Mors rundt i havkajak 2015 Vi havde besluttet os for at forsøge at nå rundt om Mors i vores havkajakker. Spørgsmålet var - hvor meget tid vi skulle afsætte. Vi havde læst og undersøgt, hvad vi kunne finde om turen, og stødte på flere, der havde roet øen rundt på 3 dage 3 dage!!!? Det turde vi ikke satse på, at vi kunne havde for to år siden taget hele Gudenå-turen på 4 ½ dag men det var jo en ganske anden sag med strømmen i r.. på hele turen. Omkring Mors kunne vi risikere at skulle ro i strid modvind- og bølger, og vi er to kvinder på hhv 56 og 60 år, i hmmm. (ikke speciel god), men nogenlunde ok form.. vores alder taget i betragtning. Vi afsatte 6 dage til projektet. Turen skulle starte i Karby, da vi har en veninde boende der, og kunne have vores biler parkeret trygt hos hende samtidig havde vi en sikkerhedsline i hende, såfremt vi skulle hentes et eller andet sted, i tilfælde af, at der skulle ske noget så vi ikke nåede rundt. Vi holdt nøje øje med vejrudsigten, og besluttede at turen skulle gå sydover. 1. dag: Med udsigt til regn de første par dage, kom vi godt afsted lørdag formiddag, og havde en fantastisk skøn rotur ned gennem Nees Sund. Da vi har det bedst med at ro rimelig kystnært, besluttede vi at følge kysten ind til dæmningen mellem Agerø og Mors, velvidende at vi ikke havde styr på, om vi kunne komme enten over eller under dæmningen. Her stødte vi på vores første udfordring, som nok kunne være undgået ved lidt mere ihærdig forberedelse hjemmefra for vi kunne ikke komme hverken over eller under dæmningen (en dæmning er jo en dæmning, og ikke en bro), og det var ikke muligt at bære kajakkerne over p.g.a. meget store stendiger så vi måtte tage den tunge tur udenom Agerø. Og hvad vi så også fandt ud af var, at på vest-siden af Agerø er der fyldt med meget store lavtvandsområder en masse sandøer, der skyder op i vandet, således at det er umuligt at ro vi måtte stå ud ad kajakkerne og trække på lange strækninger og så var det faktisk lidt svært at orientere sig (vi er lidt nye indenfor gps-teknologi), så vi holdt os stadig så langt ind mod kysten som vi kunne, og endte på den måde næsten inde ved dæmningen igen blot på den anden side Pyha det holdt hårdt, at ro de 24 km der var til Thissinghuse, hvor det lå et shelter lige ved vandkanten i forbindelse med en hyggelig lille havn. Der lå også et udmærket toilet, og vand kunne hentes på havnen alt hvad vi behøvede for natten. Der var meget stille ikke mange mennesker (vejret var også blæsende og koldt). Dog stod et ægtepar ved deres bil, og sagde uopfordret velkommen til, da en af os gik forbi. De spurgte også til, om vi havde hvad vi havde brug for og eftersom de spurgte til det, gik vi ud fra, at det var dem, der administrerede og vedligeholdte shelterpladsen så vi tillod os at påpege, at vi da godt kunne bruge noget brænde til bålpladsen En halv time senere, kom manden tilbage med en kasse brænde OG et tilbud om at komme med dem hjem og spise og få kaffe, og en madras. Det var da noget af et tilbud og måske var vi nogle skarn at vi takkede nej til det, men vi syntes ligesom at ideen med vores tur gik lidt i fløjten, hvis vi gjorde det, og vi havde jo grej med til at overnatte ude, så vi nøjedes med at tage imod brændet. I øvrigt havde de intet at gøre med shelterpladsen de var bare tilfældigvis nede i havnen og kigge til deres båd. Sikke en gæstfrihed tusind tak for det Ole Torben og Kirsten. Da vi nu kunne lave bål, fik vi tørret meget af vores våde grej. 2. dag:
Så gik turen videre sydover igen skulle nogle sandøer og store arealer med så lavt vand, at vi måtte trække, passeres (Rotholme, hedder det vist). Hvis man har de fornødne teknologiske evner og udstyr, vil man sikkert kunne ledes udenom sådan et område, men som sagt der er vi vist nogle novicer. Vi holdt en lille pause på Hestør Odde. Der lå også et shelter, som vi dog ikke skulle gøre brug af, da det kun var frokosttid. Vi sad og snakkede om, at det var godt vi ikke skulle overnatte der shelteret ligger ca. 400 m. fra kysten det er ret langt, når man har ca. 20-25 kg baggage med i kajakken, som skal bæres op men bortset fra det et rigtig skønt sted. Endnu en pause blev holdt i Sillerslev Havn et meget charmerende og hyggelig havn, hvor der også var et shelter. Havnen er dog ikke indrettet særlig kajak-venlig. Der var høre stendiger, og høje broer (ikke flydebroer), som gjorde at det ville være meget vanskeligt at få sin kajak op på land. Man kunne så lægge til ved stranden til højre for havnen for derefter at skulle gå et stykke vej med sine 20-25 kg plus kajak over et meget ujævnt område med store sten. Ikke lige det man har mest brug for, når man har roet en lang dag, og har brug for at komme på land og spise og sove Men vores dag var ikke slut endnu, så vi roede videre op ad øst-kysten til Sallingsund Camping, hvor vi havde planer om at overnatte, da pladsen lå lige ved vandet, kun adskilt af en vej (havde vi set på Google Earth). E ndelig fremme ved Sallingsund Camping efter en dag med 26 km i armene. Det er pænt meget for sådan to midaldrende kvinder som os. Vi havde glædet os mega meget til et bad og nogle ordentlige køkkenforhold. Da vi roede ind til pladsen og skulle lægge til stødte vi ind i et flere meter bredt bælte af rådden tang da vi steg ud af kajakkerne sank vi i til knæene. Det var bare SÅ klamt Havde vi ikke været så trætte, så havde vi roet videre.. Vi kiggede over på Campingpladsen, og kunne se, at den var hegnet ind, så vi kunne ikke bare lige bære vores kajakker over vejen det sted, hvor tangen var mindst. Vi gik derover for at inspicere forholdene ellers en ganske dejlig og hyggelig campingplads. Lidt efter kom en venlig camping-chef, og vi forklarede om vores problem med at få kajakkerne ind på pladsen. Men også her var hjælpsomheden stor, ligeså var kreativiteten og snart kom chefen kørende i en havetraktor (tror vi), hvor der var spændt en trailer bagpå alt vores baggage blev smidt op i traileren og til sidst kajakkerne ovenpå.. SÅ var den ged barberet! Hvor svært kan det være. Vi nåede lige at få vores telte op, inden regnen kom. Det silede ned hele aftenen, men gudskelov at vi var, hvor vi var. Vi kunne sidde indenfor i campingpladsens fællesstue og spise og drikke vores rødvin. Forinden havde vi taget et dejligt langt bad i et velfungerende og varmt baderum (hvor vores våde ro-tøj hang til tørre overalt nok ikke helt i orden, men der var vist ikke ret mange, der opdagede det). Mens vi spiste og hyggede, sad vi også og snakkede om den der klamme strand. Hvor var det dog ærgerligt på et ellers rigtig skønt sted. Hvem mon var ansvarlig for sådan noget? Naturen ja, vinden vender jo forskelligt, men nogle steder fjerner man det jo. Det er jo nok kommunen, der vurderer om de vil bruge krudt på det eller ej. M.h.t. campingpladsen så ville en lille låge i hegnet lette adgangen for kajakroere væsentligt, (hvilket vi selv fandt dagen efter men det var vist ikke helt regelmenteret nærmest et hul i hækken ). 3. dag Målet på 3. dagen var Ejerslev Havn. Vi havde egentlig regnet med at skulle ind til Nykøbing, men da vi havde overnattet på Sallingslund Camping, så var det næsten for kort en tur for en dag, så vi roede forbi byen. Da vi nåede op til Dråby Vig, måtte vi tage en (for os) meget alvorlig beslutning skulle vi gå med livrem og seler og tage turen ind i vigen langs kysten (og gøre ruten over dobbelt så lang), - eller. skulle vi foretage et kryds fra omkring Skarum og over til Buksør Odde??? Der er helt sikkert mange kajakroere, der ikke vil regne det for en s., men for os, var det faktisk temmelig grænseoverskridende. Vi var usikre
