Erfaringer med dannelse af markvildtlav
|
|
|
- Maria Bonde
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1
2 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra Naturstyrelsen og 15 Juni Fonden
3
4 Projektplan Fase 1. Fastlæggelse af koncept for markvildtlavsdannelse Fase 2. Eksekvere markvildtslavdannelse i storskala Fase 3. Eksekvere levedygtig drift af markvildtlavene Evaluering af den biologiske effekt økologisk rum og biodiversitet i det åbne land Vidensopsamling ift. forvaltningsplanerne 4
5 Markvildtsprojektet baseres på følgende grundprincipper: Fokus på natur og levesteder Løbende bestandsoptælling Frivillighed Samarbejde og synergi Gratis rådgivning/facilitering Se evt. mere på
6 Markvildtprojektteamet Anders Rishøj Markvildtrådgiver kreds 1 & 2. Jakob B. Nielsen Markvildtrådgiver kreds 4 & 5. Lene Midtgaard Markvildtrådgiver kreds 6 & 8. Jens Pedersen Markvildtrådgiver kreds 7. Thomas Iversen Projektleder & Markvildtrådgiver kreds 4. Sebastian Behnke GIS-ekspert & Markvildtrådgiver kreds 3. Bent O. Rasmussen Jagtkonsulent Sabina Rohde Biologi-formidler, kommunikation, nyheder mv.
7 52 aktive lav flere på vej Interesseområde: ca ha = ha pr. lav Deltagerområde: ca ha = ha pr. lav Antal deltagere: ca. 700 = 13,5 pr. lav 7
8 Vildttælling
9 Hvad skal det bruges til? Forskning: Vildtets valg af levesteder Bestandsopgørelse et vigtigt element i at bevare jagttid på harer og agerhøns! Lokalt engagement blandt deltagerne for deres bestand
10 Metode 10
11 4.467 observationer 11
12 Andel i procent Sammenligning af afgrødefordeling Vinterkorn Interesseområde Harelinje 25 Vårkorn Agerhønelinje Græs omdrift Raps Roe/ Majs kartoffel Bælgpl. Græs perm. Brak Lavskov Andet Afgrøder 2014
13 AGERHØNE Forårspar pr. 100 ha. 30 Optællingsresultater Ingen 0,4-1,0 1,0-3,0 over 3,0 HARE - Anbefalet jagtudbytte PR. 100 HA. 25 AGERHØNE - Anbefalet jagtudbytte PR. 100 HA. 20 over 17, ,5-17, ,0-4, HARE Individer pr. 100 ha. Ingen 13
14 Aftalte tiltag 2015 Linjeformede tiltag: Fladetiltag: 529 km 208 ha Linjeformede tiltag Vinterbiotoper: 24 km Soleksponerede arealer: 275 km Lysåben vegetation: 139 km Kantvegetation: 43 km Beplantning: 48 km Fladetiltag Vinterbiotop: 16 ha Flerårig vegetation: 148 ha Beplantning: 44 ha 14
15 Økologiske rum og biodiversitet i det åbne land Projekt udviklet i samarbejde med Institut for Bioscience - Kalø, Aarhus Universitet. Giver en målrettet indsats for hare og agerhøne et større potentiale for biodiversitet? Udvikle og anvende effektive metoder til monitering, registrering og kortlægning af biodiversitetspotentialet i det åbne land. Læring så vi kan optimere og forbedre vores rådgivning. 15
16 De vigtigste erfaringer Lav opstår og nogle dør. Naturlig proces. Ingen lav er ens Ingen udsætning og ingen kompensation kan være hindring for landmændene for at gå med. Det er essentielt, at der fra start tages en forventningsafstemning med de frivillige Der skal arbejdes Der skal tælles De skal ville det De får rådgivning Jo flere lodsejere jo længere kan processen omkring opstart af lavet være. Nogle lav bliver hurtigere selvkørende end andre. 16
17 De vigtigste erfaringer Markvildtrådgiveren er en central person. Det er vigtigt at holde fast i grundprincipperne. Økologisk rum projektet skal være med til kvalificerer vores rådgivning yderligere. Ting tager tid! Tillid opbygges ikke fra den ene dag til den anden. Vigtigt at fase 2 er tre år. En præmis for at basere projektet på frivillighed. 17
18 De vigtigste erfaringer Den sværeste rådgivning : Gør intet, bevar og beskyt før du etablerer nyt. Brandmandens lov i praksis. Men den giver det bedste grundlag for det videre forløb. Praktisk udfordring ikke alle har stor IT erfaring Vi moniterer og samler data omkring tiltag men vigtigst af alt, får vi formidlet direkte til aktørerne landmænd, jægere lodsejere og andre. Holdningsbearbejdning. Vi har fat i en model, hvor vi hele tiden bliver klogere på hvordan vi kan udføre adaptiv forvaltning i praksis. 18
19 Spørgsmål? 19
Markvildtet tilbage på marken
