DET GRØNLANDSKE HUS I ODENSE ÅRSBERETNING 2014

1 DET GRØNLANDSKE HUS I ODENSE ÅRSBERETNING 2014

2 DET GRØNLANDSKE HUS I ODENSE ÅRSBERETNING 2014 Det Grønlandske Hus i Odense Formål Det Grønlandske Hus i Odense dækker Huset Region Syddanmark og løser serviceopgaver og yder rådgivning og vejledning inden for uddannelse, socialområdet til grønlandske borgere i Region Syddanmark samt løser informations og kulturopgaver. Huset samarbejder med danske og grønlandske myndigheder, organisationer, og institutioner. Det Grønlandske Hus i Odense har hovedkontor i Odense samt mindre regionale kontorer og rådgivninger i: Svendborg, Vejle, Esbjerg og som noget nyt i 2014 også i Kolding. Ejerforhold Det Grønlandske Hus i Odense er en selvejende institution. Det Grønlandske Hus bor til leje i Nordatlantisk Hus. Institutionens egenkapital er bundet i huset. Finansiering Der ydes tilskud til den daglige drift fra Grønlands selvstyre og Odense kommune. Projekter på det sociale område finansieres fortrinsvis af midler fra socialministeriet. Formand Benny Nybo Beretning Ser man på det fynske Grønlandskort i 2014 markerer flere grønlandske kulturarrangementer og -profiler sig, for eksempel: Håndboldklubben GOG's grønlandske profiler Minik Dahl Høgh, Aku Kreutzmann og træneren Jakob Larsen. DR's"Julehilsen til Grønland" blev ændret til "Julehllsen fra Grønland" i 2014 med studieværten Julie Bertelsen, som jo bor i Odense. Udsendelsen blev sendt på storskærm i Nordatlantisk Hus for et stort publikum. Rasmus Lyberth havde for andet år i træk fuldt hus til julekoncerten i Nordatlantisk Hus. Julemarkedet var igen en succes over to velbesøgte dage og understregede samarbejdet mellem Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Nordatlantisk Kor har udviklet sig til fordel for alle. Det gør indtryk når færinger, islændinge og grønlændere synger hinandens sange, så er det fællesskabet der hyldes. Nordatlantisk Hus fik også en særlig hilsen den 19. juni, da HM Dronning Margrethe og HKH Prinsgemalen, Prins Henrik, besøgte Nordatlantisk Hus og hilste på repræsentanter fra

3 de nordatlantiske landes foreninger, Nordatlantisk Erhvervsklub og bestyrelserne i Det Grønlandske Hus og Nordatlantisk Hus. Vi kan være stolte af, at formanden for Nordatlantisk Hus Steen Møller og direktør Kirsten Mærsk blev inviteret på Kongeskibet Dannebrog, og derved fik lejlighed til personligt at drøfte Nordatlantisk Hus og de nordatlantiske lande med majestæten. Få dage før havde daværende landsstyreformand Alega Hammond holdt et oplysende indlæg om Grønlands fremtid for omkring 100 danskere og grønlændere i Nordatlantisk Hus. Journalist Martin Breums holdt foredrag i Nordatlantisk Erhvervsklub i efteråret om sin nye bog "Balladen om Grønland", som han præsenterede med inspirerende historier og skarpe analyser af Grønlands fremtid. Flere og flere grønlændere søger mod Danmark. Det Grønlandske Hus i Odense mærker en stor procentuel stigning af tilflyttere til Syddanmark, det område som huset dækker. Det kræver en ekstra indsats for vores medarbejdere, som i et tæt samarbejde med Odense Kommune udfører en stor og vigtig indsats på dette sociale område. Jeg takker alle medarbejdere i Det Grønlandske Hus for en stor indsats i det forløbne år, der har været præget af overgangen efter flytningen i 2013 fra Hunderupvej. Tak til bestyrelsen i Det Grønlandske Hus og tak for et frugtbart samarbejde med bestyrelsen for Nordatlantisk Hus. Bestyrelsen i Det Grønlandske Hus i Odense 2014 Udpeget af Odense byråd Formand, Benny Nybo Medlem af Odense Byråd Næstformand, Rådmand Steen Møller Udpeget af bestyrelsen Næstformand, Formand for Nordatlantisk Erhvervsklub Jørgen Peter Poulsen Grønlands Selvstyre Kaj L. Heilmann, Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Grønlands Selvstyre Upaluk Poppel, Departementet for Familie og Justitsvæsen Den Grønlandske Forening Umiaq Helga Maqe Nielsen Avalak Kim Munck Jerimiassen Andersen Udpeget af personalet Mette Lund Udpeget af de øvrige foreninger i Regionen Formand for den grønlandske forening Ulo i Sønderjylland Susanne Nissen

