12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer, dels juridisk bindende forpligtelser, som Danmark er bundet op på i kraft af sit internationale engagement. I FN s klimaforhandlinger forhandler Danmark gennem EU med udgangspunkt i et fælles forhandlingsmandat, som EU-kredsen fastlægger. I EU s forhandlinger om klima- og energipolitik forhandler Danmark direkte med de øvrige medlemsstater om både målsætninger og den lovgivning, som implementerer mål og virkemidler. Internationale forpligtelser i FN-regi Kyotoprotokollen FN s Klimakonvention (UNFCCC) er en rammekonvention har til formål at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som forhindrer farlige, menneskeskabte klimaforandringer. Konventionen sætter ikke i sig selv bindende krav til de lande, herunder Danmark, der har ratificeret den. Siden 1997 har Klimakonventionen været udbygget med Kyotoprotokollen, som sætter bindende mål for de industrialiserede landes udledning af drivhusgasser. Kyotoprotokollens første forpligtigelsesperiode løb fra 2008-2012, hvor de industrialiserede lande forpligtede sig til at reducere drivhusgasudledningerne med 5,2 pct. ift. niveauet i 1990. Den anden forpligtigelsesperiode strækker sig fra 2013-2020. I fælleskab med EU har Danmark tilsluttet sig den anden forpligtigelsesperiode med et fælles reduktionsmål på ift. 1990. Dette reduktionsmål flugter med EU s egen Klima- og Energipakke for 2020 fra 2009. Det har derfor ikke været nødvendigt at tage yderligere skridt på EU-niveau i lyset af Kyotoprotokollen. COP21 og Parisaftalen I december 2015 blev der indgået en international klimaaftale under FN s klimakonvention (Parisaftalen). Aftalen har to hovedmålsætninger ift. udledninger: 1. At holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader og at arbejde for at begrænse den til halvanden grad. 2. At de globale udledninger skal toppe så hurtigt som muligt og derefter reduceres hurtigt med henblik på i anden halvdel af århundredet at opnå en balance, hvor der ikke udledes flere drivhusgasser, end der samtidig optages i skove mm. Parisaftalen er juridisk bindende, men selve reduktionsmålene er ikke juridisk bindende, da de er meldt ind uafhængigt af aftalen. Aftalens 195 parter skal fremlæg- Side 1/5
ge det såkaldte tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC). I Danmarks tilfælde sker det i fællesskab med de øvrige EU-medlemsstater i form af målet om mindst 40 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 ift.1990. Det er det samme mål, som går igen i EU s 2030 pakke for energi og klima fra 2014. Aftalen underskrives i New York den 22. april 2016 og træder endeligt i kraft, når mindst 55 parter dækkende mindst 55 pct. af de globale udledninger har ratificeret aftalen. Internationale forpligtelser i EU-regi 2020-mål EU s overordnede målramme frem mod 2020 på energi- og klimaområdet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2007. Aftalen indebærer følgende mål for EU som helhed: 1. reduktion af drivhusgasser ift. 1990 (delvis byrdefordeling). 2. vedvarende energi i EU s samlede energiforbrug (byrdefordeling). 3. 10 pt. af energiforbruget i transportsektoren skal stamme fra vedvarende energi. 4. energibesparelser på EU s energiforbrug ift. 2020-prognosen (ingen byrdefordeling). Med Klima- og Energipakken fra 2009 blev målene for drivhusgasser og vedvarende energi implementeret og gjort bindende for medlemsstaterne gennem lovgivning. Det overordnede mål om reduktion i drivhusgasser er på EU-niveau fordelt med en reduktion i hhv. de kvotebelagte sektorer (ETS) på 21 pct. og de ikkekvotebelagte sektorer (non-ets) på 10 pct. Den kvotebelagte sektors reduktioner bliver opfyldt samlet på EU-plan gennem det fælles CO 2 -kvotemarked, mens reduktionen af udledningerne fra den ikke-kvotebelagte sektor er fordelt på