April - Maj 2009 nr. 5

97. årgang 2009 April - Maj 2009 nr. 5 Krav til frømarken lige nu Cikorie grisens kosttilskud Bedriftsbesøg HSH Agro I/S Frøavl på argentinsk Formanden fylder 60

DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark Hovedkontor Ny Østergade 9, Postboks 59, DK-4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 www.dlf.dk Afdelinger på Sjælland Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted Tlf. 57 61 22 77 Fax 57 67 20 50 Afdelinger på Bornholm Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby Tlf. 56 97 43 35 Fax 56 97 43 25 Afdelinger på Lolland-Falster Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 43 81 Fax 54 43 43 69 Afdelinger på Fyn og Langeland Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 30 Fax 66 17 22 51 Afdelinger i Jylland Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund Tlf. 98 57 43 66 Fax 98 57 20 59 Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8940 Randers SV Tlf. 87 11 41 40 Fax 87 11 41 41 Hedensted, Odinsvej 20, 8722 Hedensted Tlf. 75 89 00 88 Fax 75 89 02 47 Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding Tlf. 74 84 85 99 Fax 74 84 84 74 Planteforædling DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling, Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge Tlf. 72 33 04 00 Fax 56 50 35 24 Prodana Seeds A/S Salg af plænegræs, færdiggræs, sprøjtesåning, gødning, blomsterløg og maskiner. Fåborgvej 248, 5250 Odense SV Tlf. 63 17 16 00 Fax 63 17 16 19 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.900 stk. Artiklerne må gengives med kilde angivelse. Grafisk produktion og tryk: SvendborgTryk Redaktion Lene Krüger (ansvarshavende) E-mail: lk@dlf.com Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm, 8961 Allingåbro Gårdejer Poul Jensen Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling, 6880 Tarm Gårdejer Hans Boesen, Skovmøllevej 16, 5474 Veflinge Gårdejer Peter Bagge Hansen Sølvbjerggård I/S, Kostervænget 2, 4780 Stege Proprietær Henrik Kreutzfeldt Dybvad, Gyllingvej 31, Ørting, 8300 Odder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S, 5250 Odense SV Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing Specialkonsulent Barthold Feidenhans'l Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15, 8200 Århus N 2

97. årgang 2009 April - Maj 2009 nr. 5 Finanskrisen gør os skarpere INDHOLD Krav til frømarken lige nu Cikorie grisens kosttilskud Bedriftsbesøg HSH Agro I/S Frøavl på argentinsk Formanden fylder 60 Forsiden Den 21. marts startede forårsarbejdet hos Lars Mikkelsen i Boderup på Falster Krav til frømarken lige nu 4 Cikorie grisens kosttilskud 7 Cikorie på Fyn 8 Bedriftsbesøg 9 Hjælp os vha. lagerleje 11 Frøavl på argentinsk 12 Next step: Sydamerika 13 Best.formanden fylder 60 år 14 På nuværende tidspunkt er vores eksport reduceret med knap en tredjedel sammenlignet med sidste år på samme tidspunkt, men intet indikerer, at det skyldes tab af markedsandele. Vores eksportandel er nemlig større end nogensinde før, og ved udgangen af februar stod vi for knap 90% af eksporten ud af Danmark. Vi hører tilsvarende reducerede salgstal fra de øvrige europæiske aktører, og det overrasker sikkert ingen i denne tid med en verserende finanskrise. Når salget svigter, er det tid til at kigge på omkostninger og arbejdsprocedurer. Gør vi de rigtige ting, eller er vi måske låst fast i rutiner oparbejdet i en tid, hvor salget gik strygende, og fremtidsudsigterne var lyse? Alle i koncernen har derfor i den seneste tid arbejdet på at finde processer, der måske burde gøres anderledes. Det har resulteret i store besparelser, og det har betydet ændring eller fjernelse af rutiner, der var helt unødvendige og derfor til irritation i dagligdagen. F.eks. har medarbejderne i Nr. Alslev selv overtaget ansvaret for planlægning af ugens produktion på opsækningsanlægget. Det betyder færre fejl, større effektivitet og ikke mindst større tilfredshed i det daglige arbejde. På tværs af organisationen har medarbejdere fra avl, shipping, produktion og IT sammen udarbejdet et nyt IT baseret system, som bl.a. betyder en langt mere effektiv levering af basisfrø til stor gavn for vores avlere. Vores planlægningsafdelinger, der tidligere lå i henholdsvis Odense og Roskilde, er nu slået sammen til en afdeling. På den måde kan medarbejderne bedre støtte hinanden i det daglige arbejde og udnytte hinandens kompetencer. I stedet for at bruge tid og penge på at rejse på kryds og tværs i koncernen, holder vi nu i stedet interne møder via telefon eller video, når det er muligt. Genforhandlinger af eksisterende fragtaftaler har betydet store besparelser, og tilsvarende er øvrige større indkøbsposter genforhandlet. Når salget er bagud, og der er krisetider, er det endnu vigtigere at være forandringsvillig og sætte nye mål for effektiviteten i virksomheden. Vi satte en del projekter i gang sidste efterår, og vi vil fortsat arbejde videre med nye tiltag. Truels Damsgaard Personalia 15 3

