NR.2/08 Juni Målebladet NR1/08 1
Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. Kontortid: Mandag:10-14 30 Tirsdag og onsdag: 9-14 30 Torsdag: 10-17 Fredag: lukket Telefon: 86 146818 Telefax: 86 146712 e-mail: klf@kl-f.dk Hjemmeside: www.kl-f.dk Redaktion: Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187, Ulsted, 9370 Hals. 98 254505 e-mail: kortogland@mail.dk Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. 75 116710 e-mail: jebundgaard@yahoo.dk Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry 86 891709 e-mail: humlebaek@privat.dk Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: Alfa Bogtryk, Sorø Forside: Fra det digitale byggeri Hovedbestyrelse: Klaus K. Sørensen (formand) 32510339 Thomas Wester Andersen (næstformand) Jens Chr. Madsen (kasserer) 75771921 Karsten Vognsen (sekretær) 98355377 Sektion offentlig: Jan Bo Hansen 46357421 Henrik Pangel 46592148 Birgit Madsen 98432274 Sektion privat: Knud Meller Nielsen Ditte Knudsen Charlotte Gosvig Nielsen 40953667 Kursus og uddannelsesudvalg: Henning Rais 86801272 Louise Corneliussen FTF 33368800 FTF-A: 33324166 Indhold: En dejlig forårsmorgen... side 3 Faglig temadag i Horsens... side 4 Et er søkort at forstå... side 6 Det digitale byggeri... side 7 Referater fra medlemsmøderne... side 6 Ny ejerskab i landinspektørfirma... side 8 Kort- og landmålingsteknikere som medejere... side 12 40 år på fabrikken!... side 14 FTF-stof... side 15 Færre graveskader... side 16 Kort nyt... side 17 Ledige stillinger... side 18 Annoncepriser: 1/1 helside 2000 kr. Bagside 2500 kr. 1/2 side 1200 kr. 1/4 side 700 kr. tillæg pr. farve: 450 kr. Deadlines i 2008: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 ISSN: 0905-085X 2 Målebladet NR1/08
En dejlig forårsmorgen! Her den 8.maj, tidlig morgen, er der god grund til at glæde sig. Solen skinner, temperaturen er vel 15 grader og foråret viser sig fra sin bedste side. Jeg venter på at Marianne skal møde på arbejde så jeg kan høre nyt fra overenskomstforhandlingerne med PLF i går. Er der lavet en aftale eller ikke, og er forhandlerne fra sektion privat og næstformand Thomas tilfredse? Siden jeg skrev sidste side 3 til bladet har der været meget at glæde sig over, først og fremmest at vi har fået godkendt forhandlingsresultaterne vedrørende de offentlige overenskomster, et resultat som vel kommer til at betyde lønstigninger på 3000 kr. pr. måned i 2010 og med en god del allerede første år. Der er lidt forskelligheder i hvordan og hvornår, afhængig af, om det er i staten eller kommunen. Rammen bliver nok ikke meget anderledes i PLF overenskomsten; men da der jo også kan bruges midler til andet end ligeløn, f.x. pension, ATP bidrag, og barsel m.m., ja så kan der være forskelle. Men alt andet lige, så er der opnået det bedste resultat i foreningens (KLF s) historie. I april holdt foreningen faglig temadag og årsmøde i Horsens med deltagelse af vel 30 % af foreningens medlemmer. Et fremmøde af den størrelse gør en stolt og glad. Ikke mange andre faglige foreninger i dette land er i stand til at samle et lignende antal. Så derfor en stor tak til uddannelsesudvalg, Henning og Louise og sekretariatet, Kirsten og Marianne for det store og dygtige arbejde der er præsteret. Der er nu under et år til vi holder generalforsamling igen, og det er mit håb at det endnu engang lykkes at få et spændende program på benene, og at vi atter kan samle et stort antal af foreningens medlemmer både til faglig inspiration, til festligt samvær og sidst, men ikke mindst, til at drøfte foreningens arbejde, både evaluere hvad der er lavet de sidste år, men også og måske mest vigtigt: afstikke retningslinjer for de næste år. Det er jo ikke nogen hemmelighed at der vil skulle ske nyvalg til flere poster i hovedbestyrelsen, og vi vil derfor også i HB nu gå i gang med overvejelser og det er nødvendigt at se på vedtægtsændringer og andre måder at tilrettelægge arbejdet på. I Horsens takkede jeg Jan Bo for det store arbejde han gennem en årrække har lagt i foreningen, og her som sin sidste indsats haft førertrøjen på i overenskomstforhand- lingerne med staten. Han har samtidig givet viden videre til andre. Dette gør at der nu er andre der tager et større læs, og Jan Bo kan trappe lidt ned, men vi vil dog stadig indtil generalforsamlingen have både hans viden og indspark tilstede i hovedbestyrelsen. Så set fra min stol er der som tidligere nævnt meget at være tilfreds med. Vi har fået gennemført overenskomstforhandlinger med et godt resultat. Vi er godt i gang med at overdrage viden til en ny generation medlemmer der ønsker at påtage sig en tillidspost i foreningen. Vi har fået en ny hjemmeside i luften, og meget mere. Men der er stadig nok at se til og med den energi og interesse der lægges for dagen, ja så er der nok endnu mere at glæde sig over når vi mødes til generalforsamling engang i april næste år. En rigtig god sommer til alle. Ja, og så gerne med et fald i regnmængderne på mindst 12,8% i forhold til sidste år. PS. Jeg har nu hørt fra Marianne at en aftale er indgået, men det har I vel allerede set på hjemmesiden når dette læses. Venlig hilsen Klaus K. Sørensen Målebladet NR1/08 3
FAGLIG TEMADAG i Horsens Tre temaer: Landmålerens faglige udfordring i hverdagen Landmålerens medvirken til kystsikring af Danmark Af Jens Erik Bundgaard havnene i Esbjerg, Hvide Sande, Rømø, Thorsminde, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals. I 2001 blev statshavnene nedlagt og solgt til kommunerne. I 2007 overtog de igen oprensningen af Esbjerg Havn. Herudover står de for kystbeskyttelse, overvågning af diger, myndighedsopgaver og rådgivning. Stormflodsberedskabet og den netop afsluttede minerydning af Skallingen hører også under Kystdirektoratets regi. Lasse Melin oplyste at, at direktoratet har 90,6 mil. kr. til rådighed til drift og 144 mil. til anlæg, heraf 78 mil. til kystsikring. Opmålingssektionen har 14 personer ansat, heraf 4 landmålingsteknikere til søopmåling og 1 traditionel landmåler. Hovedparten af opgaverne foregår langs den jyske vestkyst, hvoraf en stor del opmåles hvert år, men der er også en del opgaver i de indre danske farvande. På vestkysten måles linjer 4 km ud i havet med ca. 1 km s mellemrum. Det første stykke måles vinkelret på havet og længere ude må- Søopmåling i dag med nysgerrige turister. Lasse Melin og Jens Kjeldgaard fra Kystdirektoratet er i gang med deres foredrag om søopmåling. Lasse Melin der blev ansat som landmålingstekniker ved Kystdirektoratet for 2½ år siden og Jens Kjeldgaard, der er leder af opmålingssektionen i Kystdirektoratet, var fælles om oplægget. Kystdirektoratet, det tidligere Vandbygningsvæsen og Kystinspektorat, blev dannet med henblik på bygning af høfder langs Vestkysten. Herefter var det oprensning af 4 Målebladet NR1/08
