E L S E

Protokollat af 28. juni faglig voldgift

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift FV Dansk Metal. mod. Djurs Smede Service ved Klaus Jensen

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 3. februar 2016

OPMANDSKENDELSE. Faglig voldgift (FV ) CO-industri. for. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Metal. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

TILKENDEGIVELSE meddelt torsdag den 22. september i faglig voldgiftssag ( )

PROTOKOLLAT FAGLIG VOLDGIFTSSAG: HK/Privat. for. (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod. Grafisk Arbejdsgiverforening. for. Sangill Grafisk I/S.

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Kendelse. 9. februar faglig voldgift: Dansk Metal. (advokat Stephan Agger) mod. DI Overenskomst II v/di. (Den Særlige Arbejdsgiverforening) for

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV : 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 16. februar 2016

SKRIFTLIG TILKENDEGIVELSE. meddelt onsdag den 11. april 2012

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Dommere: Peter Andersen, Jens Peter Bostrup, Børge Elgaard, Oluf Engell, Benny Rosberg, Laurids Rønn og Niels Waage (retsformand).

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 25. oktober faglig voldgiftssag (FV ): 3F Fagligt Fælles Forbund,

Opmandskendelse i Faglig Voldgift

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april faglig voldgiftssag (FV ): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

Sagen blev mundtligt forhandlet den 15. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Uoverensstemmelsen angår, om en bortvisning begrundet i manglende rettidig dokumentation for sygdom var berettiget.

Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely)

Der var fremlagt klageskrift, svarskrift, replik og duplik med bilag 1-5 og A-G.

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV ) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

Sagen blev mundtligt forhandlet den 27. september 2017 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

Arbejdsrettens dom af 21. september i sag nr. A :

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 25. oktober faglig voldgiftssag (FV ): 3F Transportgruppen. (advokat Evelyn Jørgensen) mod

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund)

Protokollat med tilkendegivelse af 1. juli 2009 i faglig voldgift FV : CO-industri for 3F (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat Morten Riise-Knudsen, København K.

Protokollat og tilkendegivelse i faglig voldgift

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse i faglig voldgift (FV )

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ): Forbundet Træ-Industi-Byg i Danmark for A (Faglig medarbejder Jan Nielsen) mod

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Protokollat i faglig voldgift

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Michael Jacobsen) 20. december 2005

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 12. april faglig voldgiftssag FV : Serviceforbundet. mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 19. januar faglig voldgiftssag FV : CO-industri for 3F Industrigruppen for et antal medlemmer.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 21. juni faglig voldgift (FV ): Farmakonomforeningen for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod

OPMANDSKENDELSE. af 4. februar i faglig voldgiftssag Blik- & Rørarbejderforbundet i Danmark. (advokat Kim Brandt) mod. Tekniq.

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst.

K E N D E L S E. Klager har oplyst, at arvingerne af den lokale præst fik anbefalet indklagede som bobestyrer.

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene Viborg

Kendelse af 29. marts 2016 i faglig voldgift FV : Finansforbundet for A (advokat Mette Hjøllund Schousboe) mod

Sælger bekræfter ved sin underskrift, at have modtaget kopi af salgsbudget og underskrevet formidlingsaftale.

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV )

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

Opmandskendelse i faglig voldgift:

OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) CO-industri. for. Dansk Metal. for. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I.

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV (afskedigelsesnævn)

Transkript:

Udskrift af Arbejdsrettens dom afsagt den 26. oktober 2006 i sag nr. A2006.248: Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for HTS Arbejdsgiverforeningen for Jetpak A/S Lufthavnsboulevarden 2 2770 Kastrup (advokat Pernille Knudsen) Dommere: Henrik Marstrand Dahl, Børge Elgaard, Poul Flemming Hansen, Poul Monggaard, Benny Rosberg, Poul Søgaard (retsformand) og Ole Wehlast. Denne sag drejer sig om, hvorvidt et notat af 18. maj 2005 kan anses for en aftale, der forpligter Jetpak A/S til at indgå en overenskomst eller lokalaftale med et nærmere angivet indhold. Påstande: Klager, Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (3F), har nedlagt påstand om, at Jetpak A/S for brud på protokollat af 18. maj 2005 skal betale en bod til

