Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Indledning... 3 4. Placering af fabrikationshal og geometriske mål... 4 5. Referencer og beregningsforudsætninger... 6 6. Konstruktive forhold og valgte dimensioner... 12 6.1 Stålrammen SR6... 12 6.2 Kranskinnen KS1... 12 6.3 Tagkonstruktionen for fabrikationshallen... 12 6.4 Vindgitre... 14 6.5 Vægkonstruktionen for nord/syd facaderne... 15 6.6 Vægkonstruktionen for gavlene... 16 6.7 Gavlkonstruktionen... 17 6.8 Halvtagets opbygning... 18 6.9 Samlinger... 18 6.10 Bærende betonkonstruktion til den indskudte etage... 20 6.11 Fundering og terrændæk... 21 7. Lastopgørelse og -nedføring... 24 7.1 Egenlast... 24 7.2 Nyttelast... 24 7.3 Snelast... 24 7.4 Vindlast... 24 7.5 Ulykkeslast... 24 7.6 Nedføring af laster til fundamentets overkant... 25 7.6.1 Fabrikationshallen... 25 7.6.2 Halvtaget... 25 7.7 De dimensionsgivende lastkombinationer... 25 8. Konklusion... 27
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 1. Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe B4-2-F12-H130 på Aalborg Universitet Esbjerg i forbindelse med projektarbejdet på 4. semester 2012. Projekt perioden er foregået fra den 2. februar 2012 til den 29. maj 2012. Projektets tema er Bygningen og dens omgivelser Formålet med projektet er at give byggeri- og anlægsstuderende ved Aalborg Universitet Esbjerg et indblik og en basal forståelse for stål- og trækonstruktioner, betonkonstruktioner, fundering og afløbsteknik. Udgangspunktet for projektet er det udleverede byggeprogram og ydelsesbeskrivelse for projektet. Projektet omfatter projekteringen af en fabrikationshal på Skagerrakvej i Kjersing, Esbjerg N. Bygherre er Maskinfabrikken A/S. Udgangspunktet for kloakeringsprojektet er en problemstilling opfundet til lejligheden. Projektgruppen vil gerne sige tak til vejlederne på projektet for vejledning og kommentarer. 1
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 2. Læsevejledning Det samlede materiale er opdelt i en række rapporter, som hver omhandler forskellige dele af projektet. Dokumentationsrapport Lastfastsættelse Dokumentationsrapport Stålkonstruktioner Dokumentationsrapport Trækonstruktioner Dokumentationsrapport Betonkonstruktioner Dokumentationsrapport Fundering Kloakering af området ved Lyshøjen i Esbjerg præsenterer de valgte løsninger for fabrikationshallen. De tilhørende dokumentationsrapporter uddyber de valgte løsninger til fabrikationshallen. Det anbefales læseren at bruge de tilhørende dokumentationsrapporter til opslag eller til at søge mere information omkring valg af dimensioner. Kloakeringen af området ved Lyshøjen i Esbjerg indgår ikke i præsentationsrapporten, men er derimod placeret i en særskilt rapport. Samtlige delrapporter har hver deres respektive sæt af bilag. Hvis der henvises til andre delrapporter eller bilag fremgår dette af teksten. Til alle konstruktionselementer og samlinger er der tilknyttet en betegnelse, der er brugt på de relevante tegninger. Betegnelsen går igen ved dimensioneringen af de enkelte elementer og samlinger. Tegninger medfølger i en separat tegningsmappe. Fodnoter anvendes til kildeangivelse eller til uddybende kommentarer. 2
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 3. Indledning Projektet tager udgangspunkt i det udleverede byggeprogram fra Maskinfabrikken A/S og ydelsesbeskrivelse omhandlende opførelsen af en ny fabrikationshal på Skagerrakvej i Kjersing, se Bilag P-1 og P-2. Der ønskes opført en fabrikationshal på ca. 1450 med tilhørende udendørs, overdækket oplagsplads på ca. 300. I dette projekt er der udført en detailprojektering af fabrikationshallen over et, af byggeprogrammet fastlagt, modulnet på 4,8x7,2 m. Den bærende konstruktion af fabrikationshallen ønskes udført med stålrammer, der skal optage alle de vurderede laster fra sne-, vind- og nyttelast. Den bærende konstruktion for halvtaget over oplagspladsen udgøres af limtræsbjælker. Indvendigt i hallen opføres en indskudt etage udført i jernbeton, der skal rumme værkførerkontor, toiletter og værktøjslager. I projektet fastlægges de laster, der påvirker bygningen og med udgangspunkt i disse dimensioneres fabrikationshallens og halvtagets bærende konstruktioner. Jernbetonkonstruktion i den indskudte etage dimensioneres ud fra en nyttelast på 5 kn/m 2, der skal bruges til diverse elektriske installationer, ventilationsanlæg og personlast. De forskellige konstruktionselementer sammensættes med samlinger, hvor udvalgte samlinger dimensioneres. Afslutningsvis fastlægges dimensionen af de forskellige fundamenter for fabrikationshallen, halvtaget over oplagspladsen og den indskudte etage på baggrund af den udleverede geotekniske rapport. Baseret på de dimensionerede størrelser er der udarbejdet detailtegninger i henhold til ydelsesbeskrivelsen for projektet. I forbindelse med projektet er der ligeledes udarbejdet et forslag til kloakering af et nyt industriområde grænsende op til det eksisterende industriområde hvor fabrikationshallen opføres. Dette vil ikke blive medtaget i denne præsentationsrapport og det anbefales læseren med interesse i kloakering at gå direkte til den respektive rapport. Med udgangspunkt i det udleverede byggeprogram er følgende problemformulering blevet brugt i projektet: Hvordan kan en fabrikationshal med tilhørende oplagsplads udformes og projekteres således at bygherrens krav opfyldes samt at gældende tekniske normer for konstruktioner, laster og sikkerhed overholdes? 3
