DEKALOG. Baseret på Kieslowskis berømte TV-serie Instrueret af Jacob F. Schokking

PRESSEMATERIALE: DEKALOG Baseret på Kieslowskis berømte TV-serie Instrueret af Jacob F. Schokking Premiere 15. september 9. oktober 2016 - Billetter købes på www.bettynansen.dk Pressekontakt: Line Bilenberg, 20710494, line.bilenberg@gmail.com Pressemateriale billeder downloades på: www.bettynansen.dk Username: teater Password: presse 1

Indhold: Side 2: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 7: Indledning Synopsis for hele stykket Kort om hvert af De Ti Bud Instruktørens tanker om forestillingen Baggrunden for Dekalog Korte biografier Om Betty Nansen Teatret Creditliste Indledning: Hvor meget spiller De Ti Bud ind i vores hverdag? Og kan de overhovedet bruges til noget den dag i dag? hvilke moralske dilemmaer møder vi, store som små, gennem livet og er vi parate til dem? Hvornår vælger vi at gå den vej, vi godt ved, at vi burde, og hvornår vælger vi at gøre, hvad der passer os uden hensyntagen til vores omgivelser? Kieslowskis mesterværk bliver nu opført på Betty Nansen Teatret med Jacob Schokking ved roret. 6 af de ti bud bliver bragt til live på scenen af nogle af Danmarks bedste skuespillere. Seks fortællinger, der alle er forbundet, hvor fortælleakten og spilleakten bliver fremhævet. Historierne fortælles lidt i stil med den måde børn, fortæller historier, forklarer instruktøren Jacob Schokking. (se hans egne tanker længere nede). Synopsis: Dekalogen er det græske navn for De ti bud. I den forstand kan man sige, at forestillingen på Betty Nansen Teatret sejler under falsk flag, idet forestillingen kun spiller seks af de ti episoder, der foreligger fra Kieslowskis hånd. - Seks historier, som hver for sig fungerer som dele af en samlet fortælling om almindelige menneskers daglige kampe og konflikter. Dekalog er en forestilling, der i direkte øjenhøjde med hverdagsmennesker som dig og mig og undersøger det, der er større end os: Hvilke bud og forbud er det, der bestemmer vores liv? Hvilke værdier og tabuer ligger til grund for vores samfund? Og hvad er det for nogle modsætninger og moralske konflikter, vi gemmer på? Kort om hvert af de 6 ud af ti bud, som forestillingen indeholder: 1: Du må ikke have andre guder end mig Pawel er 11 år gammel og bor alene sammen med sin far, Krzysztof, der er matematikprofessor og lidenskabeligt optaget af sin computer. Da Pawel netop har fået nye skøjter, afventer han utålmodigt, hvornår isen på søen kan bære. På grundlagt af Meteorologisk Instituts tal lader Krzysztof computeren udføre de nødvendige beregninger for isens bæreevne. Jo, den er god nok, alle beregninger viser at isen kan bære men kan den nu også det? 2: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn En ældre læge bliver en dag opsøgt af den unge Dorota. Hendes mand - Andrej - er indlagt på lægens afdeling, og hun ønsker at vide, hvorvidt manden vil overleve. Da lægen bedyrer, at man ikke kan forudsige den slags, fortæller Dorota, at hun venter et barn med sin elsker. Hvis Andrej skal dø, vil hun beholde barnet, overlever han, vil hun have det fjernet. Lægen er således presset til at fælde en dom enten over den kræftsyge Andrej eller barnet i Dorotas mave. 2

