!59 M5ft},,.,..AAAAAf \rama lysa^ m'f- A ~%^M -j'- Ai,.i.ifA -^.A. -.*> -».Li^^iiw iåcjgia' H. G. F. Holm : Børsen i København. _ BØRSEN opførtes under Christian IV af Brødrene Lorents og Hans Steenvinkel i Aarene 1619 40. Det ejendommelige Dragespir opsattes 1624 26 af Tømrermester Vidt Kragen. I begge Etager var der Salgsboder, i Stueetagen for grovere Varer, paa første Sal for finere Kramvarer. Oprindelig benyttedes disse Boder af de fremmede Købmænd, men da det efterhaanden blev Mode, at det bedre Borgerskab købte Luksusvarer paa Børsen, krævede de københavnske Købmænd at overtage Bygningen. En Tid ejedes Børsen af den kristianshavnske Borgmester Jakob Madsen, hvis Enke dog i 1669 afhændede Bygningen til Frederik III. 1671 blev Børsen overladt til Kommercekollegiet, der havde Kontorer her. 1738 fik den københavnske Assignations, Veksel- og Laanebank Lokaler paa Børsen. 1778 overtog Banken Bygningen, men fik snart sine egentlige Lokaler i den i 1785 86 af P. Meyn opførte selvstændige Bygning, der ses i Billedets højre Baggrund. Bankbygningen, der var forbundet med Børsen ved en Bue, fjernedes paany o. 1870 ved Slotsholmsgades Anlæg. Børsen var dog i 1855 overtaget af Grosserersocietetet, der siden har ejet den, og som har foretaget flere gennemgribende indre Ombygninger for at imødekomme det moderne Handelslivs Tarv.
i6o Litografi af E. Fortling efter Maleri af W. Marstrand Portræt af Grosserer Hans Puggaard. HANS PUGGAARD (1788 1866) var født i smaa Kaar. Hans Far var Indehaver af Punchesalen paa Det kongelige Teater, hvor Sønnen ofte maatte hjælpe med ved Serveringen. Han kom dog i det v. Westenske Institut og startede derefter sin Løbebane som Skriver hos en Dispachør. Senere blev han Kopist paa Frederiksværk, men begyndte ved Siden af denne Gerning at drive Handel.
Under en Tjenesterejse til Sverige i 1812 som Sekretær hos sin Chef Oberst Tscherning tog denne Interesse Overhaand, og han nedsatte sig 1 1813 som Grosserer i København. Hans Interesser laa især i Kornhandelen, ikke mindst efter at han kom i Samarbejde med Svogeren Alfred Hage, der i en Aarrække sad som Leder af Firmaets Afdeling i Nakskov, der nærmest beherskede den lollandske Korneksport. Selv laa han i Firmaets ældre Tid ofte paa Rejser, især i Østersøegnene, hvor han var Opkøber af Korn i større Stil, men han handlede dog ogsaa med Tømmer, Sild og Vin. Firmaet kom til at spille en stor Rolle indenfor Kornhandelen, en Udvikling der yderligere styrkedes, efter at den højt begavede Alfred Hage var blevet optaget som Kompagnon. Bl. a. udfoldede det puggaardske Handelshus store Anstrengelser for at forbedre det danske Korns Kvalitet gennem Korntørring og paa anden Maade. Samarbejdet mellem de to Svogre, der begge var stejle Naturer, var ikke uden Vanskelighed, og efterhaanden trak Puggaard sig mere tilbage for at hellige sig kunstneriske og æstetiske Interesser. Sammen med sin Hustru, en Datter af den bekendte Stege- Købmand Christopher Friedenreich Hage, gjorde han sit Hjem til et Samlingssted for en fremragende Kunstnerkreds, der bl. a. omfattede Thorvaldsen, Eckersberg, Marstrand og Bindesbøll. Sidenhen, efter Datteren Annette Marie Bolettes Ægteskab med Politikeren Orla Lehmann, mødtes Nationalliberalismens Spidser her i en Slags politisk Salon. Hans Puggaard dyrkede ogsaa selv Politiken og var i nogle Aar Medlem af Rigsdagen, men kom ikke til at spille nogen større Rolle paa dette Omraade. Som Kornimportør blev han ogsaa Reder i større Stil. Bekendt er hans Opkøb af Orlogsskibe, der udrangeredes af den danske Orlogsflaade : Fregatterne Freja", Rota" og Havfruen" og Korvetten Najaden". En Række af hans mindre Skibe blev bygget af den bekendte Skibsbygmester S. P. Bech i Rønne. Aarbog 1945