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 4. Placering af fabrikationshal og geometriske mål I dette kapitel beskrives placeringen af fabrikationshallen og de overordnede geometriske mål for fabrikationshallen og oplagspladsen. Det anbefales at læseren har plan-og oversigtstegningerne ved læsning af dette kapitel. Ligeledes antages at læseren er bekendt med byggeprogrammet, se Bilag P-1 og ydelsesbeskrivelsen for projektet Bilag P-2. Placering af fabrikationshallen Fabrikationshallen placeres i øst-vestlig gående retning langs grundens nordlige skel i en afstand på 12 m fra skellet. Mellem gavl mod vest og grundens vestlige skel er afstanden 10 m, se Figur 1. Figur 1: Viser fabrikationshallens omtrentlige placering på grunden. Grundens placering i Esbjerg, ses på Figur 2 på den næste side. 4
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 Figur 2: Viser grundens placering i Esbjerg. Der tages udgangspunkt i, at terrænet på grunden er helt fladt og det færdige gulv af bygningen placeres i kote 0,15 m over terræn. Overordnede geometriske mål for fabrikationshal og halvtag Fabrikationshallen er projekteret over et modul på 4,8x7,2 m og udføres som en stålrammekonstruktion. Lysbredden mellem stålrammerne er projekteret til 28,3 m. Stålrammerne er placeret med en indbyrdes afstand på 4,8 m og afstanden mellem gulv og rammehjørne er 6,2 m, se K6 Opstalt af rammen. Hallens samlede højde er projekteret til 8,2 m og opfylder lokalplankravet til området, der forskriver den maksimale højde til 10 m. Hallens indvendige længde er projekteret til 47,8 m. Halvtaget er ligeledes projekteret over et modul på 4,8x7,2 m og er udført som en trækonstruktion. Højden fra gulv til underside trærem er ændret fra bygherres mål på 4 m til 4,5 m, se K2 Opstalt af facadekonstruktion Syd. Dette er gjort for at sikre at lastbiler og andre høje køretøjer ikke påkører træremmen og der kan bakkes helt ind til fabrikationshallen. Det bebyggede areal er projekteret til 1352 m 2 for fabrikationshallen og 275 m 2 for oplagspladsen. 5
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 5. Referencer og beregningsforudsætninger I dette kapitel opgøres de referencer og beregningsforudsætninger der er anvendt i projektet. Eurocodes og anden litteratur Beregningerne i projektet er baseret på følgende Eurocodes med tilhørende nationale anneks. Eurocode 0 Projekteringsgrundlag DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1990 FU Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner - Forkortet udgave Eurocode 1 Laster DS/EN 1991-1-1 Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlaster og nyttelaster for bygning DS/EN 1991-1-3 Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle laster - Snelast DS/EN 1991-1-4 Last på bærende konstruktioner Del 1-4: Generelle laster Vindlast DS/EN 1991-3 Last på bærende konstruktioner Del 3: Last på kraner og maskiner Eurocode 2 Betonkonstruktioner DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner Del 1.1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Eurocode 3 Stålkonstruktioner DS/EN 1993-1-1 Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1993-1-5 DS/EN 1993-1-8 DS/EN 1993-6 Pladekonstruktioner Stålkonstruktioner Del 1-8: Samlinger Stålkonstruktioner Del 6: Krankonstruktioner Eurocode Udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner DS/EN 1090-2 Tekniske krav til stålkonstruktioner Eurocode 5 Trækonstruktioner DS/EN 1995-1-1 Trækonstruktioner Del 1-1: Generelt Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner 6
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 Eurocode 7 Geoteknik DS/EN 1997-1 Geoteknik Del 1: Generelle regler Nationale annekser DS/EN 1990 DK NA: 2010 Nationalt anneks til DS/EN 1990 - Projekteringsgrundlag DS/EN 1991-1-1 DK NA:2010 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2010 DS/EN 1991-1-4 DK NA:2010 Nationalt anneks til DS/EN 1991-1-1 -Egen- og nyttelast Nationalt anneks til DS/EN 1991-1-3 - Snelast Nationalt anneks til DS/EN 1991-1-4 -Vindlast DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt anneks til DS/EN 1993-1-1 - Stålkonstruktioner DS/EN 1995-1-1 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1995-1-1 - Trækonstruktioner DS/EN 1997-1 DK NA:2010 Nationalt anneks til DS/EN 1997-1 - Geoteknik Anden Litteratur Teknisk Ståbi, 21. Udgave Stålkonstruktioner, 1. Udgave, efter DS/EN 1993-1-1 Betonkonstruktioner, 1. Udgave, efter DS/EN 1992-1-1 Geoteknik, 1. Udgave, efter DS/EN 10997-1 7
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 Produktblade Konstruktionselement Producent Kilde Træuldbetonplader Troldtek akustik http://www.troldtekt.dk/erhverv/bibliote k/drift-og-vedligehold.aspx Colorsteel 19 Corus Byggesystemer A/S http://www.cbsnordic.dk/da/ http://www.promontage.dk/pictures_org/trapezplader.pdf Limtræ Lilleheden http://www.lilleheden.dk/dk/lilleheden_ CE.pdf Nesporexplade Ivarsson www.tepo.no/files/cms_userfile/dokume nter/.../ivaroyal2.pdf Dampspær Icopal http://www.icopal.dk/produkter/damp_fu gt_vind.aspx Vindspær Icopal http://www.icopal.dk/produkter/damp_fu gt_vind.aspx Ledhejseport Hörmann http://www.hoermann.dk/fileadmin/horm ann.dk/brochures/sectional-ind-dk.pdf Dobbeltdør Sapa Group http://www.hoermann.dk/fileadmin/horm ann.dk/brochures/sectional-ind-dk.pdf Branddøre Hörmann http://www.hoermann.dk/fileadmin/horm ann.dk/diverse_pdf/blaa_prisliste_1.pdf Pumpe Grundfos www.grundfos.com Kran Abus www.abus.dk Beslag m.m. Simpson Strong- http://www.strongtie.dk/ Tie Sømdimensioner m.m. SømDIM www.traeinfo.dk/soemdim/soemdim.htm #Forside Gulvisolering Sundolitt http://www.sundolitt.dk/ Beregningsforudsætninger og materialekvaliteter Følgende forudsætninger er gældende for alle beregninger. Kontrolklasse: Konsekvensklasse: Anvendelsesklasser for trækonstruktioner: Partialkoefficienter For lastkombinationer Nyttelast dominerende:, =1,0, =0,9 =1,5 =1,5 0,3 =1,5 0,3 CC2 Normal AK2 og AK3 8
