DANMARKS DOMSTOLE DESIGNGUIDE Marts 2017
/2 INDHOLD FORORD 3 LOGO/ET STÆRKT SYMBOL 4 LOGO/ANVENDELSE 5 LOGO/SUPPLERENDE LOGOER 6 REGLER FOR BRUG AF KERNEBUDSKAB 7 FARVER 8 FARVE-SÆT 9 GRAFISK ELEMENT/BÅNDET 10 GRAFISK ELEMENT/BÅND I SEKUNDÆRFARVE-SÆT 11 TYPOGRAFI 12 FOTOSTRATEGI 13 FOTOSTIL 15
/3 LOGO FORORD Denne designguide fastlægger det visuelle univers, som Danmarks Domstole viser internt og over for omverdenen. Designguiden udstikker regler og retningslinjer for organisationens visuelle identitet, samtidig med at den inspirerer og viser muligheder i designet. Spillerummet for designlinjen er et velkendt logo med tilhørende brug af skrifter, farver, et fleksibelt grafisk element og fotostil. Formålet med designguiden er at lette produktionen af Danmarks Domstoles visuelle kommunikation og skabe klarhed om vores visuelle udtryk. Designguiden er derfor et vigtigt redskab både internt og i vores samarbejde med eksterne designere, grafikere mv. En ensartet brug af de visuelle virkemidler er en forudsætning for et stærkt visuelt brand og sikrer, at vores brugere altid kan genkende kommunikation fra Danmarks Domstole. Designguiden vil løbende blive opdateret. God fornøjelse med designet!
/4 LOGO ET STÆRKT SYMBOL Hovedformålet med logoet er at skabe et enkelt, stærkt og samlende symbol for Danmarks Domstole. Logoet er gennemgående i hele designlinjen og skaber genkendelighed i alle former for kommunikation, hvor Danmarks Domstole er afsender. Logoet består af et kombineret bomærke og navnetræk. Navnetrækket optræder altid i logoet og må ikke tages ud af den ovale form. Navnetrækket kan varieres afhængigt af hvilken enhed i Danmarks Domstole, som skal fremgå som afsender. Logoet optræder altid i primærfarven (aldrig med gradient) med hvid tekst og krone. Logoet benyttes i kontur-version, hvis der ikke er mulighed for at bruge farveversionen.
/5 LOGO LOGO ANVENDELSE Logoet skal stå frit med en respektafstand til nærmeste elementer. Respektafstanden er minimum 1/8 af logoets højde.
/6 LOGO SUPPLERENDE LOGOER Alle retter under Danmarks Domstole har eget logo. Deres respektive logoer er omfattet af samme regler for brug som styrelsens og optræder i samme versioner.
/7 LOGO REGLER FOR BRUG AF KERNEBUDSKAB I forbindelse med Mål- og Værdier-projektet i 2013 fik Danmarks Domstole kernebudskabet: Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Når dette bruges i grafiske materialer, skal det sættes med skrifttypen Georgia. Farverne er: DANMARKS DOMSTOLE CMYK= 50, 100, 85, 50 - FOR RET OG RETFÆRDIGHED CMYK= 0, 100, 80, 20. Kernebudskabet skrives altid i versaler og i to linjer. Teksten tilpasses, så begge linjer har samme bredde. Frihøjden omkring teksten skal altid minimum være højden på det stående versal. DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED Står kernebudskabet i et bånd (beskrives på side 10) skal teksten skrives i hvid. Her skal frihøjden fra venstre side af båndet ind til teksten minimum svare til DA i Danmarks, mens afstand til top og bund minimum skal svare til et liggende E fra fx RET. DADANMARKS DOMSTOLE E FOR RET OG RETFÆRDIGHED E FARVER I BJÆLKE C: 0 Y: 79 K: 20 R: 165 G: 19 B: 42 186 C C: 25 Y: 82 K: 45 R: 107 G: 27 B: 33 1815 C
