Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag:

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 3. april 2009 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) Forslaget har været sendt i høring fra den 20. marts til den 26. marts 2009 kl. 20.00. Med venlig hilsen Marie Færch Side 1 af 1

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt København, d. 31 marts Danish Ministry of Taxation Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Subject: Forårspakke 2.0 Kære Jesper Leth Vestergaard, Der er udbredt enighed om, at der er behov for at reducere skatten på den sidste tjente krone, herunder af hensyn til Danmarks konkurencedygtighed og muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer og udenlandsk arbejdskraft. AmCham Denmark hilser derfor Regeringens Forårspakke 2.0 velkommen. Vi tillader os dog på vegne af vores medlemmer at fremsende bemærkninger til et enkelt væsentligt internationalt aspekt for erhvervslivet i Forårspakke 2.0. I Forårspakke 2.0 indgår afskaffelse af en række særordninger i erhvervsskattesystemet, som i dag antages at indebære en forholdsvis lempelig beskatning, herunder: Fradragsretten for renter ved køb af udenlandske selskaber Adgangen til at medregne 20 % af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske selskaber ved opgørelse af stk. 6-saldoen under renteloftet falder bort. Afskærelsen af fradragsretten for køb af udenlandske aktier skal ske via en gradvis udfasning af rentefradragsretten over de næste 8 år, således at virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår. Det anføres i Forårspakke 2.0 at der er taget hensyn til de brancher, der er udsat for en høj grad af international konkurrence. Prisen for det beskedne merprovenue på 300 millioner kroner er efter AmChams opfattelse - på trods af at en udfasning sker over 8 år og at der gennemføres en harmonisering af beskatningen af selskabers udbytte og avancer - en væsentlig forringelse af danske virksomheders konkurrenceevne i relation til opkøb af udenlandske virksomheder med forringede muligheder for vækst, eksport og skabelse af også danske arbejdspladser. Dette er desværre et skridt i den forkerte retning i forhold til regeringens ønske om Danmarks rolle i den øgede globalisering. Skattesystemerne i mange af de lande vi normalt sammenligner os med tillader i et vist omfang fradrag for renteudgifter vedrørende opkøb af virksomheder og skelner typisk ikke mellem opkøb af nationale og udenlandske virksomheder. De nuværende danske skatteregler kan således ikke karakteriseres som en begunstigende særordning for dansk erhvervsliv. Vi håber, at regeringen vil genoverveje denne del af forårspakke 2.0, og vi står naturligvis til rådighed med uddybende kommentarer til ovenstående. Med venlig hilsen, Stephen Brugger Executive Director AmCham Denmar

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Holte den 25. Marts 2009 Vedr. Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Dette hørings svar er udarbejdet på vegne af BA Copenhagen, som er et netværk bestående af 75 Business Angels. Vi Business Angels er typisk personer der succesfuldt har drevet og udviklet vores egne virksomheder og solgt dem. Provenuet fra salget ligger nu i vores holdingselskaber. Dispositioner der er sket i god tro og efter gældende love. Midlerne i disse holdingselskaber anvender vi nu til at investere i opstart og vækstvirksomheder. Det er effektivt fordi vi kommer med både penge og en erfaring i hvordan man driver en virksomhed. I takt med at virksomhederne udvikles er der behov for mere kapital. Der skydes derfor penge ind i flere runder over en årrække. Værdisætningen af virksomhederne bliver normalt højere for hver gang og i de sidste runder er det venturefirmaer der skyder store summer ind. I den proces risikere Business Angels og iværksætteren at blive udvandet ofte til under 10% ejerandel. Business Angels investeringer er blevet mere og mere udbredt i Danmark de sidste 10 år og der er talrige eksempler på at dette har skabt nye succesfulde virksomheder i Danmark Til gavn for virksomhederne, beskæftigelsen, skattegrundlag osv. Det fremsatte lovforslag vedr. lagerbeskatning af ejerandele under 10% betyder at vi straffes med en skat, der oven i købet skal betales før vi ved om investeringen har givet et positivet provenu. Vi straffes når vi skaber værdi i virksomhederne både ved kapitaltilførsel og ved overskud. Hvis lagerbeskatning vedtages vil Business Angel fravælge alle investeringer, hvor der er risiko for at ejerandelen kan komme under 10%. Det vil betyde at en meget stor gruppe opstarts virksomheder nu ikke længere kan tiltrække denne form for risikovillig kapital. Disse virksomheder har i forvejen vanskeligt ved at skaffe kapital og endnu vanskeligere nu hvor der er finanskrise. Hvis dette lovforslag vedtages bliver det helt umuligt. Vi vil derfor stærkt appellere til at lovforslaget vedrørende lagerbeskatning droppes for unoterede aktier. På vegne af 75 Business Angels Bestyrelsesformand Stig Hølledig BA Copenhagen Dronninggårds Alle 136, 2840 Holte, tlf. 40401300

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt B Ø R S M Æ G L E R F O R E N I N G E N Skatteministeriet Nicolai Eigtvedsgade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 26. marts 2009 Skatteministeren har den 20. marts 2009 sendt lovforslag vedrørende Forårspakke 2.0 i høring. Henset til den meget korte høringsfrist begrænser nedenstående sig til overordnede, principielle bemærkninger, men Børsmæglerforeningen forbeholder sig ret til senere at afgive eventuelle supplerende bemærkninger. Den danske Børsmæglerforening Amaliegade 7 Postboks 1003 1256 København K Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) Telefon 3332 7411 Fax 3332 9411 Af ovenstående lovforslag følger, at skattesatserne på aktieindkomst nedsættes fra 28 pct. til 27 pct. fra 2012 og fra henholdsvis 43 og 45 pct. til 42 pct. fra 2010. mail@dbmf.dk www.dbmf.dk Børsmæglerforeningen hilser naturligvis den foreslåede nedsættelse af udbytteskatten velkommen, men finder den slet ikke tilstrækkelig og havde gerne set, at man havde udnyttet denne oplagte lejlighed til at foretage en gennemgribende revision og forenkling af kapitalindkomstbeskatningen. Børsmæglerforeningen er i denne sammenhæng naturligvis opmærksom på, at nedsættelsen af indkomstskatten indebærer, at også skatten på kapitalindkomst sænkes, men der er fortsat stor forskel på beskatning af kapitalindkomst alt efter, om der er tale om positiv eller negativ kapitalindkomst, aktivtypen, der investeres i mv. Journalnr. 115/13 Dok. nr. 216834-v1 En forenkling og revision af kapitalindkomstbeskatningen vil bidrage til at sikre, at opsparings- og investeringsbeslutninger kommer til at afhænge af afkast- og risikoovervejelser frem for skattemæssige overvejelser, hvilket Skattekommissionen også var opmærksom på, idet den i sit forslag til skattereform anbefalede, at der på længere sigt tages yderligere skridt i retning af en nedbringelse af skattesatserne på positiv kapitalindkomst samt en mere ensartet beskatning af alle former for formueafkast.