3: Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig Det er juleaften, og Janusz har netop afført sig sit julemandskostume efter gaveuddelingen, da det ringer på døren. Det er hans tidligere elskerinde, Ewa: hendes mand er sporløst forsvundet, og hun beder nu Janusz om hjælp til at finde ham. Janusz, der stadig har en svaghed for Ewa, stikker konen en plade og tilbringer julenat sammen med Ewa i et forgæves forsøg på at finde hendes mand. Til sidst går Ewa til bekendelse. 5: Du må ikke slå ihjel En taxachauffør vasker sin bil og samler en kunde op en kold vinterdag. Kunden er en ung mand, der dirigerer vognen ud til et øde sted udenfor byen, hvor han slår taxachaufføren ihjel. Piotr der netop har fået sin bestalling som advokat, debuterer nu som forsvarer for morderen. Som glødende modstander af dødsstraf forsøger han at redde morderen fra galgen. 6: Du må ikke bedrive hor Tomek er nitten år og belurer sin smukke genbo, Magda, med en kikkert. Især når hun har herrebesøg, hvad hun tit har. Selv har han ikke nogen erfaringer med det modsatte køn, så hans kluntede forsøg på at nærme sig hende består i telefonopkald og tilbageholdelse af post. Da Tomek endelig bekender, at han elsker hende, forsøger Magda at bevise for ham, at sex og kærlighed er to væsensforskellige størrelser. Det ene er biologi, det andet findes slet ikke. 9: Du må ikke begære din næstes hustru Da Roman får vished for, at en sygdom har gjort ham uhelbredeligt impotent, siger han til sin kone Zofia, at hun må tage sig en elsker. Ikke så snart har han sagt det, før han opdager, at konen allerede har en elsker i skikkelse af den strålende Mariusz. Halvt vanvittig af jalousi får han lavet en kopi af nøglen til den lejlighed, hvor konen mødes med elskeren. Da Zofia en dag overrasker Roman, mens han står på lur i lejligheden, forstår hun, hvor stærkt, hun har såret sin mand. Men var det ikke Roman selv der netop opfordrede hende til at få sig en elsker? I Kieslowskis dialog med det 9. bud kredser han om en tricky problemstilling: Er kærlighed noget, der findes i hjertet og ikke mellem benene? 3

Baggrund og tanker vedrørende forestillingen ved Jacob Schokking: - om forlægget: Kieslowski skabte Dekalog på baggrund af De Ti Bud. Men buddene havde allerede været fortolket og omskrevet igennem årtusinder, da Kieslowski næsten dogme-agtigt satte sig for at lave film om dem. Han brugte dette kæmpestof som anledning til at skabe ti stærke skæbnefortællinger, der afføder forskellige moralske dilemmaer. Lige sådan tager jeg mig den frihed ikke at forholde mig 1:1 til de oprindelige ti bud. Dramaturgen og jeg har valgt seks af Kieslowskis fortællinger og skåret dem ind til kernen, og derfra folder jeg dem ud igen til et kunstnerisk format, som egner sig til en teaterscene. Publikum skal derfor ikke forsøge at få de enkelte historier til at passe med et bestemt bud som i et puslespil. Hver fortælling rummer dilemmaer, der kan føres tilbage til flere af de oprindelige bud. - om fortællingen: Det fascinerer mig, at mennesket til alle tider har brugt fortællingen til at tackle virkeligheden med. Derfor er selve fortællingen dét, jeg sætter fokus på i min version af Dekalog. Livet er jo sådan, at den ene dag lever du lykkeligt i en harmonisk fortælling om far, mor og barn, men så rammer katastrofen trafikuheld, sygdom, krig og alt er forandret. For at få orden oppe i dit hoved, er du nødt il at snakke med vennerne eller med en psykolog om din situation. Når du har fået fortællingen om den nye virkelighed til at hænge nogenlunde sammen, kan du fungere normalt igen. Men de mennesker, der ikke evner det, går i stykker. De magter kun at gennemgå katastrofefortællingen om og om igen. På den måde