Råstofkortlægning fase 2

Ribe - Hjortlund, 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 1 Februar 2013

Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 1 Hjortlund Nord Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8. februar 2013 Projekt : 30.5403.75 Udarbejdet : Charlotte Greve, Anders Brask-Nielsen, Peter Stockmarr, Anna Glarbo Tvedegaard de Vos og Jakob Qvortrup Christensen. Kontrolleret : Steve Ulf Hansen. Boreentreprenør : Boregruppen as Analyselaboratorium : VBM Laboratoriet A/S og Grontmij A/S Underleverandør af georadarundersøgelser : FALKGEO ApS

Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER 2 2.1 Undersøgelsesboringer 2 2.2 Analyser 3 2.3 Geofysiske undersøgelser 6 3 DATASAMMENSTILLING 7 3.1 Områdets geologi 7 3.2 Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen 10 3.3 Overjordens udbredelse og tykkelse 11 3.4 Andelen af grove materialer 12 3.4.1 Råstoffets kvalitet 14 3.4.2 Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet 18 4 KONKLUSION 18 5 ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER 19 6 BILAG 20 7 REFERENCER 21

Side 2 1 INDLEDNING Grontmij A/S har for Region Syddanmark udført en kortlægning af råstofressourcerne i et ca. 590 ha. stort område ved Hjortlund 3 km nordøst for Ribe. Jf. råstoflovens 5 skal regionerne udføre en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden. Kortlægningen i området ved Hjortlund er med til at danne udgangspunkt for råstofplanen. Formålet med råstofkortlægningen er at kortlægge mineralråstofferne sand/grus/sten i området der kan medvirke til at forsyne det sydvestjyske område. Endvidere at undersøge, om materialerne i kortlægningsområdet er egnet til anlægsmaterialer og betontilslag. Kortlægningen er således af overordnet karakter, og det er tilrådeligt at foretage yderligere undersøgelser før eventuel gravning. 2 FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER 2.1 Undersøgelsesboringer I det undersøgte område er der udført 85 undersøgelsesboringer. Boringerne er placeret, så der er opnået en jævn spredning af boringerne i det udvalgte område. Spredningen af boringerne er også sket ud fra kendskab til eksisterende boringer i området, se, bilag 1, kortbilag 1. Desuden er boringerne placeret så skader på mark og afgrøder er begrænset mest muligt. Boringerne er indmålt med GPS og terrænkoten er beregnet ud fra Regions Syddanmarks højdemodel. Alle 85 boringer er udført i perioden august december 2012. Boringerne er udført som 8 tørboringer. Grundet et højtliggende vandspejl ca. 1,7 3,8 meter under terræn i hele området, er boringerne udført med forerør og sandspand. Alle boringer er udført til minimum 10 meter under terræn. Største boredybde er 25 meter under terræn. Har der været råstofmæssigt uinteressante lag, dvs. smeltevandsler, moræneler, silt, tørv eller gytje mindre end 10 meter under terræn er boringen afsluttet efter gennemboring af 4 meter af lagene. Har de råstofmæssigt uinteressante lag ligget dybere end 10 meter under terræn er boringen afsluttet efter gennemboring af 2 meter af de råstofuinteressante lag. Størstedelen af boringerne er boret dybere end 20 meter under terræn. Fordelingen af boredybderne er vist på nedenstående, Figur 1.

Side 3 Antal boringer 70 60 50 40 30 20 10 0 10-15 15-20 20-25 Boredybder (m.u.t.) Figur 1: Fordeling af boredybder i nye boringer. Under borearbejdet er der udfærdiget borejournal med boringens nummer, dato, indmåling af alle laggrænser, dybde for prøvetagning, prøvens nummer, grundvandsspejlets niveau, beskrivelse af sedimenterne og øvrige iagttagelser af lagenes beskaffenhed. Der er udtaget en blandingsprøve for hver boret meter. Prøverne er udtaget i en størrelse, så det har været muligt at foretage 2 af de udførte laboratorieanalyser, kornstørrelsesfordeling og sandækvivalent, på hver prøve. Prøverne er emballeret i plastposer mærket med dato, boringsnummer, prøvenummer og intervaldybde. Derudover er der udtaget prøver til GEUS i henhold til boringsbekendtgørelsen 1. De udtagne prøver til GEUS og prøvebeskrivelsen, udført af Grontmijs geologer, er indsendt til GEUS ved borearbejdets afslutning. Boreprofiler er vedlagt som bilag. Borearbejdet er udført af Boregruppen A/S under tilsyn af Grontmij A/S. 2.2 Analyser I de 85 undersøgelsesboringer er der udtaget prøver for analyse af kornstørrelsesfordeling samt sandækvivalent. Formålet med analyserne har været at dokumentere, om materialerne er egnede til enten anlægsformål eller som tilslag til beton. Der er således lavet 563 analyser for kornstørrelsesfordeling og sandækvivalent. Der er desuden udført 16 analyser for petrografisk bestemmelse af reaktive korn (TI-B 52 Alkalikiselreaktive korn) fordelt på 10 af de 85 undersøgelsesboringer. Figur 2 er en oversigt over de udførte analyser med angivelse af, hvor i forløbet analyserne er foretaget.