2 3F, samt at Jetpak A/S skal anerkende at være forpligtet til at indgå lokalaftale på niveau med portørerne hos SAS Cargo, jf. 3F Kastrups lønstatistik af 17. maj 2005. Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for HTS Arbejdsgiverforeningen for Jetpak A/S, har påstået frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder: Jetpak driver virksomhed i Københavns Lufthavn og beskæftiger sig med eksprestransport af gods og pakker, ligesom virksomheden bl.a. tilbyder særlige individuelle distributions- og logistikløsninger, herunder flytransporter. Jetpak har siden den 1. januar 1997 været medlem af HTS Arbejdsgiverforeningen. Til brug for den manuelle levering af fragt til og fra fly har Jetpak indtil 2005 anvendt personale, som Jetpak har indlejet fra SAS Cargo i henhold til en mellem SAS Cargo og Jetpak indgået aftale om Leje af pakhuspersonale. I foråret 2005 opsagde Jetpak lejeaftalen med SAS Cargo med virkning fra 1. august 2005 med henblik på, at arbejdet med manuel levering af fragt til og fra fly fremover skulle udføres af Jetpak's egne ansatte. I den forbindelse blev der den 6. april 2005 afholdt et møde mellem SAS Cargo og Jetpak. Af mødereferatet fremgår, at formålet med mødet var at klarlægge lejeforholdet mellem SAS Cargo og Jetpak over for pakhuspersonalet i forbindelse med lejeaftalens opsigelse. I mødet deltog bl.a. administrerende direktør i Jetpak Henrik Duus Kristensen, tillidsrepræsentant i SAS Cargo Michael Visby og de 6 udlejede medarbejdere, herunder Henrik Schmidt og Henrik Berg. I et referat af mødet hedder det bl.a.: Henrik Duus kommenterede, og lagde stor vægt på at pakhusmedarbejderne har/gør et godt stykke arbejde og det skulle der ikke være tvivl om, men Jetpak's salgstal står desværre ikke mål med bemandingsstyrken og derfor har været nødsaget til at reducere fra 6 til 5 mand. Ved ferie og sygdom må vi prøve at dække os selv ind, eller eventuelt leje en ekstra mand fra Cargo.

3 Henrik Schmidt fortæller at han som ansat i SAS med 15 års anciennitet, har en meget lukrativ kontrakt med SAS Cargo (16 måneders opsigelse). Hvis han vælger at overgå til Jetpak, vil han miste dette tillæg til sin kontrakt, med mindre Henrik kan lave en ny overenskomst der er ligeså god? Henrik Berg ville vide hvad planen med Jetpak er, hvordan skal 5 mand kunne dække 6 mands arbejde? Pakhuset vil vide hvor de står, da det er for psykisk belastende for dem at gå rundt i det uvisse. Michael Visby udviser en smule skepsis for hvordan det hele kan hænge sammen med 5 mand. Michael Visby ønsker at der bliver afsat en dato for hvornår en ny aftale evt. skal gælde og sikre sig at overenskomsten, Henrik nu evt. skal lave, bliver Industriens standard aftale. Michael Visby vil sørge for, at Industriens standard overenskomst bliver sendt/leveret til Jetpak hurtigst muligt, således at Henrik kan komme i gang med at lave sin egen overenskomst. Når Henrik Duus har fundet ud af hvad han kan tilbyde medarbejderne ønsker Michael Visby og SAS Cargo at holde et møde med hver enkelt pakhusmedarbejder. Herefter vil medarbejderne kunne vælge om de vil blive ansat hos Jetpak, eller ønsker at gå tilbage til SAS Cargo. Henrik Duus umiddelbare udgangspunkt er at holde sig til Industriens standard overenskomst med evt. små tilpasninger. Ønskemålet for evt. ny overenskomst blev sat til 1. juli 2005 herefter skal hver medarbejder tage stilling til hvor de i fremtiden ønsker at arbejde. 1. august 2005 vil hver medarbejder tiltræde deres nye stillinger. Alle nuværende aftaler vil gælde og være uændrede indtil en ny aftale er på plads. Den 18. maj 2005 blev der herefter afholdt et møde hos 3F Kastrup, hvori Henrik Duus Kristensen, Michael Visby og Claus Lindegaard, 3F Kastrup, deltog. I et håndskrevet notat fra mødet, underskrevet af disse tre personer, hedder det: Notat: 18/5-05 Integrationsaftalen afklares internt i SAS Cargo. Der udarbejdes en overenskomst/lokalaftale på niveau med SAS Cargo, Portørernes Klub aftalen, jf. lønstatistik 17/5-2005.