Markvildtet tilbage på marken Tekst: Jens Venø Kjellerup, formand for markvildtudvalget, Danmarks Jægerforbund NATUR/VIDTPEJE: I dette nummer af Jæger kan du læse markvildtoversigten, som er en årlig oversigt,
Tekst: Jens Venø Kjellerup, formand for markvildtudvalget
Markvildtprojektets medarbejdere: Et vigtigt skridt på vejen Thomas Iversen, Projektleder Tlf. 81880530, [email protected] Anders Rishøj Jensen, Markvildtrådgiver, Jylland, nord Tlf. 27802849, [email protected]
Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, [email protected]
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, [email protected] Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring
Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,
Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Adaptiv vildt- og naturforvaltning
Adaptiv vildt- og naturforvaltning Nyt buzzword? Gammel NYT vin BUZZWORD? på nye flasker? GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Definition af Adaptiv Forvaltning Ganske kort: AF er en tilgang hvor man forbedrer ressourceforvaltningen
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, [email protected]
DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter
DanmarksJægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Uddannelses og rådgivningsafdelingen DJ, Kalø, Peter Smærup 2015 Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang:
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000
Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard
Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter
Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang: Kommunikation og rapportering til: Myndigheder
Årgang 57 oktober 2012
Årgang 57 oktober 2012 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Vennerlundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail:
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)
Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Translokation af agerhøns
Fagrapport Translokation af agerhøns Sømarke Markvildtlav Kolofon Projekttitel: Forfattere: Foto: Forskningsprojekt om flytning af vilde agerhøns Lene Midtgaard, Danmarks Jægerforbund Lene Midtgaard, Danmarks
Gode råd om vildtvenlig høst
Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages
Blomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Landbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Indhold 1. Hvad er konfliktarter?
SMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer
SMART Natura Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug ENviNa årsmøde, Sorø d. 3. september 2014 Målet med projektet At projektet skal
PROJEKTRAPPORT November Afrapportering projekt: Habitatbrug og overlevelse af udsatte agerhøns pilotprojekt med anvendelse af radiotelemetri.
PROJEKTRAPPORT November 2010... Afrapportering projekt: Habitatbrug og overlevelse af udsatte agerhøns pilotprojekt med anvendelse af radiotelemetri. KOLOFON Afrapportering til Skov- og Naturstyrelsen
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Viborg Naturpark projektet hvordan går det? v/brugerrådet for Viborg Naturpark og Viborg Kommune
Velkommen v/ Frede Lundgaard Madsen, formand for LandboForeningen Midtjylland og Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget samt formand for brugerrådet Viborg Naturpark projektet hvordan går
I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Ynglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
S T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Biotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Økologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Σ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter
Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET
R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET UDFORDRINGEN ELLER POTENTIALET Mere end 300.000 ha natur skal plejes Naturpleje er en samfundsopgave Naturplejeren
Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, [email protected] Hjørring Kommune:
Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.
Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,
ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