Side 4 Brøndborerbeskrivelse af boringer I felten Geologisk prøvebeskrivelse af boringer, Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse og Munsell farvekort Sigteanalyser af udvalgte prøver, DS/EN 933, Del 1. Grontmij s laboratorium Justering af den geologiske beskrivelse på baggrund af sigteanalyserne Bestemmelse af sandækvivalent, SE, i udvalgte prøver, DS/EN 933, Del 8. Petrografisk bestemmelse af reaktive korn, TI-B 52, i udvalgte prøver VBM Laboratoriet A/S Figur 2: Flowdiagram over udførte analyser.

Side 5 Alle boringer er beskrevet af brøndborer i felten, og der er udtaget sedimentprøver for hver 1 m samt ved hvert laggrænse, så alle lag i boringerne er prøvetaget. Alle prøver er dernæst blevet beskrevet i laboratoriet af Grontmijs geologer. Til beskrivelsen af sediment og kornstørrelse er anvendt Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse 2, og sedimentfarven er bestemt ud fra Munsell s farvekort. På grundlag af beskrivelsen af lagene, er der udtaget repræsentative prøver af hvert lag i den enkelte boring. Der er således udtaget prøver i såvel fin- som grovkornede lag. Der er i alt udtaget 563 prøver til videre analyse. Herefter er der foretaget en sigteanalyse til bestemmelse af kornstørrelsesfordeling samt bestemmelse af sandækvivalent i de 563 prøver i Grontmijs laboratorium i Kolding. Sigteanalyserne følger standarden DS/EN-933, 2012, Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber, Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling Sigteanalyse, og bestemmelsen af sandækvivalent følger standardens del 8: Vurdering af filleregenskaber - Bestemmelse af sandækvivalent. Beskrivelserne af sediment og kornstørrelse i de enkelte lag i boringerne er herefter justeret, så de er i overensstemmelse med resultaterne af sigteanalyserne. Lagene består for størstedelens vedkommende af mellem-grovkornet smeltevandssand. Der findes dog også grusede til stærkt grusede lag. I alle prøver er sandækvivalenten over 30 og i ca. 68 % ses en sandækvivalent over 80, se Figur 3. % prøver,kummuleret 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Sandækvivalent, SE Figur 3: Fordeling af sandækvivalenten vist i procent, kumuleret. På grundlag af boringsbeskrivelser og de foretagne analyser, er der udvalgt 16 prøver fra mellemkornede sandlag, hvor disse ligger over mere grusede lag eller mellem grusede lag. VBM-laboratoriet i Aabybro, har foretaget en petrografisk bestemmelse af reaktive korn i de 16 prøver efter standarden TI-B 52.

Side 6 Alle de rapporterede petrografiske analyser for alkalikiselreaktive korn viser, at sandfraktionen 0-4 mm er egnet som betontilslag klasse E. 2.3 Geofysiske undersøgelser FalkGeo har d. 11. oktober 2012 udført georadar målinger langs 8 profillinjer gennem området. Placeringen af georadarlinjerne ses af bilag 1, kortbilag 1. Ved opmålingen er anvendt RAMAC RTC fra Malå Geoscience AB. Der er valgt en 50 MHz uskærmet antenne. Der kan ifølge FalkGeo forventes en usikkerhed i dybdebestemmelsen på 0-10 %. Resultater for de 8 profillinjer fremgår af bilag 5. Der ses ikke refleksioner fra dybder større end ca. 9-16 m, vist med rød streg på profilerne. Dette er mindre end den forventede indtrængningsdybde på 30 m. FalkGeo udleder på den baggrund, at de underliggende lag består af finkornet materiale, som f.eks. ler, silt, leret fint sand, da sådanne finkornede sedimenter har en dæmpende effekt på indtrængningsdybden. Det foreslås også, at de påtrufne tørve- og gytjelag i området kan virke begrænsende på dybden, såfremt de har en vis tykkelse. Georadarlinjerne er placeret så de passerer én eller flere af boringerne, men generelt viser disse boringer, med enkelte undtagelser, ikke tilstedeværelsen af mere finkornede sedimenter eller tørve- og gytjelag i en dybde svarende til georadarens indtrængningsdybde. I boring DGU.nr. 131.2227, som ligger i den nordlige ende af profillinje 2, findes en sekvens med et tørvelag øverst, et finkornet og siltet sandlag i midten og et gytjelag nederst, med en samlet tykkelse på 1,8 m. Sekvensens undergrænse svarer til indtrængningsdybden for georadaren i dette punkt. Det er muligt, at denne sekvens har indflydelse på indtrængningsdybden i den nordlige ende af profilet. I profilets sydlige ende ligger boring 38, hvor disse lag imidlertid ikke kan genfindes, mens indtrængningsdybden er omtrent ens gennem hele profilet. I boring DGU.nr. 140.1777, som ligger i den nordøstlige ende af profillinje 3, findes et 0,3 m tykt siltet lerlag omkring 16 m s dybde. Her er georadarens indtrængningsdybde omkring 13 m. Det er angivet, at der kan være 0-10 % usikkerhed i dybdebestemmelsen på georadaren, men selv når denne usikkerhed indregnes, er det tvivlsomt, om det finkornede lag med en tykkelse på 0,3 m kan være årsagen til at indtrængningsdybden ikke er større her. Årsagen til den mindre indtrængningsdybde skal derimod findes i at grundvandsspejlet står tæt på terræn, ca. 2-3 m.u.t., jf. artiklen Georadars indtrængningsdybde stor i tørt sand/grus og lille i moræneler 3.

