BIOMASSEKATALOG
PRODUKTER TIL BIOGASANLÆG, DER LEVERER AFGASSET MATERIALE TIL ØKOLOGISKE LANDMÆND Den økologiske branche ønsker en øget adgang til recirkulering af restprodukter, da recirkulering generelt er et mål i den økologiske produktion. Biogasanlæg er oplagte enheder til at recirkulere næringsstoffer, da biomassen effektivt hygiejniseres, og der produceres miljøvenlig energi. Der er mange regelsæt, som er betydende for, hvilke biomasser, som kan tilgå et biogasanlæg, ikke mindst hvis den afgassede biomasse skal anvendes som gødning og jordforbedring i den økologiske produktion. Dette biomassekatalog giver en kort gennemgang af betydende regelsæt for input og anvendelse af restprodukter i biogasanlæg, hvorefter biomassekataloget viser, hvilke input, som er godkendt som økologisk gødning, hvilke input som er ikke-økologiske, men som kan anvendes i den økologiske produktion og endelig en negativ-liste over produkter som udelukker udbringning på økologiske marker. Listerne indeholder en kort beskrivelse af produkterne, samt reglerne for anvendelse. Det er ikke altid klart eller logisk, hvordan et produkt er kategoriseret, ligesom der ikke er taget stilling til alle typer af organiske restprodukter i Økologivejledningen. Derfor er det en rigtig god ide at rette henvendelse til NaturErhvervstyrelsen, hvis man er det mindste i tvivl. Biomassekataloget er produceret i projektet Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Biomassekatalog 2017 3
ANVENDELSE AF GØDNINGS- OG JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ ØKOLOGISKE BEDRIFTER Reglerne for anvendelse af gødnings- og jordforbedringsmidler på økologiske bedrifter tager udgangspunkt i Vejledning om økologisk jordproduktion, hvori Bilag 1 gengiver tilladte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (ifølge Rådets forordning nr. 834/2007), samt krav til angivelse i logbogen for planteavl og eventuelle dokumentationskrav. Listen er en dansk udgave af EU-økologiforordningens positivliste. Produkterne kan være husdyrgødning, restprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder herunder biologisk behandlet affald eller det kan være produkter, som ikke er produceret til konsum, også kaldet biprodukter. De kan både være af animalsk og vegetabilsk oprindelse. Afhængigt af, hvordan inputmaterialet er kategoriseret, hører det under forskellige regelsæt. På økologiske bedrifter må der højst udbringes 170 kg total kvælstof pr. ha, som er den maksimale tilførsel i hht. Nitratdirektivet. Er man økologisk mælkeproducent, må der maksimalt udbringes 140 kg total kvælstof pr. ha, og vil man have økologitilskud (på 830 kr. pr. ha) må man maksimalt udbringe 100 kg udnyttet kvælstof pr. ha, uanset om man er husdyrbruger eller planteavler. For anvendelse af ikke-økologiske gødninger uden særlige dokumentationskrav, er den maksimale tilførsel 50 kg udnyttet kvælstof pr. ha. Summen af økologisk og ikke-økologisk kvælstof må aldrig overstige 170 kg total kvælstof pr. ha. Generelt gælder, at al ikke-økologisk gødning og jordforbedring skal angives i logbogen for planteavl, men der skal ikke regnes gødningseffekt af jordforbedringsmidler som tørv og komposteret have-/parkaffald. Afgasset biomasse skal altid føres som gødning i logbogen. Udnyttelsesprocenten af kvælstof beregnes af biogasanlægget ud fra et vægtet gennemsnit af udnyttelseskravet for de biomasser, som