/8 FARVER FARVER Danmarks Domstole har én primærfarve, en række basisfarver og supplerende farver. Primærfarven vil være gennemgående på tværs af medier. Den fungerer som bundklang i al Danmarks Domstoles kommunikationsmateriale. Basisfarverne skal understøtte primærfarven, mens de supplerende farver kan benyttes frit som supplement og variation. Sammen med typografien, det grafiske element og billedstilen differentierer farverne identiteten. Farverne skal anvendes i toner fra 10-100%, ligesom farverne må bruges som forløb mellem de på næste side viste farvepar. Yderligere kan der gøres brug af sort og hvid. PRIMÆR FARVE C: 0 Y: 79 K: 20 R: 165 G: 19 B: 42 186 C BASISFARVER C: 25 Y: 82 K: 45 R: 107 G: 27 B: 33 C: 50 M: 44 Y: 49 K: 8 R: 136 G: 130 B: 121 C: 5 M: 5 Y: 15 K: 0 R: 243 G: 240 B: 224 C: 70 M: 30 Y: 0 K: 90 R: 23 G: 37 B: 53 1815 C Warm Grey 8 C Warm Grey 1 C 296 C SUPPLERENDE FARVER C: 75 Y: 0 K: 0 R: 90 G: 40 B: 127 C: 100 M: 10 Y: 0 K: 0 R: 0 G: 148 B: 216 C: 75 M: 0 Y: 40 K: 10 R: 92 G: 163 B: 156 C: 0 M: 60 Y: 100 K: 0 R: 214 G: 124 B: 28 2603 C Haxacrome Cyan C 7473 C 716 C
/9 FARVER FARVE-SÆT TIL BÅNDET Til det grafiske element Båndet bruges farvepalettens farvesæt i to nuancer. De to nuancer skal bruges i par, som supplerer hinanden, og aldrig i to forskellige farver. Ved farvevalg skal man altid tage højde for typen af information, målgruppen og billedvalg. C: 25 Y: 82 K: 45 R: 107 G: 27 B: 33 C: 55 M: 50 Y: 55 K: 30 R: 116 G: 100 B: 92 C: 12 M: 12 Y: 30 K: 17 R: 198 G: 192 B: 167 C: 70 M: 30 Y: 0 K: 90 R: 23 G: 37 B: 53 C: 0 Y: 79 K: 20 R: 165 G: 19 B: 42 C: 50 M: 44 Y: 49 K: 8 R: 136 G: 130 B: 121 C: 5 M: 5 Y: 15 K: 0 R: 243 G: 240 B: 224 C: 70 M: 30 Y: 0 K: 65 R: 47 G: 73 B: 100 186 C Warm Grey 8 C Warm Grey 1 C 296 C C: 85 Y: 15 K: 30 R: 61 G: 35 B: 93 C: 100 M: 30 Y: 20 K: 20 R: 0 G: 109 B: 147 C: 85 M: 15 Y: 50 K: 20 R: 66 G: 129 B: 122 C: 10 M: 69 Y: 100 K: 20 R: 165 G: 88 B: 28 C: 75 Y: 0 K: 0 R: 90 G: 40 B: 127 C: 100 M: 10 Y: 0 K: 0 R: 0 G: 148 B: 216 C: 75 M: 0 Y: 40 K: 10 R: 92 G: 163 B: 156 C: 0 M: 60 Y: 100 K: 0 R: 214 G: 124 B: 28 2603 C Haxacrome Cyan C 7473 C 716 C
/10 GRAFISK ELEMENT BÅNDET Det grafiske element er et bånd, som altid er hægtet på en kant af det pågældende layout. Båndet kan indeholde tekster, og det kan optræde i større eller mindre format. Der skal altid være minimum ét knæk på båndet. Båndet skal primært optræde i Danmarks Domstoles primærfarve og den mørkerøde sekundærfarve. Alternativt kan båndet optræde i sekundærfarve-sættene som vist på næste side. Teksten på det knækkede bånd skal være i skrifttypen Georgia i versaler. Farven på teksten skal have tilstrækkelig kontrast til baggrundsfarven. Hvis den røde primærfarve anvendes, skal farven på teksten være hvid. Det samme gælder for de andre farvesæt med en mørk baggrund. Ved brug af farvesæt med lys baggrund skal teksten være sort. Ved tekst i én linje svarer frihøjde til båndets øvre og nedre kanter til 2 x liggende H, mens afstand til båndets venstrekant er 1 x stående H (se eks. 1). Er teksten i to linjer, er alle afstande til kanterne ét H. Båndets højde er samtidig minimumsafstand til andre elementer. Dog kan båndet placeres oven på rolige billdelementer. KNÆK: 45 EKS. 1
/11 GRAFISK ELEMENT BÅND I FARVESÆT Udover primærfarven i båndet ses båndet i sekundærfarve-sættene efter farve-definitionen s 8 PRIMÆR FARVE BASIS FARVER SUPPLERENDE FARVER
/12 TYPOGRAFI TYPOGRAFI TIL TRYKSAGER, SKÆRM OG OFFICE-PAKKEN Danmarks Domstole gør brug af skrifttyperne Georgia og Arial til tryksager, skærm og Office-pakken. Georgia og Arial er begge standard fonte på alle computere. Georgia bliver brugt primært til overskrifter og til fremhævelser. Arial bliver brugt primært til brødtekster og supplerende indhold. GEORGIA ABCDEFGHIJKLMNOPQ RSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvw xyzæøå ARIAL ABCDEFGHIJKLMNOPQ RSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwx yzæøå TYPOGRAFIER I CIVILSYSTEMET Der er udviklet en særskilt designlinje for Civilsystemet/minretssag. dk, som gør brug af skrifttyperne Tahoma og Palatino Linotype.
