Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri til sundhedscenter - og for at få et indblik i hvordan rammerne fungerer for Sundhedscentrets brugere idag. Ginnerup arkitekters tegnestue udenfor Sundhedscenter Ceres - Klar til rundvisning.
Renovering med respekt for historien GINNERUP ARKITEKTER vandt i 1994 1. præmien i en indbudt arkitektkonkurrence, om renoveringen af det tidligere Ceres Bryggeri, som fremover skulle danne rammen om et sundhedscenter. Indflytningen i de renoverede rammer, påbegyndtes i 2000. Med respekt for de gamle historiske bygninger og forståelse for den nye anvendelse er det lykkedes at indrette et særdeles velfungerende ældrecenter med tilknyttede plejeboliger og ældreboliger. Det er lykkedes at bibeholde stedets atmosfære, og indrette nogle trykke og veldisponerede rammer for bygningens beboere og brugere. I 2013 har GINNERUP ARKITEKTER lavet ombygning og udvidelse med nyt orangeri med udgangspunkt i principper for helende arkitektur. Her opstod interessen for at vende tilbage og gennemse effekten af de oprindelige renoveringer. I arbejdet med designet af Sundhedscentret Ceres havde vi meget fokus på at respektere og opfylde det meget komplekse byggeprogram, koblet med optimal indpasning af de ønskede funktioner i de historiske bygninger. De forskellige bygningsafsnit / funktioner er placeret mest hensigtsmæssigt i bygningskomplekset i forhold til den omgivende by, og den indre sammenkobling. Det var meget komplekst at komme frem til den helt rigtige løsning da de fleste fysiske rammer var givet på forhånd. Dette indebar en del prioriteringer hvor funktionen vægtede meget højt i de valg der skulle træffes. Løsningen blev et ældrecenter hvor de forskellige boafsnit, personaleafsnit og fællesfunktioner er koblet naturligt sammen via et indre gadeforløb. Her opstår naturlige møder mellem husets brugere der enten har taget ophold eller er på vej. Samtidigt kan man som vælge at ankomme til boenhederne uden om fællesarealerne når dette er ønskeligt. Så bygningens afsnit kan både fungere selvstændigt og som en velintegreret el af Sundhedscentret Ceres. Jens Erik Rasmussen Arkitekt & Partner GINNERUP ARKITEKTER
Rundvisning ved Afdelingsleder Britta Aagaard Afdelingsleder Britta Aagaard viste de 6 medarbejdere fra GINNERUP ARKITEKTERs tegnestue rundt. Britta har været med i renoveringsprocessen helt tilbage fra planlægningen af renoveringen i 1990, i tæt samarbejde med GINNERUP ARKITEKTER. Britta har udover dette projekt, deltaget i flere renoverings- og byggeprojekter i forbindelse med opbygningen af sundhedscentre i Horsens Kommune. Ceres Sundhedscenter råder over 33 plejeboliger, 44 ældreboliger, aktivitetscenter med fysio- og ergoterapi, storkøkken med cafeteria, børn- og ungeforvaltning samt socialforvaltning, det er dermed et center med mange forskelligartede funktioner og brugergrupper. Samarbejdet med GINNERUPARKITEKTER har været rigtig spændende og lærerigt, ikke mindst gav det mange erfaringer til de efterfølgende byggeprojekter jeg har været med til over årene. Samspillet mellem alle aktører i byggefasen er utrolig vigtig! Det er vigtigt at få alle impliceredes behov formuleret allerede fra start - de forskellige fagligheders behov, så arkitekter kan arbejde udfra de rette hensyn. Mit favoritsted i hele huset er helt afgjort brandtrappen, den er blevet så smuk, at det er helt synd at den er gemt væk Alle lejligheder er vidt forskellige i dette hus, hvilket helt sikkert har sin charme, og gør det personligt at bo her - jeg ville selv gerne bo i tårnværelset! - Britta Aagaard, Afdelingsleder
Et møde med sundhedscentrets brugere Med på rundvisningen var også SOSU Medarbejder Birgit J. Sørensen, som har været på Ceres Sundhedscenter i knap 25 år. Birgit fremhæver det nyligt tilføjede Orangeri, udført af GINNERUP ARKITEKTER i 2013, som et dejligt fællesareal hvor især de beboere der ikke har mulighed for at komme ud selv, har stor glæde af at kunne være sammen med hinanden i lyse og dejlige omgivelser. Sundhedscentret sparer desuden både penge og resourcer, ved at de kan samkøre personale, indkøb og aktiviteter her i fællesarealet Orangeriet, hvilket bestemt også er til gavn for beboerne. Der blev også tid til at besøge en af husets beboere i plejehjemsafsnittet, Svend, der gerne viste rundt i hans personligt indrettede lejlighed. Svend har boet i hestedamsgade hele sit liv, indtil nu. Han tilkendegiver at Ceres er et dejligt sted at bo og at hans yndligssted er opholdstedet i mellemgangen, hvor han kan kigge ned i det grønne atrium. Hold da op det er dejligt det orangeri - det er det bedste der er sket her i de år det har været igang - super super dejligt sted - nu har vi et dejligt sted hvor vi opholder os! De store vinduespartier i huset gør, at også kørestolsbrugere kan komme helt hen og kigge ned, bl.a. ned i gården og atriummet - her kan de nyde lyset og udsigten. SOSU assistent Birgit J. Sørensen
Mere information om renoveringen af Ceres Sundhedscenter Kontakt os gerne for mere information vedrørende besøget og istandsættelsen af Ceres Sundhedscenter. Se efterfølgende sider for billeder fra besøget og renoveringen af Ceres Sundhedscenter, med tilhørende billedtekster. Venlig hilsen Trine Mouritsen Partner, Ginnerup Arkitekter Mobil: 2876 4534 Mail: tm@ginneruparkitekter.dk Fotograf: Dahl Grafisk Design Fotos eftersendes gerne, i trykkvalitet. Gambrinus skulpturen: øl helgen, genskabt i bronzeafstøbning, udfra den oprindelig i træ, der idag er udstillet på Industrimuseet.
Kig ind til forbindelsesgangen fra indgangspartiet. Gulvklinkerne er en reproduktion af de gamle klinker fra bryghuset støbejernssøjlerne i salen er bevarede
Forbindelsesgangen er Husets hjerte, det samler aktiviteterne og er her er bryggeriets historie synlig i det gamle bryggeris vinduer og ydermure, der er bevaret.
Fra Orangeriet, et fællesareal for beboere og personale.
Grønne altaner i baggården
Flisebelægningen (billedet nedenunder her) er inspireret fra Italien - mønsteret danner et dansegulv.
Trappen ved hovedingangen, der fungerer som indbydende besøgsadgang til plejeafsnittet.
Man kan stadig finde korn, fra bryggeriets tid, i klemme i spærrene - hvis man kigger nøje efter. Fra mødelokalet, der tidligere var korn silo
Lyse værksteder og møderum En gammel trappe er bevaret og udbyttet til opbevaring