Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Faciliteter...1 Omsætning 2013 - Budget 2014...2 Medarbejderstatus...2 Indhold...3 Mission...3 Aktiviteter...3 Overnatning...4 Grejbank...4 Igangværende projekter...4 Projekter på vej...4 Skriftlig formidling og kommunikation...4 Samarbejdspartnere...5 Faciliteter Molslaboratoriet er en felt- og forskningsstation tilhørende Naturhistorisk Museum i Aarhus. Naturhistorisk Museum er en selvejende institution. Molslaboratoriets historie går tilbage til 1941, hvor det netop indviede museum i Aarhus Naturhistorisk Museum fik overdraget retten til at forske på gården Nedre Strandkærs jorde. Ti år senere blev hele ejendommen en firlænget gård, et husmandssted og 150 ha jord doneret til museet af Fru Ellen Dahl, - søster til Karen Blixen. Molslaboratoriet er også en velfungerende kursusvirksomhed med 49 senge fordelt på 25 værelser rundt i bygningerne. Hertil kommer spise- og opholdsstuer, samt kursussale. Forvalteren bor i tjenesteboligen.
Antal m2 bygninger på Molslaboratoriet Opført år Anvendelse m2 1770 Tjenestebolig og lejlighed 213 1773 Kursussale, undervisning/forskning 530 1773 Værksted 131 1955 Fyrrum og grejbank 56 1967 Undervisning/forskning 583 1968 Studenterhusene 254 1984 Stakladen - stalden 275 1985 Udhus 11 1995 Garagebygningen (biler, affald, depot) 90 i alt m2 2143 Omsætning 2013 - Budget 2014 Molslaboratoriet er en afdeling af Naturhistorisk Museum og flere aktiviteter samdrives med NM. Derfor må disse beløb læses med forbehold: Regnskab 2013 Budget 2014 Lejeindtægter 57.002 55.000 Formidling og undervisning 210.947 273.000 Kursusvirksomhed 1.041.391 1.116.000 Areal og natur 194.179 235.000 Ialt 1.503.519 1.679.000 Medarbejderstatus Daglig leder Anni Kjeldsen. Oprindelig uddannet som laborant og ansat som sådan i 1986, - sidenhen IT ansvarlig og ansvarlig for kursusvirksomheden, - i 2008 udnævnt til leder på Molslaboratoriet. Naturvejleder, biolog og museumsinspektør Morten DD Hansen. Arbejder med forskning, undervisning og formidling både på museet og på Molslaboratoriet Seniorforsker, emeritus Henning Petersen. Volontør, arbejder med forskning i springhaler og økosystemer. Natur- og bygningsforvalter Jan Mouritzen. Bredt uddannet inden for skov og naturforvaltning, - og dyrepasning. Herunder også avl og salg af dyrene. Naturvejleder Marianne Graversen. Er i 2014 påbegyndt naturvejlederuddannelsen og fungerer allerede som sådan. Arbejder samtidig som projektkoordinator på igangværende forskningsprojekter Flexjobber Allan Pedersen. Arbejder ca 10 t/u med dyrepasning og forefaldende naturpleje opgaver. Flexjobber Jens O. Pedersen. Arbejder 18 t/u som pedel
Lars Nørgaard, pt i løntilskud, arbejder med naturpleje og bygningsopgaver. Ansættes tidsbegrænset i aug-sept i år. Husalfer: Birgit, Anette og Kirsten arbejder timelønnet med opvartning af kursisterne. 35-40 Galloway-kreaturer, der afgræsser arealerne Indhold Molslaboratoriet tilbyder naturvejledning, egentlig undervisning, kursusfaciliteter samt forskningsfaciliteter og arealer. Naturvejledningen udgøres årligt af ca. 30-50 arrangementer, såvel offentlige som bestilte, normalt med mellem 1500 og 2000 årlige deltagere. Ligeledes forestår Molslaboratoriet egentlig undervisning af studerende og elever fra grundskolen og til højeste niveau på universiteterne. Sædvanligvis udgør omfanget af denne undervisning ca. 40 årlige arrangementer med omkring 1000 deltagere. Endelig benyttes kursusfaciliteterne af ca. 2500 årlige gæster. Molslaboratoriets arealer og veludstyrede forskningsfaciliteter stilles til rådighed for danske og udenlandske forskere og studerende. Vi har ca. 8 km stier fordelt på arealerne. Der er formidlingstavler undervejs og tilhørende stifoldere. Mission Molslaboratoriets mission er gennem forskning, formidling og forvaltning at bidrage til at sikre den danske naturarv for eftertiden. Aktiviteter Molslaboratoriets aktiviteter kredser omkring de tre kerneområder forskning, formidling og forvaltning, ligesom Molslaboratoriet er et populært kursussted. Forskningen udføres af forskere fra Naturhistorisk Museum samt andre forskningsinstitutioner i indog udland. Vinklingen er især sikring af den nationale biodiversitet, men også klimaændringer og jordbundsbiologi har