på afstanden, men vi ville have vinden bag os, og mens vi hver især tænkte så det bragede og mærkede efter, så drejede vores kajakker stille og roligt mod højre i retning af den der spids derude.. Og det gik jo fint passende bølger og vind i ryggen Ca. midt ude i vigen begyndte bølgerne at ændre retning lidt fra at være lige i ryggen, kom de nu ind skråt bagfra og de blev faktisk også større. og vi blev faktisk temmelig våde men på det tidspunkt var der ikke så meget at gøre, andet end at fortsætte. Ingen af os sagde noget, da vi havde brug for at have fuld fokus på ro-opgaven, og den der spids syntes stadig langt væk Men ENDELIG nåede vi spidsen og omkring den og at vi var drivvåde, skyldtes kun bølgerne, og ikke at vi var væltet i kajakkerne Vi var helt høje, og havde en følelse af, at nu var der sgu vist ikke noget, der kunne slå os omkuld. Krydset var på 3,2 km. Resten af turen forløb stille og roligt op til Ejerslev Havn. Vi roede ind i havnen igen her ville det være svært at få kajakken på land, da det kun var høje broer. Der skulle være en teltplads, men vi kunne ikke umiddelbart se, hvor den skulle være. Vi roede tilbage til stranden lige til venstre for havnen og gik i land der. Havnen så rigtig indbydende ud med cafeteria og nyere bådhuse m.v. Da vi spurgte manden i cafeteriet efter hvor teltpladsen var, fik vi at vide, at vi kunne slå telt op, hvor vi ville Wauw. Hvor fedt vi fandt et godt sted lige til venstre for havnen, som også lå tæt ved vandkanten. På havneområdet er der rigtig gode faciliteter der er beregnet for sejlere (og kajakroere), og også andre i øvrigt. Der ligger nogle huse, hvor der er toiletter, baderum, opholdsrum hvor man kan lave kaffe m.v. og rummene må benyttes af alle ja, det stod på døren. Ikke at vi ville sidde indenfor (vejret var blevet bedre), men det gør bare, at man føler sig meget velkommen. Og mens vi gik og inspicerede herlighederne, så lød det bag os på rungende vestjysk (eller morsisk?) a we it om i ku ha løst te et stk lawkag og en kop kaff?... Jamen det var som om gæstfriheden ingen ende ville tage, og pludselig sad vi ved et af havnens borde, der var dækket op med hvid dug, roser i vand og lagkage lavet af friske jordbær Så tusind tak for kaffe og lagkage, Anita og Else det var mere end sødt af jer. Om aftenen valgte vi at droppe vores frysetørrede mad, og få maden serveret på havnens cafeteria. Desserten spiste vi, mens vi gik den lille runde inde i Lagunen, som er omgivet af klinter fantastisk område, som man skal huske at se, hvis man kommer på de kanter.. 