Side 7 Den lave indtrængningsdybde betyder, at georadar-resultaterne kun kan støtte tolkningen af lagene til en dybde svarende til omkring den øverste halvdel af de gennemborede lag, og det er dermed ikke muligt at se storskala-strukturer i dybden. Udbyttet af georadar-undersøgelsen er derfor begrænset. Kraftigere refleksioner på radarbillederne angiver tegn på vekslen mellem sandede og grusede lag. Der ses også tegn på større sten i de grusede lag. Der er et tydeligt eksempel på dette på radarbilledet for linje 3, omkring 370 m. Georadaren understøtter derved boringerne ned til de 9-16 m, hvor de generelt kraftige refleksioner angiver tilstedeværelsen af vekslende sandede og grusede lag, nogle steder med større sten. Tolkningen af refleksionerne viser, at der de fleste steder ikke ses gennemgående laggrænser, men derimod tegnes der generelt et billede af laggrænser, der skærer hinanden. Nogle kan følges 500-600 m, men de fleste kan kun følges nogle få hundrede meter, før de afskæres af andre refleksioner. Refleksionerne tolkes som et udtryk for, at aflejringen af de sandede og grusede lag er sket i et system af flettede floder, hvor de enkelte løb hele tiden har skiftet placering. Når vandet flytter sig skifter aflejringsenergien i et givet punkt, og derved ændres kornstørrelsen af det materiale der aflejres. Denne tolkning understøttes også af boringerne, som netop viser, at der ses mange skift i kornstørrelsen gennem den enkelte boring. Det er således ikke muligt at følge laggrænser i de sandede og grusede lag over større afstande i området. Typisk kan en laggrænse ikke med sikkerhed genfindes bare i de nærmeste omkringliggende boringer. Georadarundersøgelserne understøtter og bekræfter således tolkningen fra boringerne. 3 DATASAMMENSTILLING 3.1 Områdets geologi De sandede og grusede lag i området er aflejret af smeltevand fra istidens gletsjere. Lagene har generelt begrænset horisontal udbredelse og formodes derfor aflejret af et flettet flodsystem, hvor de enkelte løb hele tiden har skiftet placering.

Side 8 Området ligger vest for hovedopholdslinjen, som udgør den vestligste udbredelse af isen under sidste istid, Weichsel-istiden, og det må antages at smeltevandsaflejringerne stammer fra afsmeltningen af isdækket i Weichsel. Området var således senest dækket af is under Saale-istiden, hvor isen aflejrede materialet i de mange vestjyske bakkeøer. Figur 4: Per Smeds landskabskort, Sønderjylland og Fyn 3. Undersøgelsesområdet er markeret med blåt. Selve undersøgelsesområdet er beliggende ude på smeltevandsletten umiddelbart nordvest for en af disse bakkeøer, Rødding bakkeø, se Figur 4 og der ses derfor ikke isaflejrede sedimenter fra Saale-istiden i boringerne. Der er dog fundet moræneler i 4 boringer i den sydvestlige del af området. Som vurderes at udgøre en erosionsrest fra Saale-aflejringerne, som ellers i dag kun ligger tilbage i bakkeøerne. Flere steder i det undersøgte område ses tørve- og/eller gytjelag i boringerne. Lagene er primært fundet i den nordvestlige del af området og strækker sig i et smalt bælte ned over den centrale del af området. Derudover findes disse lag også i den sydvestligste del af området og er fundet i en enkelt boring længst mod øst. Tørve- og gytjelagene er dannet i et søbassin under en varm mellemistid eller under en af de varmere perioder i Weichsel istiden.

Side 9 Der er tidligere lavet en geologisk undersøgelse for et område omkring Vejen, der ligger ca. 20 km mod nordøst 5. I undersøgelsen er der ligeledes fundet tørve- og gytjelag, som antages at være aflejret i et søbassin under sidste mellemistid, Eem. Tørveog gytjelagene ligger mellem sandede og grusede smeltevandsaflejringer, som tolkes at stamme dels fra afsmeltningen af Saale isen og dels er aflejret under Weichselisens fremrykning. Det er derfor muligt, at de sand- og gruslag, der ligger under tørve- og gytjelagene i området, kan være aflejret under afsmeltningen af isen i den forrige istid, Saaleistiden, mens tørve- og gytjelagene kan være aflejret under den sidste mellemistid, Eem-mellemistiden. Det må formodes, at tørve- og gytjelagene i den nordvestlige del af området er sammenhængende. Det samme gør sig gældende med gytjeaflejringerne i den sydvestligste del. Figur 5: Udsnit af kortet over højdeforholdende i overfladen af Danmarks undergrund før istiden med angivelse af udbredelsen af Holstein tidens hav i det sydvestlige Jylland. Tykkelsen af afsætninger fra dette hav er vist med de røde kurver 6. Undersøgelsesområdet er markeret med blåt.