4 Ole Donbæk Jensen fra 3F Kastrup fremsendte herefter den 30. juni 2005 følgende e- mail til Henrik Duus Kristensen: Hej Henrik Her som aftalt udkast til protokollat, der følger de vilkår som de ansatte i SAS Cargo er omfattet af. Af det vedhæftede udkast til protokollat mellem 3F Kastrup og Jetpak fremgår bl.a., at Fællesoverenskomsten mellem HTS Arbejdsgiverforeningen og 3F skulle være gældende fra 1. august 2005, dog med en række tilføjelser, herunder at lønnen følger SAS Cargo's portører, som den fremgår af 3F Kastrups lønstatistik. Efter modtagelsen af 3F Kastrups mail og udkast til protokollat henvendte Henrik Duus Kristensen sig til HTS Arbejdsgiverforeningen, som i et brev af 8. juli 2005 til 3F Kastrup skrev følgende: Jetpak A/S, luftfragtvirksomhed Vor ovennævnte medlemsvirksomhed har i flere år overladt til en anden virksomhed (SAS Cargo) at stille med mandskab/terminalmedarbejdere, der som ansatte i SAS Cargo har udført den manuelle håndtering på Jetpak's område af pakker til og fra fly. Jetpak har således ikke haft de pågældende terminalfolk ansat. SAS Cargo har meddelt Jetpak, at det hidtidige arrangement ophører den 1. august 2005, idet de medarbejdere, som har udført arbejde på Jetpak's område, for fremtiden skal arbejde hjemme på SAS Cargo eget område. I den forbindelse har forbundets Kastrup afdeling tilstillet Jetpak et udkast til protokollat mellem afdelingen og Jetpak, hvis formål er at fastslå en række (12) punkter, som skal udgøre en aftale om løn- og andre vilkår i tilslutning til Fællesoverenskomsten mellem 3F og HTS-A, nærmere betegnet vilkår, som tilsigter at overføre SAS Cargo-vilkår til Jetpak, som nu selv skal stå for aflønning m.v. af terminalfolk. Vi skal henlede forbundets opmærksomhed på, at Jetpak har været medlem i HTS-A i en årrække, hvilket betyder, at Fællesoverenskomsten er (og har været) gældende for arbejde i virksomheden, som dog først nu tager den i brug, jf. det ovenfor beskrevne.

