TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

Relaterede dokumenter
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Forsyningssikkerhedens betydning for fremtidens investeringer i Trekantområdet Ole Silkjær, Chefkonsulent - Geolog TREFOR Vand A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

Energiafgrøder med skattefradrag.

Velkommen til ATV Vest. Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

»Grundvandsbeskyttelse i praksis

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Afgrøder til biogasanlæg

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Morsø Kommune. Energi i balance

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FAQ om biomasseværket

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Grundvandsbeskyttelse

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Bæredygtig Biomasseproduktion

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Transkript:

TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af grundvandsbeskyttelse og varige dyrkningsaftaler Forskellige arealinteresser opleves modstridende af interessenter Vi vil derhen, hvor forskellige arealinteresser kombineres i værdiskabende udviklingssamarbejder til fordel for interessenter og samfundet TREFOR Vand har taget udgangspunkt i en idé om grundvandsvenlige afgrøder, der understøtter grøn omstilling og med cirkulær økonomi i mente ALECTIA (nu NIRAS) har undersøgt og præsenteret forslag til grundvandsvenlige dyrkningsmetoder og afgrøder i Trekantområdet som kan skabe værdi for alle Kan grundvandsbeskyttelse medfinansiere en omlægning 2

Grundvandsvenlige afgrøder Undersøgelsens indhold Formålet med undersøgelsen at sandsynliggøre værdiskabende grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplandene. Rapporten gennemgår mulighederne for at indgå fokuserede dyrkningsaftaler baseret på udvalgte afgrøder Fælles for afgrøderne er at de kan dyrkes uden pesticider og generelt har et højt nitratoptag. Afgrødetyper og anvendelse er: Græs, der høstes grønt og leveres til et biogasanlæg Elefantgræs, der anvendes som tækkemateriale til stråtage Energipil, der leveres som flis til flisfyrede varmeværker Elefantgræs, der høstes grønt til biogasanlæg eller høstes brunt (tørt) til afbrænding som halm i varmeværker Rapporten præsenterer forslag til forskellige samarbejdsrelationer jordejere, vandselskaber, distributionsfirma, maskinstationer, biogasanlæg, varmeværker og tækkefirmaer. 3

Fra Dansk Fjernvarmes og Dansk Energis fælles folder Bæredygtig biomasse Rygraden i Danmarks klimaindsats. 4

Værdiskabende Grundvandsbeskyttelse Potentialet i grundvandsvenlige afgrøder Bevarelse af en unik drikkevandsforsyning baseret på uforurenet råvand (investeringer og efterspørgsel i fremtiden) Fremtidens grønne løsninger har brug for brændstof (biobrændsel, biogas) og klimaløsninger Efterspørgsel på proteinkilde fra andet end dyr Råvarerne til dette kan dyrkes uden pesticider og med et højt nitratoptag Samarbejder med mange interessenter om værdiskabende synergiske projekter er alt andet lige mest bæredygtigt (økonomisk, miljømæssigt, arealmæssigt) 5

Hvad er grundvandsvenlige afgrøder Lang omdriftstid (Pil 20 år vs græs 5 år) Lav udvaskning Kan dyrkes uden brug eller med meget lavt forbrug af pesticider Større biodiversitet under jorden (mikroorganismer, regnorme mv.) Større biodiversitet på jorden (padder, pattedyr jagtbare dyr) og i himlen (fugle) Forøger kulstofpulje i jorden 6

Energipil til flisfyrende varmeværker Gødskning Udvaskning Pesticider Etablering Dyrkning Dækningsbidrag Afsætning Ja lidt Lav Kan dyrkes uden Dyrt, skal plantes ud Ny afgrøde Lavere end vinterhvede Flisfyrede varmeværker (Vejen, Åbenrå, Skærbæk) 7

Græs til biogas Gødskning Udvaskning Pesticider Etablering Dyrkning Dækningsbidrag Afsætning Ja meget Meget lav Kan dyrkes uden Billigt Kendte arbejdsgange og maskiner Lavere end vinterhvede Nature Energi er interesseret i græs. Biogasanlæg står i Bogense og Holsted 8

Interessenter Vandselskab Maskinstation Distributionsselskab 9 Lodsejer Kraftvarmeværk eller Biogasanlæg

Sammenfatning Vi kan ved at introducere begrebet grundvandsvenlige afgrøder være med til at løse flere samfundsmæssige og globale udfordringer samtidigt: Indgå i værdiskabende grundvandsbeskyttende partnerskaber i indvindingsområderne Beskytte det rene drikkevand mod forurening fra det dyrkede areal Bevare den begrænsede ressource, som landbrugsjord i omdrift er Opbygge organisk materiale i jorden og dermed binde CO2 i jorden Producere energi På længere sigt levere biomasse til et bioraffineringsanlæg Producere protein til en-mavede husdyr, så import af sojaprotein kan reduceres Bevare den rene vandressource, hvor den findes 10

Udfordringer Diskussion i grupper Lovgivningsmæssige Forsyningsloft og rammevilkår Godkendelser af græs som ikke fødevare Forretningsmæssige Forsyningsselskabers rolle og frihedsgrader Forretningsmodel Forpagtning af jord Partnerskabskonstruktion Jordejeren kan selv Økonomiske Dækning af omkostninger Sikkerhed for aftagning Indtjening Kommunikation Alle vil gerne se sig selv i en større fortælling Bæredygtigt økonomisk og miljømæssigt 11

Tak for jeres opmærksomhed EWii A/S indviede i mandags 32 ha (64 fodboldbaner) skov over grundvandsressourcen ved Trudsbro Kildeplads vest for Kolding. 12 Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), Ewii s formand Steen Dahlstrøm og administrerende direktør Knud Steen Larsen planter Evighedskovens første egetræ.