Side 2 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv.) Ved lovforslaget indføres en overordentlig skærpet beskatning af porteføljeaktier, idet udbytter såvel som avancer gøres skattepligtige samtidig med, at der indføres lagerbeskatning af disse. Forslaget er meget vidtgående og vil generelt gøre det langt mindre attraktivt at investere i danske porteføljeaktier. Dette er meget uheldigt særligt de nuværende konjunkturer taget i betragtning. Journalnr. 115/13 Dok. nr. 216834-v1 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) Børsmæglerforeningen har noteret sig, at den udvidede fradragsadgang for aktietab, som L 63 lagde op til, nu ikke længere er aktuel, uanset dette var begrundelsen for overhovedet at udvide den finansielle sektors indberetningspligt, hvorfor indberetningen på denne baggrund principielt slet ikke bør udvides. Såfremt lovforslaget måtte blive vedtaget i sin nuværende form, er Børsmæglerforeningen således helt overordnet alvorligt bekymret over de øgede indberetningskrav og overbevist om, at indberetningerne efterfølgende vil indebære en lang række udfordringer med risiko for uklarheder og vilkårligheder. Særlig indberetninger vedrørende aktier optaget til handel på regulerede markeder volder problemer. Overordnet set er det Børsmæglerforeningens ønske, at loven så vidt muligt kun opererer med et enkelt begreb, således at "børsnoterede aktier" udgår og erstattes af "aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked". Ifølge lovforslaget sondres der mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der er noteret på en fondsbørs. Hvis aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, men ikke er noteret på en fondsbørs, er der direkte fradrag for tab, mens et tab kun er modregningsberettiget for aktier, som er noteret på en fondsbørs. Lovgivningen om de to typer af aktier er efter implementeringen af MiFIDdirektivet imidlertid stort set ens. Efter Børsmæglerforeningens opfattelse giver det derfor ikke umiddelbart mening, at der skattemæssigt skal sondres mellem de to typer aktier. Denne sondring vil i praksis give endog meget store problemer. Sondringen kan foretages for så vidt angår de danske

Side 3 aktier, men vil være overordentlig vanskelig at foretage for fondshandlere såvel som kunder for så vidt angår de udenlandske aktier. For aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktier, som er noteret på en børs, betinges muligheden for tabsfradrag eller modregning af, at der er sket korrekt indberetning af aktiekøb fra fondshandlere. Børsmæglerforeningen finder det uheldigt, at den materielle skattemæssige behandling på denne måde styres af nogle formelle indberetningsregler, idet det vil være særdeles urimeligt, hvis en skatteyder af denne grund nægtes fradrag for tab blot fordi, der er sket en formel fejl. Journalnr. 115/13 Dok. nr. 216834-v1 Børsmæglerforeningen finder det således uheldigt, at ansvaret for selvangivelsen flyttes fra skatteyderen selv til fondshandlere mv. Det er efter Børsmæglerforeningens opfattelse helt fundamentalt at fastholde, at skatteyderen selv er ansvarlig for selvangivelsen. Dette indebærer også, at skatteyderen må have mulighed for at få fradrag for tab, hvis vedkommende selv over for SKAT kan fremlægge en købsnota eller andet, der kan dokumentere, at tabet er reelt, uden at vedkommende skal formå den indberetningspligtige til at korrigere en gammel indberetning. Med venlig hilsen Neel Frederikke Gronemann Direkte 3370 1063 nfg@dbmf.dk

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt Z DANMARKS REDERIFORENING (DANISH SHIPOWNERS ASSOCIATION) Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Per e-mail - pskper@skm.dk pskerh@skm.dk 26. marts 2009 JC/bmn Horingssvar vedr. forãrspakke 2.0 (forslag om andring af personskatteloven samt forsiag om ndring af aktieavancebeskatningsloven m.v.) Forârspakken 2.0 er et godt skridt i den rigtige retning for at fà skatten pa arbejde ned. Det er vigtigt bl.a. afhensyn til fastholdelse og ti1trkning afnøglemedarbejdere. Set fra Danmarks Rederiforening er det derfor acceptabelt, at rederierhvervet bl.a. skal medvirke til finansieringen af reformen ved en inflationsbetinget engangsforhøj else af tonnageskattesatserne pa 15 procent. Med venlig hilsen DANMARKS REDERIFORENING AMALI EGADE 33 * DK-1 256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 33 11 40 88 * TELEFAX: +45 33 11 62 10 E-mail: info@shipowriers.dk

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private danske investorer, beklager, at aftalen om forårspakke 2.0 vil skade den spirende danske aktiekultur og reducere borgernes lyst til at investere i aktier. Det danske samfund, og især danske virksomheder, har brug for de private investorer, så lovgivningen bør stimulere private aktieinvesteringer. Det gælder både individuelle investeringer og kollektive investeringer gennem pensionsordninger, investeringsforeninger med mere. Dansk Aktionærforening har ved flere lejligheder påpeget, at skattelovgivningen og administrationen af skattelovgivningen betyder, at skattereglerne er næsten uforståelige for almindelige mennesker, og at de modvirker udviklingen af gode opsparings- og investeringsvaner. Blandt andet fordi: Der er forskellige regler og skattesatser for forskellige typer opsparing og investering Der er forskellige regler for aktier, der handles på regulerede markeder og for andre aktier Beskatningen af aktieindkomst er væsentlig højere end i de fleste andre EU-lande Udenlandske investeringsforeninger markedsføres ikke i Danmark som følge af særlige skatteregler, der muligvis er i modstrid med EU-retten. Opbygningen af en aktiekultur i Danmark, der kan bidrage til aktivt at udvikle danske virksomheder, fordi borgerne placerer deres opsparing i virksomhederne, og fordi de med interesse følger virksomhederne, forudsætter at regering og Folketing støtter borgernes engagement i dansk erhvervsliv. Mange private investorer har lidt tab som følge af den aktuelle krise på de finansielle markeder. Private investorer forstår ikke, at tab på aktier i børsnoterede virksomheder kun kan trækkes fra i gevinster fra aktier fra Dansk Aktionærforening, Amagertorv 9, 3. Sal. Postboks 1140, 1010 København K. tlf. 45 82 15 91 www.shareholders.dk