Krav til frømarken lige nu Af Stig Oddershede Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Vores omfattende og kvalificerede forsøgsarbejde vidner om, at vi fortsat ønsker at udvikle optimale løsninger til kløverog græsfrøavlere, så man kan optimere udbytte og kvalitet. Og dermed styrke og udbygge positionen som en af verdens førende frønationer. I denne artikel omtales nogle af de dyrkningsmæssige udfordringer, som for års sæsonen byder på. Derudover kan man fortsat få informationer om de enkelte afgrøder mht. godkendte løsninger til ukrudtsbekæmpelse, vækstregulering, svampe- og skadedyrsbekæmpelse gennem vores FrøavlsINFO. Disse samt off-label vejledninger finder I denne artikel omtales nogle af de dyrkningsmæssige udfordringer, som for års sæsonen byder på du på vores hjemmeside www.dlf.dk/ Avlerservice.aspx Alm. rajgræs, vækstregulering aktuel i velnærede marker I forsøgene på Flakkebjerg i 2008 nåede man at runde 3 tons frø pr. ha tetraploid rajgræs. De højeste udbytter blev nået med 220 kg N/ha og vækstregulering i et noget højere gear end off-label godkendelsen på 0,5 l/ha rækker til. Der har i frøavlsforsøgene været en rimelig klar linie i, at vækstregulering giver merudbytte i grovillige marker i god vækst og velforsynede med kvælstof. Kombinationen af ekstra 40-50 kg N/ha over norm og 0,8 l/ha Moddus har i frøavlsforsøg i 2005-2007 givet topudbytter. Både i tetraploide og i diploide sorter. Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Rajsvingel Rødsvingel Stivbl. svingel Strandsvingel Engsvingel Hundegræs Timote Engrapgræs Alm. rapgræs Hvene Ariane FG S 1) G G G G G G G G G G G G G Primus G O O O G O O O O O G O I Starane 180S, Tomahawk 180 EC G G G G G G G G G G G G G Starane XL G O O O G O O O O O G O I Catch O O O O O O O O O O O O I DFF, Legacy, Diflanil O O O O O O O O O O O O O M-750, Metaxon, m.fl. 2) G G G G G G G G G G G G G Hussar OD I I I I O O I I I I O I I Primera Super 3) O I I I I I O I I I I I I Fusilade Max I I I I G G I I I I I I I Focus Ultra I I I I G G I I I I I I I Bell I I I I I I I I O I I I I Zenit G G G I I I I I G I G I I Amistar G G G G G G G G G G G G G Folicur G G G G G G G G G G G G G Karate 2,5 WG O O O O O O O O O O O O O Moddus M O O O O O O O O O O O O O CCC 750 G G G G G G G G G G G G G G = godkendt på etiketten 1) Ikke tilladt i 1. års frøgræs udlagt i renbestand O = Off-label godkendt I = ikke tilladt at anvende 2) 0,7 l/ha i 1. års frøgræs udlagt i korn, 1,33 l/ha i græsfrø med forfrugt hvidkløver samt græsfrø. Ikke tilladt i frø udlagt i renbestand 3) 0,5-1,0 L/ha i alm rajgræs, 0,5-0,8 l/ha i strandsvingel Tabel 1: Tilladte midler til ukrudts-, svampe- og skadedyrsbekæmpelse samt vækstregulering i græsfrø forår 2009 Kilde: Delvis efter Vejledning i Planteværn 2009 og Middeldatabasen på www.middeldatabasen.dk Alm. rajgræs det ukrudt er stadig Primus, Starane XL eller Ariane FG S re, vindaks og agerrævehale og alm. rapgræs efter optimalt udbytte skal vækstregulering i maj overvejes, specielt i tetraploide sorter for svampebekæmpelse. Bekæmpelse fra sidst i maj Er marken gødsket efter N-norm, er effekten af Moddus mere tvivlsom. Vækstregulering foretages lige inden skridning, hvilket giver mulighed for at vurdere afgrødens tilstand. Ved vækstregulering skal man være forberedt på en mere stående og dermed mere spildsom afgrøde til høst, som man ikke skal komme for sent ud i med mejetærskeren. Vi afventer en ny godkendelse af Moddus, som vil lovliggøre brugen af 0,8 l/ ha i frøgræs, men indtil videre er off-label doseringen 0,5 l/ha. Rajgræs eller rustgræs Rajgræs kan blive udsat for voldsomme svampeangreb. Mest frygtet er sortrust, som normalt kommer sent i vækstsæsonen i juni. I 2008 blev Folicur, Amistar og Bell afprøvet på DJF i et forsøg med kronrust. Forsøget viste, at både Folicur og Bell har en særdeles god effekt på kronrust. Bell er ikke godkendt i rajgræs. I praksis kan vi anbefale en blanding af 0,25 l/ha Folicur + 0,25 l/ha Amistar sidst i maj, med mulighed for en opfølgende svampebehandling såfremt der kommer sortrust. Primera er prima i rajgræs Primera Super er off-label godkendt både til efterårs og forårsanvendelse i alm. rajgræs. Doseringen er 0,5-1,0 l/ha Primera Super tilsat 0,4 l/ha Isoblette. Det betyder, at vi har mulighed for at bekæmpe vindaks, agerrævehale, flyvehavre og ikke mindst alm. rapgræs. FrøavlsFORSØG i 2005 viste et stort merudbytte af frø og et 4

mindre rensesvind ved at bekæmpe alm. rapgræs i rajgræs. Der skal behandles ved begyndende strækning ved gode vækstbetingelser. Rødsvingel, gode muligheder for at komme græsukrudtet til livs Enårig rapgræs i rødsvingel kan forekomme i store mængder. Den bedste effekt af Hussar får man om efteråret, men forårsanvendelse i det tidlige forår er også muligt. Medio april er sidste udkald for Hussar. Enårig rapgræs forsvinder ikke, men stængeldannelsen reduceres. Samtidig får man en bred effekt mod tokimbladet ukrudt som kamille, burresnerre, storkenæb og fuglegræs m.fl. Doseringen er 0,05-0,1 l/ha + 0,5 l/ha Renol. Strandsvingel har vist stabile merudbytter for vækstregulering med Moddus Rødsvingel 2008 var et forrygende år for rødsvingel. Vi har aldrig set så mange flotte udbytter, og et blik på den foreløbige udbytteopgørelse pr. ultimo marts for tæller, at vi har: renvareudbytter på over 2 t/ha. i en sort med lange udløbere på Lolland. gennemsnit høstet 2660 kg/ha. Væksten skal reguleres Rødsvingel er meget udbyttefølsom over for lejesæd og skal derfor vækstreguleres med 0,4 l/ha Moddus + 1,25 l/ha CCC midt i maj under gode vækstbetingelser. Forsøg fra DJF har vist, at Moddus kan øge frøudbyttet, selv om der ikke er Græsukrudt i engrapgræs er en stor udfordring for avlerne. Her ses sorten Conni på Oreby Gods lejesæd ved blomstring. Vækstregulering foretages fra begyndende strækning først i maj og 3 uger frem. Forsøg og praktiske erfaringer har vist god effekt, også ved sene behandlinger sidst i maj. Vigtigst er det, at der er god vækst og gode temperaturer ved behandlingen. Sammen er de stærkere Tør vi blande vækstregulering med Fusilade Max eller Focus Ultra? Dette spørgsmål har været genstand for undersøgelser i vores FrøavlsFORSØG, og man kan læse resultaterne fra disse på www.dlf.dk. Konklusionen er, at der i normale afgrøder ikke er nogen risiko ved at sammenblande vækstreguleringsmidler med græsmidler. Græsmidlerne Focus Ultra + Dash eller Fusilade Max forøger virkningen af vækstreguleringen, så det må være det, man kalder en win-win situation. Vent med behandlingen Er agerrævehale et problem, skal græsukrudtsbehandlingen vente til sidst i maj for at holde effekten og forhindre en ny generation i at udvikle sig. Også bekæmpelse af alm. rajgræs bør vente til efter midten af maj, så der ikke kan fremkomme nye stængler inden høst. Bemærk, at Fusilade Max har fået begrænsninger i den nye godkendelse i forhold til tidligere. Engrapgræs, hvordan får vi bekæmpet enårig og alm. rapgræs Vinteren har været gunstig for græsukrudtseffekten af Reglone i engrapgræs. Men opfølgende behandlinger med Hussar er i de fleste tilfælde nødvendige mod enårig rapgræs. Tidlig behandling giver den bedste effekt, men den sikreste effekt får man først, når der er vækst i planterne, og temperaturen er 10 gr. Start ud med 0,05 l/ha Hussar OD og TIDSSKRIFT SK IF TF FOR FRØAVL NR..5 5/09 5