4. dag: Da vi havde haft et par hårde dage, valgte vi at tage den med ro i Ejerslev. Vi tog os god tid til at vågne, gå i bad, pakke sammen m.v. og kom først afsted ved 14-tiden. Den lange tange i Feggesund vi havde hørt om andre, der havde båret deres kajakker over ved det smalleste sted for at spare nogle kilometer men eftersom vi havde ambitioner om at ro RUNDT om øen, så kunne vi jo ikke gøre det men det var også godt, for det er vel nok et af de smukkeste steder på øen omkring den lange tange på den anden side er der klinter, der (næsten) får Hanklitten til at blegne lidt. Der var strækninger, f.eks. Feggesund Klit, hvor vi sad stille i vores kajakker med hagen hængende nede ved navlen og bare kiggede og kunne næsten ikke nænne at ro videre vejret var også ved at være med os, så der var havblik visse steder helt fantastisk. Vi havde taget os så god tid, at det kun blev til 18 km den dag spørgsmålet var blot: hvor skal vi sove i nat?. På strækningen spidsen af tangen og ned til Vildsund er der os bekendt faktisk ikke nogle overnatningsmuligheder egnet for kajakroere. Der skulle være teltpladser ved Skarregård og nede ved Vildsund (Klovbakker), men de ligger for langt inde i landet for kajakroere synes vi. Vi kom forbi Skarrehage Vildplantage som så ud til at være meget øde kun en mark med mange køer, som kom løbende og så nysgerrigt til. Lige der lå noget eng/mark, som virkede så tør, at vi godt turde slå vores telte op der (vist ikke helt lovligt måske vi nu får en bøde?). Vi havde ekstra vand med, så vi klarede os det hedder vist Commando-camping en speciel oplevelse at der INGEN bekvemmeligheder er udover smuk solnedgang, fantastisk udsigt,
hyggelige køer, og så lyden af et dyr i den tidlige morgen, som vi ikke rigtig kan finde ud af hvad var der var spor af klove på stranden en vi sidenhen talte med, mente det kunne være en kronhjort. Kan det passe? Nogen har også ment råvildt eller en odder Da vi roede videre næste morgen, så vi at der lå et hus få hundrede meter fra, hvor vi havde overnattet ha ha og os der troede, at vi havde været helt alene på det område 5. dag: Så gik turen nedad vejret var blevet fantastisk. Vi skulle dog finde et sted, hvor vi kunne få noget vand. Nede ud for Gullerup Kro stødte vi på de første karakroere på vores tur tænk, at vi skulle ro 102 km før vi mødte andre kajakroere det var egentligt ret utroligt. Vi havde glædet os til at se Hanklitten. Den var virkelig fantastisk meeeen når man lige har haft roet rundt om tangen i Feggesund, sååå var det altså mindst lige så fantastisk så måske blev vi lidt småskuffede men måske vi havde skruet vores forventninger for højt op.? Vi gik ind på Gullerup Kro s fiskekøkken og spurgte om vand dvs en af os gik ind og spurgte den anden af os gik hurtigt ud igen, eftersom der blev ordnet ål den dag industrieeeelle mængder af ål lå på bordet, i spande, i vasken m.v. Så når man lider af en slangefobi, så er det ikke lige sagen Men bortset fra det et rigtig skønt sted med en rigtig lækker strand men vores mål den dag var campingpladsen i Dragstrup Vig, så vi fortsatte hurtigt mod Vildsund. Vi trængte til nogle ordentlige forhold, efter at have overnattet i den vilde natur.. Men først lige Vildsund lige efter broen, ind til venstre ligger Øst Vildsund Gl. Færgekro. En af os havde været der ved en tidligere lejlighed, og spist rødspætte med nye danske kartofler og persillesovs. Og uden af aftale så meget, så roede vi ind i havnen, parkerede kajakkerne ved flydebroen lige nedenfor kroen, gik ind og stod i vores meget beskidte, svedige ro-tøj med hvide saltvandsrander, og spurgte den pæne unge mand med langt hvidt, nystrøget forklæde, om de ikke havde en parasol, så vi kunne sidde i skyggen udenfor og spise? Jow da det mente han da nok de havde og så gik han og en kollega over i laden ved siden af, og pådrog sig sikkert en mindre rygskade ved at slæbe en stor marmorstensfod til parasollen over til vores bord, så de damer kunne få lidt skygge. Derefter bestilte vi rødspætter med nye kartofler og persillesovs (og den var meget