Leica TPS 1200+ Det Store Plus Den nye TPS1200+ Total Station Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor? overvej dette; Den nye Leica TPS 1200+ er Leica s mest konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS 1200+ giver dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor, takket være den nye kikkert som er på alle TPS 1200+ modeller. Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS 1200+ kan fjernbetjenes fra prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive enmands betjening. RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til 1000 m væk. Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation Hurtigste en-mand s opmåling Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface Størst udvalg af tilbehør og software Læs mere om Leicas produkter på: www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02 Målebladet NR1/08 5
les parallelt med kysten. Havdybden varierer fra 0 til 25 m, man kan også være 120 m. På en god lang dag kan der måles 25 linjer. De implicerede dykkere kan simpelthen ikke holde til mere. Der søopmåles ca. 6000 km. målelinjer pr. år og landopmåles ca. 100 km. Til opmålingen bruges multi beam ekkolod. Den er meget stærk og dækker en bredde på 35 m - på 10 m s dybde. Den sender lyd ud i op til 30 gange/sekund. På en måledag kan man komme op på 90 mil. registrede punkter og ca. 3,5 gigabyte data. Der er tilknyttet en RTK GPS. Der måles i x, y og z og nøjagtigheden er så stor som et hønseæg, hvis man kan forestille sig det. Der kan ikke måles i en bølgehøjde på over 60 cm. Derfor kan der, på vestkysten, kun måles i ca. 35 dage om året. Profilmålingerne er foretaget igennem en lang årrække. Så der ligger en mængde data hos Kystdirektoratet der bruges til at lave kysttekniske analyser med. Der indsamles også data fra bølgemålere, vind- og vandstandsmålere. Herudover driver direktoratet 9 vandstandsmålere for stormrådet. Til deres RTK målinger har Kystdirektoratet 5 permanente reference områder samt mobile referencer. Der er også en hjemmelavet mobil reference station. Der er 20 GPS ere i brug, så udstyret er i orden. Ved opmålingerne kan tydelig ses skibsvrag og biler (fra bl.a. forsikringssvindel). Der blev vist måleeksempler fra Thyborøn Kanal, Løgstør Grunde, Farøbroen og Thyborøn Færgeleje. Vi blev oplevelsesmæssigt et Kystdirektorat rigere. Søopmåling ud for Agger i 1899. Søopmåling anno 2008. Et Søkort at forstå. (fra datafangst til søkort) Af Jens Erik Bundgaard Peter Ladegård Sørensen og Nina Sahner Hansen fra KMS. Det var lederen af kortenheden i søkortområdet under Kort- og Matrikelstyrelsen, Peter Ladegård Sørensen der sammen med Nina Sahner Hansen forestod tema området: Et søkort at forstå. Oplægget var delt op i søkortets historie, søkortsområdet, lovgrundlaget, om Farvandsdirektoratet, ny søopmåling, papir søkort og elektroniske søkort. De første sejladsanvisninger (søkort) stammer fra 500 år før Kristi fødsel. Men først i 1462 var der et acceptabelt Nordsø kort. I 1689 fik vi den første søkortdirektør. Det var Jens Sørensen. Det kongelige søkortarkiv stammer fra 1784. Søkortarkivet, Fyr- og Vagervæsenet, Redningsvæsenet og Lodsvæsenet blev i 1973 sammenlagt til Farvandsdirektoratet og i 1988 kom sammenlægningen af Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut (G.I.) og Nautisk Afdeling til det vi kender i dag som Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS). Der er 63 danske papirsøkort, 94 grønlandske søkort og 5 færøske. De bruges både af erhvervstrafi kken, af fritidssejlere, den maritime industri og af myndigheder og administrationer. Søkortene er standardiseret igennem International Hydrographic Organisation (IHO), så de kan bruges af alle rundt i verden. Nina Savner Hansen kunne fortælle, at der foregår et stort arbejde med databehandling og indlæsning i produktionssystemet, dybdemodeller, bearbejdning af kurver, lodskudsvalg og kontrollæsning. De forskellige opmålingsskibe der tilhører Farvandsdirektoratet måler 5x5 m grid (1 lodskud/målt dybde). Der måles i x, y og z som databearbejdes og indlæses, og der laves dybdemodeller og 3D modeller af opmålingen, med kurver generelt på alle dybder. Der sker en udvælgelse af dybder for at få så beskrivende et billede af havbunden som muligt og for at vise hvilken dybdegang man kan sejle med i render og løb. Resultatet skal være overskueligt. F.eks. overlever kun 30 loddeskud af ca. 3000. Der anvendes et specielt udviklet cadprogram til søkortarbejdet. 6 Målebladet NR1/08