Figur 1. Skadedyrsbekæmpelse og udbytte i hvidkløver Kilde: DLF-TRIFOLIUM s ProduktionsDATA 2003-2006. 127 marker følg op efter behov med en tilsvarende behandling efter 2 uger. Monitor er de seneste 4 år forsøgt afprøvet i engrapgræs mod alm. rapgræs, som er meget følsom over for Monitor. Vi har publiceret resultaterne herfra i hæftet ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2008/2009. Får vi et svampeår i 2009? Svampeforsøg i engrapgræs bliver på forunderlig vis som oftest ikke angrebet væsentligt af meldug og rustsvampe, så derfor er merudbytterne for svampebehandling i forsøgene i reglen beskedne. Men ingen ved på forhånd, hvornår vi får et svampeår i engrapgræs. 2007 var sådant et år, hvor meldug og især rapgræsrust i mange marker fik en eksplosiv udvikling med betydelige udbyttetab til følge. Følg afgrøden nøje i maj og beskyt planterne med et godkendt svampemiddel, inden svampene får for godt fat. De gale myg Engrapgræsgalmyg er kilde til stor opmærksomhed, når velvoksne frøavlskonsulenter og frøavlerne i maj placerer sig med enden i vejret for at studere fangbakken med druknede insekter. Men det er den rigtige måde at angribe problemet på. Er der ikke galmyg i marken, er der ingen behov for at bekæmpe dem og vice versa. Der er størst risiko for at finde galmyg i ældre frømarker. Nemmere skårlægning og høst Vækstregulering af engrapgræs kan være et led i en bevidst strategi, som har til Grundlovsmøde i forsøgsmarken, hvor virkningen af Monitor i engrapgræs evalueres formål at holde afgrøden helt eller delvist stående frem til høst for at lette skårlægning eller direkte tærskning. I de ikke spildsomme sorter kan en stående afgrøde være en fordel, idet alm. rapgræs så bedre kan drysse af inden høst. Men pas på i de spildsomme sorter, som står op til høst. Kom ikke for sent med skårlægning her. Hvidkløver, frøavlernes praksis I ProduktionsDATA kan vi spørge et udsnit af avlerne om deres dyrkningspraksis. Figur1 viser, hvordan avlerne grupperer sig udbyttemæssigt afhængigt af, hvor mange skadedyrssprøjtninger de har udført i hvidkløver. I 2004 var der få solskinstimer i juni og juli, og høsten blev regnfuld og besværlig. Dette gav et udbytte under normalen. I sådanne år er frøudbyttet mere påvirket af høstvejret end skadedyrsbekæmpelse, og forskellene mellem forskellig behandlinger mod skadedyr bliver mindre. 1, 2 eller 3 gange mod skadedyr Gennemsnittet af de 4 år viser, at de avlere som har bekæmpet skadedyr 3 gange i hvidkløver også har de højeste frøudbytter. I gennemsnit af de 4 høstår har de høstet 250 kg/ha mere end den gruppe avlere, som ikke har behandlet mod skadedyr. 22 avlere har ikke behandlet, 23 har behandlet 1 gang, 57 avlere har behandlet 2 gange, og 25 avlere har behandlet 3 gange mod skadedyr. Tallene viser, at det er nødvendigt at bekæmpe skadedyr i konventionel kløverfrøavl for at få en rentabel produktion. Om det er 1, 2 eller 3 gange vil variere fra år til år og sikkert fra mark til mark. Men der er en klar tendens til, at frøudbyttet er bedst ved flere behandlinger. Specielt i gode frøår. Undgå krydsoverensstemmelse En del af de midler, vi bruger i frøafgrøder, har en speciel off-label godkendelse fra Miljøstyrelsen. For lovligt at anvende sådan et bekæmpelsesmiddel i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etiket, skal du derfor sørge for at have en udskrift af off-label godkendelsen. På www.middeldatabasen.dk under Off-label godkendelser er de seneste opdateringer og vejledninger samlet under hver enkelt afgrøde. Vær opmærksom på, at enkelte midler f.eks. Moddus M - er placeret under afgrøden Frøgræs og ikke under de enkelte frøgræs arter. Hold øje med FrøavlsINFO. Her bringer vi vores bedste bud på dyrkningsstrategierne. 6

Cikorie grisens kosttilskud Af Ole Grønbæk Produktchef DLF-TRIFOLIUM A/S De første danske forsøg med rod-cikorie blev gjort på Forskningscenter Foulum, som hører under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. Det var i 2004, og DLF-TRIFOLIUM leverede ved hjælp af vores kontakter i Frankrig frø til formålet. Sorten var Orchies, som efterfølgende er blevet den mest dyrkede i Danmark. Siden er der gennemført forsøg med en række sorter fra Frankrig og Belgien, så der nu er et udvalg på 4-5 sorter, der giver gode resultater under danske forhold. Næsten som sukkerroer Cikorie minder på mange måder om sukkerroer. Planten danner det første år en kraftig rod, som dog er tyndere og længere end en typisk roe. Som det er tilfældet med sukkerroer, producerer cikorie en stor mængde kulhydrater ( sukker ) i roden. Hvor roerne især oplagrer sukkeret i form af korte molekyler, sker det i cikorie overvejende som inulin, der er længere kæder af fruktose. En god rod-cikorie sort har potentiale for et højt udbytte af tørstof pr. ha og en høj andel inulin i tørstoffet. Desuden skal planterne være ensartede, have få stokløbere og være lette at høste med så lille spild som muligt i form af bl.a. knækkede rodspidser. Frøet fra cikorie er meget lille, og da såningen skal ske på rækker med præcisionssåmaskine, er det nødvendigt at pillere frøet ganske som det kendes fra roer. Der er mange gode grunde til at bruge cikorie i svinebesætningens foder. Færre sygdomme, bedre tilvækst og en reduceret ornelugt er kun nogle af dem mulighed for at udnytte den præbiotiske effekt hos inulin. Torben Henriksen, der er farmaceut og ansat hos Fyns Erhvervscenter, forklarer: Hos enmavede dyr og mennesker er der i tyktarmen til stadighed en flora af bakterier, der for nogles vedkommende kan være sygdomsfremkaldende. I svinebesætninger fører det til et forbrug af antibiotika, som dels koster landmanden penge dels på sigt kan føre til resistens overfor medicin, så der må anvendes endnu mere og stadig stærkere midler. Det er en ond cirkel, som kan brydes med cikorie. Forebyggende effekt I stedet for at helbrede med antibiotika kan man iflg. Torben Henriksen forebygge med præbiotika. Inulin fordøjes nemlig, i modsætning til andre sukkerstoffer, ikke i mave og tyndtarm, men fortsætter unedbrudt til tyktarmen. Her findes, ud over de nævnte sygdomsfremkaldende bakterier, også mælkesyrebakterier, der som en af de få er i stand til at udnytte inulin som næring. Det betyder, at der kommer mange mælkesyrebakterier og meget mælkesyre i tyktarmen. Derved bliver der ikke plads til så mange af de skadelige bakterier, ligesom en del af dem dør af mælkesyreforgiftning. Det er en god cirkel, siger Torben Henriksen. Vi får færre sygdomme, mindre medicinforbrug, mindre risiko for resistens mod medicin, bedre tilvækst hos grisene og bedre økonomi for svineproducenten. Tilmed har det vist sig, at også de bakterier, der producerer skatol, undertrykkes af mælkesyrebakterierne. Skatol er det stof, der i enkelte tilfælde giver ornelugt hos hangrise, som derfor rutinemæssigt kastreres for at undgå risiko for dårlig lugt ved tilberedningen af svinekød. Sandsynligvis kan cikorie i foderet op til slagtning medføre, at kastration helt kan undgås. Endelig ser det ud til, at smågrise, hvis mor er blevet fodret med cikorie lige op til faringen, er mindre modtagelige over for tarminfektioner. Fordi der i soens tyktarm og dermed overalt i stien og på soen er færre skadelige bakterier. Så der er bestemt mange rigtig gode grunde til at dyrke cikorie, som er planten med det højeste indhold af inulin, slutter Torben Henriksen. Hvorfor er cikorie interessant? Det er ikke ny viden, at cikorie er en nyttig plante. Den dyrkede cikorie har været udnyttet i mange år og findes i to udgaver. En bladtype, der bruges til foderproduktion og en rodtype, der før i tiden har været brugt meget som kaffeerstatning, men i de senere år især er anvendt til udvinding af inulin og fruktose. Inulinen afsættes til foder- og fødevareindustrien, hvor den udgør en smagsneutral fiber, mens fruktose indgår som et naturligt sødestof i fødevarer. Den forskning, der er foregået i Danmark i de seneste 5-6 år, har imidlertid vist en helt ny 7