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 Snelast dominerende:, =1,0, =0,9 =1,5, =1,5 =1,5 0,3 Vindlast dominerende:, =1,0, =0,9 =1,5, =0 =1,5 Egenlast dominerende:, =1,2, =1,0 Stål: =1,1! =1,2! =1,35! For normal kontrolklasse er! =1,0 Træ: =1,35! for konstruktionstræ og mekaniske forbindelser =1,30! for limtræ For normal kontrolklasse er! =1,0 Beton # =1,45! for In-situ støbning =1,20! for armeringsjern For normal kontrolklasse er! =1,0 Fundering # =1,8 for den udrænede forskydningsstyrke & =1,2 for friktionsvinklen Anvendte materialekvaliteter Stål: Varmvalsede profiler med stålkvalitet: S235, S275, S355 Kamstål C550 9
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 Træ: Konstruktionstræ: Limtræ: Beton: Beton C18, C24 GL24h, GL32c C20, C30, C35 Samlinger Bolte 5.6, 8.8 Søm 6.8 Skruer 6.8 Tegningsoversigt Arkitekttegninger A1 Facadetegning Øst A2 Facadetegning Syd A3 Facadetegning Vest A4 Facadetegning Nord A5 Etageplan A5.1 Snit B-B A6 Tværsnit A-A Ingeniørtegninger K1 Opstalt af gavlkonstruktion Øst K2 Opstalt af facadekonstruktion Syd K3 Opstalt af gavlkonstruktion Vest K4 Opstalt af facadekonstruktion Nord K5 Plantegning K6 Opstalt af stålrammen K7 Vindgitterplan K8 Træåseplan K9 Halvtaget: Bjælke- og åseplan Samlingstegninger S1 Samling i kippen S2 Samling i rammehjørne S3 Samling mellem kranskinne og rammen S4 Samling mellem vindgitteret og rammen S5 Samling mellem gavlsøjle og rammen S6 Samling mellem fundament og rammen 10
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 T1 Samling mellem tagåse og limtræsbjælke T2 Samling mellem tagåse og limtræsbjælke T3 Samling mellem limtræsbjælke og limtræsrem T4 Samling mellem limtræsrem og limtræssøjle T5 Samling mellem limtræsrem og limtræssøjle T6a Samling mellem limtræssøjlen og gavlsøjlen T6b Samling mellem limtræssøjlen og gavlsøjlen T7 Samling mellem limtræssøjlen og fundamentet T8 Gerbersamling T9 Samling mellem tagåsen og stålprofilet Fundamentstegninger F0 Fundamentsplan F1 Fundament SF1 til limtræssøjlerne LS2-LS8 F2 Fundament SF2 til limtræssøjlerne LS1/LS1 F3 Fundament PF1 til stålramme F4 Fundament LF1/LF2 til facade og gavl F5 Fundament PF2 til gavlsøjlerne F6 Fundament PF3 til betonsøjlerne Betontegninger B1 Armeringsplan af betonpladen B2 Armeringsplan for simpelt understøttet betonbjælker og betonsøjler B3 Armeringsplan for kontinuert betonbjælke Områdekloakering O1 - Pumpebrønd 11
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 6. Konstruktive forhold og valgte dimensioner I dette kapitel redegøres for de konstruktive forhold og valgte dimensioner til fabrikationshallen og oplagspladsen. Fabrikationshallens konstruktionselementer beskrives, efterfulgt af en beskrivelse af halvtagets konstruktionselementer. I forbindelse med gennemlæsning anbefales det at bruge arkitekttegningerne og ingeniørtegningerne. 6.1 Stålrammen SR6 Stålrammen er det bærende konstruktionselement for fabrikationshallen, som alle andre konstruktionselementer fastgøres til. Som statisk system er der valgt en 2- charnieresramme. Stålrammerne har en spændvidde på 29,3 m fra yderside rammehjørne til yderside rammehjørne og er placeret med indbyrdes afstand på 4,8 m. Der anvendes et IPE-500 profil i Stålkvalitet S275. I rammehjørnerne er det valgt at foretage en udfligning. Udfligningen består af et opsvejst profil med PL12 til kroppen og PL 20 til flangerne. Højden af det opsvejste profil er variabel, mens bredden af flangen er valgt til 200mm. Anvendte materialer og dimensioner til rammen fremgår af Tabel 1. Element Materialekvalitet Profil Rammesøjle S275 IPE-500 Rammebjælke S275 IPE-500 Udfligning S275 Opsvejst profil Tabel 1: Viser anvendte dimensioner til stålramme For uddybning til valget af ramme og eftervisning af rammens stabilitet se Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner. Se endvidere tegning nr. K5 Plantegning og K6 Opstalt af stålrammen. 6.2 Kranskinnen KS1 Fabrikationshallen er udstyret med en løbekatkran på kranskinne. Løbekatkranen er af model GM 1000 af fabrikat Abus Crane Systems. 1 Kranen har en løftekapacitet på 4 tons, som det indskærpes overfor bygherre at overholde. Kranskinnen til løbekatkranen fastgøres til stålrammen og består af et IPE 360 profil med stålkvalitet S355. Grundet usikkerhed om ulykkeslasten for kranen anbefales som sikkerhedsforanstaltning, at kranen ikke bruges under kraftig storm. For at se dimensioneringen af kranskinnen, se Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner. Se endvidere tegning nr. K5 Plantegning og K6 Opstalt af stålrammen og S3 for samlingsdetalje af kranskinne til ramme. 6.3 Tagkonstruktionen for fabrikationshallen Taget udføres som sadeltag med en hældning på 5. Dermed gøres der plads til installation af udsugning og andet produktionsanlæg på taget i fremtiden, hvis dette ønskes, uden at lokalplanbestemmelsen overskrides. Ulempen er det øgede forbrug af 1 Model GM1000 http://www.abkransystem.dk 12