Der foretages forskellige former for generaliseringer i søkortet inden den udtegnes. Søkort tegnes i flere kategorier, oversejlingskort, gennemsejlingskort, besejlingskort, specialkort og storcirkelkort. Det sidst nævnte kort dækker meget store havområder og kan anvendes til planlægning. Peter Ladegård kom ind på at søkort handler om sikkerhed og der foregår da også et stort internationalt samarbejde igennem medlemskabet af Primar. Fremtiden bygger på en enstrenget produktions database, og krav specifikation er under udarbejdelse. Det er tanken at Grønland og Færøerne får digitale søkort. Det digitale byggeri Af Johnny Humlebæk Fredag eftermiddag den 11. april 2008 var det Det digitale byggeri der var på programmet, og ligesom formiddagen havde været både spændende og interessant, så var eftermiddagen af samme standard. De to bygningskonstuktører fra arkitektfirmaet Creo Arkitekter sørgede for, at eftermiddagen blev både fornøjelig og inspirerende, hvor det ellers tit forekommer, at tilhørerne efter en god frokost godt kan falde lidt i dvale. Lars Loft Jensen lagde ud med give en kort historisk gennemgang af det der i dag er Arkitekt firmaet Creo Arkitekter, og som var startet med arkitekt Jørgen Stærmose i 1945, og blevet til Stæremose og Isager i 1994, for endelig i 2005 at blive til Creo Arkitekter, med tegnestuer i Odense, København; Århus, Sønderbor og Tønder med i alt 71 ansatte. Det digitale byggeri var et af de initiativer, som regeringen med sin konkurrencepakke Vækst med vilje fra maj 2002 lancerede som en del af den statslige bygherrepolitik. Det fik Creo Arkitekter til allerede i 2003 at se på, hvilke initiativer man skulle sætte i gang. Resultatet blev, at man internt i firmaet besluttede at køre et uddannelses- og udviklingsprojekt, og hvor alle medarbejdere skulle deltage, og hvor den største barriere i forløbet viste sig at være plejer i kampen mod forandring. Det handler om to ting, mennesker og kultur. Det fik vi illustreret i et lille underholdende og muntert indslag med to af deltagerne, henholdsvis Henning Rais og Keld Pedersen, hvis evner på hurtigheden i sømslåning med gammeldags hammer og avanceret sømpistol blev demonstreret. Det kan man synes er et sjovt indslag, men er alligevel tankevækkende. Men det digitale søm skal slås i med sømpistolen blev det fastslået af Lars Loft Jensen og fortsatte han, pisken hedder de 10 bygherrekrav: 1. Obligatorisk brug af projekt web Målebladet NR1/08 7
Lars Loft Jensen 2. Krav til projekt webløsning 3. Tegninger i A3 4. Obligatorisk brug af 3D modeller i konkurrencer 5. Obligatorisk brug af bygnings informationsmodeller i projektering og udbud 6. BMF standardisering af udbudsmateriale 7. Digitale udbud, tilbudsgivning og licitation 8. Digital aflevering af forvaltningsdata 9. Dokumenter og model 10. Valg af afleveringsformat I alt det materiale der findes om det digitale byggeri (3D), var der ingen direkte krav til landmåleren/landinspektøren fastslog Lars Loft Jensen og fortsatte, at i de nye (3D)regler pkt. 2.1 Bygherrekrav, skal bygherren vurdere i hvilket omfang underrådgiver (landinspektører, geotekniker) skal tilknyttes projektet. Det der derimod er indirekte krav om, som Lars Loft Jensen sagde til terræn modeller/situationsplaner m.v.: Det er her vigtigt at fastholde god landmålerskik i processen og understregede: Husk altid at bruge de samme referencer også på journal området, landskoordinater og koter altid i meter. Inden Lars Loft Jensen overlod ordet til Martin Andersen, nævnte han et udviklings projekt, der kørte i Erhvervs- og Byggestyrelsens regi et læringsnetværk Det digitale Byggeri, som man kan gå ind og se på: www.detdigitalebyggeri.dk. I den tilhørende introduktion af projektet kan det ses, at Erhvervs- og Byggestyrelsen og fondet Realdania har finansieret det. Begrundelsen er, at man med læringsnetværket forsøger at angribe selve hovedproblemet i dansk byggeri, nemlig virksomhedernes, ja hele sektorens, manglende evne til at håndtere læring og innovation. Fondschef Hans Peter Svendler fortsætter med et håb om, at læringsnetværket kan være adgangsport for andre end IT-specialister, fordi digitalisering af byggesektoren ikke kun er et spørgsmål om IT og teknik, men i høj grad også handler om organisation, jura og ledelse ikke mindst. Det er udtalelser, som man må sige helt er på linie med Lars Loft Jensens plejer syndrom. Anden del af seancen fortsatte med Martin Andersen, der ligeledes er bygningskonstruktør og ansat ved Creo Arkitekter. Martin Andersen var trådt til med kort varsel i stedet for Mads Glenstrup, der var blevet forhindret. Martin Andersen, der viste sagen fra de udførendes side, tog os med i en visualisering af TV 2 s ombygning og tilbygning på 6000 m 2 i Odense. I daglig tale kaldet Kvægtorvet. Det var en spændende gennemgang i hele det komplekse byggeri, og der var tilmed eksempler på anskuelige fejl. Så man fortrød, at man ikke havde haft landinspektør/landmåler med i processen med byggearbejdet. Martin Andersen At det digitale byggeri er en del af fremtiden, er der vel næppe mange, der er I tvivl om efter eftermiddagens oplevelse. I det nylig udkommen Bygningsreglement 2008 er det digitale byggeri også medtaget som en mulighed i byggesagsprocessen. Som før nævnt er websitet for det digitale byggeri et vidensdelingscenter for alle byggeriets virksomheder, organisationer, vidensinstutioner, samt myndigheder som har interesse i, eller som selv bidrager til digital udvikling af byggeriet. De der varetager netværksarbejdet, er brancheforeningen BIPS, som står for Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet, Samarbejde. Og med Lars Loft Jensens eget afslappede bud på fremtiden: ipod, kan man kun sige, at kursus- og uddannelsesudvalget med dette program er på forkant med udviklingen, så tak til både dem og de to fordragsholdere for en både interessant og indholdsrig eftermiddag. Referater fra medlemsmødet Privat ansattes udvalg Der var et flot fremmøde til vores møde i sektion privat fredag d. 11/4-2008, cirka 85 personer. Vi fra sektion privat præsenterede os selv ganske kort: Ditte Knudsen, Knud Meller Nielsen, Martin Aspelund og Charlotte Gosvig Nielsen. Vi er alle nye, og blev valgt sidste forår på generalforsamlingen. Henrik Broberg Dam har valgt at træde tilbage, fordi han er blevet medejer i det firma han er ansat i. Derfor er Martin Aspelund trådt til, fordi han oprindelig var suppleant. Vi har afholdt 3 medlemsmøder i efteråret i Aalborg, Fredericia og Roskilde, hvor der var god opbakning med mange fremmødte. Det vil vi gerne sige tak for. Der blev foreslået emner, som I, medlemmer gerne ønskede med i overenskomstforhandlingerne. Overenskomstforhandlingerne med PLF er i fuld gang. Medlemsmøderne gav os basis-emnerne. Desuden har vi lavet statistik på bl.a. alder og kønsfordeling for at have argumenterne i orden. Vores emner er løn, pension, barsel, efteruddannelse, seniorpolitik, overarbejde, medarbejderobligationer, arbejdstøj og værnemidler. Da forhandlingerne om overenskomsten er i fuld gang, kan vi endnu ikke sige noget konkret om resultaterne. 8 Målebladet NR1/08
Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er ved at blive ændret lidt, og der kommer snart en ny bekendtgørelse. Der er i samarbejde med PLF, entreprenører, skolerne og KLF-privat fremkommet forslag til forbedringer. I den forbindelse bad vi om, at nogle KLT ere ville deltage med bla. en jobbeskrivelse, så vi får et bredt indtryk af, hvad der fungerer godt, og hvad der kan gøres bedre. I forbindelse med det ovennævnte samarbejde er efteruddannelse også inde i billedet. Ideen er, at alle parter samarbejder og får lavet relevante kurser, som mange kan have glæde af. Vi vil i den forbindelse gerne sige tak for deltagelsen i spørgskemaundersøgelsen. Den har givet ideer til emner og har vist, hvor vigtigt, det er at få gang i det. Der er alt for mange, som ikke får anvendt deres kursusmidler. Under og efter mødet fik vi flere gode kommentarer og ideer. Bl.a. blev det foreslået, at vi bliver bedre til at lægge links på vores nye hjemmeside til f.eks. kurser og andre ting, vi alle kan have glæde af. Der var meget fl ot fremmøde til Privatansattes Udvalgs møde. Som en slutbemærkning vil vi gerne sige tak for det flotte fremmøde. Og hvis du sidder med bladet i hånden og tænker at du har en god ide eller kommentar, vil vi meget gerne høre fra dig. Jo mere/flere input vi får, jo bedre kan vi også gøre det for Jer medlemmer. Charlotte Gosvig Nielsen Offentligt ansattes udvalg Der var god søgning til sektionsmødet inden for statens og kommunernes område. Henrik Pangel slog ved mødets start fast, at der intet var at stemme om og at der ikke skulle være valg. Han sagde også, at udvalget var rigtig godt tilfreds med overenskomsten. Inden for det kommunale område er resultatet fremsendt til urafstemning og vedtaget med et overvældende flertal. På det statslige Jan Bo Hansen viser nogle af overenskomstresultaterne fra Statens område frem for de off entlige ansatte. område er der ingen urafstemning, da 75 % af de ansatte er tjenestemænd. Jan Bo Hansen oplyste, at det var første gang i KLF s historie, at overenskomsten på Statens område var blevet færdig til tiden. Og da resultatet ikke kommer til urafstemning, er det blevet godkendt af KLF. I alt er der stigninger på 12,8 % som fordeles over de kommende 3 år, dog således at der er mest det første år, i alt 5,8 %, derefter 4 % og i 2010 3 %. Indenfor de generelle krav er der sket ændring af barselsorloven, der er nu barnets 2. sygedag, bedre forhold for tillidsrepræsentanterne, seniorordning med ekstra fridage, midler til kompetence udvikling, forbedret gruppeliv og en forhøjelse af ATP. Basislønnens trin 2 og 3 stiger med 5000 kr. årligt i 1997 kr., der er valgfrihed for pension over 15 % (gælder dog ikke tjenestemænd) og overenskomsten er blevet forenklet ved samskrivning med konstruktørerne. Det blev herefter oplyst, at Lasse Melin overtager Jan Bo s plads i offentlig udvalg og at Jan Bo herefter helliger sig vidensformidling i KLF. Henrik Pangel indtræder i Forretningsudvalget. Birgit Madsen kunne fortælle, at det kommunale område ligner Statens på det generelle område med seniorordning, barselsorloven m.v. Lønkronerne var ved forhandlingerne sat i fokus og det var lykkedes at komme godt igennem. Den nye overenskomst var blevet sammenskrevet med 5 andre organisationer, hvilket fremover giver et godt overblik. Birgit sagde, at det havde været den bedste overenskomst i 17 år, med fortsat mulighed for at forhandle lokal lokalløn. Jan Bo kom ind på, at der i KLF regi var nedsat en pensionsgruppe med det formål at få opdateret pensionsordningen. Foruden Topsikring er nu også PFA på banen. Sluttelig blev uddannelsen debatteret og de muligheder der var for at præge uddannelsen, måske gå tilbage til mesterlære uddannelsen eller at vi bliver en del af landinspektør uddannelsen, f. eks med en modulopdeling. Jens Erik Bundgaard Målebladet NR1/08 9
Nyt ejerskab i landinspektørvirksomhed Af Henrik Broberg Damm og Johnny Humlebæk I sensommeren 2004 havde regeringen besluttet at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe til udarbejdelse af en ny ejerskabsform/selskabsform for landinspektørvirksomheder. I kommissorium var det dog fastlagt, at landinspektører med beskikkelse til enhver tid skulle udgøre 51 % af aktieeller anpartskapitalen. I februar 2005 havde arbejdsgruppen udarbejdet det notat, der skulle danne grundlag for et lovforslag. Arbejdsgruppen, der var sammensat af Konkurrencestyrelsen, Den danske Landinspektørforening og Kort & Matrikelstyrelsen, skulle udarbejde et forslag, der dels tilgodeså friere rammer i fremtidens landinspektørselskaber. Samtidig med skulle landinspektørernes personlige ansvar i såvel faglige som økonomisk henseende fastholdes, således at det nuværende gode samspil mellem privat og offentlig virksomhed i matrikelvæsen blev bevaret. Notatet resulterede i Lovbekendtgørelse nr. 84 af 10 februar 2006, bekendtgørelse af lov om Landinspektørvirksomhed. I lovens 4a beskrives, hvorledes et landinspektørselskab baseret på aktie- eller anpartsselskab skal drives, så koncessionerne om beskikkelse er overholdt. Det vil sige, at andre end landinspektørerer med beskikkelse må eje op til 49%, såfremt de er ansat i firmaet. Andre, uden direkte tilknytning til firmaet, kan kun eje 15% af virksomheden. I det omtalte notat fra arbejdsgruppen peger man ikke alene på tilførelsen af kapital til et firma, men også på nye samarbejdskonstruktioner, så man kan tilbyde mere sammensatte ydelser. Ifølge KLF sekretariatet er der indtil videre kun et medlem, der er blevet medejer, og sekretariatet er ikke bekendt med for indeværende, at andre overvejer medarbejderskab. Der er derimod indtil flere, der har eget Alle 16 medarbejdere linet op til fotografering 10 Målebladet NR1/08