4 Revisor Lars Fredslund Hansen Direktør Kirsten Mærsk Beretning 2014 har været et spændende år, da det var Det Grønlandske Hus første hele år i Nordatlantisk Hus, så stort set alting var første gang og alt var i udvikling selv gamle rutiner. Efter den første tilvænningsperiode, er alle dog faldet godt til i de nye omgivelser, og nyder de muligheder det giver. Det Grønlandske Hus i Odense mærker en stigende interesse, vi modtager flere besøg fra Grønland, Danmark og andre lande, f.eks. har både daværende landsstyreformand Aleqa Hammond og nuværende landsstyreformand Kim Kielsen besøgt huset. Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Prinsgemalen, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har også besøgt Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus under deres officielle besøg i Odense den 19. juni. Generelt mærkes en stigende interesse for Grønland, og vi er glade for, at vi har fået langt bedre muligheder for at profilere Grønland, Det Grønlandske Hus og det arbejde vi gør. Vi er et sted, som med vores aktiviteter og netværk udgør et samlingssted og mødested for grønlændere og grønlandsk interesserede i Region Syddanmark. Vi ønsker at være et sted, som er rummeligt og åbner mulighed for at samles, både når det gælder kulturelle oplevelser, og når det er et fællesskab om bare at mødes. En stor del af vores arbejde er oplysning og formidling. Vi har med Nordatlantisk Hus fået et sted, hvor der kommer rigtig mange forskellige mennesker, og vi glædes over, at vi nu har plads både til det spontane fællesskab og til f.eks. større udstillinger og musikarrangementer samt bedre formidling, en opgave som vi fremadrettet, vil satse endnu mere på. Interessen for Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus er som sagt voksende efter flytningen. Vi har derfor ansat en fast rundviser, John Holler, som ved meget om Nordatlanten, Huset og ikke mindst om Grønland, hvor han har boet i mange år. Det Grønlandske Hus har med flytningen forbedret mulighederne for at varetage sine kerneopgaver rådgivning og vejledning til herboende grønlandske borgere og til offentlige instanser, som har brug for den ekspertise, vi har. Studerende og efterskoleelever har en central placering i vores arbejde. Der gives personlig rådgivning til denne gruppe og uddannelsesinstitutioner i hele regionen. Flytningen til Nordatlantisk Hus har medført at vi har udvidet rækker af samarbejdspartnere. I hverdagen arbejder Nordatlantisk Hus, Det Grønlandske Hus, Restaurant Nordatlanten tæt sammen. Samarbejdet med foreningerne er også blevet tættere, da foreningsfaciliteterne på 2. sal er populære og bliver flittigt brugt af både grønlandske, færøske og islandske

5 foreninger. Samarbejdet internt i husets kræver dagligt en del administration og planlægning omkring brug af lokaler, vedligehold osv. Rækken af samarbejdspartnere udenfor huset er også blevet øget siden flytningen på grund af vores nye muligheder for at udvikle og den øgede interesse for huset og vores arbejde. Det kræver engagement, gå på mod og fleksibilitet at være i en udviklingsfase, som den vi i Det Grønlandske Hus har oplevet, og jeg vil gerne rose personale, bestyrelserne fra henholdsvis Det Grønlandske Hus og Nordatlantisk Hus, husets brugere og samarbejdspartnere for at det går så godt, som det gør. Tak til jer alle for det gode samarbejde og jeres indsats gennem hele året. Personale i Det Grønlandske Hus i Odense 1. direktør 1. kultur og informationsmedarbejder / stedfortrædende leder 2. socialkonsulenter 2. uddannelsesvejledere 1. servicemedarbejder 1. projektansat frivillighedskoordinator (30 timer) 1. projektansat til ungegruppen (30 timer) 1. tolk (8 timer) 2. projektansatte på de regionale væresteder (i alt 20 timer) 1. praktikant 1. regnskabsassistance Socialområdet Tal og statistik for den åbne anonyme rådgivning 2014 Henvendelser fordelt efter køn, se diagram 1. Det Grønlandske Hus i Odense har i den åbne og anonyme rådgivning haft henvendelse fra i alt 344 herboende grønlændere. Vi har haft kontakt til 223 kvinder og 120 mænd