Side 10 Under den forrige mellemistid, Holstein, var området dækket af hav, se Figur 5. Aflejringerne fra Holstein-havet findes i en række boringer fra i området mellem Varde og Ribe, og udgøres af lerlag som indeholder skalfragmenter fra blandt andet muslinger som levede i havet 6. I boringerne 131.2227 og 131.2231, beliggende i den nordvestlige del af undersøgelsesområdet, er der i bunden af de gennemborede lag fundet siltede lag, som indeholder skalfragmenter, og disse lag formodes derfor at være aflejret i Holsteinmellemistiden. Derudover er der ikke fundet aflejringer fra hverken Holstein eller tidligere perioder i kvartærtiden. I den nordlige del, den centrale, vestlige del og i en enkelt boring i den sydligste del af området er der fundet siltede, sandede og lerede glimmerholdige aflejringer. Disse tolkes at være af Miocæn alder tilhørende Odderup Formationen. Da der kun er boret til begrænset dybde, op til 25 meter, er det sandsynligt at aflejringerne fra Miocæn og fra Holstein-havet kan findes dybere i den centrale del af kortlægningsområdet. 3.2 Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Der findes sand, grus eller sten i alle boringer, men i varierende tykkelser fra 5 28 m. På Figur 6 ses fordelingen af råstoftykkelser i både de nye og de udvalgte, eksisterende boringer i området. Figuren viser, at antallet af boringer er næsten jævnt fordelt på råstoftykkelserne fra 5-25 m, dog med en lille overrepræsentation af boringer med en råstoftykkelse fra 15-20 m. Antallet af boringer med en råstoftykkelse større end 25 m er kun 3, men det afspejler at de nye boringer højst er boret til 25 m.u.t. 30 25 Antal boringer 20 15 10 5 0 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 Tykkelse af råstoffer (m) Figur 6: Fordeling af råstoftykkelser i nye og udvalgte, eksisterende boringer i området.

Side 11 Det skal bemærkes, at tykkelsen af råstofferne også er en afspejling af boredybden. Boringen er stoppet ved gennemboring af 2 m råstofuinteressante lag, men mange steder udgøres disse f.eks. af tørve- og gytjelag. Enkelte steder er de tynde tørve- og gytjelag gennemboret, og da der i disse boringer også er fundet råstofinteressante lag under disse tørve- og gytjelag, er det således muligt, at der også er flere råstoflag dybere nede i korte boringer. Dette er ikke tilfældet i de 4 boringer, hvor der er fundet moræneler. En enkelt boring (boring 140.1824) er stoppet før 25 m, pga. en sten i et stenlag. Stenlaget udgør en del af råstoflagene. På bilag 1, kortbilag 5 ses tykkelsesvariationen af råstoffer i området, og det fremgår af kortbilaget, at råstoflagene er tyndest, under 10 m, i den nordvestlige del af området, mens tykkelsen generelt er over 20 m i den nordøstlige del. I den centrale del er tykkelsen meget varierende. Generelt findes de mindste råstoftykkelser mod vest, mens råstoftykkelser over 10 m dominerer mod øst. I den sydligste del af området er tykkelsen generelt over 15 m. Da laggrænserne i sand- og gruslagene, som anført i afsnit 2.3, ikke kan følges over lange afstande er volumenberegningerne for råstofferne foretaget ved en beregning, af, hvor stort et areal den enkelte boring dækker. Resultatet af beregningerne viser, at der er 89 mio. m 3 råstoffer i området, hvoraf langt det meste, 78 mio. m 3, ligger under grundvandsspejlet. 3.3 Overjordens udbredelse og tykkelse Overalt i området findes et muldlag i toppen med en tykkelse, som typisk ligger fra 0,2 0,4 m. Enkelte steder ses et lidt tykkere muldlag. Bortset fra 2 boringer, boring 131.2223 og 140.1774, hvor tykkelsen af muldlaget er på hhv. 1,1 m og 1,2 m, er muldlaget alle steder under 1 m. De to boringer ligger hhv. i øst og vest i området, og det må tages som udtryk for, at der er tale om helt lokale variationer. Som nævnt i afsnit 3.1 er der, særligt i den nordvestlige del af området, fundet tørveog gytjelag fra 7 19 m.u.t. Afhængig af dybden til laget og tykkelsen er lagene ikke gennemboret alle steder, hvor de er fundet. Kun i 5 boringer er tørve- og gytjelagene gennemboret, og der er fundet råstoffer under lagene. Her betragtes lagene som overskudsjord, mens det alle andre steder betragtes som bunden af råstofforekomsten. Tykkelsen af tørve- og gytjelagene i de 5 boringer varierer fra 0,4 m 2,5 m. I 131.2227, hvor lagene er gennemboret trods en tykkelse på 2,5 m, skyldes dette, at lagene er afbrudt i midten af et sandlag. Det er den samlede lagpakke inkl. sandlaget, der er på 2,5 m. De 5 boringer befinder sig alle i den nordlige del og centrale del af området. Øvrige overskudslag udgøres af lerede, siltede eller finsandede lag, som dels ligger lige under muldlaget, og dels kan ligge længere nede i lagsøjlen mellem råstoflagene. Lagene har alle en tykkelse på maksimalt 2,5 m med to undtagelser, dels i boring 140.1775, hvor der ligger et 4,9 m tykt lag fin-mellemkornet sand lige under muldlaget, og dels i boring 140.1786, hvor der ligger 6,1 m finsand mellem råstoflagene.