stor) krængede vores klamme rostøvler af under bordet og sad med bare tæer og spiste (læs: åd), mens vi nøøøød stedet og udsigten. Nå, men vi skulle ligesom videre til campingpladsen. Rigtig skøn tur nedad men vinden var i øst, så da vi skulle indad i Dragstrup Vig kom vi godt nok på arbejde. En strid modvind mødte os og Dragstrup Vig er laaang Det er den i hvert fald i modvind, men det gode der var i vente (varmt bad, rent tøj m.v.) holdt humøret oppe. Endelig nåede vi frem men gud ved, hvor den der campingplads lå? Havde læst hjemmefra, at den måtte være ca. 400 m. inde i landet, men der plejer da vist at være et flag på en campingplads? Ingenting at se. Vi spurgte et par mennesker der var på stranden, og de pegede i den retning, hvor det var. Vi gik lidt rundt uden at finde den (efter 25 km s roning kører den ikke så hurtigt), og der var grænse for hvor langt væk vi ville gå fra vores kajakker. Imidlertid fandt vi det shelter, der lå tæt ved. Det lå 200 m. fra stranden (vi målte på vores gps). Og da vi simpelthen ikke orkede at ro længere, besluttede vi at overnatte der, selvom vi skulle slæbe vores oppakning de 200 m. Så farvel varmt bad, og goddag til mega mange myg shelteret lå i skoven, egentlig ret hyggeligt, men vildt mange myg. Det endte med, at en af os satte inderteltet ind i shelteret, og en anden af os slog telt op udenfor, da der ikke var plads til begge i shelteret. Aftensmaden blev spist nede på stranden, da der var færre myg.
Senere om aftenen gik vi lidt rundt, og fandt den famøse campingplads. Det ville have været langt at slæbe sin kajak samt oppakning op, så den er ikke relevant for en mega træt kajakroer. 6. dag: Af en eller anden grund vågnede vi tidligere end sædvanligt den morgen og var på vandet allerede kl. 9. Vi kom noget lettere ud af Dragstrup Vig, end vi var kommet ind. Der var kun en kort tur tilbage til vores udgangspunkt, og kl. 12.00 satte vi fødderne på stranden i Karby 132 km. i alt - VI HAVDE ROET MORS (HELT) RUNDT!. Alt i alt en helt fantastisk tur for os vi har læst om andre, der har taget turen på 3 dage. Men det må være hvis man har kræfter til at ro næsten konstant. For os handler det også om, at vi skal hygge os på land så måske har vi brug for flere overnatningssteder end dem, der tager runden på 3 dage. Shelterpladserne fejler ikke noget, og der er en del af dem faktisk men det er som om, at de er lavet m.h.p. vandrerne på Kystruten. Som tidligere nævnt, så kan mange af dem ikke bruges af kajakroere, da de ligger for langt inde i landet. Men hvis der nu var en markering fra vandsiden, f.eks. en rød pæl el lign. med angivelse af antal meter til shelterpladsen, så kunne man vælge om man ville tage turen eller ro videre. Når de ikke ligger helt ud til vandet, så kan de være svære at finde for kajakroere. Men det optimale for kajakroere ville selvfølgelig være, at de lå helt ud til vandet. Hvis campingpladserne havde lyst til at gøre det lettere for kajakroere, så kunne man fremstille en vogn, som kunne transportere både kajak og oppakning f.eks. sådan nogen som de har ved Tangeværket til brug for overbæring af kano er og kajakker (lidt i stil med en trailer, blot uden kanter).. Men gæstfriheden og hjælpsomheden kan vi på ingen måde klage over. Hele vejen rundt har vi KUN mødt imødekommenhed og hjælpsomhed, hvilket i høj grad har medvirket til at gøre vores tur endnu mere fantastisk. Tak til alle jer og TAK til Inga, som bare stod klar med kaffe og mad, både da vi tog afsted og også da vi kom tilbage.. Susan Schriver, Galten Gunvar Thingvad, Jelling