6 Henvendelser fordelt efter køn Uoplyst 0% Mænd 35% Kvinder 65% diagram 1 Ud over de 344 personer der har været kontakt til i Rådgivningen, har vi yderligere haft kontakt til de på gældendens børn og ægtefæller, som ikke er talt med i statistikken. Henvendelser i rådgivningen efter bopæl. Vores åbne og anonyme rådgivning er fordelt bredt ud over Regionen se diagram 2. Diagrammet viser tydeligt at den åbne rådgivning er koncentreret i de byer, hvor vi vores væresteder er, nemlig i Odense, Svendborg, Vejle, Esbjerg og Kolding. Kolding Det grønlandske mødested og rådgivning i Kolding åbnede i 2014. 27 personer har benyttet sig af den anonyme rådgivning fra Frivillighedshuset i Kolding, så det behov vi forudså, har vi fået bekræftet, også selv om vi på grund af barselsorlov kun i en kort periode har haft åben rådgivning i Kolding. Fordelt efter bopæl Odense Fyn-odense Grønland Esbjerg Sønderjylland Vejle Kolding Øvrige land diagram2

70-80- 90-2000 2010 2014 uoplyst 7 Henvendelser på baggrund af hvornår man er flyttet til Danmark. Hvis man ser bort fra tallet i uoplyste i diagram 3, er det tydeligt at se, vi har mange henvendelser fra folk der er flyttet til Danmark inden for det seneste årti. Ifølge Danmarks statistik har vi i 2014 i Region Syddanmark haft en netto tilgang på ny tilflyttere på 144 personer. Af de personer har 53 personer haft kontakt til vores åbne og anonyme rådgivning. Det er godt 1/3 af de ny tilflyttede, hvis vi dertil lægger børn og ægtefæller, kommer vi op på over 50 % af de nyankommne, der har kontaktet vores rådgivning. Senest taget ophold (årti) 200 100 0 Serie1 diagram 3 Aldersfordeling over dem, der har modtaget rådgivning Tabellen i diagram 4 viser en jævn fordeling af aldersgrupper, der modtager rådgivning. Den største gruppe der modtager rådgivning er forsat aldersgruppen fra 46-65 år. Aldersfordeling 120 100 80 15-17 år 18-29 år 60 30-45 år 40 46-65 år 20 Over 66 år 0 1 Uoplyst diagram 4 Økonomisk støtte For at finansiere, fastholde og igangsætte projekter på socialområdet til støtte og udvikling af mulighederne for de grønlandske borgere, der er sværest stillet, søges der løbende fonde og puljemidler fra socialministeriet, kommuner o.a.