en lang tradition som forskningsfelt på arealerne. Af nuværende projekter kan nævnes Biowide, som er et landsdækkende biodiversitetsprojekt, museprojektet, som handler om langtids-svingninger i musebestanden, samt InCrease, der omhandler klimaændringernes effekt på hede-økosystemer. Endvidere forskes der i Danmarks springhaler, ligesom en del specialeprojekter fra videregående uddannelsesinstitutioner udføres på Molslaboratoriets arealer. Formidlingen har siden 2001 været i højsædet, og Molslaboratoriet har været en toneangivende aktør i det syddjurske formidlingsbillede, både gennem direkte aktiviteter (ture, undervisning mv.) og indirekte formidling (avisartikler, radio og TV, foldere, stistandere, selvkørende aktiviteter mv.). Molslaboratoriets aktiviteter forestås af tre naturvejledere (Pernille Mølgaard Andersen, Morten DD Hansen & Marianne Graversen), ligesom der kan trækkes på resten af museets medarbejde og studerende fra universitetet. Ydermere er Molslaboratoriet repræsenteret på de sociale medier, hvor vores Facebook-side er hyppigt benyttet og kommenteret. Forvaltningen tager udgangspunkt i, at Molslaboratoriets arealer huser mange sjældne arter og en sammenhængende natur af høj kvalitet. Forvaltningen målrettes den truede biodiversitet og baseres
på lokal forskning og internationale erfaringer. Forvaltningen koordineres i et intimt samarbejde med Syddjurs Kommunes biologer. Endelig er Molslaboratoriet et populært kursussted for kurser med et fagligt islæt. Især tiltrækker vi mange kurser med et biologisk sigte, hvor de omkringliggende arealer og den tilhørende formidling er the unique selling point. Overnatning Der er i alt 49 sengepladser på Molslaboratoriet. Faciliteterne er spartanske, men ordentlige således er der på alle gange fælles bad og toilet. Der er trådløst internet overalt i bygningerne, og der er adgang til printer, kopimaskine og relevant AV udstyr. Man kan booke ophold med fuld forplejning, eller man kan vælge selv at stå for hele forplejningen. Individuelle løsninger kan altid forhandles. Grejbank Molslaboratoriets stiller i forbindelse med projektet På Sporet Af en grejbank og laboratoriefaciliteter til rådighed for offentligheden. Grejbanken rummer indsamlingsudstyr, og i laboratoriet, som er offentligt tilgængeligt 24-7, kan man kigge på dyr i lup m.m. Igangværende projekter Af nuværende projekter, hvori Molslaboratoriet deltager eller er tovholder, kan nævnes Biowide, som er et landsdækkende biodiversitetsprojekt, som forestås af Rasmus Ejrnæs ved Institut for Bioscience. Molslaboratoriet deltager med personale og arealer. Maskiner & Co, som er et forvaltningsprojekt støttet af 15. Juni fonden. I projektet undersøges effekten af kombineret græsning og høslæt på græslandsarealer. Sletten 1947, som er et nyt projekt, der er støttet af Nationalpark Mols Bjerge. Projektet tager udgangspunkt i en række ikoniske naturfotos fra Molslaboratoriet fra 1947, og vi vil forsøge at genskabe det lysåbne landskab - og dermed levesteder for sjældne arter - fra dengang. Nøglen til Mols, som er et treårigt formidlingsprojekt, der er støttet af Nationalpark Mols Bjerge. Projektet har formidling af biodiversitet som mål, især gennem afholdelse af såkaldte Bioblitz-events. Projekter på vej Af kommende projekter bør nævnes Naturkontoret, hvor Molslaboratoriet søger bred fonds-støtte til etablering af et fælles formidlingsrum omkring Strandkærgårdene. Skriftlig formidling og kommunikation Molslaboratoriet har siden 2003 været afsender på en ugentlig naturhistorie i Ebeltoft Folketidende. Med 12 års produktion af over 500 artikler står vi naturligvis som en meget stærk formidlingsaktør i
lokalområdet. Ligeledes har vi medvirket i talrige radio- og fjernsynsudsendelser, både i lokale og nationale medier. Molslaboratoriet har en stifolder, ligesom der i formidling ude på arealerne. Vi gør flittigt brug af sociale medier, især Facebook, hvor vores side flere gange har været skuepladsen for væsentlige naturpolitiske debatter. Samarbejdspartnere Naturstyrelsen Syddjurs kommune Nationalpark Mols Bjerge Friluftsrådet 15. juni Fonden Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Fugleognatur.dk Formidlingspartnerskabet Samarbejder med Karpenhøj om servicering af gæster begge steder.