Cikorie på Fyn historien om en pionerindsats Blot et par procent cikorierod i svinefoderet kan nedsætte risikoen for en lang række infektionssygdomme i svinebesætninger betydeligt. Samtidig kan ornelugten fjernes, og ammoniakfordampningen reduceres. Så der er gode grunde til, at Bjarne Nygaard på Vestfyn har taget dyrkning og forarbejdning af cikorie op som en lovende ny afgrøde. Det er drømmen om at udvikle dyrkningen af en afgrøde, som kan give merudbytte i hele kæden fra landmand til forbruger, der driver mig, siger Bjarne Nygaard som svar på, hvorfor han bruger sin tid og en god sum penge på et projekt, der på den ene side ser lovende ud, men som mødes med skepsis fra mange sider. Startede ved et tilfælde Det hele begyndte med et billede i avisen i 2005. To hænder, der holder om noget, der ligner en roe, men som viser sig at være en cikorierod. Nogle forskere på Landbohøjskolen havde fundet ud af, at sukkerstoffet inulin, der findes i stor mængde i cikorie, er godt for tarmfloraen hos grise. Med lidt cikorie i foderet kunne de undgå dysenteri, ornelugt og visse former for indvoldsorm. Dette falder sammen med, at lyset er ved at slukkes for dyrkning af sukkerroer på Fyn, hvorfor der vil blive mange ha ledige til en alternativ afgrøde. Bjarne Nygaard er vokset op med sukkerroer og driver på det tidspunkt en traditionel maskinstation med stor vægt på arbejdet i sukkerroer fra såning over pasning til optagning og transport til fabrikken. Derfor er det nærliggende for ham at undersøge, om ikke cikorie kunne være en erstatning for roerne. Bjarne Nygaard lader omgående handling følge tanke. 20 ha cikorie dyrkes allerede i 2006, og han tager samme år initiativ til at danne en arbejdsgruppe med det formål at se på mulighederne for cikorien på Fyn. Fra starten var det vigtigt at få belyst alle relevante aspekter ved cikorie, og derfor blev arbejdsgruppen sammensat, så alle sider var repræsenteret. I dag består arbejdsgruppen derfor af 13 medlemmer med vidt forskellige baggrunde, lige fra forskere over plante-, svine- og foderkonsulenter til producenter. Gode muligheder Allerede samme år arbejdsgruppen er dannet, viser deres undersøgelser, at der er gode muligheder for cikorie. Derfor etableres virksomheden DanCikorie ApS, der i sin første sæson behandler cikorie fra Bjarne Nygaards 20 ha. Såvel dyrkning som afsætning af den færdige cikorie lykkes godt, og i 2007 er arealet oppe på 30 ha. Heraf nogle på kontrakt hos et par landmænd i området. Kunderne har gode resultater med at bruge cikorie i svinefoderet, og nye kommer til. I 2008 steg arealet til mere end 80 ha, som nu er fordelt på 12 dyrkere på Vestfyn og i Jylland. Den største udfordring er iflg. Bjarne Nygaard bekæmpelse af ukrudt, men det lykkes i langt de fleste tilfælde. Der er et stort potentiale for udbytte og en god økonomi i dyrkningen af cikorie, siger Bjarne Nygaard. Så jeg tror, de første dyrkere er godt tilfredse med, at de turde være med fra starten, selv om de måske mente, at ideen var lidt vild. Iflg. Bjarne Nygaard er der ingen problemer med afsætningen. DanCikorie ApS vasker, snitter og tørrer rødderne på et specialanlæg. Herefter leveres produktet, der er lige til at blande i foderet, til svineproducenten. Han blander så 1-2 % cikorie i det færdige svinefoder. Udover svineproducenter er også foderstofindustrien samt producenter af foder til kæledyr aftagere. Her i 2009 stiger arealet igen hos DanCikorie ApS, så man nu har 20-25 dyrkere tilknyttet med en kontrakt. Hvordan udviklingen bliver derefter, afgøres selvfølgelig af, om afsætningen fortsætter med at stige. Men med alle de positive henvendelser vi får fra bl.a. svineproducenter, er der da en vis grund til optimisme, slutter Bjarne Nygaard. Bjarne Nygaard anvender båndsprøjtning og radrensning for at holde ukrudtet nede 8 TIDSSKRIFT SK IFT TF FOR FRØAVL NR..5 5/09