børsnoterede virksomheder, når tab på aktier i unoterede virksomheder kan trækkes fra i anden indkomst. En gennemførelse af L 63 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier) ville være et godt signal fra regering og Folketing om, at det politiske Danmark ønsker, at borgerne skal være aktive investorer. Det ville bidrage til at styrke privates interesse for aktieinvesteringer i kraft af det politiske signal, og fordi de økonomiske konsekvenser af et tab kunne reduceres, uden at der umiddelbart skulle foretages en ny og måske dristig investering, i håb om en gevinst i hvilken tabet kunne modregnes. Mindre seriøse aktiehandlere har altid været berygtede for at foreslå kunder, der har tabt på en investering, at de skulle foretage en ny, større og mere risikofyldt investering, fordi de så kunne få deres tab genindvundet. Beskatningsprincippet med kildeartsbegrænset fradrag for tab på børsnoterede aktier hører til i samme kategori. Vedrørende de enkelte udkast til lovforslag Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) Lovforslaget giver ikke anledning til bemærkninger for den almindelige private investor. Men Dansk Aktionærforening finder det meget uheldigt at indføre et princip om lagerbeskatning af porteføljeaktier, sammen med afskaffelsen af reglen om skattefrihed efter tre år. Danmark vil være ret alene om at bruge lagerbeskatning. For unoterede aktier vil anvendelsen af indre værdi kunne føre til ret tilfældige resultater set fra en investor. Lagerbeskatning kan give uheldige virkninger i markedet, fordi aktionærer underlagt lagerbeskatning kan være tvunget til at sælge aktier for at betale skatten. Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) Dansk Aktionærforening kan støtte forslaget om at indføre en indberetningsordning for aktiekøb. - 2 -

Men, der er borgere for hvem meddelelser fra depotføreren er vanskelige at forstå, og for hvem det er vanskeligt at kontrollere, om der er indberettet det rigtige til det offentlige. Det gælder ikke mindst for de borgere for hvem IT og PC er noget uforståeligt. Af hensyn til disse borgere, og fordi der kan opstå fejl og misforståelser, er det nødvendigt at borgerne ikke mister deres ret til at fradrage tab uanset, at aktiekøbet ikke er blevet indberettet. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) Det fleste af elementerne i dette lovforslag er uden for Dansk Aktionærforenings ressort. Men Dansk Aktionærforening beklager, at fordelsordningerne vedrørende medarbejderaktier og medarbejderobligationer fjernes. De pågældende ordninger har været et godt bidrag til udviklingen af interessen for at investere i aktier. Det giver anledning til at understrege, at både incitamenter og belastninger bør være så ens i deres virkninger som overhovedet muligt. Hvis to ordninger har forskellige skattemæssige virkninger, så bliver det skatten, der bestemmer hvad der er populært. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima lavere skat) Dansk Aktionærforening finder ændringerne i personbeskatning gennemgående positive, men meget beskedne: Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint Afskaffelse af mellemskatten Forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat Dansk Aktionærforening støtter forslagene om: Et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 for ægtepar) i positiv nettokapitalindkomst Forenkling af aktieindkomstskatten, så der kun bliver to forskellige skattesatser. Dansk Aktionærforening finder, at nedsættelsen af aktieindkomstskattens lave skattesats til 27 pct. burde ske allerede fra 2010, samtidig med at den høje sats nedsættes til 42 pct. De udloddede beløb er i forvejen reduceret, fordi selskabet har betalt selskabsskat. - 3 -

Aktieloftet, der skal forhindre, at borgerne beskattes mere end tilsigtet, bør ændres, så aktieindkomsten er med under skatteloftet. Det er urimeligt og forvridende, at aktieindkomster kan blive beskattet hårdere end anden kapitalindkomst, f.eks. afkast på obligationer. Aktieindkomster beskattes i andre lande i EU og OECD med forskellige procentsatser og efter forskellige beregningsmetoder. Ifølge nogle opgørelser er gennemsnittet for beskatningen af kursgevinster på 7 % ved lang ejerperiode og på 12 % i OECD og 13 % i EU ved kort ejerperiode. Der er naturligvis lande, der har en beskatning med 0 %. Beskatningen hos aktionærerne af udlodning fra selskaberne varierer fra 0 % til 30 %. I nogle lande er der fradragsret for den selskabsskat som selskabet har betalt. Danmark har afgørende brug for investering i virksomhedernes udvikling. Aktieindkomstskattens skattesatser burde nedsættes med 1 pct. om året i de følgende år, til den når gennemsnitsniveauet for aktieindkomstbeskatning i EU. Om det er 10 %, 15 % eller 20 % afhænger af beregningsmetoden, herunder af, om Danmark vil opretholde dobbeltbeskatningen eller om der skal gives fradrag for betalt selskabsskat. Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter og forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Dansk Aktionærforening beklager, at forslagene på dette område kan være meget indgribende for borgere, der har lagt en langsigtet plan for deres opsparing og investeringer med henblik på at sikre de pensionsvilkår den enkelte ønsker. Der er blandt private borgere en udbredt usikkerhed og en bekymring vedrørende virkningerne af de nye regler. Mange opfatter det som en vilkårlig beskatning af pensionsopsparingen. Så længe det kun er dele af lovgivningspakken, der er offentliggjort, vil det medføre usikkerhed og bekymring hos borgerne. Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og andre love (Konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til lovforslaget. Forslag til Lov om en grøn check (Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v.) Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til lovforslaget. - 4 -

Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag Dansk Aktionærforening finder det rigtigt at erstatte en kompliceret lov med en mere enkel lov. Men grundlæggende finder Dansk Aktionærforening, at arbejdsmarkedsbidraget burde afskaffes. Anvendelsen af forskellige skatter og forskellige sociale bidrag gør det vanskeligere for borgerne at forstå skattesystemet. Med venlig hilsen Charlotte Lindholm direktør Dansk Aktionærforening E-mail: charlotte@shareholders.dk - 5 -

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: dvca@dvca.dk Homepage: www.dvca.dk 26. marts 2009 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) DVCA afgiver hermed høringssvar til de enkelte elementer i ovennævnte lovforslag, der har relevans i forhold til foreningens medlemmer. Dansk Venture Kapital og Private Equity Forening (DVCA) repræsenterer 190 aktive investorer i Danmark fra business angels over ventureselskaber til kapitalfonde. DVCA er den eneste brancheorganisation for aktive investorer i Danmark. DVCA skønner, at DVCAs medlemmer ejer op mod 800 danske virksomheder helt er delvist. Virksomheder, der tilsammen beskæftiger ca. 140.000 medarbejdere og udgør en betydelig del af Danmarks bruttonationalprodukt. 1. Erhvervslivets innovation og fornyelse svækkes af regeringens skattereform DVCA vil gerne kvittere for den tiltrængte lettelse i personskatterne, som skattereformen baner vejen for. Desværre er skattereformen også et hårdt slag mod unoterede aktier, der som bekendt er illikvide, umulige at prissætte og dermed svært omsættelige. Unoterede aktier udgør imidlertid halvdelen af den samlede aktiemasse i verden, og er derfor af stor betydning for økonomien. Det er på grund af business angels, venture- og kapitalfonde, som DVCA organiserer, at det i det hele taget er muligt at foretage professionelle investeringer i unoterede aktier. DVCA anser den nuværende konjunktursituation som så alvorlig, at der faktisk er behov for skattebegunstigelser i forbindelse med risikovillige investeringer. Den seneste kvartalsanalyse om venturemarkedet, som Vækstfonden netop har offentliggjort viser, at danske ventureinvestorer har særdeles negative forventninger til fremtiden. Indikatorerne, som illustrerer investorernes forventninger til aktiviteten i det kommende kvartal, er således på det laveste niveau i den tid kvartalsanalyserne er blevet foretaget. Samtidig har investorerne negative forventninger til både konjunkturerne og exits. En del af årsagen hertil er, at det med den verserende finanskrise er blevet meget vanskeligt, grænsende til det umulige at låne penge i bankerne til nyinvesteringer. Danske investorer beskattes uhørt hårdt i det foreliggende forslag, og navnlig forslaget om lagerbeskatning vil få Danmark til at gå enegang internationalt, og det vil naturligvis påvirke, de virksomheder, som er ejet af fondene negativt. Det vil blive endnu sværere at rejse kapital til nyudvikling og innovation. Det må ligeledes forventes, at danske fonde vil blive svækkede i den internationale konkurrence, da ændringerne i skattelovgivningen vil gøre det endnu sværere at forklare de danske rammebetingelser for udenlandske investorer. Det vil bidrage til at sænke niveauet for investeringer yderligere.

DVCA foreslår på den baggrund: At man undtager unoterede aktier fra regelsættet om lagerbeskatning og, at beskatningen af unoterede porteføljeaktier sidestilles med beskatningen af hovedaktionæraktier. At man undlader at indføre en særlovgivning for de investorer, der samtidig tager del i at udvikle virksomhederne (venture- og kapitalfondspartnere). At man undlader at afskaffe fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med etablering af virksomhed. At regeringen generelt overvejer tiltag, der kan lette skattebyrden for risikovillig kapital, frem for at øge den. 1.1. Venturefonde og business angels Venture- og business angel kapital (venturekapital) leverer egenkapital til innovative små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale. Virksomhederne er typisk unge og deres forretningsstrategi ofte forbundet med høj risiko. Venturekapital kaldes også kompetent vækstkapital, fordi investorerne i mange tilfælde bidrager til at udvikle virksomhedernes strategi og til den daglige drift med råd, netværk og viden. Venturekapital har stor betydning som vækstdynamo. Undersøgelser viser, at venturefinansierede virksomheder leverer et væsentligt og positivt bidrag til den danske økonomi. De stod for skønsmæssigt lidt over 1 procent af den samlede beskæftigelse i den private sektor (20.000) i 2006, og før finanskrisen forventedes det, at andelen ville stige til 3 procent i 2010. I 2006 stod branchen for 1,2 procent af BNP og forventningen var før finanskrisen en stigning til 5 procent af BNP i 2010. Venturefinansierede virksomheder har altså hidtil skabt signifikant højere vækst end andre virksomheder. DVCA analyserer sammen med Vækstfonden hvert år udviklingen i venturebranchen, og de seneste tal viser desværre, at dansk venture er under hårdt pres på grund af den hårde konjunktursituation og de yderst vanskelige finansieringsvilkår. Venture er nemlig udelukkende finansieret ved hjælp af egenkapital, og derfor vil dræn i likviditeten, eksempelvis i form af skattestramninger, ramme branchen særdeles hårdt. 1.2. Kapitalfonde Kapitalfonde bidrager også i høj grad til udviklingen af dansk økonomi. Kapitalfonde investerer i opkøbsmodne virksomheder, og bidrager derfor til vækst og fornyelse i økonomien. Eksempelvis ved at overtage virksomheder, der skal generationsskiftes, men også ved at udvikle og restrukturere virksomheder og gøre dem klar til globaliseringen. Kapitalfonde har historisk set leveret afkast, der ligger over markedsgennemsnittet til sine investorer, der i høj grad af pensionskasser og andre institutionelle investorer. Omkring 120 danske virksomheder er kontrolleret af en kapitalfond, og hvad angår antallet af ansatte svarer det til mellem 6-8 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. DVCA fremlagde i 2008 et sæt retningslinjer og en baggrundsrapport, som satte nye standarder på europæisk plan for åbenhed og transparens i kapitalfonde. Disse retningslinjer skal nu først til at stå sin prøve, og samtidig er der på europæisk plan stærke bestræbelser i retning af at regulere den finansielle sektor herunder kapitalfonde så der kommer mere kontrol med internationale kapitalbevægelser. 2