firma og nogle har også kort- og landmålingsteknikere ansat, men i Landinspektørgruppen i Hillerød sidder et KLF-medlem, der har prøvet modellen af. Kort- og Landmålingsteknikerens navn er Henrik Broberg Damm, tidligere hovedbestyrelsesmedlem af KLF. Henrik beskriver her, hvordan processen er forløbet, og for andre der måtte følge i hans fodspor, stiller han i øvrigt velvilligt sin viden og erfaring til rådighed. Henrik Broberg Damm er 37 år gammel og færdiguddannet Kort og Landmålingstekniker fra Horsens 1993. Henrik er gift med Birgitte sammen har de børnene Martha, Thomas og Esther. I 2003 blev han ansat i et gammelt anset Landinspektørfirma i Hillerød, der kan føre sine dataer/arkiv tilbage til 1843, og som han nu er blevet medejer af. Firmaet Landinspektørgruppen blev grundlagt i 1843 af Andreas Wilsbech, der den 11. oktober 1843 fi k sin bestalling som landmåler. Herefter følger 9 andre indehavere indtil 1. januar 2008, hvor firmaet har fået to nye medejere. Landinspektørgruppen har altid arbejdet i et bredt område indenfor branchen. Vi arbejder bl.a. med opgaver og rådgivning inden for de matrikulære, juridiske og tekniske områder, herunder ejendomsudvikling, matrikulære forandringer, fastlæggelse af skel, ejerlejligheder, lokalplaner, landbrugssager, bygningsafsætninger, tekniske sager m.v. Hvis nogen skulle have lyst til at læse nærmere om Landinspektørgruppen, kan jeg anbefale vores hjemmeside, www.landinspektorgruppen.dk. Her kan I finder mere om firmaets profil, ansatte, referencer samt historie. Henrik Broberg Damms egen beretning Herunder vil jeg give et kort beskrivelse af mit uddannelses- og ansættelsesforhold. Jeg er udlært teknisk assistent fra Viborg Tekniske Skole i 1989. Den praktiske del af uddannelsen gennemførte jeg hos Landinspektør Søren Kieldsen i Viborg, her beskæftigede jeg mig hovedsageligt med traditionel landinspektørarbejder såsom bygningsafsætninger, ejerlejlighedsopmålinger, skelafsætninger landbrugssager og rids m.v. Efter uddannelsen rejste jeg på et 6 måneders kibbutzophold i Israel. Her arbejdede jeg bl.a. i citrusplantagerne med at plukke frugt. Henrik Broberg Dam Jeg kom hjem i 1990 og blev i en periode ansat hos Det Dansk Hedeselskab s laboratorium som prøveudtager i forbindelse med undersøgelse af nitratnedsivning. I 1992 fl yttede jeg til Tyskland. Her fi k jeg arbejde som teknisk assistent hos landskabsarkitekt Henning Klapper, hvor jeg fortrinsvis rentegnede haveplaner, som på daværende tidspunkt foregik med tusch. Senere blev jeg ansat som målemedhjælpe hos Vermessungsburo F.W. Komp, hvilket svarer til et dansk landinspektørfirma og har de samme arbejdsopgaver, Den erfaring jeg fik, kunne jeg bruge som praktisk adgang til Byggeteknisk Højskole i Horsens. Jeg blev efter uddannelsen ansat som landmålingstekniker i E. Pihl & Søn. Vi havde opgaver på Amager med opmåling og afsætning til Øresundsforbindelsen. Mine arbejdsopgaver var afsætning til udgravning, kontrolmålinger, ledningsregistrering samt opmåling af havbunden til projektering af den kunstige halvø. I de sidste 13 år har jeg været ansat hos to praktiserende landinspektører, hvor jeg i perioden 1995 til sommeren 2003 var på landinspektørkontoret i Helsingør. Herefter søgte jeg nye udfordringer og blev ansat i landinspektørgruppen i Hillerød. Her arbejder jeg selvstændigt med traditionelt landmåling som skelafsætning, bygningsafsætning, nivellement, lednings- Landinspektør Niels Øvlisen, landinspektør Ditte Geertsen og kort- og landmålingstekniker Henrik Broberg Damm danner ejerskab i Landinspektørgruppen A/S Målebladet NR1/08 11
registrering, opmåling til situationsplaner, udstykning og digitale matrikelkort, samt afsætning på større byggepladser, herunder tilpasning af digitale filer til beregning af afsætningsdata. Herunder er et kort resume af, hvordan processen er forløbet, og hvordan jeg er blevet medejer af landinspektørgruppen i Hillerød Første gang jeg blev gjort opmærksom på de nye ændring i lovgivningen, var under en personalesamtale med Jens Bruun Andersen i 2006, (på daværende tidspunkt medejer af landinspektørgruppen i Hillerød), han oplyste mig om, at ikke landinspektører uden beskikkelse måtte eje op til 49 % af aktiekapitalen. Han gav mig herved muligheden for senere, eventuelt, at kunne købe mig ind i firmaet. Landinspektørgruppen blev i sommeren 2007 pludselig ramt af et helt uventet dødsfald, da landinspektør Jens Bruun Andersens pludselig afgik ved døden. Dette efterlod landinspektør Niels Øvlisen som eneste partner i landinspektørgruppen og da han gerne ville forsøge at køre firmaet videre, satte han forhandlinger i gang med eventuelle kommende indehavere. Selvom Jens tidligere havde gjort mig opmærksom på reglerne, havde jeg ikke forestillet mig, at det skulle være denne tragiske hændelse, der skulle give mig disse nye muligheder. Ved de efterfølgende forhandlinger, blev jeg tilbudt at blive medejer af landinspektørgruppen. Jeg kontaktede lovkontoret hos Kort og Matrikelstyrelsen, angående fortolkningen af ejerskab på de henholdsvis 15 % og 49 %. Da jeg har min hovedbeskæftigelse i firmaet, har jeg lovmæssigt ret til at kunne eje op til de 49 %. Reglen på 15 % ejerskab kan bl.a. bruges hvis andre uden tilknytning til firmaet ønsker andel i en landinspektørvirksomhed. Selskabet blev herefter omdannet til et aktieselskab ved Landinspektørgruppen A/S, som i dag tegnes af tre ligestillede ejere, ved landinspektør Niels Øvlisen, landinspektør Ditte Geertsen og Kort og landmålingstekniker Henrik Broberg Damm. Der har i hele forløbet været en udveksling mellem advokater, ministerier og revisorer, angående firmaets sammensætning samt en lovmæssige fortolkninger af de nye regler. Kort- og landmålingsteknikere som medejere Henrik blev valgt som HB medlem på foreningens sidste generalforsamling, men kort tid efter, fik han mulighed for at blive medarbejder i et landinspektørfirma. Hvordan, hvorledes og meget