risikerer de aldrig at komme ud af deres traumatiske oplevelse. Det skræmmende er, at en mand som den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump betjener sig af netop den type fastlåste fortællinger. Han gentager og optimerer den medieskabte angst med det formål at bygge sig selv op som den, der kan fixe problemet. Han forenkler en meget kompleks verden. ISIS gør det samme ved at operere med en dommedagsfortælling, som med sit absolutte budskab om fortabelse eller frelse giver et enormt drive præget af dødsforagt. - om mangfoldigheden: En verden uden nuancer kan selvfølgelig skabe en vis (falsk) tryghed, men i den forenklingsproces mister man langt mere, end man vinder. Det ses både i religiøse og politiske doktriner vi oplever også forsøg på det herhjemme. Men i vores del af verden har Oplysningstiden netop ikke ført til én stor fortælling. Oplysningsprojektet giver plads til mange individuelle standpunkter, som clasher med hinanden - nøjagtig som i Dekalog. Det er netop mangfoldigheden, de mange fortællinger, der er selve oplysningen. Giver vi afkald på dem, sidder man jo bare og mumler i mørket. Vi må holde fast i, at dét at skabe og udveksle nuancerede fortællinger er et af de væsentligste civilisatoriske projekter, vi har. Tillader vi forenklinger eller forbyder visse fortællinger, har vi mistet noget meget væsentligt i vores kultur. 4

Baggrund for stykket: Dekalog er titlen på den polske filminstruktør Krzysztof Kieslowski serie af film lavet til polsk TV i 1988. Manuskriptet til serien er skrevet i samarbejde med Kieslowskis faste samarbejdspartner Krzysztof Piesiewicz. Dekalog består af ti kortfilm baseret på De Ti Bud. Filmene udspiller sig alle i det samme triste boligkompleks i det sensocialistiske Warszawa. Efter filmene var blevet vist på TV, udviklede Kieslowski episoderne 5 og 6 til fuldt format, der herhjemme blev vist i biograferne under titlerne En lille historie om kunsten at dræbe og En kærlighedshistorie. Dekalog har modtaget utallige internationale priser og er gået over i filmhistorien som et hovedværk. I 1990 udgav Kieslowski og Piesiewicz manuskriptet til Dekalog, men nu omformet til en novellesamling, hvor de i prosatekst fortæller de enkle historier. Novellesamlingen har i lige så høj grad som filmmanuskripterne dannet forlæg for forestillingen. Det er første gang, værket opføres på et teater her i Norden. Korte biografier: Molly Blixt Egelind Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2015. Molly Blixt Egelind debuterede i 2002 i rollen som teenagedatteren Katrine i Jesper W. Nielsens film Okay og har siden medvirket i flere film, bl.a. Fighter fra 2007. Hun blev dog særlig kendt i rollen som datteren Astrid i Susanne Biers Den skaldede frisør fra 2012. Hendes præstation indbragte hende blandt andet en Robert-nominering, og i 2013 modtog hun Svend prisen for Nye danske håb. Molly spillede Madame de Sades søster Anne i Betty Nansen Teatrets opsætning af Madame de Sade i 2015 - rollen var Mollys teaterdebut som nyuddannet skuespiller. Senere samme år spillede hun Orgons datter Mariane i den tyske instruktør Milan Peschels iscenesættelse af Molières Tartuffe på Betty Nansen Teatret. I slutningen af 2015 modtog hun Marguerite Vibys Jubilæumslegat. Bodil Jørgensen Uddannet fra Statens Teaterskole i 1990. Bodil Jørgensen har medvirket i talrige danske film, tv-serier og teaterstykker. Fra 1990-1992 var hun ansat på Jomfru Ane Teatret, og hun fik i 1992 sit