Det er en vigtig præmis for kapitalfonde, at de netop opererer internationalt. Ved at lave en særlig lovgivning for venture- og kapitalfondspartnere på nuværende tidspunkt, som disse lovforslag lægger op til, risikerer regeringen at forstyrre konkurrencen mellem danske og udenlandske fonde, og samtidig kommer man en mulig europæisk regulering i forkøbet, hvilket kan skabe alvorlige komplikationer senere hen. 2. Skattepligt og lagerbeskatning af selskabers porteføljeaktier Regeringen har med Forårspakke 2.0 foreslået at indføre lagerbeskatning af selskabers porteføljeaktier (aktiebesiddelser under 10 %). Lagerbeskatning medfører, at ejere (med mindre end 10 % ejerandel) af selskaber løbende beskattes af værdistigninger i et selskab uanset, om ejerandelen er solgt eller ej. DVCA forudser, at reglen, hvis den vedtages, vil medføre, at investeringerne i fremtidens samfund vil falde voldsomt. Problemet er todelt. For det første vil indførsel af lagerbeskatning medføre væsentlige likviditetsbelastninger for iværksættere og investorer på et tidspunkt, hvor de endnu ikke har realiseret deres investering og dermed ikke har kapital til at betale skatten. For det andet vil indførsel af lagerbeskatning på porteføljeaktier være diskriminerende i forhold til andre investorer i virksomheder. Det skyldes, at lagerbeskatning vil medføre en effektiv skatteprocent på 67 % - langt højere end det fremtidige skatteloft på 55 % for privatpersoner. 2.1. Likviditetsbelastningen Indførelse af lagerbeskatningsprincippet vil medføre væsentlige negative konsekvenser for udbuddet af risikovillig kapital til investering i vækst- og vidensvirksomheder, særligt i de tidlige, kritiske stadier af disse virksomheders liv. Indførelse af lagerbeskatningsprincippet vil betyde, at investorer og iværksættere skal betale skat, før virksomheden er solgt videre til den næste ejer. Det vil dræne dem for likviditet. Denne forringelse vil fjerne denne livsnødvendige kapital fra business angels og venturefonde og demotivere dygtige iværksættere til at starte nye vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder er ofte etableret af en eller flere iværksættere. Disse virksomheder er karakteriseret ved at være meget kapitalkrævende, meget risikofyldte og, at kapitalen er indskudt som egenkapital. Nogle eksempler på sådanne virksomheder er Giga, COCOM, Napatech, Nangate, Genmab og Zymenex. Kapitalen til vækstiværksættere kommer gennem 3-7 finansieringsrunder fra ventureselskaber og business angels. Det tager i gennemsnit 7 år efter, at kapitalen første gang er investeret førend en virksomhed er færdigudviklet og klar til at blive solgt videre. Gennem disse mange år er det som hovedregel ikke muligt for investorerne og iværksættere at sælge deres aktier de er meget illikvide og de tidlige investorers ejerandele udvandes løbende, således at investorer og iværksættere meget ofte kommer under 10 %. Og dermed omfattes af lagerbeskatningen. Lagerbeskatning vil medføre, at investorer og iværksættere skal tilbageholde midler til at imødegå de løbende skattebetalinger og det vil derfor være nødvendigt for investorer og iværksættere at reservere ganske store beløb til betaling af lagerskatten. Da det er vanskeligt at forudsige størrelsen af skattebetalingen, vil det for investorerne formentlig blive nødvendigt at reservere et ganske stort beløb, der således ikke kan investeres i andre vækstvirksomheder. For iværksætterne er situationen katastrofal. De har typisk sat alt på et bræt i virksomheden, og kan ikke låne med sikkerhed i virksomheden til betaling af skatten, da virksomheden netop er meget risikofyldt. 3

Lagerbeskatning vil ligeledes medføre øget udbetaling af udbytter til at finansiere skattebetalinger. Det vil sige, at kapitalen tages ud at virksomhederne til skattebetalinger i stedet for at blive investeret i vækst og udvikling i virksomheden. Der er nogle, der påstår, at indførelse af lagerprincippet ikke vil have en særlig stor konsekvens for unoterede aktier, idet værdistigningen af de unoterede aktier skal beregnes på baggrund af indre værdi, som ikke vil stige særligt meget. Dette er ikke korrekt, idet indre værdi f.eks. stiger hver gang, der er en kapitalforhøjelse og hver gang, at der er et overskud i selskabet. Dette påvises i vedlagte bilag 1 på side 15 og side 17. Bilaget er i en lettere redigeret udgave blevet præsenteret på et møde i Skatteministeriet d. 9. marts. DVCA forudser, hvis lagerbeskatningsprincippet indføres, at antallet af vækstvirksomheder vil falde drastisk. Dels fordi iværksættere knækker halsen økonomisk undervejs, dels fordi investorer vil være nødt til at tilbageholde meget store beløb til betaling af lagerskatten. DVCA skal i den forbindelse pege på regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra november 2007, hvori regeringens fastslår, at: Danmark skal i 2015 være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Danmark er ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets seneste iværksætterindeks fra 2008 nr. 13 ud af de 17 lande, der bliver sammenlignet i analysen. DVCA forudser, at regeringen kan få endog meget svært ved at opfylde ambitionen i regeringsgrundlaget, såfremt lagerbeskatningsprincippet opretholdes. DVCA skal i relation til Skattekommissionens sammenligning af den gældende aktieavancebeskatning med tilsvarende regelsæt i andre lande endvidere påpege, at Sverige ikke lagerbeskatter avancer på unoterede aktier i tilfælde, hvor aktiebesiddelserne er mindre end 10 % af den samlede aktiekapital (uanset ejertid). Skattekommissionens sammenligning er udarbejdet på baggrund af et fejlbehæftet notat fra Skatteministeriet fra den 22. januar 2009. En sammenligning mellem den gældende aktieavancebestatning i de lande, vi normalt sammenligner os med, er vedlagt som bilag 2 til dette høringssvar. 2.2. Skattediskrimination Danmark har en over 30 år lang tradition for at placere overskudslikviditet fra erhvervsaktivitet i holdingselskaber. De fleste erhvervsvirksomheder i Danmark ejes således gennem personlige holdingselskaber. Der er således allerede på nuværende tidspunkt opsamlet væsentlige værdier i disse selskaber. Der er tale om midler, der allerede er beskattet, idet det udloddede udbytte er selskabsbeskattet. Disse formuer placeres typisk i nye danske unoterede virksomheder og børsnoterede aktier og er dermed en vigtig brik i finansieringen og udviklingen af nye danske erhvervssucces er. Det sker bl.a. gennem etablerede netværk som såsom business angels og venturefonde. Det er endvidere vigtigt for serieiværksættere, at der ikke skal aflejres skat, hver gang der investeres i virksomheder og ejerandele sælges videre. Dertil kommer, at investeringer i unoterede aktier har karakter af en anlægsinvestering. Der er meget illikvid og svær at værdiansætte og derfor svært omsættelig de først mange år efter investeringen. Skattediskriminationen mellem investorer og iværksættere med mindre eller mere end 10 % s ejerandel opstår på grund af, at investorer og iværksættere med mere en 10 % i medfør af Forårspakke 2.0 fremover ikke skal betale skat af deres investering i en virksomhed. Den iværksætter eller investor, der ejer mindre end 10 % af virksomheden, vil blive udsat for en brandbeskatning af det afkast, han har på investeringen i virksomheden. Den samlede 4