EUmedlemsstaterne. Danmarks mål for den ikke-kvotebelagte sektor ligger på reduktion af drivhusgasser i 2020 i forhold til 2005-niveau. Den kvotebelagte sektor dækker de mest energiintensive virksomheder i EU/EØSområdet og udgør mere end 11.000 virksomheder eller produktionsenheder og siden 2012 også luffart. I Danmark omfatter kvotesektoren ca. 360 virksomheder eller produktionsenheder, herunder en betydelig del af energisektoren og energiintensiv industri. Den ikke-kvotebelagte sektor omfatter forskellige udledningskilder fra transport, landbrug, individuel bygningsopvarmning, affaldsforbrænding og håndtering af deponier og spildevand samt andre småkilder. Side 2/5
Samtidig med Klima- og Energipakken blev målet for vedvarende energi fordelt på medlemsstaterne, hvoraf Danmark har påtaget sig at øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget til 30 pct. i 2020. Alle medlemsstater har det samme mål for transportsektoren med 10 pct. fra vedvarende energi. Målet for energibesparelser på er ikke fordelt på de enkelte medlemsstater, men udmøntes gennem energieffektivitetsdirektivet fra 2012 i form af konkrete bindende virkemidler, som medlemsstaterne skal implementere mhp. at sikre, at EU når sin samlede målsætning i 2020. 2030-rammen EU s overordnede målramme frem mod 2030 på energi- og klimaområdet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2014. Aftalen indebærer følgende mål for EU som helhed: Mindst 40 pct. EU-intern reduktion af drivhusgasser ift.1990 (delvis byrdefordeling). Mindst 27 pct. vedvarende energi i EU s samlede energiforbrug (ingen byrdefordeling). Målet er bindende på EU-niveau. Mindst 27 pct. forbedret energieffektivitet ift. fremtidige prognoser (ingen byrdefordeling). Målet er indikativt på EU-niveau. Målet vil blive taget op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 pct. Det overordnede mål for drivhusgasser på mindst 40 pct. er på EU-niveau fordelt med en reduktion i ETS-sektorerne på 43 pct. og non-ets sektorerne på 30 pct. ift.2005. Reduktionerne i non-ets vil blive fordelt på medlemsstaterne efter en fordelingsnøgle, som EU-Kommissionen endnu ikke har endeligt fastlagt. Kommissionens forslag til denne fordeling forventes i løbet af sommeren 2016. 2030- målene forventes at blive implementeret gennem lovgivning i løbet af 2016-2018. Langsigtet 2050-mål På lang sigt har EU s stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd har fastsat en politisk målsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 80-95 pct. i 2050 ift.1990. Dette mål blev senest bekræftet i oktober 2015 som led i forhandlingsmandatet til COP21. Side 3/5
Samlet overblik over mål MÅL 2020 2030 2050 CO 2 VE EE CO 2 VE EE CO 2 FN 40 pct. EU DK (delvis byrdefordelt) (ETS bindende på EU-niveau). (non-ets). (byrdefordelt) 10 pct. i transport (ens for alle). 30 pct. 10 pct. i transport. (ikke byrdefordelt). 40 pct. (bindende på EUniveau). 27 pct. (bindende på EUniveau). 27 pct. (indikativt). 80-95 pct. (politisk mål). Uafhængighed af fossile brændsler (politisk mål). Status på opfyldelse af EU s 2020-mål VE i energiforbrug VE i transport CO 2 DK 2020-mål 30 pct. 10 pct. reduktion i non-ets i forhold til 2005. Status 2014 28,5 pct 1. 7,4 pct 2. DK forventes at overopfylde i perioden 2013-2019, mens der forventes en mindre underopfyldning i 2020. Samles forventes DK at leve op til reduktionsforpligtelserne i 2020. 1 Energistatistik 2014 2 Kilde: Analyse af alternative muligheder til opfyldelse af 2020 målet for VE til transport, ENS dec. 2015 Side 4/5
Forventninger til udvikling jf. Basisfremskrivning 2015 3 3 Beregninger til Basisfremskrivningen 2015 er baseret på tre forløb, der udspænder et sandsynligt udfaldsrum for fremskrivningen resultater, og dækker bl.a. over usikkerheden omkring den fremtidige CO 2 -kvotepris. Side 5/5