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 stål og det mindre rummål af hallen i forhold til en konstruktion med større taghældning. Følgende opbygning af tagkonstruktionen er valgt: Tagstålplader fabrikat Inter Profiles type IP Colorsteel 19 195 mm mineraluld (reduceret 5 mm i forhold til bygherres ønske) Dampspærre Træåse 200x75 mm Træforskalling 21x95 mm 25 mm lyse træuldbetonplader Ovenlysarealet er projekteret til 8 % af gulvarealet 2. Tagkonstruktionen bæres af træåsene, der bliver fastgjort på stålrammen med en indbyrdes afstand på 0,8 m. Mellem åsene bliver der indlagt mineraluldisolering med en tykkelse på 195 mm. Dette anses for den bedste løsning, da alternativet var en isoleringstykkelse på 220 mm for at tilfredsstille bygherrens isoleringskrav på 200 mm. Valget medfører at en forøgelse af dimensionen på åsene undgås. Dernæst kommer der et dampspærre af typen icotæt. Under dampspærren fastgøres spredt forskalling, som er placeret med en indbyrdes afstand på 0,6 m. På forskallingen bliver der fastgjort træuldbetonplader. Imellem dampspæret og træuldsbetonpladerne er der plads til diverse installationer, se Figur 3 herunder. Figur 3: Principskitse af tagkonstruktionen 2 Orion Lysbånd - Polycarbonat Planlys http://primalux.dk/ 13
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 Ved dimensionering af tagåsene antages taget som fladt, derved ses der kun på 1. akset bøjning. De anvendte materialer og dimensioner til tagkonstruktionen fremgår af Tabel 2 herunder. Element Materialekvalitet Dimension/tykkelse Tagstålplade Colorsteel 19-19 mm Mineraluldisolering Rockwool Flexibatts - 195 mm Dampspærre - - Forskalling pr. 0,6 m Firehøvlet træ C18 21x95 mm Tagåse pr. 0,8 m Savskåret træ C24 75x200 mm Tabel 2: Viser materialer og dimensioner til tagkonstruktionen. For at se dimensioneringen af tagåse, se Dokumentationsrapport for træ. Se endvidere tegninger nr. A6 Tværsnit A-A, K8 Tagåseplan og T9 for samlingsdetalje af tagåse til stålramme. 6.4 Vindgitre For at optage vindlasten på gavlen og dermed sikrer stabiliteten af stålrammerne placeres et vindgitter i hver ende af fabrikationshallen. Vindgitteret er opbygget af diagonaler som forbindes til stålrammen. Derudover haves en tagkipstang og en tagfodstang, der virker som tryk- og trækstænger på langs af fabrikationshallen. Placeringen af knudepunkterne fra vindgitteret falder sammen med placeringen af gavlsøjlerne. For at optage ulykkeslasten fra kranen, er der placeret en trykstang i forlængelse af kranskinnen. For at optage reaktionerne der kommer i kippen og facaden indsættes en vindafstivning i både kip- og tagfod, der forbinder de to vindgitre. Yderligere placeres et nedføringsgitter i facaden for at føre reaktionen fra vindgitter ned i fundamentet. Anvendte dimensioner til diagonale og lodrette stænger i vindgitteret fremgår af Tabel 3. Element Materialekvalitet Dimension Diagonale stænger S235 3x70x70 mm Tagkip- og tagfodstænger S235 5x70x70 mm Nedføringsgitter i facade S235 5x120x120 mm Tabel 3: Viser materialer og dimensioner til vindgitre For at se dimensioneringen af de valgte konstruktionselementer, se Dokumentationsrapport for stål. Se endvidere tegninger nr. K2 Opstalt af facadekonstruktion Syd, K4 Opstalt af facadekonstruktion Nord, K7 Vindgitterplan og S4 for samlingsdetalje af vindgitter til ramme. 14
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 6.5 Vægkonstruktionen for nord/syd facaderne Følgende opbygning af vægkonstruktionen for facaderne er valgt: Stålfacadeplader fabrikat Inter Profiles type IP Colorsteel 19 Vindspærre Træåse 200 mm mineraluld isolering Dampspærre Træåse 50x150 mm Træforskalling Indvendig 12 mm Nesporexplade Vægkonstruktionen for nord/syd facaderne er opbygget af stålplader af samme fabrikat som ved tagkonstruktionen. Herunder placeres der en vindspærre af typen windy. Stålfacaden og vindspærren fastgøres til træåse. Træåse fastgøres til stålramme med en indbyrdes afstand på 0,6 m. Mellem åsene indlægges mineraluldisolering med en tykkelse på 150 mm. Dernæst kommer en dampspærre af typen icotæt. Der fastgøres en forskalling til åsene med en indbyrdes afstand på 0,6 m. Forskallingen fungerer som søjler, der leder egenlasten fra facaden ned til en trærem der er placeret på linjefundamentet. Ved at opbygge konstruktionen på denne måde opnås at belastningen på facadeåsen kun er en 1-akset belastning fra vinden. Træåsene konstrueres endvidere med gerbersamling. Mellem forskallingen kommer der yderligere 50 mm isolering, så den samlede tykkelse af isolering i vægkonstruktionen kommer op på 200 mm. På forskallingen fastgøres nesporexplader. Se opbygningen af vægkonstruktionen på Figur 4 på den næste side. 15
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 Figur 4: Principskitse for vægkonstruktionen De anvendte materialer og dimensioner til vægkonstruktionen fremgår af Tabel 4 herunder. Element Materialekvalitet Dimension/tykkelse Tagstålplade Colorsteel 19 19 mm Vindspærre - Mineraluldisolering Isover Facade 150 mm Mineraluldisolering Isover Facade 50 mm Dampspærre - Forskalling pr. 0,6 m Savskåret træ C18 50x50 mm Facadeåse pr. 0,6 m Savskåret træ C24 50x150 mm Trærem savskåret træ C18 200x50 mm Nesporexplade 12 mm Tabel 4: Viser materialer og dimensioner for vægkonstruktion facade nord/syd For at se dimensioneringen af facadeåse, se Dokumentationsrapport for trækonstruktioner. Se endvidere tegning nr. T8 for samlingsdetalje af gerbersamling 6.6 Vægkonstruktionen for gavlene Vægkonstruktionen for gavlene vælges opbygget på næsten samme måde som vægkonstruktionen for nord/syd facaderne. Det er ikke fundet nødvendigt med en 16