5 Jetpak vil i den kommende tid træffe aftaler om ansættelse af medarbejdere på terminalen baseret på Fællesoverenskomsten og Holddriftsaftalen, men under bortseen fra det fremsendte udkast til protokollat om videreførelse af SAS Cargovilkår. Den 13. december 2005 blev der afholdt mæglingsmøde mellem parterne, hvor enighed ikke kunne opnås. Efterfølgende afholdtes fællesmøde den 23. januar 2006, hvor enighed heller ikke kunne opnås. Den i notatet af 18. maj 2005 nævnte lønstatistik fra 3F Kastrup indeholder oplysninger om bl.a. månedsløn, timeløn, ferietillæg, pension, kapitalpension og andre goder, herunder løn under barsel, funktionstillæg og lønstigninger. For medarbejderne hos SAS Cargo gælder Industrioverenskomsten, en lokalaftale af 1. marts 1989 mellem SAS og Ekspeditionsarbejdernes Klub samt en Integrationsaftale dateret den 5. marts 2001, som blev indgået i forbindelse med stiftelsen af SAS Cargo. Forklaringer: Michael Visby har forklaret, at han er tillidsrepræsentant for ca. 400 medarbejdere i SAS Cargo. SAS Cargo har udlejet medarbejdere til Jetpak i 6-8 år. I forbindelse med Jetpak s opsigelse af samarbejdet blev der den 6. april 2005 afholdt et møde med henblik på at afklare jobsituationen for de 6 medarbejdere, der hidtil havde arbejdet for Jetpak. Det var utvivlsomt, at de omhandlede medarbejdere kunne fortsætte deres ansættelse i SAS Cargo, men det var vigtigt at få klarlagt, hvilke løn- og ansættelsesvilkår der skulle gælde, hvis disse medarbejdere valgte at overgå til ansættelse hos Jetpak. Under mødet var der ingen tvivl om, at Jetpak skulle fortsætte med Industrioverenskomsten, dog ville Henrik Duus Kristensen ikke overtage Integrationsaftalen, og det var forståeligt nok, da den er temmelig dyr for en lille virksomhed, bl.a. indeholder den nogle meget favorable opsigelsesvilkår. Der blev ikke på mødet talt om, hvilken arbejdsgiverorganisation Jetpak var medlem af. Det var vigtigt for ham, at de medarbejdere, der overgik til ansættelse i Jetpak, beholdt de hidtidige vilkår, evt. bortset fra Integrationsaftalen.

6 Claus Lindegaard har forklaret, at han er afdelingsformand for 3F Kastrup. Han deltog i mødet hos 3F Kastrup den 18. maj 2005 med SAS Cargo og Jetpak. Mødet kom i stand i forlængelse af mødet i april, hvorefter Michael Visby havde henvendt sig til 3F Kastrup om hjælp til udarbejdelse af en overenskomst til Jetpak. Han erindrer ikke noget om, at der var blevet hasteindkaldt til mødet, som begyndte kl. 10 og sluttede ca. 11.30. Det var ham, der skrev mødenotatet. Det var afgørende for Henrik Duus Kristensen, at Integrationsaftalen ikke skulle gælde for Jetpak. Det gik de øvrige med til. Herefter var der efter hans opfattelse ingen uenighed mellem parterne. I notatet står der, at der udarbejdes overenskomst/lokalaftale på niveau med SAS Cargo Portørernes Klub aftalen. Ordet niveau blev diskuteret på mødet, og for at forklare Henrik Duus Kristensen, hvilket niveau der var tale om, fandt han, efter notatet var skrevet, den omhandlede lønstatistik og viste den til Henrik Duus Kristensen. Derefter blev henvisningen til lønstatistikken tilføjet på notatet. På dette tidspunkt vidste han ikke, at Jetpak var medlem af en anden arbejdsgiverorganisation. Det var hans helt klare opfattelse, at Jetpak s nye overenskomst ikke blot skulle gælde for de medarbejdere, der overgik til Jetpak, men også for fremtidige ansatte. Ole Donbæk Jensen har forklaret, at han er faglig sekretær i 3F Kastrup. Det var ham, der den 30. juni 2005 sendte en e-mail med udkast til protokollat til Henrik Duus Kristensen. Den 21. juni 2005 blev han ringet op af Jetpak, der bad ham fremsende oplysninger om forskellen mellem SAS Cargo-overenskomsten og HTS-overenskomsten. Det blev aftalt at holde et forhandlingsmøde med Jetpak den 29. juni 2005, hvilket Henrik Duus Kristensen imidlertid aflyste samme formiddag. Henrik Duus Kristensen havde dog bedt om at få fremsendt noget på skrift, og derfor sendte han udkastet til lokalaftale. På dette tidspunkt vidste 3F godt, at Jetpak var medlem af HTS Arbejdsgiverforeningen. Udkastet var bygget op efter lønstatistikken. Efter fremsendelsen af udkastet til protokollat den 30. juni 2006 hørte de først noget, da de modtog HTS brev af 8. juli 2005. Herefter talte han med Henrik Duus Kristensen, der sagde, at det var nødvendigt, at hans arbejdsgiverorganisation blev inddraget i forbindelse med udarbejdelse af en ny overenskomst.