tilgår anlægget. Ikke-økologisk gødning må ikke stamme fra jordløse brug og må ikke indeholde GMO eller stamme fra GMO-afgrøder. AFFALDSPRODUKTER Komposteret eller afgasset kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOD) er i Økologivejledningens Bilag 1 defineret som affald. For at rest- og affaldsprodukter kan udbringes på landbrugs- MEJERIFORENINGENS BRANCHEREGLER Ud over de ovenstående generelle regler, kan de forskellige brancher have særligt skærpede krav for anvendelse af restprodukter. Bl.a. af frygt for spredning af BSE (kogalskab) har Mejeriforeningen indført et skærpet forsigtighedsprincip, som har udmundet i et krav om sporbarhed Således har Mejeriforeningen forbudt deres medlemmer at udbringe spildevandsslam på ejendommens arealer. Der må heller ikke udbringes afgasset biomasse, hvis spildevandsslam indgår som input-materiale til biogasanlægget. Indkøbt grovfoder må heller ikke stamme fra arealer, som inden for en 3-årig periode har fået tilført spildevandsslam. Spildevandsslam er heller ikke godkendt ifølge Økologireglerne. Anvendelse af komposteret husholdningsaffald/dagrenovation (KOD) som gødningsprodukter er kun tilladt til mælkeproducenter, hvis det afgasses i biogasanlæg og forinden er forbehandlet, så urenheder og fejlsorteringer er fjernet. Affald fra storkøkkener kan ligeledes anvendes, hvis det opfylder hygiejniseringskravene i affald til jordbekendtgørelsen. Biomassekatalog 2017 5
Animalske biprodukter kan udgøre en risiko for smittespredning, og der er derfor krav til hygiejnisering. Animalske biprodukter er opdelt i kategorier, afhængigt af den vurderede sundhedsrisiko. Ifølge økologireglerne er der 2 kategorier af animalske biprodukter, som må tilgå et biogasanlæg. Af de såkaldte Kategori 2-materialer er mave-tarmindhold fra aflivede dyr uden specificeret risikomateriale (SRM) godkendt. Kategori 3-materiale er alt sammen godkendt og udgøres af hele eller dele af slagtekroppe, blod-, proteinog fedtprodukter, fejlproduktion fra fødevareproduktionen (forkert emballage el.), biprodukter fra mælkeforarbejdning, vanddyr uden sygdomstegn (ikke vandlevende pattedyr), biprodukter fra vanddyr, æg, æggeskaller og andre biprodukter fra æg. Hygiejniseringskravene i biproduktforordningen kræver, at ovennævnte materialer opvarmes til 70 grader i minimum en time. MAKSIMAL ANDEL AF FODER- OG ENERGIAFGRØDER SOM MÅ TILGÅ BIOGASANLÆGGET Endelig er der definitioner for bæredygtig biogas, idet Bekendtgørelsen om bæredygtig produktion af biogas stiller krav om en maksimal andel af foder- og energiafgrøder, som må tilgå et tilskudsberettiget biogasanlæg. Græs fra vedvarende arealer indgår ikke. Frem til 1. august 2018 må foder- og energiafgrøder maksimalt udgøre 25 pct. Herefter reduceres den tilladte andel til 12 pct. Baggrunden er, at bæredygtigheden netop afspejler, at inputmaterialet udgøres af rest- og affaldsprodukter. NØDVENDIGE DOKUMENTER FOR AT AFSÆTTE AFGASSET BIOMASSE Som producent af afgasset biomasse til økologiske brug skal man dokumentere afsat mængde, kvælstofindhold, kvælstof-udnyttelseskrav, evt. økologistatus og indgangsprodukter til modtagerne. Det kan f.eks. fremgå af fakturaen eller en deklaration. Er biomassen delvist økologisk, skal andelen af ikke-økologisk kvælstof fremgå, og indgår der produkter med risiko for GMO-materiale, skal der ligeledes foreligge en GMO-erklæring. Udbragt