8 PUF: Vi har i 2014 modtaget midler til en frivillig koordinator, vi søger igen i 2015.. 18 midler: Vi har i 2014 fået 18 midler fra Vejle, Svendborg, Odense og Esbjerg jf. regneskab. Satspuljemidler: Vi får midler fra satspuljen som hovedsageligt bruges til drift af rådgivningskontor i Vejle og Esbjerg. Café Allu Det Grønlandske Hus torsdagscafé, Café Allu, har åbent hver torsdag fra 13 18. Caféen har betydning som holdepunkt og mødested for mange grønlandske borgere. Efter Det Grønlandske Hus er flyttet fra sit gamle hus på Hunderupvej, hvor caféen lå i kælderen, til de nye omgivelser på 2. sal i Nordatlantisk Hus, har Café Allu gradvist øget sit besøgsantal, således at besøgstallet i dag er fordoblet fra et gennemsnitligt antal besøgende på 40 til 80. Caféen har tilknyttet en fast medarbejder, samt et antal frivillige. Kaffe, te, vand, boller og grønsagsstave er gratis, kager koster et mindre beløb. Café Allu er finansieret via 18 midler i 2014. Fra 2015 har Odense Kommune bevilget et fast driftstilskud til caféen. Det frivillige arbejde Frivillighed i Det Grønlandske Hus I Odense er finansieret af PUF midler fra Social-, Børne og Integrationsministeriet, som skal søges hvert år. Herudover støtter Odense Kommune med midler fra & 18. Det er p.t 20 frivillige tilknyttet Det Grønlandske Hus og flere på venteliste. Områder hvor der bruges frivillige: Lektiehjælp folkeskole/erhvervsskole/gymnasieniveau 3 Mentorer Strategien for udsatte grønlændere 6 Besøgsvenner 2 Frivillige i Cafe Allu 4 Samtaler socialafdelingen 1 Pigegruppe 3 Mødregruppe 1 Mødregruppe Mødregruppen er oprettet i april 2015 i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn. Frivilligkoordinatoren samarbejder med Foreningen Grønlandske Børn, Ungdomshuset, Ung Vest, Frivilligcenter Odense og andre frivillige foreninger som arbejder med børn og unge. Herudover foreninger som arbejder med borgere med psyko/sociale udfordringer såsom Psyk -info, Selvhjælp Odense m.fl.

9 Strategien for socialt udsatte grønlændere Omkring Strategien for socialt udsatte Grønlændere, deltager Det Grønlandske Hus i samarbejdet med socialkonsulenterne lokalt, og på direktørplan i arbejdsgruppen på landsplan. Kort om strategien Strategien for socialt udsatte grønlændere blev sat i gang i 2013. I strategien deltager de fem største kommuner i Danmark. Erfaringerne fra strategien skal senere kunne bruges i hele Danmark. Strategien skal mindske barrierer og derved skabe en lettere adgang til hjælp og således en større mulighed og inklusion af målgruppen. Målet er på sigt at nedbringe antallet af socialt udsatte grønlændere, og derved sikre bedre trivsel og levevilkår for udsatte grønlandske børn, unge og voksne. Strategien sætter fokus på brobygning mellem henholdsvis private/frivillige indsatser i målgruppen og den almene kommunale indsats. I strategien har vi specielt fokus på modtagelsen af udsatte og potentielt udsatte. Socialkonsulenterne og frivilligkoordinator bruger meget tid på denne opgave. Generelt om socialafdelingen I 2014 havde den sociale afdeling igen et rekordstort antal henvendelser, på trods af at afdelingen var skåret ned i timer på grund af barsel. Socialkonsulenterne har derfor måttet køre en del rundt i husets geografiske område, for at nå så mange som muligt. Samtidig har de været meget involveret i strategien for udsatte grønlændere. Det har derfor været et travlt år med mange forskelligartede opgaver. Arbejdet i socialafdelingen har mange facetter og kræver stor indsigt i de offentlige systemer både i Danmark og Grønland, samtidig med at der altid skal være tid og omsorg for det enkelte menneske og forståelse for netop den persons problematikker. Derudover har afdelingens ansatte mange kontakter til samarbejdspartnere i kommuner, institutioner og personer som får råd og vejledning pr. telefon. Afdelingens aktivitetsniveau er hele tiden afhængigt af hvor mange midler der kommer fra tilskudsgivere udenfor Grønland. De midler som Grønland giver, udgør en vigtig base for at yde en social indsats i området, men de midler der kommer fra statslige puljer og kommunerne er afgørende for at yde den nuværende indsats, uden dem vil det være svært at nå ud i vores store område til de grønlændere, som bor uden for Odense og omegn og meget vanskeligt at udvikle, f.eks. er det frivillige arbejde helt afhængigt af midler fra stat og kommuner. Tilskuddene giver os mulighed for at etablere små væresteder, og ansætte personale i yderområderne ikke i mange timer, men nok til at vi kan holde kontakt til rigtig mange grønlændere i størstedelen af vores område. Vi bruger derfor mange ressourcer på at søge fonde og midler fra kommuner m.v.