gennembrud i "Den menneskelige stemme" på Betty Nansen Teatret. I 1997 blev Bodil ansat på Det Kongelige Teater og har i mange år været fast del af ensemblet, hvor hun bl.a. har medvirket i "Skybrud", "Menneskereden", Mephisto, Galskab og i Faderen. Over 40 film og tv-roller er det blevet til siden 1992, bl.a. hendes store succes i rollen som Karen i Lars von Triers Idioterne (1998), Smukke mennesker (2010), Hvidsten Gruppen (2012), Den skaldede frisør (2012), All Inclusive (2014) og Mænd og høns (2015). Hun har medvirket i tv-serier som Krøniken (2003-2006), Lærkevej (2010) og Badehotellet (2013-2015). Bodil er ikke mindst kendt for sit store komiske talent, der har banet vej for skæve roller i TV-serier og satire som Rytteriet (2010) og Det slører stadig (2013). Bodil har modtaget mange priser i løbet af sin karriere, herunder både en Bodil og en Robert for Bedste kvindelige hovedrolle for Idioterne i 1999, en Robert for Bedste kvindelige birolle for Smukke mennesker og en Robert for Bedste kvindelige hovedrolle i Hvidsten Gruppen i 2013. Derudover har hun modtaget Teaterpokalen i 2011, samt været nomineret til en Robert i 2000 for Bedste kvindelige birolle i Klinkevals og i 2001 for Bedste kvindelige hovedrolle i Fruen på Hamre. I 2014 modtog hun Årets Dirch. Marie Louise Wille Uddannet fra Statens Teaterskole i 2002. I årene 2010-2015 har Marie Louise Wille, som en del af Aarhus Teaters ensemble, spillet en række hovedroller bl.a. i Hedda Gabler, Farlige forbindelser, Rosmersholm, Det normale liv, Fanny og 5

Alexander samt All My Dreams Come True. For den sidste blev hun nomineret både til en Teaterpokal og Årets Reumert 2014. På tv og film er hun set i større roller i Sommer, satire-serien Wulffs Magasin, spillefilmen Dreng, og hun var en årrække vært og tilrettelægger på ungdomsprogrammet Marie Louises organismes univers. I 2005 modtog hun Årets Reumert for Bedste Kvindelige Birolle for sin præstation i Frk. Julie i Rolf Heims instruktion og for sin Kitty i Anna Karenina på Aalborg Teater, hvor hun var tilknyttet i årene 2002-2005. Marie Louise har som freelancer været rundt omkring bl.a. Bådteatret, Teater Grob, Nørrebro Teater og Det Kongelige Teater. Hun har tidligere spillet Nora i Katrine Wiedemanns opsætning på Betty Nansen Teatret og Baronesse de Simiane i Stefan Larssons opsætning af Madame de Sade. Senest har man på Betty Nansen Teatret kunnet opleve hende i Peter Asmussens "Soli Deo Gloria". Thomas Levin Uddannet i New York ved David Gideon, The William Esper Studio. Thomas Levin debuterede på Teater Grob i 1997, hvor han fra 2009 2015 også fungerede som kunstnerisk leder. Siden sin debut har han spillet et væld af teaterroller på bl.a. Det Kongelige Teater, Aarhus Teater, Grønnegårds Teatret, Mungo Park og Husets Teater. På filmlærredet kom det store gennembrud i 2004 med Familien Gregersen. Han har også medvirket bl.a. i de populære DR1-serier Rejseholdet, Krøniken, Taxa, Sommer, Lykke og i alle 3 sæsoner af Borgen. På TV2 har han bl.a. medvirket i Den som dræber, Lærkevej, samt spillet hovedrollen som Tom Noack i serien Norskov. Thomas fik i 2003 en Reumert Talent pris, og i 2012 fik han Reumert prisen som Årets Bedste Dramatiker for forestillingen Peter og Elgen. Fra 2009 2015 fungerede han som kunstnerisk leder af Teater Grob. Søren Sætter-Lassen Uddannet fra Odense Teater i 1978. Søren Sætter-Lassen har spillet en lang række roller på teatret. Han har blandt andet medvirket i