/13 FOTOSTRATEGI FOTOSTRATEGI Fotos udgør en væsentlig del af Danmarks Domstoles visuelle identitet. Derfor er det vigtigt at holde en rød tråd i de fotos, der anvendes i de forskellige medier, organisationen benytter sig af. Det gælder både de interne og eksterne medier. Fotos skal samtidig understøtte organisationens overordnede visuelle identitet og repræsentere organisationens strategi. Fotostrategien beskriver, hvilket udtryk værdier, stil og tone billederne skal repræsentere. Når Danmarks Domstole kommunikerer gennem billeder, er det med udgangspunkt i værdierne ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed, åbenhed og lydhørhed. Samtidig skal fotos vise retternes praksis og organisationens arbejde overfor brugerne. Derfor tilstræbes det, at fotos kan: Udtrykke tidssvarende kommunikation Vise organisationen som en attraktiv offentlig arbejdsplads Synliggøre medarbejdernes faglige stolthed Vise brugernes relation til retterne Betone den samfundsmæssige værdi af organisationens arbejde Signalere en moderne, lydhør og åben organisation Udtrykke en respektfuld behandling af brugerne Stil og tone Tonen i fotos skal være imødekommende, tillidsvækkende og tidssvarende. Fotos skal have et moderne fremadskuende udtryk med et kontrastfyldt look. Stilen er styret realisme. Det betyder, at motiverne er ægte, men at fotografen må iscenesætte motiverne i deres miljø, så de understøtter organisationens værdier bedst muligt.
/14 FOTOSTRATEGI FOTOSTRATEGI FORTSAT Motivtyper For at opnå bedst mulig formidling af organisationen, arbejdes med fem motivtyper: 1) Medarbejdere Medarbejderne er den direkte relation mellem Danmarks Domstole og retternes brugere. Samtidig er medarbejderne udgangspunktet for at vise Danmarks Domstole som en attraktiv arbejdsplads. 2) Brugerne En respektfuld behandling af brugerne er central for Danmarks Domstoles arbejde. Denne motivtype viser alle de brugere, hvis hverdag påvirkes af organisationens arbejde. 3) Omgivelserne Retternes arkitektur er et velegnet motiv, som underbygger organisationens troværdighed med et moderne præg. Der kan arbejdes med at bruge udvalgte detaljer fra retterne. Disse kan desuden bruges som fotos, der kan anvendes bredt. 4) Reportagefotos I Danmarks Domstoles medier kan der ofte være behov for reportagefotos for eksempel i forbindelse med artikler. Disse skal udarbejdes i overensstemmelse med den øvrige fotostrategi, men der er en vis frihed til, at udtrykket kan varieres. 5) Organisations- og personfotos For eksempel fotos af højesteretspræsident, fotos fra konferencer/ arrangementer, fotos af en tillidsrepræsentant o.lign.
/15 FOTOSTIL FOTOSTIL Danmarks Domstoles brug af fotos skal være med til at skabe et overblik i dagligdagen i de forskellige retter. Det er vigtigt, at der både er billeder af mennesker, der arbejder og interagerer med hinanden, og billeder der viser rammen, så som retsale, domhuse, kontore etc. Der gøres også brug af nærbilleder af for eksempel tavler, stukdøre, udskæringer etc. På nærbillederne må der dog ikke indgå mennesker. Det er vigtigt, at billederne generelt er lyse og imødekommende. MENNESKER
/16 FOTOSTIL RAMMEN
/17 FOTOSTIL NÆRBILLEDER