effektive skattesats er 67 %, idet der først sker beskatning i driftsselskabet med 25 %, herefter i holdingselskabet med yderligere 25 % og endeligt, når midlerne tages ud personligt med 42 %, Til sammenligning er den effektive skattesats for en iværksætter eller investor, der ejer mere end 10 % på 56,5 %. Skatteloftet for personlig indkomst vil efter Forårspakke 2.0 s vedtagelse blive 55 %. Se bilag 3 for en nærmere forklaring herom. Dette bryder med princippet om, at der skal være symmetri, uanset om der er tale om løn eller udbytter. Udgør ejerandelen mindst 10 % er alle enige om, at udbytte er skattefrit og avancer skal være skattefrie for at undgå dobbeltbeskatning af afkast fra aktier. Investeringer fra minoritetsaktionærer er mindst lige så værdifulde for samfundet, som de investeringer, der finder sted fra majoritetsaktionærer (over 10 % ejerandel). I praksis resulterer den arbitrære valgte grænse på 10 % derfor i en efter DVCAs opfattelse helt tilfældig og urimelig forskelsbehandling af investorer og/eller mellem investorer og iværksættere. Bilag 3 gennemgår endvidere end række faktuelle fejl i sekretariatsbetjeningen af Skattekommissionen. Konklusion i relation til afsnit 2.1 og 2.2: Det kan opsummeres, at følgende rammes af forslaget: Iværksættere af vækstvirksomheder. Et team af iværksættere, der sammen stifter et selskab vil hurtigt komme under 10 %. Business angels, der ofte kommer ind tidligt og uden honorar hjælper selskabet videre, men som ofte hurtigt udvandes til under 10 %. ejerandel. De fleste venture- og kapitalfondsinvestorer vil ofte ende under 10 %. DVCA foreslår derfor, at regeringen ændrer forslaget, så unoterede aktier undtages fra hovedreglen om, at der skal ske lagerbeskatning af porteføljeaktier. DVCA foreslår endvidere, at beskatningen af unoterede porteføljeaktier sidestilles med beskatningen af hovedaktionæraktier, idet DVCA finder, at sondringen giver anledning til en urimelig forskelsbehandling. 2.3. Overgangsregler Overgangsreglerne for aktionærer med færre end 10 % af aktierne (porteføljeaktionærer) vil generelt betyde en skærpet beskatning i en lang række situationer, og vil indeholde flere elementer af beskatning med tilbagevirkende kraft. For porteføljeaktier, der ved begyndelsen af indkomståret 2010, har været ejet i mindst tre år og ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, anvendes aktiernes indre værdi som indgangsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010. Porteføljeaktionærer har under de gældende regler en forventning om, at aktier, der er 3 år eller mere kan sælges skattefrit. Når indgangsværdien på unoterede porteføljeaktier fastsættes til regnskabsmæssig indre værdi, medfører det at en senere realisation til handelsværdi udløser beskatning af ikke-bogførte værdier - herunder ikke-bogførte værdier, der er oparbejdet i selskabet før ikrafttræden af de foreslåede regler. Værditilvækst via udvikling af virksomhedens udvikling og patenter, knowhow, forretningsideer etc. er netop kendetegnende for iværksætter- og vækstvirksomheder. Den skærpede og retroaktive beskatning kan illustreres med følgende korte eksempel: Selskabet har investeret 100 i et 5