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 gerbersamling og ligeledes vælges det at åsene både optager egenlast og vindlast. Åsene fastgøres på gavlsøjlerne med en indbyrdes afstand på 0,6 m. Da egenlasten af facadekonstruktionen bæres af træåsene, virker forskallingen ikke længere som søjler. Dermed undgås træremmen i foden af konstruktionen. De anvendte materialer og dimensioner til vægkonstruktionen fremgår af Tabel 5 herunder. Element Materialekvalitet Dimension/tykkelse Tagstålplade Colorsteel 19 19 mm Vindspærre - Mineraluldisolering Isover Facade 150 mm Mineraluldisolering Isover Facade 50 mm Dampspærre - Forskalling pr. 0,6 m Savskåret træ C18 50x50 mm Facadeåse pr. 0,6 m Savskåret træ C24 50x150 mm Nesporexplade 12 mm Tabel 5: Viser materialer og dimensioner til vægkonstruktionen for gavlene Fabrikationshallen er projekteret med en port i hver gavl. I den vestlige gavl etableres en udvendig monteret skydeport med en bredde på 8 m og en højde på 5 m. Porten udformes med to portblade og den nederste portskinne indstøbes i gavlfundamentet. Den østlige gavl er forsynet med en ledhejseport af mærket Hörmann 3, som har en sektionshøjde på 625 mm og en dimension på 4x3,5 m. Der er projekteret 2 udvendige døre i henholdsvis den nordlige og sydlige facade. Murhullet måler 1000x2100 mm og karmydermål har dimensionen 980x2090 mm, se A2 Facadetegning Syd. Der er yderligere placeret en dobbeltdør i den sydlige facade. Murhullet til denne er projekteret til 1800x2100 mm og karmydermål har dimensionen 1780x2090 mm. 4 Efter yderligere ønske fra bygherre er der placeret 2 vinduer i sydlig facade i forbindelse med værkførerkontoret med dimensionerne 1350x1350mm. 6.7 Gavlkonstruktionen Gavlkonstruktionen er opbygget af en stålramme ligesom i den resterende hal. Da denne stålramme udsættes for færre belastninger end de resterende stålrammer, udformes denne af IPE-500 profiler uden udfligninger. Stålrammen er ikke eftervist. Stålrammen udgør ligeledes en del af vindgitrene. Gavlsøjlerne er som hovedregel placeret med en indbyrdes afstand på 3,6 m. Dog er det valgt at flytte 2 gavlsøjler ved vestgavlen for at gøre plads til skydeporten. Over porten i henholdsvis øst- og vestgavlen er der indlagt en stålbjælke, som er fastgjort til gavlsøjlerne. Vægkonstruktionen er fastgjort til gavlsøjlerne. 3 Hörmann SPU 40 med sandwich vinduer type E sektionshøjde 625 mm http://www.hoermann.dk/industriporte/ 4 Sapa dørsystem model 2074, se http://www.sapagroup.com/dk 17
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 De anvendte materialer og dimensioner til gavlkonstruktionen fremgår af Tabel 6 herunder. Element Materialekvalitet Profil Gavlsøjler S235 HE 200 A Portbjælker S235 IPE-200 Tabel 6: Viser materialer og dimensioner til gavlkonstruktionen For at se dimensioneringen af de valgte konstruktionselementer, se Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner. Se endvidere tegning nr. K1 Opstalt af gavlkonstruktion Øst, K3 Opstalt af gavlkonstruktion Vest og S5 for samlingsdetalje for gavlsøjle og stålramme. 6.8 Halvtagets opbygning Taget udføres med ensidig hældning på 5. Halvtaget er opbygget af stålplader af typen Colorsteel 19, der fastgøres til de underliggende træåse. Træåsene fastgøres med indbyrdes afstand på 0,6 m til limtræsbjælker. Træåsene hviler på limtræsbjælker der ligger med en indbyrdes afstand på 3,6 m. Ved dimensionering af tagåse og limtræsbjælker antages taget at være fladt. Limtræsbjælkerne hviler på en limtræsrem ved tagfoden og er fastgjort til gavlsøjlerne i fabrikationshallens facade. Remmen bæres af limtræssøjler, der står med en indbyrdes afstand på 7,2 m. Søjlerne ender i et forhøjet punktfundament med en højde på 0,7 meter. For at optage friktionskraften fra vinden opsættes et vindgitter der fastgøres til træåse. Dimensionen for vindgitteret bestemmes ikke. Valgte dimensioner af elementer til halvtaget fremgår af Tabel 7 herunder. Element Materialekvalitet Dimension Træåse pr. 0,6 m C24 63x200mm Limtræsbjælker pr. 3,6 m GL32c 160x433mm Limtræsrem GL32c 160x300mm Limtræssøjler GL24h 140x133mm Tabel 7: Viser oversigt over dimensioner til halvtagets konstruktionselementer Se endvidere tegning nr. A1 Facadetegning Øst, K2 Opstalt af facadekonstruktion Syd, K4 Opstalt af facadekonstruktion Nord og K9 Halvtaget: Bjælke- og åseplan. Se endvidere T1-T6 for samlingsdetaljer for de forskellige trækonstruktioner. For at se dimensioneringen af konstruktionselementer i Tabel 7, se Dokumentationsrapport for trækonstruktioner. 6.9 Samlinger Både i fabrikationshallen og halvtaget er der en del samlinger. Samlingerne er afgørende da disse har til opgave at optage og lede kræfterne videre i konstruktionen. Det er i dette projekt kun valgt at dimensionere nogle af disse samlinger. En oversigt over de dimensionerede samlinger ses på Tabel 8 og Tabel 9på den næste side. 18
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 Gerbersamling i nord/syd facader Samling mellem tagåsen og stålprofilet Element Nr. a-mål [mm] Stålsamlinger Samling i kippen SAM-F- 10 1 3 Samling i rammehjørnet SAM-F- 2 Samling mellem kranskinnen og SAM-Frammen 3 Samling mellem vindgitteret og SAM-Frammen 4 Samling mellem gavlsøjle og rammen SAM-F- 5 Samling mellem fundament og rammen SAM-F- 6 SAM-H- 8 Boltemål Kvalitet Antal bolte M30 6 8.8 4 - - 4 M16 8.8 4 M16 8.8 4 M16 8.8 4 M27 S355 - Kamsøm 4,0x40 6.8 4 M12 bolte 8.8 Tabel 8: Viser en oversigt over dimensionerede samlinger i fabrikationshallen For uddybning af de enkelte samlinger se Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner og Dokumentationsrapport for trækonstruktioner. Se endvidere tegningerne S1-S6 og T8-T9 for samlingsdetaljer. 4 4 4 2 8 2 Træsamlinger Samling mellem tagåse og limtræsbjælken Element Nr. a-mål [mm] Samling mellem tagåse og limtræsbjælken Samling mellem limtræsbjælken og limtræsrem Samling mellem limtræsrem og limtræssøjle Samling mellem limtræsrem og limtræssøjle Samling mellem limtræssøjle og gavlsøjle Samling mellem limtræssøjlen og fundamentet SAM-H- 1 SAM-H- 2 SAM-H- 3 SAM-H- 4 SAM-H- 5 SAM-H- 6 SAM-H- 7 SAM-H- 9 Forbindelsesmiddel Kvalitet - Kamsøm 4,0x50 6.8 - Skruer 4,0x30 6.8 10 2 M12 bolte 5.6 Skruer 12x120 4.6 - M12 bolte 5.6 - M12 bolte 5.6 4 M12 bolte 8 2 5.6 10 2 M12 bolte 4 2 5.6 Tabel 9: Viser en oversigt over dimensionerede samlinger i halvtaget. Antal forbindelse s-midler 9 4 2 6 8 14 2 6 19