10 Udvikling - socialområdet På socialområdet håber huset at få et øget samarbejde med kommunerne omkring den sociale indsats. Vi vil desuden forsøge at få en klientdatabase til socialafdelingen. Det skal gøres i samarbejde med de øvrige huse i Danmark. Målet er at skaffe os mere viden på området, så vi i samarbejde både med grønlandske og danske myndigheder kan handle mere effektivt på området. Uddannelsesafdelingen Det Grønlandske Hus i Odense varetager administrationen af de grønlandske uddannelses støtteregler på vegne af Grønlands Selvstyre i Region Syddanmark. De grønlandske studerende, efterskoleelever og højskoleelever, som er tilknyttet huset er jævnt fordelt i regionen. De grønlandske studerende og elever kan få råd og vejledning i uddannelsesmæssige, sociale, praktiske og personlige spørgsmål. Uddannelsesvejlederne giver eksempelvis vejledning ved ansøgning om optagelse på uddannelsesinstitutionerne, ved ansøgning om studiestøtte o. lign. Studerende Det Grønlandske Hus uddannelsesvejledere holder hvert år intromøde for nye studerende, hvor de møder gamle studerene og hører om Odense som studieby. Som et fast tilbud til de studerende inviterer uddannelsesafdelingen til fællesspisning en gang om måneden for at skabe fælleskab og mulighed for at de studerende kan mødes og hygge sig. Gennem en årrække, har der været et tilbud om coaching til grønlandske studerende. I 2014 er der dog kun enkelte studerende, der har benyttet sig af dette tilbud. Uddannelsesafdelingen har holdt møde med økonomi- og handelsstuderende på videregående uddannelser sammen med den lærer, som afholder ekstraundervisning, når dette er nødvendigt. Møderne skal afholdes hvert semester, for at skabe faglige og sociale netværk. Uddannelsesafdelingens statistik ultimo 2014 Aktive studerende 125 116 ansøgere, 3 færre end 2013. 79 bevillinger, 10 færre end 2013 41 afbrud, 13 flere end 2013 (ungemålgruppeprojektet medførte 6 afbrud) 31 færdig uddannede, 9 flere end 2013.

11 Færdiguddannede 2014 Finansbachelor i Pædagog E-koncept udvikling Fysioterapeut Kandidat i Idræt og sundhed Sosu-assistent Elektriker 2 HGS It-teknolog Diplom uddannelse i Ledelse Beklædningsdesigner 3 HF Merkantil Handelsuddannelse Markedsføringsøkonom 3 STX Finansøkonom 2 GSK Lager medhjælper Kandidat i Jura Serviceøkonom 2 bygningskonstruktører Grundløb i mad og mennesker Grundforløb i Bygge og anlæg Sætteskipper Efterskoleelever Der holdes årligt kontaktfamiliemøde for kommende kontaktfamilier for efterskoleelever. Uddannelsesafdelingen varetager efterskolemodtagelsen, der i 2014 var præget af flere ankomsttidspunkter end ellers pga. personale udskiftning i Sprogcentret i Sisimiut. Der har været flere afbrud end sædvanlig blandt efterskoleeleverne. I 2014 har der været 20 afbrud ud af 70. Hvilket er 5 mere end sidste år. Det er især problemer med at indordne sig efterskolernes regler og sprogproblemer, der har været årsag til afbrud. Dette har betydet at uddannelsesvejlederne har brugt mere tid end normalt på besøg og samtaler med skoler og efterskoleelever omkring disse problemer. Ungegruppeprojekt Det Grønlandske Hus har i 2014 haft en projektmedarbejder ansat, der arbejder med ungemålgruppen. Projektmedarbejderen følger bl.a. op på efterskoleelevernes ansøgninger om uddannelse. Dette på baggrund af, at hun sidste år fangede mange, som ikke havde fået sendt eller