mængde, dato, kvælstof og udnyttelseskrav registreres hos modtageren i Gødningsafsnittet i logbogen. jorden, skal de opfylde reglerne i Affald til jord bekendtgørelsen (tidligere kaldet slambekendtgørelsen). Den beskriver, hvilke restprodukter, som kan anvendes som gødning uden særlig tilladelse fra kommunen (Bilag 1), håndtering og udbringning, maksimal dosering pr. ha samt grænseværdier for, hvad restprodukterne må indeholde (Bilag 2). Grænseværdierne omhandler tungmetaller og miljøfremmede stoffer og skal være opfyldt, når restproduktet tilgår biogasanlægget. Ved anvendelse hos økologer er der særligt skærpede krav til indholdet i KOD. Ved anvendelse i biogasanlæg sker der en betydelig fortynding med øvrige biomasser på anlægget. Spildevandsslam er ikke tilladt at anvende på økologiske brug. De fleste biogasanlæg modtager mindre end 25 pct. restprodukter, målt på tørstof, da hele den afgassede biomasse ellers klassificeres som slam eller affald og derfor skal følge kravene i slambekendtgørelsen (maks. fosfordosering, kort og indsendelse af gødningsplan til kommunen), i stedet for de almindelige gødningsregler, som findes i gødningsbekendtgørelsen og i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Affald til jordbekendtgørelsen indeholder desuden hygiejniseringskrav (Bilag 3), som beskriver kravene til hygiejnisering af forskellige produkter, afhængigt af anvendelse. Afgasning i biogasanlæg er effektivt til at reducere bakteriekim. Der er forskellige muligheder for hygiejnisering - jo højere temperatur, des lavere krav til opholdstid i reaktortank. F.eks. kan alle typer af affaldsprodukter udbringes efter kontrolleret hygiejnisering (kræves for KOD) som kræver 1 times ophold i reaktor ved 70 grader, 6 timer ved 55 grader eller 10 timer ved 52 grader. For separate hygiejniseringstanke er kravene lidt lavere, men med krav til opholdstid i reaktortanken på 7 14 døgn. Ved kontrolleret hygiejnisering skal anlægget udtage prøver til analyse for indhold af patogener og dokumentere, at den behandlede biomasse er fri for salmonella og har et indhold af E. coli og enterokokker, som er lavere end 100 CFU pr. gram vådvægt for hver af de to bakteriearter. BIPRODUKTER Biprodukter er reguleret i henhold til Biproduktforordningen. POSITIV LISTE: ØKOLOGISK BIOMASSE Hvis den afgassede biomasse er produceret udelukkende ud fra input af økologiske produkter fra certificerede virksomheder, kan den betegnes som en økologisk gødning. Betingelsen for at biomassen kan afsættes som økologisk er, at an- Tabel 1 Biomasser som kan tilgå et autoriseret økologisk biogasanlæg BIOMASSE BESKRIVELSE VÆRDI LOVGIVNING / DOKUMENTATIONSKRAV Øko-husdyrgødning Al gødning fra økologiske brug Indhold af letomsætteligt kulstof samt Øko-planterester: afgrøder Glycerin Alle typer af afgrøderester fra hhv. omlægger-arealer og øko-arealer fra landbrug og gartneri Let-omsættelig energi til biogasprocessen lægget autoriseres. Eksempler på økologiske produkter er gengivet i nedenstående positiv-liste. Listen indeholder kun produkter fra økologiske landbrugsbedrifter og glycerin. Indhold af letomsætteligt kulstof samt Høj energiniveau Maks. tilførsel på 140 kg total- N pr. ha/100 kg udnyttet N Udn.krav til N = 40 procent af total-n Uden GMO 6 Biomassekatalog 2017 7