7 Henrik Duus Kristensen har forklaret, at han siden den 1. september 2002 har været administrerende direktør i Jetpak Danmark A/S. Jetpak lejede folk hos SAS Cargo. Lejeaftalen herom blev opsagt, fordi Jetpak havde en dårlig økonomi, og der var behov for nedskæring af personale. Jetpak er medlem af HTS Arbejdsgiverforeningen, og der er en væsentlig forskel mellem HTS-Fællesoverenskomsten og 3F s Industrioverenskomst. Det er klart, at han ønskede at benytte Fællesoverenskomsten, da hele formålet med opsigelsen af lejeaftalen var at opnå besparelser. Samtidig var han dog også interesseret i at beholde de 5 medarbejdere fra SAS Cargo, og han vidste derfor godt, at det blev nødvendigt at tilbyde disse medarbejdere bedre forhold end efter Fællesoverenskomsten, hvis det skulle være attraktivt for dem at overgå til ansættelse hos Jetpak. Han kendte ikke Integrationsaftalen, men han havde dog hørt om de lange opsigelsesvarsler. Mødet den 6. april 2005 drejede sig om, hvad der skulle ske med de 5 medarbejdere, når lejeaftalen ophørte. Han havde nævnt for dem, at der nok skulle findes en passende ordning. Mødet var ret uformelt og foregik i pakhusterminalen, hvor de stod op og talte. Det varede ca. 1½ time. På mødet refererede han til HTS Fællesoverenskomst, som lå fremme i lokalet. Efter mødet må det have stået klart, at han var indstillet på at tilbyde de hidtidige medarbejdere den samme løn og de samme arbejdsvilkår som hidtil, men at han ikke kunne tilbyde de meget lange opsigelsesvarsler, som de omhandlede medarbejdere havde i kraft af Integrationsaftalen. Han gjorde det klart, at tilbudet alene omfattede de 5 medarbejdere, mens eventuelle nyansatte skulle være omfattet af Fællesoverenskomsten. Da han havde behov for en snarlig afklaring af, hvorvidt de hidtidige medarbejdere ville overgå til ansættelse i Jetpak, pressede han efterfølgende på for at få et svar. Han hørte imidlertid ikke noget, heller ikke fra de omhandlede medarbejdere, før han den 18. maj 2005 om morgenen blev ringet op af Claus Lindegaard fra 3F Kastrup, der bad ham komme over til et afklarende møde. Han tog imod invitationen, fordi der var behov for en afklaring vedrørende de omhandlede 5 medarbejdere. Det var en helt almindelig