forestillinger på Odense Teater, Det Kongelige Teater, Aveny Teatret og var i 1982 med til at stifte Grønnegårds Teatret. Han har i mange år været en del af Det Kongelige Teaters ensemble og har haft roller i blandt andet Don Carlos fra 1999, Jean de France fra 2001, Onkel Vanja fra 2002 og Tartuffe fra 2007. Han vandt Årets Reumert for bedste mandlige birolle for sin præstation i Don Carlos, og I 1999 modtog han Teaterpokalen. På det store lærred er han blandt andet kendt for at have medvirket i serierne Bryggeren og Forbrydelsen 3. Derudover spillede han rollen som Skagensmaleren P. S. Krøyer i Bille Augusts Marie Krøyer fra 2012. Flemming Enevold Uddannet fra Statens Teaterskole i 1975. Flemming Enevold har medvirket i et væld af forestillinger på Betty Nansen Teatret, heriblandt Blanche & Marie fra 2006/07, Voices fra 2010/2011, Engle i Amerika fra 2012/13. Derudover spillede han hovedrollen i Rød fra 2011/2012, og han spillede en af hovedrollerne i Tribadernes Nat fra 2012/2013. Flemming har også medvirket i musicals og har blandt andet spillet den mandlige hovedrolle i The Phantom of the Opera, hvor han vandt Årets Reumert for bedste mandlige hovedrolle. Han har tidligere fungeret som direktør for Gladsaxe Teater og Rialto Teatret. På TV har han blandt andet medvirket i serierne Nikolaj og Julie, Forbrydelsen 2 og i filmen Kartellet fra 2014. Flemming vil senere på efteråret spille med i Livlægens besøg på Betty Nansen Teatret. Elliott Crosset Hove Uddannet fra Statens Teaterskole i 2015. Elliot Crosset Hove er blandt andet kendt fra sine roller i filmene Mennesker bliver spist og 9. april fra 2015. Han er også kendt fra sine roller i forestillingerne Onde ånder fra 2013 på Det Kongelige Teater, Shakespeare Tur/Retur fra 2013 på Grønnegårds Teatret og Kendte folk og kendte folks børn fra 2014 6

på Det Kongelige Teater. Han vil senere på efteråret spille Christian VII i Livlægens besøg på Betty Nansen Teatret. Jakob Åkerlind Bliver uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018. Jakob Åkerlind er 3. års studerende på Den Danske Scenekunstskole i København og debuterede i sommeren 2016 med forestillingen Den Lille prins på Grønnegårds Teatret. Dekalog er hans første forestilling på Betty Nansen Teatret og hans praktik. Kort om Betty Nansen Teatret: Prisvindende teater kendt for nyfortolkede klassikere og de største stjerner gennem historien, der går helt tilbage til 1800-tallet, hvor scenen åbnede på Frederiksberg Allé under navnet Odéon. Betty Nansen er heller ikke bange for at præsentere ny dramatik. Ambitionerne er høje, og Betty Nansen skal fortsat stå for kvalitet og underholdning på et højt niveau. Til teatret hører også anneksscenen Edison. Creditliste: Af Krzysztof Kieslowski og Krzysztof Piesiewicz i Koen Tachelets sceneversion Teaterforlag: Nordiska ApS - København Dramaturg og oversætter Karen-Maria Bille Instruktør og scenograf Jakob F. Schokking Komponist Gert Skød Sørensen Video Alexander Fog Kostumier Stine Gudmundsen-Holmgreen Medvirkende Bodil Jørgensen Søren Sætter-Lassen Flemming Enevold Marie Louise Wille Thomas Levin Molly Blixt Egelind Elliot Crosset Hove Jakob Åkerlind 7

Produktionsteam: Produktionsleder Christian Hinnerup Scenemester John Jensen Regissører og forestillingsledere Ken Nielsen og Birgitte Stokholm Teknisk afvikler Bibi Deva Sabbrin Lysdesign Christian Alkjær Tonemester Troels Møller Instruktørassistent Rebecca Victoria Lund Skræddersalsleder Stine Terp 8