mere er beskrevet andet sted i bladet af Henrik og Johnny. Dette gav anledning til en drøftelse i hovedbestyrelsen om det er foreneligt at være valgt til en tillidspost i foreningen og samtidig være arbejdsgiver. Også selve spørgsmålet om medlemskab blev kort vendt. Med hensyn til det sidste spørgsmål om kort- og landmålingsteknikere, som på en eller anden måde er medejer, aktionær eller tilsvarende i et firma som foreningen har overenskomst med, eller medlemmer ansat i på anden måde, er foreneligt med medlemskab af foreningen. Her er der ingen begrænsninger hverken i vedtægter eller i HB s holdning. Selvfølgelig har man ret til at være medlem. Spørgsmålet om man kan besidde en tillidspost i foreningen rejser jo nok flere spørgsmål. Hvis vi ser vedtægtsmæssigt på det er der ikke noget til hinder, såfremt man bliver valgt hertil. Demokratiet kan jo ikke sættes ud af kraft, og hvis et flertal støtter en kandidat, og det er kendt at vedkomne er medejer, ja, så kan det jo ikke være anderledes. Hvis man som Henriks tilfælde, bliver medejer efter at være valgt til en tillidspost, så er det HB og evt. i sidste ende en ekstraordinær generalforsamling der må tage stilling. I Henriks tilfælde trak han sig selv fra sin HB plads, så ingen beslutning blev taget herom. Det er klart at der i situationer kan være habilitetsproblemer, f.x. ved overenskomstforhandlinger, hvad sættes højst løn til medarbejdere eller aktieudbytte? Men på en række andre emner er der ikke problemer forbundet med at et HB medlem som også ejer aktier i et firma. Og hvad hvis en offentlig ansat har en ejerandel i et privat firma eller en af mange andre kombinationer der kan tænkes? Jeg vil gerne videregive min erfaring og rådgivning, hvis andre også skulle få muligheden for at blive medejere af en landinspektørvirksomhed. I forbindelse med den nye ejerkonstalation i Hillerød har Frederiksborg Amts Avis bragt omtale af Landinspektør gruppen A/S, hvor man bl.a. peger på at fi rmaet er det første i Danmark der for en landmålingstekniker som med ejer. Jeg er af den opfattelse, at vi ikke skal ændre vedtægter eller sætte regler op, fordi det nu er muligt at være medejer af et landinspektørfirma. Andre steder ser vi også lønandele som medarbejderaktier og andre kreative tiltag, og ja på en eller anden måde er vi jo alle en slags aktionærer gennem ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og vore pensionsopsparinger. Og skulle der være habilitetsproblemer, ja så vil jeg mene, at de løses bedst fra gang til gang ved drøftelse i HB, men sikkert som ofte ved at vedkomne gør som Henrik, og trækker sig fra posten eller fra de områder, hvor der kan opstå habilitetsproblemer. Så til Henrik og andre: Vi er rigtig glade for at I er medlem af KLF og held og lykke med jeres investering. PS: Det får os dog ikke til at sætte lønkravene ned i fremtiden. Klaus K. Sørensen 12 Målebladet NR1/08
Målebladet NR1/08 13
40 år på fabrikken! KLF s formand Klaus K. Sørensen har fejret 40 års jubilæum i KMS. KMS s direktør Henrik Jarmbæk underholdt i anekdotisk form. Birte Jacobsen fra KMS har arbejdet med Klaus i mange år. En glad og rørt jubilar. Det er en stor dag for Klaus, denne torsdag i juni 2008. Vel over hundrede mennesker er stimlet til i KMS s bygning på Rentemestervej i København for at fejre Klaus s 40 års jubilæum som ansat ved den statslige institution. Allerede tidligt er folk begyndt at strømme til, belæssede med gaver og blomster. Vin er der til overflod, så Klaus ikke behøver at holde sig ædru, indtil pensionstiden indløber. Der er kasser fra foreninger og kolleger, samarbejdspartnere og politiske med- og modspillere, nye og gamle kolleger samt nye og gamle direktører i KMS, hvor Klaus har tjent under 4 af slagsen. De mange taler til Klaus blev afsluttet med en lille koncert af en irsk kvartet, der bestod af tre danskere og en englænder! Men det kunne man ikke høre - de høstede stor applaus. Henrik Pangel fra KLF er også kollega med Klaus. Den irske kvartet gav den gas. De havde taget to koner med! 14 Målebladet NR1/08
Ledighed nu under 1 pct. på hele FTF-området Reelt er der ikke længere nogen ledighed blandt sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og finansansatte. For første gang er ledigheden på hele FTF-området nu nede under 1 pct., viser helt nye ledighedstal fra FTF. Den samlede ledighed inden for FTF-området er nu for første gang nogensinde under 1 pct. Ledigheden i april 2008 udgør kun 0,9 pct. eller 3.200 personer i alt og ledigheden er faldet med 56 pct. det seneste år. Det viser de helt nye ledighedstal fra FTF. Sygeplejerskernes ledighed er på 0,1 pct. Samtidig er kun 0,7 pct. af folkeskolelærerne ledige, og ledigheden inden for finansområdet er nu kun 0,6 pct. Blandt pædagogerne er kun 1,0 pct. af ledige, viser de nye tal. FTF s formand Bente Sorgenfrey siger: Tallene dokumenterer, at a-kasserne med stor succes har løst de nye opgaver, de har fået i beskæftigelsespolitikken. Men de understreger også manglen på kvalificeret arbejdskraft et problem regeringen taler meget om, men ikke gør nok for at løse. Danmark har brug for et uddannelsesløft, så vi får løst problemerne på længere sigt. Men vi må også gøre mere her og nu for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, holde bedre på de erfarne og tiltrække veluddannede fra udlandet. De få ledige, der faktisk er, skal vi selvfølgelig hjælpe, men de har brug for nye kvalifikationer, og det ønsker regeringen ikke at gøre noget ved med sin kortsynede beskæftigelsespolitik. Ikke brug for mere pisk til de syge Regeringen vil bruge samme midler til at få de langtidssyge tilbage i arbejde, som der bruges i forhold til ledige. FTF mener, at det er mangel på respekt for de langtidssyge. Især fordi de syge risikerer at miste deres sygedagepenge, hvis de ikke kan tage imod fx en virksomhedspraktik eller aktivering. Regeringen har i dag offentliggjort en handlingsplan for at nedbringe sygefravær. Handlingsplanen lægger blandt andet op til, at langtidssyge fremover skal have aktive tilbud, medens de er sygemeldte. Tilbuddene skal sikre hurtig tilbagevenden til arbejdet fx virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen eller deciderede aktiveringstilbud. Hvis de sygemeldte ikke kan arbejde pga. sygdommen, risikerer de at miste deres sygedagpenge. Regeringen vil også give kommunerne en økonomisk gevinst for at få de sygemeldte hurtigere tilbage på arbejde. Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger om den del af handlingsplanen: Syge mennesker skal ikke behandles som ledige og have de samme tilbud og sanktioner. De er uarbejdsdygtige, og det skal systemet have respekt for. FTF går ind for gradvis tilbagevenden til arbejde, men det skal ikke styres ved at syge risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag, hvis de ikke magter at arbejde. Det virker som en hån mod syge mennesker. Der er også forslag i handlingsplanen, som FTF er godt tilfreds med. Fx at virksomhederne i højere grad skal arbejde for, at de sygemeldte får mulighed for at blive omplaceret midlertidigt eller at arbejdsgiveren indgår en aftale om delvis sygemelding. FTF er også positiv overfor, at den nugældende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattes af en mulighedserklæring, som skal fungere som et dialogredskab mellem praktiserende læge, arbejdsgiver og sygemeldte. Målebladet NR1/08 15
Færre graveskader med ledningsejerregister Af Dorte Kaiser, Erhvervs- og Byggestyrelsen Antallet af graveskader er faldet med 75% siden Ledningsejerregistret (LER) blev lovpligtigt for to år siden. Det sparer samfundet for 50 mio. kr. om året og hindrer produktionstab for 50 mio. kr. i virksomhederne. Ny LER-lov vil effektivisere registeret yderligere. LER er et register over ledningsejere i Danmark, hvor graveaktører kan finde oplysninger om personer og virksomheder, som ejer ledninger i den danske undergrund. Registeret omfatter alle ejere af nedgravede ledninger, uanset hvilken dybde ledningerne befinder sig i. Ved ledninger forstås kabler og rør i jord, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art og alle former for faste, flydende eller luftformige stoffer. Siden 2005 har ledningsejere registreret, hvor de har ledninger - og graveaktører har været forpligtet til at undersøge, om der er ledninger i jorden, inden de begynder at grave. Reglerne gælder alle, der graver med erhvervsmæssigt formål. Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen: - Det koster dyrt og er til stor irritation, når telefonledningen, elkablet eller vandforsyningen graves over. Derfor har Erhvervs- og Byggestyrelsen etableret ledningsejerregisteret. Formålet med registeret har fra starten været færre graveskader, og de seneste tal peger på, at registeret er en stor succes. Før LER blev etableret, var der knap 32.000 graveskader om året. Graveskaderne var forårsaget af manglende kendskab til ledningernes placering. Korrigeret for den store stigning i byggeaktiviteten anslår Erhvervsog Byggestyrelsen, at antallet af graveskader er faldet med ca. 75 pct Besparelsen løber op i 50 mio. kr. om året. LER letter arbejdet LER fører ikke kun til besparelser på grund af færre graveskader. Registeret gør det også lettere og billigere for dem, der skal grave, at indhente oplysninger om ledningsejere og deres ledninger. Tidligere har graveaktører været nødt til at spørge alle ledningsejere, hver gang de skulle grave, fordi der ikke har eksisteret et kort over ledningsejernes interesseområder i Danmark. Det har kostet tid - både for graveaktører og ledningsejere. I LER får graveaktørerne en komplet liste over berørte ledningsejere, når de forespørger på et givet areal. En brugerundersøgelse fra 2007 viser, at LER har en positiv effekt på arbejdet hos både graveaktører og ledningsejere. Undersøgelsen viser en overordnet tilfredshed med LER på 92 pct. Ny og forbedret LER-lov Indberetning af ledninger til LER er gratis, mens man betaler for at forespørge i registret. Jo større areal der spørges om, jo billigere bliver prisen pr. m2. Den hidtidige betalingsstruktur har imidlertid gjort det uforholdsmæssigt dyrt at anvende registeret i mindre omfang. Derfor er LER-loven blevet ændret med virkning fra 1. marts 2008. Formålet med ændringen er at effektivisere forespørgslerne i LER - og sikre, at alle graveaktører fremover betaler et samlet gebyr, der svarer til de reelle omkostninger, der er forbundet med deres forespørgsler i LER. Efter den 1. april 2008 vil gebyrstrukturen bestå af en fast pris på 0,03 kr. per m2, der forespørges på i LER. Derudover vil gebyrloftet blive hævet fra 30.000 til 60.000 kr. Gebyromlægningen er provenuneutral for staten og har alene til hensigt at sikre, at gebyret dækker omkostningerne. Erfaringer har vist, at den hidtidige 14 dages frist for udlevering af ledningsoplysninger medførte unødige forsinkelser i gravearbejdet. På baggrund af dialog med branchen er fristen blevet nedsat til 5 hverdage. Det er lovens klare intention, at graveaktøren skal afvente oplysninger fra ledningsejerne, før gravearbejdet påbegyndes. Lovens 9 er blevet præciseret for at undgå eventuel usikkerhed. Større besparelsespotentiale i LER LER kan blive endnu mere effektivt og føre til endnu større besparelser hvis alle ledningsejere og graveaktører bakker op om systemet, og bruger det hver gang. Sådan er del langt fra i dag. En undersøgelse fra 2006 viste, at kun 50 pct. af alle graveaktører brugte LER. Undersøgelsen viste også, at den halvdel af graveaktørerne, der bruger LER, står for ca. 85 pct. af alle de gravearbejder, der udføres i Danmark. Det er således primært de små graveaktører, der ikke bruger LER. Håbet er, at den nye gebyrstruktur, der gør det billigere for små graveaktører at bruge LER, vil få flere til at anvende registeret. Bag LER Til dagligt drives LER af et sekretariat, som kan give råd og vejledning om, hvordan registeret bruges. Bag LER er et it-system som håndterer registrering af oplysninger om ledningsejerne, behandler digitale forespørgsler og holder styr på fakturering. Systemet udnytter de muligheder der ligger i GIS, altså digitale kort, og benytter ellers eksisterende webstandarder. Efter EU-udbud fik COWI A/S opgaven at udvikle og drilte systemet, som bygger på kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Udgifterne til drift dækkes af brugerbetaling, mens Erhvervs- og Byggestyrelsen betaler for udvikling, og samtidig har det overordnede økonomiske ansvar. 16 Målebladet NR1/08