12 afklaret deres ansøgning om uddannelse i Grønland, selv om de har modtaget vejledning vedr. ansøgning om uddannelser i Grønland og Danmark. 8 unge i projektet startede på erhvervsuddannelse i Danmark, men havde ikke tilstrækkelige dansk kundskaber til at kunne følge undervisningen. 3 tog hjem, mens 3 er i gang med et højskoleophold, der er ekstraordinært bevilget af departementet, og 2 er overflyttet til et andet grundforløb. Bevillingen til projektmedarbejderen i ungegruppeprojektet løber frem til 30. juni 2015. På baggrund af projektet og det generelle indtryk af de studerendes dårlige danskkundskaber, har De Grønlandske Huse sammen skrevet et bekymringsbrev til Naalakkersuisoq for uddannelse for bl.a. at skabe grundlag for mulighed for danskundervisning med uddannelsesstøtte. Projektmedarbejder i ungegruppeprojektet er i samarbejde med en kulturmedarbejder i ved at skrive en ansøgning til Lions Club vedr. midler til et projekt, hvor kommende ansøgere til erhvervsuddannelse i Danmark kan få et sprogbad på en højskole. Generelt om uddannelsesafdelingen Uddannelsesvejlederne deltager på skift i vejlederrejsen til Grønland sammen med vejledere fra de andre Grønlandske Huse. I 2014 var en af husets uddannelsesvejleder i Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat for at informere om uddannelse i Danmark for Gymnasie- og Piareersarfiit elever samt åbne messer, hvor borgere kunne henvende sig for vejledning. Uddannelsesafdelingen har fået adgang til Piareersarfiits IT system (IT-Reg), hvor der kan trækkes oplysninger frem vedr. ansøgere fra Grønland, der har været i systemet. Dette er et godt redskab i behandling af ansøgere til uddannelser i Danmark. Der har været deltagelse i et Højskoleseminar i Brenderup Højskole for Piareersarfiit, hvor der blev udvekslet information og skabt netværk. Uddannelsesvejlederne deltager jævnligt i Vejledermøder sammen med vejledere fra de andre Grønlandske Huse. Der deltager nu jurister fra Departementet i møderne, hvilket er en stor hjælp til afklaring af tvivlspørgsmål i forhold til bekendtgørelsen for uddannelsesstøtte. Ungdomsboligerne Uddannelsesvejlederne holder beboermøder for de grønlandske studerende der bor i Nordatlantisk Hus. Huset har tilknyttet 25. ungdomsboliger, der ejes og drives af Boligselskabet Kristiansdal. Siden flytningen fra det gamle Grønlandske Hus, har der hele tiden boet ca. 15 grønlandske studerende i ungdomsboligerne, hvilket svarer til det antal, der boede i det gamle hus kollegier. Udvikling - uddannelsesområdet Der satses på at udbygge indsatsen på uddannelsesområdet, og håbet er, at der kan skaffes

13 de fornødne midler til at kunne have en mere håndholdt indsats specielt for den helt unge gruppe. Desuden er det målet at efterskolerne generelt får en større viden om Grønland, derfor har huset udarbejdet et materiale til alle efterskoler, som skolerne og de grønlandske efterskoleelever kan bruge til at oplyse om deres land og baggrund. Kultur og information På kultur og informationsområdet iværksætter Det Grønlandske Hus i Odense aktiviteter og kulturtiltag med fokus på Grønland samt fællesskabsopbyggende aktiviteter som f.eks. nationaldagsfejringen. Afdelingen har kontakt til de grønlandske foreninger i Region Syddanmark og samarbejde med kulturinstitutioner, kunstnere o.a. både i Grønland og Danmark omkring grønlandsk kulturformidling. Pressekontakt, vedligehold af hjemmeside og facebookprofil m.m. hører også under afdelingens opgaver. Ligesom generel information om Grønland til f.eks. jobsøgende eller andre interesserede varetages herfra. Samarbejde med Nordatlantisk Hus Kultur og informations arbejdet foregår i tæt samarbejde med Nordatlantisk Hus, og grønlandske arrangementer markedsføres og profileres begge steder. Der arbejdes i noget omfang på tværs af kultur og lande. Et godt eksempel er, at der udover det grønlandske Umiaq kor, nu også er et nordatlantiske kor med sangere fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark, der synger på alle tre nordatlantiske sprog. Derudover er julemarkedet og deltagelsen i Odense havnekulturfestival udvidet til at omfatte alle tre lande. I Nordatlantisk Hus brugerråd er der repræsentanter fra de grønlandske foreninger Umiaq og Avalak, den islandske og færøske forening og Det Grønlandske Hus / Nordatlantisk Hus. Det tværkulturelle samarbejde er på den måde en rodfæstet og systematiseret del af Nordatlantisk Hus. Oplevelsen er, at samarbejdet og fællesskabet er til gensidig inspiration. Arrangementer I 2014 var der følgende grønlandske kulturarrangementer: Udstillinger Gitz-Johansen Qalipaasorsuaq malerier