porteføljeselskab i 2006, handelsværdien af aktierne på ikrafttrædelsestidspunktet (fx 1.1.2010) er steget til 150 og den indre værdi er på samme tidspunkt uændret 100. Værdiforøgelsen består således af ikke bogførte værdier (fx oparbejdet goodwill). Hvis selskabet realiserer investeringen i 2010 til handelsværdien 150 udløser det en beskatning på 50, der udgøres af ikke-bogførte merværdier genereret før de foreslåede regler er trådt i kraft. Der er tale om et meget vidtgående indgreb i den forventede skattemæssige behandling af en investering, og den foreslåede overgangsregel betyder, at der sker beskatning med tilbagevirkende kraft. Overgangsreglen kan endvidere medføre situationer, hvor porteføljeaktionærer beskattes selvom de ikke har haft nogen gevinst på aktierne. Hvis aktierne på ikrafttrædelsestidspunktet er ejet i 3 år eller mere skal den regnskabsmæssige indre værdi som nævnt anvendes som indgangsværdi. Hvis aktiernes indre værdi på ikrafttrædelsestidspunktet er lavere end den oprindelige investering (den skattemæssige anskaffelsessum) vil selskabet fremadrettet blive beskattet af et beløb, der overstiger den økonomiske gevinst ved investeringen. Også porteføljeaktionærer med aktier, der på ikrafttrædelsestidspunktet har været ejet i under 3 år, vil med forslaget blive udsat for en væsentlig skærpet beskatning. Ifølge forslaget er indgangsværdien på aktier ejet under 3 år aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. Investeringen er foretaget ud fra en forventning om, at afkastet kan realiseres skattefrit efter 3 års ejertid. Den foreslåede overgangsregel medfører, at det ikke alene er fremtidige værdistigninger, der kommer til beskatning, men også den del af værdistigningen på aktier, der er oparbejdet inden de nye reglers ikrafttræden kommer til beskatning. Også her vil der i realiteten være tale om beskatning med tilbagevirkende kraft. Overgangsreglerne fører til beskatning af fiktive avancer og beskatning med tilbagevirkende kraft, der reelt indeholder elementer af ekspropriation af virksomhedernes immaterielle rettigheder. Konklusion Sammenfattende er indre værdi ikke på nogen måde en retvisende værdiansættelse af en aktie. Indre værdi kan efter DVCAs opfattelse ikke tjene det ærinde, ministeriet her er ude i. Det umulige i at fastlægge en overgangsregel er, at der ikke er generelt anvendelige værdiansættelsesprincipper, som tilnærmelsesvis har den objektivitet, der skal til som grundlag for såvel en indgangsværdi som løbende beskatning af unoterede aktier. 2.4. Moder/datterselskaber I henhold til forslaget om lagerbeskatning af porteføljeaktier er det en betingelse for at undgå både beskatning af udbytter modtaget af danske moderselskaber og kildeskat på udbytter udbetalt af danske datterselskaber, at moderselskabet ikke er indsat med det ene formål, at opnå en ejerandel på mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet. Konklusion Forslaget synes at være i strid med moder-/datterselskabsdirektivet, idet direktivets krav for skattefrihed af udbytter er en ejerandel på 10 % af aktiekapitalen i mindst 2 år for at udbytte kan udloddes og modtages skattefrit. Danmark kan i henhold til direktivet vedtage regler, der skal forhindre svig og misbrug. Oprettelse af moderselskaber er sket til alle tider og i alle EU-lande og er hverken svigagtige eller udtryk for misbrug. 3. Aktier ejet af venture- og kapitalfondspartnere (carried interest) 6

Venture- og kapitalfondes grundlæggende rolle er at tiltrække midler fra institutionelle investorer mv. til indskud i unoterede virksomheder. Fondene har frem til i dag set ud fra et samfundsmæssigt investeringsperspektiv fungeret som allokeringsmekanisme for pensions-/investeringsmidler, således at de ikke alene investeres i obligationer, fast ejendom og aktier i børsnoterede selskaber. Det gør investorerne kun, hvis de har sikkerhed for at have et team, der døgnet rundt har fokus på investeringerne. Det er der i investorperspektiv kun én mekanisme, som kan sikre. Det er, at initiativtagerne bag fonden populært sagt har "hånden på kogepladen", dvs. er maksimalt eksponeret i privatøkonomien, således at der arbejdes intensivt med de virksomheder, fonden investerer i. Det er kapital- og ventureselskabspartnerne, der etablerer fonden og tager initiativ til at indbyde investorer til at tegne kapital i fonden på markedsvilkår efter en fast international standard. Initiativtagerne er i nogle tilfælde selskaber i form af eksisterende markedsaktører, der ikke har noget ansættelsesforhold som rådgiver for fonden mv. Det afviger grundlæggende ikke fra stillingen i mange andre investeringsbaserede strukturer, hvor en initiativtager indbyder eksterne investorer til at deltage. Sådan er markedsvilkårene, og det er da også baggrunden for, at initiativtagerne, herunder partnerne i venture- og kapitalfonde i praksis skattemæssigt er anset for at være almindelige aktieinvestorer. Det er et ufravigeligt krav fra de institutionelle investorer mv., at kapitalfondens partnere mv. investerer sammen med investorerne. Dette er den ultimative test på, om udbyderne selv tror på deres forretningsidé. Partnerne har ikke samme formue og diversifikation som investorerne, da de kun investerer i én venture- eller kapitalfond. Der er tale om betydelige investeringer målt i en privatøkonomi og går det galt, kan konsekvenserne være fatale for den enkelte kapital-/venturefondspartner. Endvidere får kapitalfonds-/venturefondspartnere først deres afkast, efter investorerne har fået deres. Det er ca. 10-13 år efter, at aftalen blev underskrevet. Kravet er således efterstillet. Krone for krone er kapital- og venturefondspartnernes investering derfor mere risikofyldt end institutionelle investorers. Det er baggrunden for, at der i alle sådanne investeringsstrukturer er udviklet en markedspris, - en standard for risiko-vederlaget kaldet carried interest. Den i forslaget benævnte "fortrinsstilling" er således en markedsbestemt profil. Der foreslås nu indført beskatning i den personlige indkomst af en del af kapitalafkastet for, personer, der investerer i kapital- og venturefonde, oppebærer af deres investering. Tilsvarende overvejelser er gjort i enkelte af EU's medlemslande, ligesom der også pågår overvejelser i EU regi om emnet. Ingen har lagt sig fast på en model, der virker efter hensigten, og tilgodeser de samfundsmæssige hensyn, der ligger i at sikre allokeringen af kapital til venture- og kapitalfonde. I lyset af igangværende arbejde på netop dette område, ville det derfor være hensigtsmæssigt at afvente et resultat på EU plan. Forslaget rummer vidtgående og særdeles indgribende regler for en snæver kreds af danske personer, hvor de almindelige civil- og formueretlige principper sættes ud af kraft, hvilket i sig selv er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. De foreslåede regler sætter grundlæggende principper i dansk civil- og skatteret ud af kraft. DVCA stiller sig uforstående overfor, at der lovgives specifikt mod danske venture- og kapitalfonde, dvs. en lille afgrænset gruppe personer. Investeringsteamet i udenlandske fonde, der bor i udlandet, rammes ikke. Den danske branche stilles dermed dårligere end den 7