Side 12 Fordelingen af overjordstykkelser fremgår af bilag 1, kortbilag 4. De samlede tykkelser af overjord og overskudsjord er dermed på maksimalt 6,4 m, hvoraf de fleste har en tykkelse på maksimalt 2,8 m. Alle de nye boringer tilhører dermed kategori I, undtagen boring 140.1786, der tilhører kategori II, se Figur 7. Figur 7: Tykkelsen af overjord og overskudsjord i forhold til tykkelsen af råstoflagene i de nye boringer. 3.4 Andelen af grove materialer Der er fundet egentlige gruslag i 14 af boringerne, og de er næsten alle på 1 2 m s tykkelse. I en enkelt boring er gruslaget 3 m tykt. Der er desuden fundet et stenlag i en enkelt boring, boring 140.1824. Boringen er stoppet 0,6 m nede i stenlaget, da der ikke kunne bores længere. Tykkelsen af stenlaget er derfor ukendt. Det procentvise indhold af korn > 2 mm i den enkelte prøve er et mål for grusprocenten i prøven. Der ses grusprocenter i prøverne fra 0 84 %. Figur 8 viser fordelingen af grusprocenter i prøverne. Figuren viser, at antallet af prøver stort set er jævnt faldende med stigende grusprocenter. De fleste prøver har derfor en lav grusprocent, og det er således 57 % af prøverne, der har et indhold af grus på under 15 %.

Side 13 Antal prøver 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 % Korn > 2 mm, Grusprocent Figur 8: Fordelingen af % korn > 2 mm (grusprocenten) i prøverne. For at få et mål for den samlede tykkelse af grus i boringen, er mængden af korn > 2 mm (grusprocenten) multipliceret med tykkelsen af det lag, den enkelte prøve repræsenterer. Derefter er alle lag i den enkelte boring summeret. Figur 9 viser fordelingen af den samlede tykkelse af grus i boringerne. Figuren viser, at mægtigheden af grus i næsten alle boringer ligger mellem 1 3,5 m. Bilag 1, kortbilag 6, viser fordelingen af den beregnede grustykkelse i undersøgelsesområdet. 16 14 12 10 Antal boringer 8 6 4 2 0 m råstof > 2 mm Figur 9: Fordeling af den samlede tykkelse af grus i boringerne.

Side 14 Figur 10 viser fordelingen af korn > 4 mm i prøverne, og ligesom for grusprocenten viser figuren, at antallet af prøver falder med stigende indhold af korn > 4 mm. Her har 57 % af prøverne et procentvist indhold af korn > 4 mm under 10 %. 250 200 Antal prøver 150 100 50 0 % Korn > 4 mm Figur 10: Fordelingen af % korn > 4 mm i prøverne. 3.4.1 Råstoffets kvalitet Råstoffernes kvalitet er vurderet i forhold til 3 forskellige typer anvendelse, betonsand, bundsikring og stabilgrus. Betonsand Anvendelsen til betonsand afhænger af indholdet af porøs flint og porøs opalflint, der kan forårsage alkali-kisel reaktioner i betonen og derved nedsætte kvaliteten af betonen. Porøs flint og porøs opalflint kaldes tilsammen også for reaktivt flint, mens tæt calcedon er ikke-reaktivt flint. Der er udvalgt 16 prøver til petrografisk analyse, TI-B 52, ved VBM Laboratoriet A/S, hvor antallet af korn af tæt calcedon, porøs flint og porøs opalflint er talt under mikroskop. Der er talt på 2 forskellige fraktioner, 0-2 mm samt 2-4 mm. I 5 prøver er der ikke talt på fraktionen 2-4 mm, da der ikke fandtes korn i denne fraktion i prøverne. Resultatet af de målte værdier i hver prøve for de 2 fraktioner ses i Bilag 3. Det samlede indhold af reaktivt flint for fraktionen 0-4 mm er herefter beregnet for hver prøve, se Tabel 1. For alle 16 prøver viser analysen, at indholdet af reaktivt flint ligger under 1 %, hvilket betyder, at alle prøver kan klassificeres som E-sand.