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 For uddybning af de enkelte samlinger, se Dokumentationsrapport for trækonstruktioner. Se endvidere tegningerne T1-T7 af samlingsdetaljer. 6.10 Bærende betonkonstruktion til den indskudte etage Langs fabrikationshallens indvendige sydlige side, indrettes der et værktøjslager, et værkførerkontor, en gang og et toilet. Dette bliver en såkaldt indskudt etage, se A5 Etageplan. Den indskudte etage udføres i jernbeton med lette skillevægge mellem de bærende søjler. Konstruktionen støbes på stedet. Etagetaget dimensioneres efter en nyttelast på 5 kn/m 2, der skal bruges til forskellige elektriske installationer. Betondækket støbes sammen med jernbetonbjælker, som hviler på jernbetonsøjler. Ved sammenstøbning af betonplader og bjælker opnås at den samlede tykkelse af konstruktionen reduceres. Tabel 10 viser en oversigt over de valgte dimensioner for jernbetonkonstruktionen Nr. Betegnelse Bredde [mm] Længde [mm] Højde [mm] JB1 Jernbetonplade 4800 7200 180 JB2 JB3 Simpel understøt. bjælke Kontinuert bjælke Armering Ø8/170 Ø6/130 200 7200 450 5 stk. Ø16 200 4x4800 300 Hovedarmering 2stk. Ø16 Oversidearmering 2 stk. ø10 Simpel understøt. 200 JB4 7200 450 6 stk. Ø20 T-bjælke JB5 Jernbetonsøjle 200 200 2800 4 stk. Ø20 Tabel 10: Betegnelser og benyttede mål for konstruktionselementer til indskudt etage Den valgte indretning af den indskudte etage ses på Figur 6 herunder. Figur 5: Viser indretningen af den indskudte etage. 20
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 I værkførerens kontor placeres 2 vinduer i ydervæggen. Vinduesarealerne skal svare til 10 % af gulvarealet 5. For at overholde dette vælges 2 vinduer med 1,35 x 1,35 m. 6 Vinduerne bliver placeret 1,2 m over gulv af brandtekniske grunde. 7 For at se dimensioneringen af de enkelte betonelementer, se Dokumentationsrapport for beton. Se endvidere tegninger nr. K5 Plantegning af fabrikationshallen, A5 Etageplan, A6 Tværsnit A-A, B1 Armeringsplan betonplade og B2 Armeringsplan for betonbjælker og betonsøjler. 6.11 Fundering og terrændæk Fundamenterne og terrændækket skal optage de laster der kommer fra fabrikationshallen og fører lasten videre ned i jorden. Funderingen tager udgangspunkt i den geotekniske rapport, se Bilag P-4. Der ses i alt på 6 fundamenter: punktfundamenterne til halvtagets limtræssøjler punktfundamenterne til fabrikationshallens rammeben stribefundamentet til facaden stribefundamentet til gavlen punktfundamenterne til fabrikationshallens gavlsøjler punktfundamenterne til betonsøjlerne ved den indskudte etage Dimensionerne af de forskellige fundamenter ses i Tabel 11 på den næste side. 5 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id102/0/42 13.04.12 6 http://sparvinduer.dk/topstyredevinduer-2.aspx 13.04.12 7 http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/at-vejledninger-omarbejdsstedets-indret/a1-faste-arbejdssteder/a110-flugtveje-og-nodbelysning.aspx 16.04.12 21
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 Beskrivelse Betegnelse Længde [mm] Punktfundament til SF1 1700 halvtagets limtræssøjler 600 Punktfundament til SF2 1100 halvtagets limtræssøjler 600 Bredde [mm] 1700 600 1100 600 Dybde [mm] 850 1300 600 1300 Punktfundament til fabrikshallens rammeben PF1 2600 600 1300 600 750 600 Stribefundament til facaden LF1-200 1050 Stribefundament til gavlen LF2-550 1050 Punktfundamentet til fabrikshallens gavlsøjler PF2 1200 200 1200 200 500 600 Punktfundament til betonsøjlerne ved den indskudte etage PF3b 1300 600 1300 600 500 600 Tabel 11: Viser de valgte dimensioner for de forskellige fundamenter. De steder hvor der haves 2 mål i samme kolonne, er det øverste mål fundamentsblokken og det nederste er skaftet. Den valgte armering til de enkelte fundamenter kan ses i Dokumentationsrapport for fundering. Terrændæk Terrændækket udføres i beton støbt på stedet og skal kunne optage og fordele de laster det udsættes for. Det er fastsat fra bygherres side at terrændækket udformes således, at det kan optage et akseltryk på 115() og et stødtillæg på 20 %. Det dimensionsgivende kontakttryk sættes til 0,9 89:. De fundne dimensioner for terrændækket ses herunder. Betontype Tykkelse Tykkelse Tykkelse Armering beton isolering mellemlag C30 170 mm 200 mm 230 mm C550 Y10/125 Tabel 12: Viser en oversigt over terrændækkets opbygning. Armeringen placeres i undersiden af betonen og lægges med en afstand 125 mm. Det placeres på dæklaget der er fastsat til 20 mm over isolering. Opbygning af terrændækket ses på Figur 6 herunder. 22
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 Figur 6: Viser opbygningen af terrændækket For at se dimensioneringen af terrændækket, se Dokumentationsrapport for fundering. Se endvidere tegning nr. F0 Fundamentsplan, F1 Fundament SF1 til limtræssøjlerne LS2-LS8, F2 Fundament SF2 til limtræssøjlerne LS1/LS1, F3 Fundament PF1 til stålramme, F4 Fundament LF1/LF2 til facade og gavl, F5 Fundament PF2 til gavlsøjlerne og F6 Fundament PF3 til betonsøjlerne. 23
