DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference
Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter er p.t. god Kapitalkrav er strammet i de senere år, men lempet inden da En vision for en forenklet finansiel regulering: Solid kapitaldækning Troværdigt afviklingsregime uden særbehandling af realkredit Konklusion 2
Svag udlånsvækst i Danmark Mia. kr. 500 Realkreditinstitutter 000 500 Pengeinstitutter 000 500 0 Filialer af udenlandske banker 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 3
Indtægtssammensætning under forandring Mia. kr. 35 30 25 20 Nettorenteindtægter Nettorenteindtægter udgør nu under halvdelen af de samlede indtægter 15 10 Gebyrindtægter 5 0 Bidrag 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Danske systemiske kreditinstitutter Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger 4
Omkostninger er svagt faldende Mia. kr. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Antal ansatte ( højre akse) Omkostninger Tusinde 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Danske systemiske kreditinstitutter Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger 5
Tusinde Nedskrivninger på udlån er på laveste niveau siden finanskrisens begyndelse Mia. kr. 80 Akkumulerede nedskrivninger 70 60 50 40 30 20 10 Periodens nedskrivninger 0-10 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Danske systemiske kreditinstitutter Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger 6
Resultat før skat steget til førkrise niveau båret af de lave nedskrivninger Mia.kr. 30 Resultatet løftes aktuelt af de lave nedskrivninger 25 Resultat før skat og nedskrivninger 20 15 Nedskrivninger 10 5 Resultat før skat 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Danske systemiske kreditinstitutter Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger 7
Underliggende egenkapitalforrentning er også tilbage på førkriseniveau på trods af nulrente Pct. 25,0 20,0 15,0 Egenkapitalforretning Egenkapitalforretning korrigeret for udsving i nedskrivninger 10,0 5,0 0,0-5,0 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Danske systemiske kreditinstitutter Kilde. Finanstilsynet og egne beregninger 8
Handelsbanken Swedbank Nykredit SEB Danske Bank Nordea Bank Lloyds Banking Jyske Bank Syd bank ABN AMRO Royal Bank of Scotland ING Barclays HSBC Holdings DNB Danske bankers kapitaldækning i forhold til europæiske peers Kernekapital i procent af risikovægtede aktiver 30 25 20 15 10 5 0 9
Danske SIFI er har pæn overdækning i forhold til fuldt indfasede (nu kendte) 2019-krav Pct. af risikovægtede eksponeringer 25 20 15 10 5 0 2015 2016 Krav i 2019 2015 2016 Krav i 2019 2015 Juni 2016 Danske Bank Jyske Bank Nordea Bank Danmark Nykredit Realkredit Syd bank Krav i 2019 2015 2016 Krav i 2019 2015 2015 Krav i 2019 Egentlig kernekapital Hybrid kernekapital Supplerende kapital Kilde: Delårsrapporter og egne beregninger 10
Nye kapitalkrav (reform af Basel III eller Basel IV ) Kapitalkrav relateret til markedsrisiko (2016) Uafsluttet forslag om justeringer af standardmetode og regler for interne modeller til beregning af kreditrisiko... I EU: Nye krav for markedsrisiko er med i aktuelt ændringsforslag til CRR/CRD. Øvrige vil følge senere forventeligt med længere overgangsperiode.... inklusive muligt outputgulv : Maksimalt tilladt rabat ved brug af intern model i forhold til standardmetode. 11
Baselreform: Outputgulve er uhensigtsmæssige, fordi de forvrider incitamenterne Nationalbanken er kritisk over for forslaget om outputgulv, fordi det vil medføre en forvridning af incitamenterne i sammensætningen af kreditinstitutternes aktiver. Outputgulvet giver mindre risikobaserede kapitalkrav. Ved beregningen af de risikovægtede aktiver vil det med outputgulv hyppigere blive standardmetoden der anvendes, frem for de mere sofistikerede interne modeller. Forhandlingerne om et eventuelt outputgulv er fortsat et udestående i forhandlingerne i Baselkomiteen. 12
Vision for forenklet regulering Velkapitaliserede institutter og et ordentligt afviklingsregime er grundpillerne Kapital Afviklingsregime 13
Alle kreditinstitutter skal troværdigt kunne afvikles Afvikling skal kunne ske uden store konsekvenser for økonomien og den finansielle stabilitet brug af skatteyderpenge Bankledelse, ejere og kreditorer skal gives de rette incitamenter: Man står selv med regningen, hvis man løber en risiko, og det går galt. 14
Afvikling: Nødvendigt at justere reglerne for realkreditten Særregel for realkreditinstitutterne i EU s krisehåndteringsdirektiv (BRRD) Skal bruge den nedlukningsmodel, der allerede findes i dansk lov Konsekvens: Afvikling af realkreditinstitutter vil have store afsmittende konsekvenser Nødvendigt at justere reglerne for realkreditten 15
Omkostninger ved NEP er små Pct. bidragssats 0 Bidragssats, når NEP-krav opfyldes med supplerende kapital 0.9 0.8 0.7 Bidragssats, når NEP-krav opfyldes med seniorgæld 0.6 0.5 Bidragssats i dag 0.4 0.3 0.2 0.1 0.0 16
Konklusion Indtjeningen i danske kreditinstitutter er p.t. god, men det skyldes til dels midlertidige faktorer. Der er derfor behov for fortsat løbende tilpasning af forretningsmodellen. Det er helt centralt, at kreditinstitutterne fortsat er velkapitaliserede og kan afvikles på en måde, så samfundskritiske funktioner bevares. Det gælder også realkreditinstitutterne Grundpillerne i den finansielle regulering: Velkapitaliserede institutter og et ordentligt afviklingsregime 17