Side 15 Tabel 1: Beregnede værdier for mængden af flint (tæt calcedon), porøs flint, porøs opalflint og totalt reaktivt flint i fraktionen 0-4 mm. DGU.nr. Prøvenr. VBM Lab.Nr. Kornstørrelse Antal korn Tæt calcedon Porøs flint Porøs opalflint Totalt reaktivt mm % % % % 131.2227 1203 719-12-1 0-4 2552 5,9 0,2 0,1 0,3 131.2242 423 720-12-1 0-4 2558 3,2 0,6 0,0 0,6 140.1779 1250 721-12-1 0-2 1506 5,3 0,0 0,0 0,0 140.1779 1257 722-12-1 0-4 2533 2,3 0,0 0,0 0,0 140.1780 215 723-12-1 0-4 2520 6,0 0,6 0,0 0,6 140.1780 224 724-12-1 0-2 1526 0,0 0,0 0,0 0,0 140.1787 550 725-12-1 0-4 2511 2,9 0,6 0,0 0,6 140.1787 564 726-12-1 0-4 2543 1,9 0,1 0,0 0,1 140.1790 574 727-12-1 0-2 1518 9,1 0,7 0,0 0,7 140.1790 581 728-12-1 0-4 2558 6,1 0,3 0,0 0,3 140.1792 1009 729-12-1 0-2 1520 3,6 0,3 0,0 0,3 140.1797 1040 730-12-1 0-4 2522 3,0 0,0 0,0 0,0 140.1797 1047 731-12-1 0-2 1510 1,7 0,0 0,0 0,0 140.1798 1119 732-12-1 0-4 2564 3,5 0,4 0,0 0,4 140.1806 1563 733-12-1 0-4 2540 4,8 0,0 0,0 0,0 140.1806 1576 734-12-1 0-4 2538 2,1 0,5 0,0 0,5 Det fremgår af Tabel 1, at der er en sammenhæng mellem kornstørrelsesfraktionen og indholdet af flint. For alle de 11 prøver, der har et indhold af korn i fraktionen 2-4 mm, viser resultaterne i tabellen, at der i alle tilfælde er et markant højere indhold af både tæt calcedon og porøs flint i fraktionen 2-4 mm, end i fraktionen 0-2 mm. Porøs opalflint er kun fundet i en enkelt prøve. Dette skyldes, at jo mindre flintkornene er, jo nemmere bliver de helt nedbrudt og fjernet fra sedimentet. Det betyder, at jo grovere fraktioner der indvindes betonsand i, jo højere må det forventes, at indholdet af flint er. Det gælder både indholdet af tæt calcedon og reaktivt flint. Da alle analyserede prøver overholder kvalitetskravet for betonsand klasse E, forventes det at alle råstoflag i undersøgelsesområdet kan overholde kravende til betonsand til minimum klasse A, hvor kravet kun er, at indholdet af reaktivt flint skal ligge under 2 %. Bundsikring Kriterierne for anvendelse til bundsikring er beskrevet i 2004 7. Der skelnes mellem kvalitet I og kvalitet II. Kravene for begge kvaliteter er: Ingen korn > 90 mm Højst 15 % > 63 mm Højst 5 % < 0,063 mm

Side 16 Yderligere krav til kvalitet I er, at sandækvivalenten skal være mindst 40, mens yderligere krav til kvalitet II er, at sandækvivalenten skal være mindst 30. Stort set samtlige prøver er vurderet til at være egnede til bundsikring, kun 8 prøver er vurderet ikke at kunne opfylde kravene til bundsikring, se bilag 2, skema 1. Alle prøver opfylder kravene til kvalitet I. Samlet set giver det et volumen på 88 mio. m 3 råstoffer i området, som er egnet til bundsikring. Stabilgrus Hvorvidt en prøve er egnet til stabilgrus er vurderet ud fra, hvor stor en mængde af prøven, der ligger over 16 mm. Stabilgrus kræver et indhold af korn > 16 mm på mindst 10 % 7. Dette opnås i 95 af prøverne fra dette område, men da der i mange prøver findes et lavere indhold af korn > 16 mm i, kan en delmængde af de lag prøverne repræsenterer, oparbejdes til stabilgrus. Prøverne er således vurderet egnet til oparbejdning til stabilgrus, når mængden af korn > 16 mm er mindst 5 %. Det betyder, at det volumen stabilgrus, der kan produceres fra disse lag, svarer til mindst halvdelen af lagets volumen. Da materialet i området generelt ikke er meget groft, er mængden af korn > 16 mm forholdsvis lav og det samlede volumen, der er vurderet egnet til oparbejdning til stabilgrus, udgør kun 24,9 mio. m 3 svarende til, at der kan produceres mindst 13 mio. m 3 stabilgrus. Råstofinteresse Råstofinteressen i den enkelte boring i området er opgjort i 4 kategorier: Uden eller med svag interesse Begrænset eller usikker interesse Moderat interesse Høj interesse Placeringen af boringerne i de 4 kategorier afgøres ud fra en række kriterier under hver kategori. Boringen tilskrives den første kategori i rækken, når blot et af kriterierne i kategorien er opfyldt, startende fra kategorien med den laveste råstofinteresse. Kriterierne for placering af boringerne i de 4 kategorier er som følger: Uden eller med svag råstofinteresse: Den samlede tykkelse af overjord og overskudsjord 8 m. Der samlede tykkelse af ler og silt under grundvandsspejlet 1 m. Tykkelsen af overjord og overskudsjord overstiger tykkelsen af råstoflagene. Der findes ingen grus- eller stenlag. Sandlag består kun af eller næsten kun af fint sand uden grus eller kun med enkelte gruskorn. Tykkelsen af sand-, grus- og stenlag < 1 m.