Kartoffelkondensat Restprodukt fra kogning af vaskede kartofler Indhold: 0,9 kg N, 0,1 kg P, 1,7 kg K kg pr ton. Tørstofindhold 3,5% jordbekendtgørelsen. Udn.krav til N = 40 procent af total-n POSITIV LISTE: IKKE-ØKOLOGISKE GØDNINGS- OG JORD- FORBEDRINGSMIDLER SOM ER TILLADT AT ANVENDE I ØKOLOGISK PRODUKTION Komposteret dagrenovation (KOD) Madaffald fra servicesektoren (KOD) Kildesorteret vegetabilsk og animalsk (organisk) husholdningsaffald Rester fra butikker, restauranter og storkøkkener. Komposteres KOD: Fra lukket og overvåget indsamling, godkendt i DK. Særlige grænseværdier for tungmetaller. Udn.krav til N = 20 procent af total-n KOD: Fra lukket og overvåget indsamling, godkendt i DK. Særlige grænseværdier for tungmetaller. Udn.krav til N = 20 procent af total-n Rester fra fiskeindustri Biprodukt, kategori 3. Pektin Vegetabilsk biprodukt. Polysakkarid Stor energi-værdi i biogasanlægget Planterester: afgrøder Planterester: Biprodukter Planterester: Biprodukter Planterester: Tang Alle afgrøderester fra hhv. konv. og økologiske bedrifter Frasorteret korn, rapskager/skrå, skaller, maltspirer mm. Vasket tang Indhold i den organiske tang: 20 kg N, 2 kg P og 3 kg K Planterester: øvrige Grødeskæring, have- parkaffald Lav på næringsstoffer, høj på kulstof (jordforbedring). Kræver lang tid i reaktor Pressesaft fra grønpillefabrikker Indhold af letomsætteligt kulstof samt GMO-frit. Udn.krav til N = 40 procent af total-n GMO-frit. Udn.krav til N = 40 procent af total-n Ingen N-udn.krav. Kategoriseres som jordforbedring Biprodukt. Uden tilsætning af kemiske hjælpestoffer. Tabel 2 Biomasser som kan tilgå et delvist økologisk biogasanlæg. Den afgassede biomasse kan afsættes som delvist / ikke-økologisk gødning henholdsvis delvist økologisk i det given indbyrdes forholdstal på økologiske brug BIOMASSE BESKRIVELSE VÆRDI LOVGIVNING / DOKUMENTATIONSKRAV Alge- og tangprodukter Indsamlet, vasket tang Våd tang har størst methan-udbytte (155 ml CH4/g tang). Indeholder mange næringsstoffer organisk bundne Animalske biprodukter Blod-, horn-, hov-, ben-, kød-, fjer- og fiskemel samt hud, pels og uld Kød- og benmel har mellem til højt næringsstofindhold, højt energiindhold Animalske biprodukter Valle fra mejerier Lavt indhold af næringsstoffer, men højt energiindhold Animalske biprodukter Mave- tarmindhold fra slagtede dyr Høj energi- og næringsværdi, både Flotationsfedt fra andet end slagterier Husdyrgødning Kartoffelfrugtsaft Fedtrester fra mejerier eller garverier (fx limlæder). Ubehandlet gødning fra konv. brug. Al øko-gødning Produkt fra stivelses- og proteinproduktion Lavt indhold af næringsstoffer, men høj energiværdi til gas Indhold: 1,5 kg N, 0,3 kg P, 3,8 kg K, 0,2 kg Mg og 1 kg S pr. ton. Tørstofindhold: ca. 25% Krav om behandling f.eks. ved afgasning. Udn.krav til N = 40 procent af total-n Biprodukter, kategori 3. Udn.krav til N = 40 procent af total-n Biprodukt, kategori 3. Udn. krav til N = 40 procent af total-n Biprodukt, kategori 2. Udn.krav til N = 40 procent af total-n Biprodukt, kategori 3 Ikke fra jordløse brug. Udn.krav til N afhænger af husdyr- og gødningstype jordbekendtgørelsen. Udn.krav til N = 50 procent af total-n Protamylasse Kartoffelfrugtsaft Indhold: 8 kg N, 5 kg P, 69 kg K, 4 kg Mg, 8 kg S pr. ton Savsmuld, bark og træflis Vegetabilske biprodukter Vegetabilske biprodukter - øvrige Uden kemisk behandling efter fældning fedt, olie, glycerin, gærfløde fra fremstilling af øl og spiritus Fra produktion af