Merituddannelsen til pædagog www.ucc.dk/paedagog 1
Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse som pædagog, hvor undervisningen udelukkende foregår på weekendseminarer og på nettet. Uddannelsen er fleksibelt tilrettelagt, da du i løbet af en uge kan planlægge din studieaktivitet, så det passer bedst muligt med dit familie- og arbejdsliv. Den særligt tilrettelagte merituddannelse til pædagog Er du nået til det tidspunkt i dit liv, hvor du alvorligt overvejer at tage den pædagoguddannelse, du aldrig kom i gang med? Har du behov for at kunne snakke med, når pædagogerne drøfter faglige spørgsmål? Oplever du ind imellem, at det ville være godt at kunne sætte teori på dine handlinger? Har du behov for at kunne studere hjemme? Har du lyst til selv at bestemme, om du vil arbejde med børn i en vuggestue, eller med unge kriminelle på en døgninstitution eller om du vil fortsætte som pædagoguddannet dagplejer? Hvis du kan svare ja til ét af spørgsmålene, så er merituddannelsen måske noget for dig! Du bliver professionsbachelor på 3 år Merituddannelsen til pædagog indeholder de samme uddannelseselementer og har det samme undervisningsomfang som den ordinære pædagoguddannelse. Holdet vil blive tilbudt et linjefag. Praktikdelen er på merituddannelsen reduceret til første praktik, da de 5 års erfaring giver merit for 2. og 3. praktikperiode. Første praktik har en varighed på 47 dage, og praktikperioden er placeret i løbet af første studieår, som regel i starten af 2. semester. Uddannelsen kræver ingen særlige itforudsætninger. Du vil ved uddannelsens start blive introduceret til, hvordan du modtager undervisning, skriver opgaver, og diskuterer med dine medstuderende på nettet. Der vil være løbende vejledning gennem hele studiet. Uddannelsen er baseret på, at du har minimum 5 års erfaring fra det pædagogiske arbejdsområde. Når du har gennemført uddannelsen får du titlen Professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education). Uddannelsen er normeret til 2,5 års fuldtidsstudier, men gennemføres på 3 år. Fag på uddannelsen og ECTS-point Uddannelsens længde giver 150 ECTS-point (European Credit Transfer System). Hertil kommer 60 ECTS for din erhvervserfaring, så det samlede antal ECTS-point svarer til den ordinære pædagoguddannelses 210 ECTS-point. Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: For dig som har mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde Pædagogik (PÆD) 43 ECTS Dansk, Kultur og Kommunikation (DKK) 28 ECTS Individ, Institution og Samfund (IIS) 18 ECTS Et linjefag 30 ECTS: a) Sundhed, Krop og Bevægelse (SKB) b) Udtryk, Musik og Drama (UMD) c) Værksted, Natur og Teknik (VNT) En specialisering 5 ECTS: a) Børn og unge b) Mennesker med nedsat funktionsevne c) Mennesker med sociale problemer Praktik 14 ECTS Bachelorprojekt 12 ECTS 2 3
Optagelsesbetingelser For at du kan optages på merituddannelsen, skal du have mindst fem års erhvervserfaring fra ansættelser inden for det pædagogiske arbejdsområde, hvor det er et krav, at du har samarbejdet med uddannede pædagoger. F.eks. som pædagogmedhjælper eller dagplejer. Dernæst skal du opfylde ét af følgende adgangskrav: 1 2 3 OBS! Pr. 1. september træder den nye pædagoguddannelse i kraft. Hold dig orienteret på www.ucc.dk En gymnasial eksamen eller gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF) Uddannelsen til social- og sundhedsassistent med dansk og naturfag på C-niveau samt engelsk på D-niveau Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) 4 5 4 HF-fag - dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, samfundsfag på C-niveau og et valgfrit fag på C-niveau Andre kompetencer, der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med ovenstående (denne foregår efter en helt fast procedure i UCC, hvor en personlig samtale og en skriftlig test kan indgå som led i vurderingsgrundlaget. Læs mere om individuel kompetencevurdering (IKV) på www.ucc.dk 4 5
Tid og sted Undervisningen foregår på Campus Nordsjælland, Carlsbergvej 14, tæt ved Hillerød S-togsstation. Uddannelsen påbegyndes 2 gange årligt omkring 1. februar og 1. september. Der vil være weekendseminarer hver 5. uge, dvs. ca. 10 indkald pr. år. Alle indkald ligger placeret: Fredage kl. 16.00 20.15 Lørdage kl. 09.00 16.15 Økonomi under uddannelsen Deltagergebyr: 7.000 kr. pr. semester (med forbehold for prisregulering). Desuden skal du have en pc eller mac til rådighed, og der vil løbende igennem studiet være udgifter til bøger. Mere information Ønsker du mere information om merituddannelsen så kontakt: Studiesekretær Margit B. Chrillesen, mc@ucc.dk / tlf. 4189 7953 Uddannelsesleder Anne Kirstine Nielsen, akni@ucc.dk / tlf. 4189 7963 Ansøgning Ansøgningsskema kan rekvireres på https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/ merituddannelsen/optagelse-paa-meritpaedagog. Ansøgningsfrister Studiestart september - ansøgningsfrist 1. maj Studiestart februar - ansøgningsfrist 1. november 6 7
Studieplanen Uddannelsen er organiseret i tematiske forløb med forskellig varighed. År Semester Tema 1. år 1 Studieintroduktion Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund Praktikforberedelse 2 Praktik (47 dage - 30 timer/uge) 1. årsprøve 2. år 3 Videnskabsteori og metode Pædagogik og Dansk, kultur og kommunikation 4 Pædagogik og specialisering inden for udvalgt målgruppe Tværprofessionelt forløb Prøve i Individ, institution og samfund 3. år 5 Prøve i Dansk, kultur og kommunikation Prøve i Pædagogik 6 Prøve i linjefaget Specialiseringsprøve inden for udvalgt målgruppe Bachelorprojekt Adresse UCC Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Tlf.: 41 89 72 00 uccnord@ucc.dk www.ucc.dk Der tages forbehold for trykfejl.