Side 17 Begrænset eller usikker råstofinteresse: Forekomsten består overvejende af groft og mellem sand, hvor den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflagene er under 10 %. Råstoflagenes samlede tykkelse er 1-2 m. Moderat råstofinteresse: Den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflag er på 10-20 %. De råstofegnede lag består udelukkende af lag, som er dokumenteret egnede til betonsand. Høj råstofinteresse: Den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflag er over 20 % Fordelingen af boringerne på de 4 kategorier fremgår af nedenstående Figur 11. Antal boringer 70 60 50 40 30 20 10 0 Uden/svag Begrænset/ usikker Moderat Høj Råstofinteresse Figur 11: Fordelingen af kategorier for råstofinteresse i de nye boringer, samt i de udvalgte eksisterende boringer. De fleste boringer, ca. 63 %, ligger i kategorien moderat råstofinteresse, mens ca. 11 % ligger i kategorien høj råstofinteresse. Samlet set er der dermed råstofinteresser i det meste af området. Der er ingen boringer uden eller med svag råstofinteresse, men der er 26 % med begrænset eller usikker råstofinteresse. Alle de 12 udvalgte, eksisterende boringer er klassificeret som usikker råstofinteresse, da indholdet af korn > 2 mm er ukendt. På bilag 1, kortbilag 7 er fordelingen af kategorierne for råstofinteressen i boringerne vist. Det fremgår af kortbilaget, at der i den østligste del er en koncentration af boringer med begrænset råstofinteresse. Disse boringer er blandt dem med de største mægtigheder af råstof, men har samtidig få meter beregnet gruslag i boringerne. De øvrige boringer med begrænset råstofinteresse ligger mere spredt i området.

Side 18 Boringerne med høj råstofinteresse ligger også spredt i området, og kun i 3 boringer er der sammenfald med at tykkelsen af råstoflagene er over 20 m. I 4 boringer med høj råstof interesse er der sammenfald med de højeste meter beregnede gruslag på 5-7 m s tykkelse. 3.4.2 Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet Grundvandsspejlet ligger højt i området, og som anført i afsnit 3.2, er de 78 mio. m 3 råstoffer i området derfor beliggende under grundvandsspejlet. Det svarer til 87,5 % af råstofferne. 4 KONKLUSION I undersøgelsesområdet ved Hjortlund er der dokumenteret materialer, der er såvel egnet til betontilslag som anlægsmaterialer. Der er således fundet materialer, der er egnet til fint tilslag til beton - sand klasse E - samt materialer, som er egnet til bundsikring og stabilgrus. Det vurderes at alle materialer kan anvendes til betonsand, minimum klasse A. Kortlægningsområdet er domineret af arealer med moderat råstofinteresse, bilag 1, kortbilag 7. Der ses dog også arealer med høj råstofinteresse spredt i området. Arealer med begrænset og usikker råstofinteresse ses også spredt over området, dog ses et større samlet areal i den østlige del af området. Langt de fleste materialer overholder kravene til bundsikring og alle materialer vurderes at kunne anvendes til betonsand, minimum klasse A, alt afhængig af kornstørrelsen. Alle undersøgte prøver overholder dog kravene til betonsand klasse E. Arealer med moderat råstofinteresse udgør således 433 ha ud af kortlægningsområdets samlede 590 ha, Tabel 2. Tabel 2: Konklusiv tabel over områdets råstofpotentiale. Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset/usikker råstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse Ha m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus > 2mm m 3 sten > 4mm 71,47 10.981.324 9.638.041 2.588.209 2.085.161 433,83 64.534.059 56.482.986 9.710.217 7.481.986 85,05 13.607.057 11.888.010 1.129.154 909.510 0 Sum 590,36 89.122.440 78.009.037 13.427.580 10.476.657