Kort nyt: Af Johnny Humlebæk LER-loven er blevet ændret hvad angår gebyrstrukturen og fristen for udlevering af ledningsoplysninger. Lov nr. 51, der har været gældende siden 1. marts 2008 blev ensstemmigt vedtaget i Folketinget den 21. februar 2008. Man har ændret betalingsstrukturen så den er baseret på de reelle omkostninger. Fristen for udlevering af ledningsoplysninger er ændret fra de tidligere 14 dage til 5 dage, så det kan medvirke til unødige forsinkelser i gravearbejdet. Man præciserer dog graveaktørernes pligt til at afvente oplysningerne fra ledningsejerne. Yderligere information kan fås på LER-sekretariatet, tlf. 70333003. LER-nyt Siden Ledningsregisteret LER blev lovpligtigt i 2005 er antallet af graveskader faldet med 75%. Det har betydet en årlig besparelse for samfundet på 50 mill. kroner. Det må siges at være godt gået, ikke mindst i en tid med høj byggeaktivitet. En brugerundersøgelse omkring LER viser også, at der er stor tilfredshed med registeret, 92% er overordnet tilfredse med LER. Fra Københavns Erhvervsakademi hvor man også uddanner KLT ere, har vi fået oplyst, at man i lighed med Vitus Bering i Horsens kun tager studerende ind ved efterårets semesterstart. Første hold studerende på denne ordning startede i efteråret 2007. Det indebærer, at man får større klasser end tidligere. Fødselsdagsomtale af personer er noget, vi normalt ikke bruger spalteplads på her i bladet, så når vi nævner, at forfatteren og landmåleren fra Mors Knud Sørensen blev 80 den 10. marts i år, er det ikke så meget den agtværdige alder, manden i de grønne gummistøvler har nået Tillykke med det! men derimod det forfatterskab, han beriger os andre med. Landinspektør Knud Sørensen har igennem sin utroligt iagttagelse af det bondeland, der har været under forvandling de sidste 30-40 år, givet os et indblik og erindring om de folk, der boede der, og det landskab, de levede i, hvad enten det er en husmandsfamilie, der på et splitsekund får ændret deres verden ved en åstedsforretning i en ekspropriation til et vejprojekt, eller det er mødet mellem by-og landboeren, tilflytteren som ikke kender traditionerne og det indforståede sprog. Der er et rigt forløb mellem de første udgivelser fra begyndelsen af tresserne og til i dag, hvor den sidste udgivelse Kun slutningen mangler på 160 sider, er udgivet af Gyldendals Forlag, til en pris på 179 kr. Limfjordsegnens Litteratur Selskab, som har fået givet meget og nydt gods af hans forfatterskab, har udgivet et festskrift i anledning af den runde dag. Et værk på 288 sider, som kort og godt bærer titlen Landmåleren. Bogen er ligeledes udgivet af Gyldendals Forlag og koster 250 kr. Til slut er der kun at sige til dem, der ikke kender Knud Sørensens forfatterskab, at det er et bekendtskab værd, ikke mindst til dem, der vant til at færdes derude i gummistøvler. Gendarmstien I sidste nr. af Målebladet 1/08 var der en omtale af Gendarmstien i grænselandet ved Flensborg Fjord. Jeg kan kun sige, at det er en tur værd. Stien har et utrolig flot forløb langs med fjorden, rig på såvel naturmæssige som historiske oplevelser, herunder lokalhistoriske, såsom de gamle teglværker, som der alene var 70 af i dette område. Hvordan levede og boede en teglværksfamilie op gennem tiderne, bl.a. i den tyske tid og op til tresserne. Der er meget at opleve på den rute, og den kan tages lidt ad gangen alt efter behag. Men det er en tur værd! Målebladet NR1/08 17
Kort- og Landmålingstekniker søges Da en af vores nuværende KLT er har søgt nye udfordringer i en ingeniørvirksomhed, søges en erfaren tekniker til en fast stilling. Arbejdet vil omfatter alle former for tekniske og matrikulære opgaver. Vi forestiller os at du har interesse for EDB og landmåling, gode samarbejdsevner og godt humør samt lyst til at arbejde selvstændigt med faglig og personlig udfordring. Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads med moderne tekniske faciliteter og tidssvarende landmålingsudstyr (Leica og Geodimeter totalstationer og Leica GPS). Vi har gode rammer om et godt arbejdsmiljø, herunder helt nye kontorlokaler i vores 200 m² store tilbygning. Ring gerne til Steen Boe for at høre nærmere om os og jobbet. Løn efter kvalifikationer. Send din ansøgning bilagt relevant dokumentation senest den 18. juli 2008 til Landinspektørfirmaet Bo, Boe & Kjær A/S Gammelgårdsvej 61, Postboks 61, 3520 Farum Tlf: 4495 0306, Fax: 4495 6204 email: post@bbkas.dk 18 Målebladet NR1/08
- Digital imaging teknologi - icontrol WiFi fjernkontrol - 2000 meter uden reflektor - iscan Feature Detection - ImageMaster 3D modellering IS Imaging Station grafit-werbeagentur.de Banegraven 2 3550 Slangerup Tlf.: 47 199 299 E-Mail: info@topptopo.com IS Imaging Station Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling. www.topptopo.dk Målebladet NR1/08 19
Afs: KLF Tinglevgade gade 1, 8000 Århus sc. B Sag: 0600110.4 Trimble S6, S8 og VX - tre effektive totalstationer med spændende finesser Alle fås med servo, autolock og som robot. Desuden med de unikke features: MagDrive, SurePoint, MultiTrack og GeoLock. S6 - den suveræne all-rounder med DR, 1, 2, 3 eller 5. S8 - nyt præcisionsinstrument udviklet med tunnel- og monitoreringsarbejde for øje. VX - Spatial Station med indbygget skanner og video. OBS: Se det nye kursusprogram på www.geoteam.dk Kurser i brug af GPS og totalstation samt Trimble Geomatics Office. Nyt Multitrack-prisme med dioder der sikrer lås på prismet og intet andet reflekterende! 20 Målebladet NR1/08 GEOTEAM A/S Energivej 34, 2750 Ballerup www.geoteam.dk Telefon: 7733 2233 e-mail: info@geoteam.dk