8 drøftelse, hvor resultatet var det samme, som han havde givet udtryk for den 6. april 2005. Han tænkte derfor ikke over, at HTS ikke var med, og han var ikke betænkelig ved at underskrive mødenotatet. I juli måned 2005 meddelte de 5 medarbejdere, at de fortsat ønskede at være ansat i SAS Cargo. Siden da er én af disse imidlertid blevet ansat i Jetpak. Denne medarbejder får den løn og de vilkår, der gjaldt, da vedkommende var ansat i SAS Cargo dog ikke alt, hvad der fremgår af lønstatistikken mens 4 nyansatte medarbejdere aflønnes efter Fællesoverenskomsten, dog med et tillæg. Deres løn er en del lavere end den overtagne medarbejders løn. Udkastet til protokollat fra Ole Donbæk Jensen kom helt bag på ham. Han har aldrig været indkaldt til et møde, som han skulle have aflyst. På mødet den 18. maj 2005 blev det diskuteret, hvad der lå i på niveau med. Han opfattede klart niveau som lønniveau. Lønstatistikken var ikke fremme, da notatet blev underskrevet. Den kom først frem i slutningen af mødet. Parternes argumenter: Klager har gjort gældende, at det underskrevne notat af 18. maj 2005 er en bindende aftale, som forpligter Jetpak til at indgå lokalaftale om aflønning og øvrige vilkår på niveau med SAS Cargo Portørernes Klubaftale, jf. lønstatistik af 17. maj 2005. Aftalen, som Henrik Duus Kristensen underskrev uden forbehold, er endvidere bekræftet gennem de efterfølgende drøftelser mellem 3F Kastrup og Jetpak, hvorefter 3F Kastrup fremsendte udkast til lokalaftale i overensstemmelse med det på mødet den 18. maj 2005 aftalte. Aftalen har et meget præcist indhold, hvorved bemærkes, at der ikke var tale om at indgå en helt ny overenskomst, men alene en tilpasning i anledning af medarbejdernes overgang fra SAS Cargo til Jetpak. Aftalen er i det fremsendte udkast til protokollat specificeret ved henvisningen til den omhandlede lønstatistik. Klager bestrider, at aftalen alene skulle gælde for de hidtidige medarbejdere. Der er ikke taget forbehold for, at den ikke tillige skulle gælde kommende ansatte.

9 Mødet den 18. maj 2005 var et helt almindeligt forhandlingsmøde. Det er uden betydning for Jetpaks bundethed af aftalen, at HTS Arbejdsgiverforeningen ikke var til stede på mødet. Indklagede har bestridt, at notatet af 18. maj 2005 forpligter Jetpak til at indgå en overenskomst eller lokalaftale med et bestemt indhold. Der er tale om et håndskrevet notat, som alene indeholder nogle tilkendegivelser om en kommende forhandlingsproces, hvilket på ingen måde kan udgøre et overenskomstgrundlag. Teksten i notatet giver desuden anledning til tvivl på en hel række punkter. Udtrykket på niveau med er upræcist, og det er uklart, om der alene tænkes på løn, eller om der også tænkes på andre vilkår. Det er endvidere uklart, hvem en eventuel aftale skulle omfatte, hvorved bemærkes, at hele forløbet var koncentreret om de 5 hidtidige medarbejdere. Dertil kommer, at mødet den 18. maj 2005 var et pludseligt opstået møde, hvor Henrik Duus Kristensen uden varsel var blevet bedt om at komme over til en snak. Der var ingen egentlig indkaldelse til mødet med dagsorden, og der forelå ikke noget udkast til aftale, ligesom arbejdsgiverorganisationen ikke var indkaldt. Det underskrevne papir bærer overskriften notat, ikke aftale, overenskomst eller lignende. Disse forhold taler klart imod, at det var parternes hensigt at indgå en aftale som hævdet af klager. Arbejdsrettens begrundelse og resultat: Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at formålet med mødet den 18. maj 2005 var i fortsættelse af drøftelserne på mødet den 6. april 2005 at søge en afklaring af løn- og ansættelsesvilkårene ved de 5 hidtidige medarbejderes eventuelle overgang fra SAS Cargo til Jetpak. Efter mødets uformelle karakter, deltagerkredsen og det forudgående forløb er der ikke grundlag for at antage, at det var hensigten tillige at aftale vilkårene for eventuelle kommende, nye medarbejdere. Notatet af 18. maj 2005 angiver endvidere ikke i sig selv med fornøden klarhed det nærmere indhold eller rækkevidden af den overenskomst eller lokalaftale, der skulle indgås.

10 Arbejdsretten finder det herefter ikke godtgjort, at notatet af 18. maj 2005 forpligter Jetpak til at indgå en overenskomst eller lokalaftale med et bestemt indhold. På den baggrund tages indklagedes frifindelsespåstand til følge. T h i k e n d e s f o r r e t: Dansk Arbejdsgiverforening for HTS Arbejdsgiverforeningen for Jetpak A/S frifindes. I sagsomkostninger skal Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund inden 14 dage betale 2.000 kr. til Arbejdsretten. Poul Søgaard