Side 19 5 ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Før en egentlig produktion af råstoffer i undersøgelsesområdet igangsættes bør denne undersøgelse suppleres med yderligere undersøgelser af områdets geologi og råstoffernes kvalitet. I denne undersøgelse er boringerne placeret i området efter et fast net, hvor boringerne har med en indbyrdes afstand på omkring 250 m. Hver boring dækker et areal på 5-10 ha. I en supplerende undersøgelse af geologien kan det anbefales at øge tætheden af boringerne i området, så der opnås bedre dækning på arealet. Desuden kan der bores dybere boringer i de områder, hvor boringerne i denne undersøgelse er stoppet ved tørve- og gytjelag. De steder hvor der i denne undersøgelse er boret igennem disse lag, har der vist sig at være flere råstoflag under tørve- og gytjelagene, og dybere boringer kan afsløre, om det gør sig gældende alle steder, hvor der er fundet tørveog gytjelag. Supplerende boringer anbefales, fordi en prøvegravning i området, som ellers også ville kunne supplere den nuværende viden om områdets geologiske opbygning, vanskeliggøres af at grundvandsspejlet står meget højt i området. En prøvegravning kan derfor kun supplere viden om lagene i de øverste meter. I denne undersøgelse er det også forsøgt at anvende georadar til at undersøge de geologiske strukturer i området, men resultaterne har vist sig at være af begrænset værdi, fordi indtrængningsdybden kun er på 9-12 m. Dette hænger sandsynligvis også sammen med det højtliggende grundvandsspejl i området, som beskrevet i afsnit 2.3. Det kan derfor ikke anbefales at lave yderligere undersøgelser med georadar i området. En anden mulighed er at lave seismiske undersøgelser i området for at få suppleret viden om den geologiske opbygning. Det er dog ikke forsøgt i området, og det er derfor uvist om metoden er tilstrækkelig egnet til at give ny viden. Supplerende boringer bør følges op med sigteanalyser og undersøgelse af SEværdierne som også er lavet i denne undersøgelse. Yderligere undersøgelser af råstoffernes kvalitet kan også anbefales forud for igangsætning af en produktion i området. Da alle materialer i området vurderes at kunne anvendes til beton, bør der laves supplerende kemiske undersøgelser af materialernes kvalitet i forhold til kravene til beton. I denne undersøgelse er der kun fortaget kemiske analyser af det fine materiale, 0-4 mm, og kun i 16 prøver, som tilsammen repræsenterer 10 boringer i området. Det kan derfor anbefales at lave supplerende undersøgelser af det fine materiale, så der opnås en meget tættere dækning af analyser. I denne undersøgelse er det valgt at lave en optælling af indholdet af reaktive korn, TI-B 52, men til supplerende undersøgelser anbefales det at vælge mørtelprismeekspansion, TI-B 51.

Side 20 De grovere materialers kvalitet bør også undersøges i forhold til kravene til beton. Her kan der også udføres mørtelprismeekspansion, ASTM C 1260, eller kritisk absorption, TI-B 75. Da der forekommer mikroporøs flint i små mængder i området, bør de grovere materialer også undersøges for deres indhold af lette korn. Lette korn består som regel af kalk eller ler, og deres evne til at optage vand og dermed ekspandere ved frost, medfører at tilstedeværelse af disse korntyper nedsætter kvaliteten i forhold til beton. Det er relativt små delmængder af råstofferne i området der vurderes at kunne anvendes til stabilgrus. Der kan dog også laves supplerende undersøgelser af kvaliteten af materialernes egnethed til stabilgrus. Det anbefales at undersøge materialernes knusningsgrad og deres modstand mod knusning. 6 BILAG Bilag 1 - Kortbilag 1: Oversigtskort - Kortbilag 2: Kort over forekomst og overjord - Kortbilag 3: Særlige kvaliteter - Kortbilag 4: Fladekort over overjordstykkelsen - Kortbilag 5: Fladekort over råstoflagets tykkelse - Kortbilag 6: Fladekort over m. grus i søjlen - Kortbilag 7: Konkluderende fladekort med råstofinteressen Bilag 2 - Skema 1: Sammenfatning af analyseresultaterne. - Skema 2: Sammenfatning af de enkelte boringers egnethed. - Skema 3: Udvalgte eksisterende boringer. Bilag 3 - Analyseblanketter: VBM-laboratoriet, Betonsandsanalyser (TI-B 52). - Oversigt over analyseresultater for TI-B 52 Bilag 4 - Boringsbeskrivelser - boring 1-89 - Kumuleret sigtekurve og råstofinteresse boring 1-89 Bilag 5 - Georadarrapport, Ribe. - Georadar Linje 1 tolkede lagflader - Georadar Linje 2 tolkede lagflader - Georadar Linje 3 tolkede lagflader - Georadar Linje 4 tolkede lagflader - Georadar Linje 5 tolkede lagflader - Georadar Linje 6 tolkede lagflader - Georadar Linje 7 tolkede lagflader - Georadar Linje 8 tolkede lagflader

Side 21 7 REFERENCER /1/ /2/ /3/ /4/ /5/ /6/ /7/ Bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Miljøministeriet, 2007. Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, G. Larsen m.fl., Dansk Geoteknisk Forening, juli 1988. Georadars indtrængningsdybde stor i tørt sand/grus og lille i moræneler, Ingelise Møller og Lars Nielsen, Geologisk Nyt, 3, 2005. Per Smeds landskabskort, Sønderjylland og Fyn, GeografForlaget, 1982. En regional geologisk model for området ved Vejen, Michael Houmark, Instituttet for teknisk geologi, december 1987. Vejenbælt et ældgammelt sund på tværs over Jylland, Peter Konradi, GEOLOGI nyt fra GEUS, 3/01. Nye vejregler for stabilt grus og bundsikring, Dansk Vejtidsskrift, 4, 2004.

Region Syddanmark Jordforureningsafdelingen Damhaven 12 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 www. regionsyddanmark.dk/jordforurening