udenlandske i konkurrencen. DVCA ønsker, at lovgivning vedrørende vores branche skal sikre lige konkurrence både geografisk og mellem andre typer af investorer, som vi konkurrerer i mod. Det er DVCAs holdning, at lovgiver bør angive generelle principper og fortolke specifikke brancher ud fra disse. Dette skaber den bedste sammenhæng og mest enkle skattesystem og reducerer mulighederne for skatteplanlægning. At kapitalfonde rammes af ny lovgivning strider endvidere mod skatteministerens udtalelse i Berlingske Tidende d. 26. juni 2008, hvor skatteministeren er citeret for, at han ikke mener, at der er behov for yderligere lovregulering af kapitalfonde i Danmark. Skatteministeren har frem til dags dato ikke bestridt dette udsagn. Konklusion DVCA mener, at carried interest bør beskattes som aktieindkomst, da investering ind i en venture-/kapitalfond er en risikofyldt og tvungen investering for kapitalfondsog ventureselskabspartnere. 3.1. Standardafkast Der er lagt op til, at der skal ske beskatning i den personlige indkomst af enhver gevinst, der overstiger en standardforrentning på 6,5 % af den investering, som venture- og kapitalfondspartnere laver på lige fod med andre. At der indføres en særlig standardforrentning synes ikke at fremme formålet med bestemmelsen, hvorefter kapitalafkast som oppebæres som følge af en fortrinsstilling skal beskattes i den personlige indkomst. Dertil kommer, at valget af de 6,5 % kan undre - det ligger ikke langt fra hvad man kan få på en passiv investering i form af et indskud på en højrentekonto i dag. Satsen er da også hentet fra et regelsæt der vedrører rente på almindelige lån. DVCA står uforstående overfor, at den skærpede beskatning indtræder ved afkast over 6,5 %. Leverer en fond eksempelvis et kapitalafkast på 15 % på samlet fondsniveau, vil de skattepligtige, der har en fortrinsstilling ikke alene skulle inkludere det merafkast som de evt. måtte oppebære som følge af deres fortrinsstilling, men de vil også blive beskattet hårdere end de øvrige investorer på deres forholdsmæssige kapitalafkast. Denne merbeskatning synes særskilt ubegrundet og urimelig. Standardforrentningen og den pågældende sats har ingen sammenhæng med det forholdsmæssige afkast kontra fortrinsstillingen. DVCA mener, at reglen om beskatning af afkast over standardafkastet er unødvendig og strider mod almindelige skatteretlige principper. Endvidere bemærkes, at hvis der skal lovgives, bør overgangsreglerne være rimelige. Etablerede ordninger bør ikke rammes. Rettigheder oppebåret og værdi optjent indtil 31/12 2009 bør beskattes efter nuværende regler. Disse ordninger er etableret under de nuværende regler. Desuden bør en lovændring tage højde for, at kapitalfondsog ventureselskabspartneres reelle risiko ofte vil være større end deres nominelle indskud i en kapitalfond, da effekten af et indskud på eksempelvis DKK 1 mio. i relative tal er forskellig fra en privatperson set if.t. en institutionel investor, ligesom investorerne kan være tillagt flere rettigheder end kapitalfondsog ventureselskabspartnernes. Der bør derfor ikke tages udgangspunkt i kapitalfondsog ventureselskabspartnernes nominelle risiko, men derimod den relative risiko ved vurderingen af om kapitalfondsog ventureselskabspartnerne opnår merafkast i forhold til risiko. 8

Det bemærkes, at det uklart, hvordan procentsatsen skal anvendes efter ordlyden samt hvordan en kapitalfondsog ventureselskabspartner er stillet med en investering etableret i f.eks. 2002. Konklusion Det er for DVCA uforståeligt, at en krone investeret af venture- eller kapitalfondspartnere skal beskattes hårdere end en krone investeret af andre investorer i fonden. 3.2 Mellemliggende selskaber - vilkårlig beskatning Der foreslås indført regler, hvorefter skattepligtige, der ejer andele i kapital eller venturefonde via mellemliggende selskaber, skal undergives en form for CFC-beskatning. Set i kontekst med de foreslåede regler om porteføljeaktier, vil der i mange eksisterende kapitalfondsstrukturer ske en vilkårlig og meget høj beskatning, idet selskabsskat på adskillige niveauer må forventes, samtidigt med, at der skal ske både CFC-beskatning samt endelig beskatning ved udtagning i privat regi. Ses eksempelvis på en streng af tre selskaber mellem kapitalfonden og den personlige investor, og samtlige selskaber skal anses som at investere i porteføljeselskabsaktier, vil der først skulle ske lagerbeskatning i hvert af de tre selskaber med 25 %, CFC-beskatning af den personlige aktionær efter et realisationsprincip, hvorefter der skal betales op til 42% skat ved udtagning. Afgiver fonden et afkast (vel og mærke efter skat) på 100 DKK vil den effektive beskatning i ovennævnte eksempel være på ca. 75 %, såfremt der opnås fuld credit i CFCskatten for den betalte selskabsskat uanset, at den er forfaldet i tidligere år som følge af lagerprincippet. Dette synes åbenbart uhensigtsmæssigt og urimeligt. Det bør som udgangspunkt være sådan, at der ikke skal foretages beskatning af kapitalafkast som er hårdere, end den som kapitalfondsog ventureselskabspartnere ville have fået, såfremt partneren havde investeret direkte i fonden som privatperson. Konklusion DVCA opfordrer til, at der enten ses helt bort fra mellemliggende selskaber i det omfang disse efter de foreslåede regler i 4 a, stk. 3 ikke skal anses som datterselskabsaktier, eller, at der bør gives nedslag i den endelige skat ved udtagning i privatregi for den i selskaberne betalte skat, så der ikke opstår situationer med urimeligt høje effektive skatter. 3.3 Lempelse i CFC skatten Herudover skal fremhæves, at det selskab, der foretager den direkte investering i kapitalfonden stort set altid vil skulle anses for at have porteføljeselskabsaktier. Selskabet skal følgelig efter de foreslåede regler lagerbeskattes, mens aktionæren skal CFC-beskattes efter et realisationsprincip. Dette vil i de fleste situationer medføre, at selskabet og aktionæren beskattes på forskellige tidspunkter, hvorved det som udgangspunkt ikke opnås et nedslag for betalte skatter. Konklusion DVCA finder, at ovenstående misforhold mellem lager- og realisationsbeskatningen udhuler den foreslåede lempelse i 16 I, stk.8. 3.4 Generel beskyttelsesklausul 9