102 Farvelagt Tegning: Korvetten Gaiathea" KORVETTEN GALATHEA" blev bygget paa Gammelholm i 1831. Den førte 36 Kanoner og havde en Drægtighed paa ca. 400 Læster. Skibets Berømmelse skyldes dets Verdensomsejling 1845 47 under Ledelse af Kaptajn Sten Andersen Bille. Togtets Formaal var at tage Afsked med de danske ostindiske Kolonier, som var solgt til England. Korvetten skulde dernæst hævde Danmarks Ret til Nicobarøerne og gennem Undersøgelser paa naturvidenskabelige og sociale Omraader konstatere Mulighederne for en Kolonisation. Ekspeditionen skulde fremme dansk Handels, Skibsfarts og Industris Tarv, indhente Oplysninger om Handels- og Søfartsanliggender, indsætte Konsuler etc. Endelig skulde man ved en Jordomsejling gøre Galathea"s Togt til en videnskabelig Ekspedition med botaniske, zoologiske og etnografiske Studier, hvorfor en Skare Videnskabsmænd paa disse Omraader fulgte med Skibet. Skønt Ekspeditionens Deltagere anbefalede en fornyet Kolonisation af Nicobarerne, maatte en saadan snart opgives. Togtet fik ikke desto mindre Betydning, dels ved at man paa værdig Maade viste det danske Flag omkring i Verden, dels ved de videnskabelige Resultater, som Videnskabsmændene opnaaede og de Samlinger, som Skibet hjembragte til danske Museer.
163 Stik af L. F. Clemens efter C. A. Lorentzens Maleri: Bataillen d. 2. April 1801 paa Kiøbenhavns Reed. SLAGET PAA REDEN, hvor en overlegen engelsk Flaade under Anførsel af Admiralerne Parker og Nelson angreb København, blev en blodig, men hæderfuld Kamp for Danmark. Den danske Flaade var ikke tilrigget. I Stedet blev en Række utiltaklede Orlogsskibe som Blokskibe lagt for Anker i en Linie fra Kastellet til Trekroner og herfra mod Øst til Amagers Nordspids. Den danske Hovedanfører var Admiral Olfert Fischer, og blandt Dagens Helte var især Kaptajn L. F. Lassen og den 18-aarige Peder Willemoes. Prospektet viser Slagfeltet set fra Frelsers Kirketaarn. Det giver tillige et udmærket Overblik over Orlogsværftet. I Billedets Midte Broen, der skaber Forbindelse mellem Frederiksholm og Christiansholm. Ved Broen ligger de smukke Arsenalbygninger. Mod Baggrunden følger dernæst Takkelbygningen, Beddinger med Skibe under Bygning samt Nyholms Kran, tilhøjre for hvilken ses Jardins Pavillon, hvorfra Kongefamilien overværede Flaadens Stabelafløbninger. I Forgrunden tilhøjre Bodenhoff s Plads, tilvenstre Grønlands Pakhus paa Grønlands Plads.
164 Farvelagt Tegning af Jakob Petersen: H/S Christian VIII", il H/S CHRISTIAN VIII" blev bygget o. 1825 i England. Skibet var bygget af Træ, maalte 74 Netto Register Tons og havde en Maskinstyrke paa 40 HK. Det indkøbtes til Danmark 1826 27 af en Broder til Politikeren Balthasar Christensen, men overgik o. 1828 til et Aktieselskab med M. W. Sass som korresponderende Reder. Skibet, der dengang hed Dania", indsattes i Rutefart dels København Aarhus og retur, dels København Fredericia Bogense Strib og retur. Allerede i 1831 blev det ombygget hos v. Wiirden paa Frederiksværk. Det fik da ny Kedel og to nye Maskiner, hver paa 26 HK. Disse Maskiner arbejdede udmærket, men passede mindre godt til Skroget, der var ret svagt, hvorfor det i 1840 blev fornyet paa Krøyers Værft under Medvirkning af Skibsbygmester E. P. Bonnesen. Det fik da Navneforandring til Christian VIII". Rederen var nu Grosserer M. W. Sass. I 1830-erne og 40-erne gik det paa Ruten Kalundborg Aarhus, som det imidlertid efter Klagerne at dømme ikke passede videre godt. Det klarede sig dog, da det gjorde Turen paa ca. 8 Timer, mens en Sejlpaket undertiden kunde tage 70 Timer. I Marts bortsolgtes Christian VIII" paa Auktion og ombyggedes til Skonnert.