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 7. Lastopgørelse og -nedføring I dette kapitel redegøres kort for de opgjorte lasttyper og hvordan disse føres til overkant af fundament. Lastopgørelsen danner grundlag for dimensioneringen af alle konstruktionselementer. Det anbefales at støtte sig til lastkatalog i Bilag P-3. For uddybende dokumentation, se dokumentationsrapport for lastfastsættelse. 7.1 Egenlast Egenlasten af de anvendte konstruktionselementer findes under rubrikken egenlast i lastkataloget Bilag P-3. 7.2 Nyttelast Nyttelasten fra kranen er fastsat ud fra produktbladet for løbekatkranen. Denne fastsættes til 59,7 kn og inkluderer en stødfaktor på 1,14. Se Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner kapitel 4 for bestemmelse af stødfaktoren. Ved taget haves en nyttelast på 1,5 kn. Denne skal påføres konstruktionen idet det antages at en person udfører reparation eller lignende på taget. Den vil ved kombination i brudgrænsetilstanden ikke være dimensionsgivende, men anvendes ved undersøgelse af nedbøjningen i anvendelsesgrænsetilstanden. 7.3 Snelast Snelasten er fastsat ud fra DS/EN 1991-1-3. Der haves tre tilfælde for snelasten på fabrikationshallen. For tilfælde 1 haves der 0,58 kn/m 2 på hele tagfladen. Ved tilfælde 2 udsættes tagfladen for vind og derved haves der 0,58 kn/m 2 på en halvdel af taget og 0,29 kn/m 2 på den anden halvdel. Tilfælde 3 er det samme som tilfælde 2, bare spejlvendt. Ved halvtaget haves der ophobning af sne pga. nedfald af sne fra fabrikationshallen og snefygning. Størrelsen af snelasten på halvtaget ved ophobning er beregnet til 3,7 kn/m 2 og er aftagende til 5 m fra fabrikationshallens facade. På det resterende tag er snelasten beregnet til 0,58 kn/m 2. 7.4 Vindlast Vindlasten er beregnet ud fra DS/EN 1991-1-4. Peakhastighedstrykket er beregnet til 1,11 kn/m 2. Opgørelsen af vindlasten i de forskellige vindzoner ses i lastkataloget, Bilag P-3. 7.5 Ulykkeslast Kranens bufferlast udgør en ulykkeslast. Bufferlasten er fundet i produktbladet til kranen og sættes til 9,1 kn. Lastkombinationen ved ulykkesdimensioneringstilstanden bliver ikke dimensionsgivende for vindgitteret. 24
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 7.6 Nedføring af laster til fundamentets overkant Afsnittet herunder opdeles i fabrikationshallen og halvtaget over oplagspladsen. Når egenlasten føres videre til et konstruktionselement, inkluderer det egenlasten af de overliggende elementer samt af det pågældende konstruktionselement. 7.6.1 Fabrikationshallen Egenlasten af tagkonstruktionen på fabrikationshallen bliver overført til træåsene. Disse fører lasten til stålrammen, som afleverer lasten til fundamentet. Egenlasten af facadekonstruktionen i nordlig og sydlig retning føres til den spredte forskalling som afleverer lasten til træremmen. Denne afleverer lasten til et stribefundament. Vindgitterets egenlast føres til stålrammerne og ned i punktfundamenterne. Ved gavlene øst-vest bærer træåsene facadekonstruktionen, som overfører lasten til gavlsøjlerne og ned i fundamentet. Snelasten på taget bliver overført til tagkonstruktionen. Denne leder lasterne videre til stålrammen, hvor lasterne ender i fundamentet. Vindlasten på taget optages på samme måde som snelasten. Vindlasten på gavlene optages af facadekonstruktionen. Herfra overføres vindlasten til gavlsøjlerne som afleverer halvdelen til fundamentet og resten til vindgitteret. Det sidstnævnte optager også friktionskraften. Vindgitteret overfører noget af vindlasten til nedføringsgitrene i nord og syd facaderne, der afleverer lasten i fundamentet. De reaktioner der kommer i kippen bliver ført via vindafstivningen til det andet gitter, som leder reaktionerne til fundamentet. Nyttelasten af kranen optages af kranskinnen der er fastgjort i stålrammen, hvormed kranens nyttelast føres via stålrammen til fundamentet. Kranens bufferlast, der fungerer som en ulykkeslast, optages af vindgitteret. 7.6.2 Halvtaget Egenlasten af tagkonstruktionen optages af de tværgående limtræsbjælker. Disse afleverer halvdelen af egenlasten til gavlsøjlerne, mens resten føres til limtræsremmen. Herfra viderefører remmen egenlasten til limtræssøjlerne, som afleverer lasten ned til fundamentet. Nyttelasten og snelasten på taget bliver optaget og videreført på samme måde som egenlasten. Vindlasten bliver overført fra tagfladen til fundamentet på samme måde som de andre lasttyper. Dette gælder dog ikke for friktionskraften fra vindlasten på halvtaget, da denne optages i vindgitteret i halvtaget. Herfra overføres lasten til træåsene og føres til fundamentet som allerede beskrevet. Der ses bort fra denne last ved dimensioneringen af gavlsøjlerne. 7.7 De dimensionsgivende lastkombinationer Dette afsnit har til formål at klarlægge de lastkombinationer der bliver brugt til at dimensionere de pågældende konstruktionselementer. Til dette formål er der opstillet et skema, som er inddelt i kolonnerne Emne, Navn og Dimensionsgivende lastkombination. Yderligere findes der en kolonne med den anvendte vindretning, en 25