sukker, kartoffelforarbejdning, marmelade o.a. Jordforbedring. Kræver lang tid i reaktor Let omsætteligt kulstof, stort gaspotentiale Vinasse: Flydende Restprodukt fra sukkerfremstilling. Indhold: 8 kg N, 210 kg K, 70 kg S pr. ton. Indeholder også Ca, B, Fe og Zn. Vinasse: Fast Flydende vinasse tilsat gips Indhold: 0-4 kg N, 210 kg K, 160 kg S og 100 kg Ca pr. ton. Indeholder desuden B, Fe og Zn. Øko-biprodukter, f.eks. valle fra økologiske mejerier, øko-slagteriaffald Valle: Biprodukt fra Højt indhold af letomsætteligt kulstof i valle. Slagteriaffald er rig på kulstof og næringsstoffer Øko-madaffald Fra økologiske storkøkkener Indhold af letomsætteligt kulstof samt Øko-planterester fx. fra økobryggerier og økologiske bagerier Det er vigtigt at produkterne er rene vegetabilske rester og ikke indeholder affaldsdele, som pap, plastic osv. Indhold af letomsætteligt kulstof samt jordbekendtgørelsen. Udn.krav til N = 50 procent af total-n Ingen N-udn.krav GMO-frit. GMO-frit. Må ikke indeholde tilsat svovlsyre, kons.midler, skal være rene produkter, fri for andre stoffer. Udn. krav til N = 40 procent af total-n jordbekendtgørelsen. Udn.krav til N = 40 procent af total-n jordbekendtgørelsen. Udn.krav til N = 40 procent af total-n KOD: Fra lukket og overvåget indsamling, godkendt i DK. Særlige grænseværdier for tungmetaller. Udn.krav til N = 20 procent af total-n 8 Biomassekatalog 2017 9
NEGATIV LISTE: PRODUKTER SOM IKKE ER TILLADT AT ANVENDE I DEN ØKOLOGISKE PRODUKTION De produkter, som ikke er indeholdt i Økologireglernes Bilag 1, må ikke anvendes i den økologiske produktion. Listen indeholder produkter, som er klassificeret som spildevand eller som ikke kan anvendes pga. deres oprindelse. Nedenstående liste viser sådanne produkter, hvoraf flere er godkendt i Mejeriforeningens branchepolitik. Der er nedsat en arbejdsgruppe med det formål at formulere anbefalinger, som kan øge økologiens adgang til plantenæringsstoffer via recirkulering. Dette kræver en udvidelse af økologivejledningens Bilag 1 liste, som kun kan udvides gennem en ændring af EUøkologiforordningen. Negativ liste: Hvis nedenstående produkter indgår i biomassen, må den ikke anvendes i økologisk produktion. Tabel 3 Biomasser som ikke må tilgå biogasanlæg, som afsætter til økologiske landmænd. BIOMASSE BESKRIVELSE ÅRSAG TIL AT DET IKKE MÅ TILGÅ Affald fra medicinalindustrien Eluat Restprodukt fra produktion af mælkesyrebakterier. Næringsrigt restprodukt Produceret på grundlag af GMO Fedtfang fra rensningsanlæg Højt energiindhold Spildevandsrest FertiGro Knuste svinetarme Processpildevand Mucosa-vand Tarmvæske fra svin Processpildevand Novo-gærfløde Biprodukt fra fremstilling af insulin Produceres ud fra GM-gærceller NovoGro Biprodukt fra fremstilling af enzymer og insulin Produceret ud fra GMO Slam fra dambrug Næringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand Slagteriaffald Næringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand Spildevandsslam Næringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand Vegetabilsk processpildevand Væsentligt næringsstofindhold, f.eks. fra sukkerproduktion, kartoffelfabrikker, marmeladefabrikker mv. Processpildevand, dvs. hvis det indeholder tilsat svovlsyre, konserveringsmidler o.lign. 10 Biomassekatalog 2017 11
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj T: 87 32 27 00 info@okologi.dk /okokonsulenter @okologidk /okologi.dk