BEDRIFTSbesøg HSH Agro I/S Af Peter Krog-Meyer Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Det hele startede med ploven, lidt efter kom også andre opgaver med. I dag er HSH Agro I/S et mangeårigt driftsfællesskab med mange positive erfaringer Det begyndte med, at vi pløjede ved hinanden, fordi de på Havnø ikke kunne følge med til at pløje foran deres fire meter såmaskine. Med Søren Schnacks plov og Havnøs plov foran såmaskinen blev arbejdet mere effektivt, og vi kunne så umiddelbart efter pløjningen, fortæller Søren Schnack. En idé var født Erfaringerne førte til tanker om at videreudvikle driftsfællesskabet. Vi talte en del om at udvide samarbejdet, for mine maskiner lavede ikke nok, og det samme var tilfældet på Havnø, siger Søren Schnack. Men han erkender samtidig, at han nok var den, der havde den største skepsis mod at udvikle et tættere maskinsamarbejde. Det er ikke sikkert, at de gode idéer virker i praksis, og man skal som regel øve sig, mener Søren Schnack, som har drevet landbrug siden 1976. Efter en nøje snak om mulighederne blev vi enige om, at vi skulle have en tredje mand med. Det oplagte valg faldt på naboen, Jesper Nielsen, som driver ejendommen Høgholt, der er beliggende umiddelbart i HSH Agro I/S ved Hadsund blev etableret 1. juli 2000 og består af Havnø Gods (Mette Lüttichau), Strandkærgård m.m. (Schnack Agro I/S ved Morten og Søren Schnack), Høgholt (Jesper Nielsen). HSH Agro I/S forpagter desuden Lindenborg Avlsgård på ca. 350 ha ager. Havnø Gods dyrkede areal er knap 400, Schnack Agro I/S knap 300 og Høgholt godt 200 ha. Havnø Gods har ingen husdyr, hvorimod både Høgholt og Schnack Agro I/S har større sobesætninger. Desuden produceres der slagtesvin på Lindenborg Avlsgård. HSH Agro I/S er maskinstation for bedrifternes markbrug og passer slagtesvinene på Lindenborg Avlsgård. Driftsleder Poul Sørensen (tv), Frøavlskonsulent Ejner Poulsen, Søren Schnack tilknytning til Havnøs og Strandkærgaards jorde. At jorden hos de tre deltagere i samarbejdet grænsede op til hinanden var selvfølgelig uhyre praktisk, men ifølge Søren Schnack var og er det allervigtigste kemien mellem deltagerne: Det er bærende, at der er enighed om, at man hele tiden skal huske at tænke på de andre, når man tager en beslutning. Fælles maskinpark I tiden fra 1998 og frem til efteråret 1999 fortsatte de tre med at samarbejde ud fra modellen time til time og i forholdet to til en. Ved nytårstid 2000 kontaktede de en maskinkonsulent, som lavede en maskinanalyse for hver af de tre ejendomme. Herefter udarbejdede konsulenten forslag til en maskinpark, der kunne drive ejendommene som én. Han fremlagde to udkast med angivelse af omkostningerne. Ét med overdækning som han selv foretrak og et andet, der var skåret helt ind til benet. Vi valgte det mest barske, når vi nu skulle i gang, siger Søren Schnack. Vi mente, besparelsen var for lille i konsulentens ene forslag, som opererede med to mejetærskere, to såmaskiner osv. Maskiner blev solgt, og nye, større anskaffet (side 11). Et dygtigt hold medarbejdere blev sat sammen i markbruget. Udover driftsleder Poul Sørensen har man i dag ansat to udlærte og tre elever, derudover er der ekstra hjælp i høst. Den eksterne maskinstation hjælper kun med ved håndtering og udkørsel af gylle. IT en nødvendighed HSH Agro I/S havde problemer med at finde et IT system, der kunne håndtere den meget præcise time-sagsstyring, som samarbejdsmodellen krævede. Derfor måtte firmaet Brugerdata på Fyn udbygge et allerede eksisterende regnskabsprogram. Time-sag modulet i regnskabsprogrammet blev grundlaget for, at tidsforbrug og maskinindsats kunne fordeles helt præcist i driftsfællesskabet, der samarbejdede om maskiner og lønudgifter. 9

Langs Mariager Fjord er der et rigt fugleliv, her en flok Canadagæs Registreringerne indgår nu i totalregnskabet og bevirker, at HSH Agro I/S altid kan få analyseret f.eks. økonomi og lønsomhed i de forskellige driftsgrene. Rettidighed Det evige spørgsmål om rettidighed, når der skal samarbejdes, har de tre deltagere i HSH Agro I/S efterhånden lært at forholde sig til. I selskabet har de valgt at dele alle udgifter til tørring i forhold til de høstede mængder på hver bedrift, som i øvrigt beholder sit eget korn. Da det er billigst at tørre på Havnø, anvendes anlægget her primært. Der er fuld klarhed over, hvornår det kan betale sig at tørre korn, eller hvor der skal høstes under givne vejrbetingelser mv.. Derfor høstes der altid, hvor det er mest optimalt. At de fælles maskiner har større kapacitet betyder yderligere rettidighed. De klarer nemlig opgaverne hurtigere. Samtidig ved vi alle sammen, at alle skal være med til at finansiere, hvis der for eksempel høstes vådt korn hos en af deltagerne, siger Søren Schnack. Bare maskinerne kører, så ved vi, at det er til fælles bedste. Retfærdigt regnskab Når regnskabet hvert år gøres op i HSH Agro I/S, udbetaler selskabet det opnåede over- skud i forhold til ejerandelene fordelt på hektarfordelingen uden skelen til jordens bonitet, da sliddet på maskinerne er stort set ens uanset jordens kvalitet. Det betyder også, at der hersker flertalsdemokrati. Store marker udløser automatisk en indirekte rabat, da effektiviteten er større end på tilsvarende areal fordelt på flere, mindre marker. Vi tidsregistrerer transporttiden mellem ejendommene, og udgiften deles i fht. ejendomsstørrelse, fortæller Poul Sørensen, driftsleder. Gårdenes marker er beliggende på en måde, så man har vurderet, at det giver nogenlunde ens spildtid for alle. Og i tilfælde af flere dages arbejde på en enkelt bedrift bliver maskinerne stående, så der ikke spildes tid med transport. Som maskinstation Man kan sige, at HSH Agro I/S er en maskinstation, der klarer totaldriften med Poul Sørensen som driftsleder. Da alt vedrø- rende marken købes og sælges som én enhed, giver det naturligvis nogle bedre handelsbetingelser. Det er selvfølgelig en ulempe, at vi har mistet noget selvstændighed. Det kræver lidt tilvænning, at jeg f.eks. ikke længere disponerer over min traktor. Jeg skal jo spørge Poul, om den er ledig, før jeg kan bruge den eller låne den ud, siger Søren Schnack. Til gengæld betyder det store fordele, at man mere rationelt har kunnet investere i nyere materiel med de nyeste tekniske løsninger. Vi forsøger her at udnytte de muligheder vores størrelse kan give os, fortæller Poul Sørensen. F.eks. kan vi med vores maskinpark nemmere tiltrække de bedste medarbejdere. Seneste opgørelse over maskinomkostninger viser knap 2800 kr. pr. ha inkl. logistik, reparation og vedligeholdelse samt alle timer og operationer. År Sort Udbytte DK gns udbytte Svind 2006 Capri 1838 1366 15,2 2008 Capri 1340 1174 12,9 2006 Delaware 1328 1182 15,6 2008 Delaware 1005 1255 15 (+ korn) 2008 Esquire 1411 1246 14,3 Tabel 2 Udbytter, Alm. rajgræs 10