14 Norðrið í norðrinu Norden i Norden en udstilling af Dalvik Bygdemuseum fra Island på om venskabsbyen Ittoqqortoormiit i Østgrønland. BLOK P - en boligblok i Nuuk 1966 2012 en nutidsfortælling om et stykke grønlandsk kulturhistorie. North Atlantic Greeting en Nordatlantisk Vandreudstilling, sponseret af Region Syddanmark, fra Grønland bidrog følgende kunstnere fra kunstnersammenslutningen KIMIK med værker: Lisbeth Karline Poulsen, Mike Jacobsen, Julia Pars, Anne - Mette Arendt, Ivalo Abelsen, Jannie Jørgensen, Camilla Nielsen, Pierre André Auzias, Ivan Burkal, Buuti Pedersen, Naja Rosing-Asvid, Lisa Kreutzmann Arnanguaq Høegh Koncerter Simon Lynge Rikka Egede ArkTjiks Rasmus Lyberth Andet SUME - Lyden af en revolution - Film Julehilsen til Grønland DR1 og Julie Berthelsen præsenterede programmet, der blev vist på storskærm. Traditioner Helligtrekonger gudstjeneste i Thomas Kingos Kirke i samarbejde med Foreningen Umiaq og Umiaq koret samt sognepræst Eva Götke Odense Havnekulturfestival og kunstmarked med grønlandske, færøske og islandske salgsboder. Information og workshops med foreninger, nordatlantisk underholdning med bl.a. Mario Lyberth fra Grønland. Grønlands nationaldag blev fejret for første gang i Nordatlantisk Hus med over 400 gæster. Festen startede kl. 14. Der var taler af: Formand for Det Grønlandske Hus Benny Nybo, rådmand Steen Møller, formand for den Grønlandske forening Umiaq Helga Maqé Nielsen. Det Grønlandske Hus bød på kaffe og kage samt smagsprøver sponsoreret af Royal Greenland. Christian Søgaards trio spillede. Foreningen Umiaq overtog festen kl.18 Julemarked grønlandske, islandske og færøske salgsboder Butik Butikken i Det Grønlandske Hus er udvidet til at have gaveartikler, tøj og smykker fra både

15 Grønland, Island og Færøerne. Butikken, der har åbent torsdag, fredag, lørdag, har fået øget synlighed og kundegrundlag og omsætning. Der sælges stadig grønlandsk proviant via proviantklubben. Udvikling kultur og information Efter flytningen til Nordatlantisk Hus, er ønsket at ændre og udvikle skoleinformationsmaterialet. Vi er godt i gang med at udvikle materiale til skoleelever på mellemtrinnet om Grønland, målet er at udvikle lignende materiale om Færøerne og Island og tilbyde skolerne et besøg i huset med foredrag og information. Der kommer mange henvendelser om udstillinger, derfor planlægger vi mindre professionelle udstillinger på 2. sal i foreningsområdet, som del af et tværkulturelt tiltag. De nordatlantiske foreninger står på skift for udstillingerne, som bidrager til samarbejde og fælleskab og er med til at fortælle historien om den kulturelle baggrund i hvert land. Det Grønlandske Hus og Nordatlantisk Hus vil i samarbejde arbejde på at øge markedsføringen af husets samlede tilbud og synligheden både i Danmark, Grønland, Island og Færøerne. Gaver Det Grønlandske Hus modtager ofte gaver som f.eks. bøger, effekter, smykker og dragter. Vi siger tak til alle der har bidraget til husets samling og indretning med en gave.