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 eventuel note til konstruktionselementet og et tegningsnummer. En forklaring af noterne fremgår af teksten under tabellen. Betegnelse af konstruktionselementerne der fremgår af kolonnen Navn fremgår også af tegningerne, så det pågældende element kan findes på tegningen, der er angivet i kolonnen Tegningsnummer. Det er underforstået ved den dimensionsgivende lastkombination, at den pågældende last er det dominerende lasttilfælde. Beskrivelse Nr. Dimensionsgivende lastkombination Vindretning Note Tegningsnr. Fabrikationshal Tagkonstruktion Træåse Å1a vindlast syd/nord K8 Facade nord/syd Træåse Å1b vindlast vestfra 1) Forskalling F1 egenlast 2) Trærem T1 egenlast 2) Gavl øst/vest Træåse Å1c vindlast, syd/nord 3) 4) egenlast Gavlsøjle GØ5 vindlast sydfra K1 Gavlbjælke over port BV5 vindlast vestfra 3) 4) K3 Vindgitter Vindafstivning V1 vindlast østfra 5) K4 (lodret stang) Nedføringsgitter V2 vindlast østfra 6) K4 Stålramme Stålramme SR6 snelast nord 7) K6 Kranskinne Kranskinne KS Halvtag Træåse Å1e snelast syd/nord 8) K9 Limtræsbjælke LB2/ snelast syd/nord K9 LB4 vindlast Limtræsrem LR1/ vindlast østfra 9) K9 LR2 Limtræssøjle LS2 snelast syd/nord K9 Lastkombinationer er taget fra Teknisk Ståbi, Tabel 4.4 Noteforklaring: 1) der haves ingen snelast og egenlast på konstruktionselementet 2) der haves ingen snelast og vindlast på konstruktionselementet 3) påvirkning i y-aksens retning 4) påvirkning i z-aksens retning 5) vindgitter ved østgavl 6) nedføringsgitter ved østgavl 7) dimensionsgivende lastkombination: nyttelast vind nord2 sne3 8) træåse, hvor der er sneophobning 9) pga. den symmetriske belastning er begge dimensionsgivende 26
B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing 29. maj 2012 8. Konklusion I dette projekt er der blevet foretaget en detaildimensionering af en ny fabrikationshal på Skagerrakvej i Kjersing, Esbjerg N. Udgangspunktet var byggeprogrammet fra Maskinfabrikken A/S og ydelsesbeskrivelse for projektet. De geometriske mål for den færdig dimensionerede fabrikationshal er 28,3x47,8 meter indvendigt og 29,6x48,9 meter udvendigt. For halvtaget over oplagspladsen er målene 9,5x28,9 meter. Dette giver et areal på 1352 m 2 for fabrikationshallen og 275 m 2 for oplagspladsen. Den samlede højde af fabrikationshallen fra terrændæk til kip er 8,2 meter og fra terrændæk til overside rammehjørne af taghjørne er 6,9 meter. Den indvendige højde fra terrændæk til rammehjørne er 6,2 meter og overholder bygherres ønske om minimum 6 meters frihøjde. For halvtaget er højden mellem terrændæk og underside limtræsrem dimensioneret til 4,6 meter. Det er her valgt at øge højden fra bygherrens oprindelige ønske på 4 meter. Dette blev valgt for at sikre at lastbiler kan bakke ind under halvtaget. I projektet er naturlasterne fra sne og vind blevet estimeret sammen med konstruktionens egenlast og nyttelasten fra kranen. De forskellige laster er blevet kombineret med henblik på at finde det dimensionerende tilfælde for de forskellige konstruktionselementer. For stålrammen blev det dimensionerende tilfælde fundet som snelastdominerende med vind fra nord og nyttelast. For de forskellige træåse i fabrikationshallen blev det dimensionerende tilfælde fundet som vindlast dominerende. For gavlsøjlerne i hallen blev det dimensionerende tilfælde fundet i hallens østlige side med vindlast dimensionerende. For halvtaget over oplagspladsen blev det dimensionerende tilfælde fundet som vindlast dominerende for både limtræsbjælkerne og limtræsremmen. Stålrammen er dimensioneret som en 2-charnieresramme og er opbygget af IPE-500 profiler S275. Der er foretaget en udfligning med længden 1,7 meter fra rammehjørne. Som kranskinne er der brugt et IPE-360 profil og der er valgt en løbekatkran af mærket Abus GM1000 med en løftekapacitet på 4 tons. Tagåse og facadeåse er dimensioneret til henholdsvis 75x200 mm og 50x150 mm. Til gavlsøljerne er der anvendt et HE200-A profil S235. Der er dimensioneret og placeret et vindgitter i hver ende af bygningen for at sikre dennes stabilitet. Gitteret består af RHS-profiler 70x70x3 mm. For at skabe yderligere stabilitet er der placeret RHS-profiler 70x70x5 mm til vindafstivning i tagfod og kip. Der er placeret nedføringsgitre i nord/syd facaderne til optagelse af lasterne fra vindgitrene. Disse består af RHS 100x100x5 mm. 27
29. maj 2012 Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 For halvtagets tagåse er der anvendt dimensionen 63x200 mm. De underliggende limtræsbjælker er dimensioneret til 160x433 mm. Limtræsremmen i halvtagets tagfod har fået dimensionen 160x300 mm og understøttes af limtræssøjler med dimensionen 140x133 mm. Der er foretaget en dimensionering af de vigtigste samlinger i konstruktionen. Den bærende konstruktion til den ønskede indskudte etage består af en jernbetonplade med tykkelsen 180 mm støbt på stedet understøttet af jernbetonbjælker. Bjælkerne er dimensioneret med en bredde på 200 mm og en højde på 450 mm for de simpelt understøttede bjælker og 300 mm for den kontinuerte bjælke. Jernbetonsøjlerne der understøtter etagen er dimensioneret til 200x200 mm. Der er indrettet værkførerkontor, toiletter og værktøjslager der overholder arealmålene efter bygherres ønsker. Til fundering af fabrikationshallen og halvtaget anvendes punkt- og linjefundamenter. For fabrikationshallen er fundamentsblokken til stålrammen dimensioneret til 2,6x1,3x0,75 m. Gavlsøjlernes fundamentsblokke har fået dimensionen 1,3x1,3x0,5 m. Betonsøjlerne til den indskudte etage står på fundamentsblokke med dimensionen 1,2x1,2x0,5 m. Linjefundamenterne til facaden er dimensioneret til 0,2x1,05 m, mens linjefundamentet ved det store port har dimensionen 0,55x1,05 m. Til limtræssøjlerne i halvtaget er der dimensioneret punktfundamenter af dimensionen 1,7x1,7x0,85 m i fundamentsblokken. De to yderst liggende punktfundamenter har fået dimensionen 1,1x1,1x0,7 m i fundamentsblokken grundet mindre belastning. Dimensioneringen af fabrikationshallen er foretaget ud fra gældende normer på området og der er foretaget en detailtegning af hele konstruktionen. Baseret på materialet i denne præsentationsrapport og de tilhørende dokumentationsrapporter betragter gruppen projektet som afsluttet. 28