Markbruget Fællesskabet praktiserer et traditionelt planteavlssædskifte (tabel 1). Hvede er den største afgrøde, og man har bla. kontinuerlig hvededyrkning på de svære jorder ved Mariager fjord. På de højere beliggende jorder er der raps og alm. rajgræs i sædskiftet. I alm. rajgræs har der gennem de senere år været dyrket sorter som Delaware, Capri, Esquire og Sambin (tabel 2). Alm. rajgræs passer godt ind i sædskiftet, både arbejdsmæssigt og pga. forfrugtsvirkningen. Selve dyrkningen foregår traditionelt, normalt med udlæg i dæksæd og såning af frø med en almindelig radsåmaskine. Driftslederen bestemmer Hvis en af gårdene har brug for en medhjælper til en opgave, skal vedkom- Vandet står ofte højt på engene ved fjorden om vinteren mende først spørge i god tid hos Poul Sørensen, om han kan undvære en af de fælles markmedarbejdere, som er ansat af interessentskabet. HSH Agros medarbejdere klarer desuden bedrifternes skovarbejde. Det er meget vigtigt, at vi alle respekterer Pouls planlægning, ellers får han et meget besværligt arbejde, siger Søren Schnack. Der holdes et fælles møde hver torsdag. Her kan også deltage eksterne personer efter behov, f.eks. DLF-TRIFOLIUMs frøavlskonsulent, Ejner Poulsen. Vi må jo være en slags pionerer, selvom vi ikke selv føler det, siger Søren Schnack. Idéen om samarbejde er ikke særlig usædvanlig, udfordringen ligger i at få samarbejdet til at køre. Vores konstellation er jo en ren planteavler og to husdyr- Hvede 606,88 ha Vårbyg 169,40 ha Havre 6,91 ha Vinterbyg 40,70 ha Rug 123,34 ha Vinterraps 141,22 ha Rajgræs 117,31 ha Kernemajs 18,86 ha Total areal 1224,64 ha Tabel 1 Markplan 2009 brugere. Hvis vi ville videreudvikle samarbejdet, kunne vi lægge al jorden i én pulje for at gøre det mere simpelt og derved optimere ved at samle afgrøderne endnu mere og forbedre logistikken. Maskinliste fra HSH Agro I/S John Deere 8520 autostyring m central smøring John Deere 8520 autostyring m central smøring John Deere 7920 autostyring m central smøring John Deere 7920 autostyring m central smøring IH 1455 Claas Lexion 480, 30f Claas Lexion 580, 30f Rendegraver NH LB 115 Såmaskine Horsch Pronto 6m m gødning Stubharve Lemken Smaragd 6m m central smøring Vendeplov Lemken Vari Titan 10f m central smøring Vendeplov Kuhn 5f Rotorharve Rabe 4m Gødningsspreder Amasone ZA-M Ultra Hydro 4200 l Sprøjte Lindus 24m 5200 l m central smøring Radsåmaskine Nordsten 6m Brakafpudser Kuhn 3m Sneglevogn Hawe 22t Tipvogne 3 stk. + diverse småmaskiner Informerer Hjælp os ved at tegne lagerleje for høst 2009 Af Anders Mondrup, Avlsdirektør, DLF-TRIFOLIUM A/S Tiderne pt. har gjort, at vi står over for meget store udfordringer mht. lagerkapacitet. Du kan hjælpe ved at tegne lagerleje og samtidig udnytte dine lagre på en økonomisk attraktiv måde Forårets salg af frø har ikke givet så megen plads på lagrene, som et normalt sæsonsalg ville have gjort. Vi står desuden over for en forhåbentlig god vækstsæson med gode udbytter. Dette giver os store udfordringer mht. lagerkapacitet til den kommende høst, og det kræver, at vi planlægger frørensningen rationelt og indkalder frøet i takt med, at det skal renses. Din konsulent vil derfor kontakte dig inden for nærmeste fremtid, for vi har brug for at tegne mange lagerlejekontrakter for høst 2009 med jer avlere. Husk også, at lagerleje på frø er en økonomisk attraktiv måde at udnytte sine lagre på. Hvis du f.eks. oplagrer frøet i 90 dage fra den 1. september, opnår du en lagerleje svarende til ca. 60-75 kr. pr. m 3 frø ved normaludbytter og normalt rensesvind. Da der er stor forskel på de enkelte arters normalrumvægte, er lagerlejen differentieret, så der tages hensyn til dette. F.eks. vejer 1 m 3 rødsvingel i gennemsnit 185 kg, mens 1 m 3 alm. rajgræs vejer 280 kg. Et ton rødsvingel fylder dermed næsten en halv gang mere på lageret end rajgræs og får af samme årsag derfor også en højere lagerlejetakst. Lagerlejen svarer til ca. 500 kr. pr. ha. 11

Frøavl på argentinsk Af Niels Damsgaard Hansen Freelancejournalist ndhtxtfoto I Argentina fremavler, opformerer og handler cirka 20 firmaer med frø I Danmark er klimaet og forholdene meget velegnede til frøavl. Men vi har ikke eneret på fremavl og opformering af frø på globalt plan. Vi kan ikke producere frø så billigt, som de kan i Oregon i USA. Men vi har lavere omkostninger, end I har i EU og er derfor konkurrencedygtige, mener Martin Biscayart. Han er en af seks brødre bag Semillas Biscayart med hjemsted i byen Pergamino på pampaen et par timers kørsel vest for Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Forholdene her er efter argentinske forhold ikke specielt velegnede til frøavl. Men historisk set har det været her, at vores frøavl har fundet sted, siger Martin Biscayart. Semillas Biscayart nøjes dog ikke med at operere lokalt i Argentina, der er 63 gange større end Danmark. Firmaet har også samhandel med USA, Tyskland, Danmark, Spanien, Holland og Frankrig. At også DLF-TRIFOLIUM arbejder sam men med Semillas Biscayart vidner de store partier af sække på lageret om. Ligesom stoltheden i Martin Biscayarts stemme, da talen falder på det store græsfrøfirma i Europa: Jeg har selv besøgt dem to gange i Danmark, fortæller han. Her ses et af anlæggene, der bruges til sortering og oparbejdning af frøene Har 15.000 hektar Sammen med sine brødre har han arbejdet med frøavl i 25 år, og tilsammen råder de over 15.000 ha. De 1500 af dem ejer brødrene selv, mens resten er forpagtet. Hertil kommer kontrakter med lokale landmænd om fremavl af frø på 5000 ha. 10.000 ha bruges til soja og majs samt grovfoder til det kødkvæg, familien har. Soja er den mest værdifulde afgrøde, og derfor dyrkes den ofte i monokultur. Semillas Biscayart forædler og opformerer især rajgræs til foderformål. Der er en stor, om end faldende, produktion af mælk og oksekød på pampaen. Og til de mange køer skal der dyrkes store mængder grovfoder. Derfor fokuserer firmaet meget på arter og sorter, der kan give et højt udbytte til såvel afgræsning som slæt. I alt har firmaet avl af 15 forskellige arter og 50 sorter, hvoraf rajgræs alene udgør de 15 sorter. Såning af græs finder sted i sensommeren og efteråret, som i Argentina er i månederne februar til april. Vi kan så soja efter frøhøsten i vores Semillas Biscayart er et familieforetagende ejet af seks brødre, som er meget foretagsomme inden for frøavl, foderfremstilling, kødkvæg, nødder og senest også mælkeproduktion forår i november og december. På den måde får vi en høj udnyttelse af jorden, siger Martin Biscayart. Dyrkning af soja er dog ikke den største konkurrent i forhold til græsfrø. Det er derimod dyrkning af hvede. Høj kvalitet kræver god tørring Både for at kunne levere godt frø til de hjemlige mælke- og kødproducenter og for at kunne eksportere til såvel USA som EU, satser man på at lave frøavl af høj standard. 40 % af den samlede produktion står brødrene selv for, 30 % avles på kontrakt i Argentina, og de resterende 30 % stammer fra import. Iflg. Martin Biscayart eksporterer firmaet 30 % af den samlede produktion, og noget går til Sydeuropa. Ligesom i Danmark lægger man også her vægt på spireevne og renhed. Det betyder korrekt tørring og beluftning efter høst. Der tørres i cirka 15 dage, og 12

Firmaet eksporterer til både EU og USA græsfrøet skal ned på maksimalt 11 % vand, mens lucerne og hvidkløver renses og tørres ned til otte procent vand. Efter tørring lagres sorterne adskilt i udendørs stålsiloer. Når ordrerne kommer ind, oparbejdes frøene på eget anlæg og fyldes i sække af varierende størrelse afhængig af, hvor ordren skal hen. Sækkene mærkes, så deres indhold kan spores tilbage i processen. Vi har ikke IT lagerstyring endnu. Det hele foregår stadig manuelt, erkender Martin Biscayart. Lave lønninger til medarbejderne Året rundt er der otte fastansatte medar- bejdere til at tage sig af det manuelle arbejde. De får en månedsløn på 3000 pesos. Det svarer til 4850 kr. I sæsonen ansættes der yderligere syv eller otte medarbejdere, som dog må nøjes med en noget lavere løn. De får nemlig kun det, der svarer til en månedsløn på 2400-3200 kr. I administrationen er der 12-14 medarbejdere, som får en lidt højere løn. Blandt disse medarbejdere er der sælgere, som også rådgiver landmændene om valg af grovfoder. Vi kører dog ikke med græsblandinger, som I gør det i Danmark, siger Martin Biscayart. Argentinske landmænd vil hellere selv blande deres frø, hvis altså ikke de sår ud i renbestand. For tiden kan westerwoldisk og italiensk rajgræs sælges i Argentina til en dollarpris, der svarer til 8,00-8,50 kr. pr. kg. Ved eksport til EU er prisen 1,10 pr. kg svarende til 8,20 kroner altså stort set samme pris. Selvom Argentina er langt væk, betyder transport ikke længere så meget, som den gjorde for blot et halvt år siden. Fragtraterne er nemlig mere end halveret. Af salgsprisen får landmænd, der avler på kontrakt til firmaet, 70 % beregnet ud fra renvaren. Derudover skal avleren selv betale rensning og tørring. Ligesom alle andre argentinske landmænd må også Martin Biscayart leve med den politiske usikkerhed, der er i landet. Det argentinske firma køber blandt andet tetraploid rajgræs af DLF-TRIFOLIUM Uanset dette har brødrene endnu en plan, de vil iværksætte. Fremover vil vi også forædle og fremavle korsblomstrede afgrøder som raps og fodermarvkål. Men på det område er vi endnu i en opstartsfase, fortæller Martin Biscayart. Next step: Sydamerika Det sydamerikanske marked er interessant for DLF-TRIFOLIUM. Derfor udvides aktiviteterne nu væsentligt i området DLF-TRIFOLIUM har i mange år haft samhandel med kunder i Sydamerika. En del kunder er tidligere blevet serviceret fra kontorerne i henholdsvis USA og Holland. Fremover skal de alle betjenes fra salgskontoret, der lige er startet op i Buenos Aires, Argentina. Det sker for at fortsætte og yderligere udbygge det salg, vi har i hele Sydamerika, forklarer Søren Halbye, koncerndirektør for salg- og marketing. Maximino Borsi er ansat som General Manager for DLF Seeds, South America. Han har tidligere været ansat ved BASF. Vi gik efter en person, der har insider viden om markedet, og som kan udvikle relationerne til kunderne i positiv retning, siger Søren Halbye. Det skal blandt andet ske ved at tilpasse produkterne til det sydamerikanske marked og yde en endnu bedre service. Ser gode muligheder Lige nu er hele det sydamerikanske marked krisepræget både på grund af den generelle økonomiske uro og på grund af tørken tidligere på året. Men alligevel har DLF-TRIFOLIUM positive forventninger til udviklingen i Sydamerika. Vi ser på sigt gode muligheder for at udbygge vores markedsandel i specielt Argentina, Chile og Uruguay. Men også lande som Colombia, Brasilien, Peru og Bolivia er interessante for os, konstaterer Søren Halbye. Salget til Sydamerika koncentrerer sig om landbrugs- og plænegræsser. Hvor hurtigt salget kan øges i forhold til både nuværende og nye kunder, afhænger af den generelle økonomiske situation og de politiske forhold i de enkelte, sydamerikanske lande. Inden for landbrugsgræsser er det især hundegræs, svingler samt westerwoldisk og italiensk rajgræs, som eksporteres til Sydamerika. Sydamerikanerne har ikke tradition for at købe blandinger til afgræsning og slæt, men også det vil DLF-TRIFOLIUM arbejde på at få ændret. 13

Bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen fylder 60 år Det er holdningen, det kommer an på Bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen For 10 år siden i forbindelse med sin 50 års fødselsdag gav Benny Kirkebække Christensen her i bladet udtryk for tre klare målsætninger og ønsker: til DLFs avlere fra 30 til 45 % sestid vedrørende GMO Omsætningen tredoblet på 10 år Dengang omsatte DLF-Trifolium A/S for 700 mio. kr., i dag for 2.250 mio. De 45 % af frøet i EU er nået og mere til. I mellemtiden er der etableret DLF adresser ud over kloden, bl.a. i Holland, Frankrig, Moskva, Beijing, Buenos Aires samt på New Zealand. Mens koncernens selskaber i UK og USA er vokset og konsoliderede. En del skyldes overtagelsen og videreudviklingen af Cebeco Seeds og Advantas frøforretninger. Der sælges i dag DLF varer i 65 lande, og globalt har markedsandelen rundet 20 %. Når det gælder GMO, er ønsket ikke opfyldt. Her har Europa, som Kirkebække frygtede det, overladt initiativet og mulighederne til andre. Europa, som først nu og kun i det meget små åbner for GMO afgrøder, har over årene importeret millioner af tons GMO afgrøder dyrket især i Nord- og Sydamerika. Hykleri og dobbeltmoral er et par af de udtryk, som DLFs formand i den sammenhæng har hæftet på politiske beslutningstagere. Forudså tidligt finanskrisen I sin seneste beretning til DLFs generalforsamling kritiserede Benny Kirkebække Vestens ledere for ikke i tide at have analyseret situationen og handle herefter. Det var ikke en letkøbt bemærkning, idet finanskrisen blev forudset allerede i beretningen året før. Det er godt, vi i Danmark står stærkere end i de fleste andre lande, men i vores globaliserede verden vil økonomiske kriser også nå os, sagde formanden allerede i 2007. Formand siden 1996 Benny Kirkebække Christensen blev valgt til bestyrelsen for DLF AmbA i 1992 og blev fire år senere formand for en veletableret og godt konsolideret virksomhed i vækst. DLFs mål er fortsat udvikling, men ikke vækst for enhver pris. Kun hvis det er økonomisk forsvarligt og kan betale sig for DLFs avlere, siger han i dag, Det er en god fornemmelse, at selskabet har økonomisk baggrund for og politisk vilje til at agere, når sunde muligheder viser sig. Stærk og beslutningsdygtig Købene af både Cebeco Seeds og Advantas frøforretninger blev forelagt DLFs delegerede, inden der blev skrevet under, og kapitalgrundlaget for investeringerne var til stede. Dette skyldes, at man har valgt at fastholde andelsejerformen, hvilket formanden har det godt med. Styrken ved denne form for ejerskab viser sig bl.a. ved den løbende debat mellem de delegerede og ved de beslutninger, som selskabets delegerede træffer. Helt naturligt fokuserer generalforsamlingen og delegeretmøderne på såvel afregningsprisen som på selskabets konsolidering, og man har markant tilsluttet sig de store beslutninger om køb af andre selskaber, der er truffet siden 1988. Analytisk formand med stor ansvarsfølelse Koncernens adm. direktør, Truels Damsgaard, siger om Kirkebække: DLF har en analytisk formand med en stor ansvarsfølelse for sin opgave i selskabet. Han er globalt velorienteret, ikke blot branchemæssigt, men også om historie og samfundsforhold. Han kan sætte tingene i relief og er en god sparringspartner, der siger sin mening lige ud. Og så er formanden god til at gå i front, også når der skal være fest. Det er en holdning, som DLFs næstformand, Niels Peter Christiansen, deler: Han har overblik, kan læse et regnskab som få, går tæt på tingene og er altid forberedt. Han forstår at få sine kollegers meninger frem og skærer aldrig nogen af. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at vi har en velfungerende bestyrelse, som aldrig stemmer, men drøfter sig frem til beslutningerne. Næstformanden glæder sig også over, at kollegaen for bordenden samtidig har styr på det derhjemme. Det giver troværdighed. Meningsfyldt og sjovt Kirkebække Christensen selv betegner DLFs bestyrelsesmedlemmer som uhyre kompetente samarbejdspartnere, der både er dygtige planteavlere og forretningsfolk. Jeg har lært meget af bestyrelsen og føler, at det er meningsfyldt og sjovt at 14

være med i arbejdet. Vi har gode debatter både i bestyrelseslokalet og med de delegerede samt på avlermøderne, siger Benny Kirkebække Christensen om sin tid som bestyrelsesmedlem. Det har været et privilegium at være med i ledelsen i en tid, hvor DLF er blevet globaliseret. Det har været spændende at følge mange dygtige ansatte med direktionen i spidsen og opleve deres udvikling og engagement som DLFere. Skabt egen bedrift sammen med Lisbeth Også privat har Benny Kirkebække Christensen forstået at vise rettidig omhu. Han købte sin første gård i 1971 på hjemegnen ved Slagelse før prisstigningerne som følge af EF medlemskabet fra 1973. Det var for øvrigt også det år, han og Lisbeth blev gift. Den uddannelsesmæssige baggrund var en realeksamen, ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole og Næsgaard Agerbrugsskole, aftjening af værnepligt i Livgarden samt arbejde i landbruget. Syv år efter købet af den første gård drev parret tre gårde og 80 ha med en traditionel, alsidig produktion. Det hele blev solgt til fordel for køb af Viumgaard på 150 ha i Vestjylland og fokus på fedekvæg samt planteavl. I 1984 ringede han og Lisbeth efter flyttemanden igen. Da havde de lige købt Julianeholm på 230 ha på Djursland. Fem år senere blev søstergården Hevringholm på 245 ha forpagtet og i 1994 købt. Her bor familien i dag. Der er endvidere tilkøbt Delegeretmøde i Holland 2008 endnu to landbrug, så der i dag ligger 700 ha under Hevringholm. DLF stafetten En god uddannelse er værdifuld, men endnu mere afgørende er landmandens holdning til tingene. Til syvende og sidst er det altid holdningen, det kommer an på i forretninger, siger Kirkebække. Det gælder hjemme på bedriften, og det gælder i bestyrelseslokalet i samspil med direktionen. Når tingene er analyseret professionelt, skal der besluttes og nogle gange tages en kalkuleret risiko. I det arbejde må hver enkelt have for øje, at det vi overtog, skal plejes, så vi kan aflevere det endnu bedre til næste generation. Det har DLF formået at gøre under skiftende ledelser, og derfor har stafetten over årene sikkert kunnet gives videre til næste hold sammen med et større og stærkere selskab. Det er en god tradition, som formanden på vej mod de tre snese har gjort og fortsat vil gøre sit til at holde i hævd. Fødselsdagen er 1. maj. Markeringen sker ved en reception for DLF avlere, forretningsforbindelser og venner af huset på hjemadressen på Hevringholm fredag den 15. maj fra klokken 12 til 15. 65 år 12.05.2009 Analyseassistent Hanne Isak Karlsen, Dyrup 25.05.2009 Forsøgsmedhjælper Poul Frits Thomassen, Store Heddinge 60 år 28.04.2009 Analyseassistent Anne-Lise Løcke Neiiendam, Roskilde 50 år 06.04.2009 Forsøgsmedhjælper Jørgen Jensen, Store Heddinge 07.04.2009 Lagermedarbejder Bjarne Nielsen, Dyrup 27.05.2009 Administrations- og logistikchef Merete Hansen, Prodana Seeds Hevringholm som Benny Kirkebække Christensen købte i 1994 40 år 24.05.2009 Lagermedarbejder Alfred Sveidahl Nielsen, Skodborg 15

Id-nr. 42665 Måske vinder du en Gandy 90 Solid såmaskine En robust, solid og rengøringsvenlig såmaskine, der også kan gøde og salte. Den er opbygget med stålkasse, samt aftageligt såaggregat i rustfrit stål. Åbne- & lukkeanordning betjenes enkelt ved hjælp af fast håndgreb. Maskinen er konstrueret, så der kan udsås meget præcise mængder. Let manøvrering Gandy 90 er forsynet med 2 store luftgummi-hjul, der sikrer en let og ubesværet håndtering. Passer perfekt til din gårdsplads. Vejl. udsalgspris: ca. 6250 kroner Tekniske specifikationer Model Arb. br. Såkasse Vægt Drift Gandy 90 90 cm 50 ltr. 27 kg manuel I løbet af maj gennemfører vi via e-mail en undersøgelse blandt vores avlere for at høre, hvad de synes om Tidsskrift for Frøavl. De DLF avlere, der svarer på spørgsmålene, deltager i lodtrækningen om en Gandy 90, som vores datterselskab, Prodana, forhandler. Bladet du sidder med i hånden har eksisteret siden 1912. I det første nummer skrev DLF s stifter og første formand, Povl Nielsen, bl.a. at Alt, hvad der kan tjene til forbedring af stammerne, nedsættelse af omkostningerne ved avlen, sikring af de gunstigste vækstforhold, hindring af angreb af skadedyr og plantesygdomme og tab ved uhensigtsmæssige høstmetoder, opbevaring og rensning samt sidst, men ikke mindst, til den gunstigst mulige ordning af afsætningsforholdene, vil støtte den danske frøavls fremgang, og det er om disse emner, medlemsbladet vil skrive. Formuleringerne var måske noget mere snørklede dengang, men den daværende formands mål med Tidsskrift for Frøavl har vi fulgt lige siden, og bladet er i dag et af dansk landbrugs største medier. Det er naturligvis vigtigt, at bladets målgruppe vores kløver- og græsfrøavlere finder bladet interessant og relevant. Derfor gennemfører vi i løbet af maj en undersøgelse blandt vores avlere for at fastslå, om dette så også er tilfældet. ISSN 0106-8369 Vil du som DLF avler være sikker på at kunne deltage i undersøgelsen med chance for at vinde en Gandy 90, skal vi naturligvis have modtaget din e-mail adresse.