Risikotræer Vurdering af risikotræer
1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: 40156, Vurdering af risikotræer Copyright december 2007 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Ole Sejr Jakobsen, Skov & Landskab, Skovskolen. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelsen: 40156, Vurdering af risikotræer, december 2007 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Ole Sejr Jakobsen, Skov & Landskab, Skovskolen. Redaktion Ole Sejr Jakobsen Skov & Landskab, Skovskolen December 2007 Fotografier Ole Sejr Jakobsen Skov & Landskab, Skovskolen Layout Ole Sejr Jakobsen og Ib Henning Christensen Skov & Landskab, Skovskolen 2
2. Indholdsfortegnelse 1. Registreringsblad...2 2. Indholdsfortegnelse...3 3. Indledning...4 Baggrund...4 4. Hvad er risikotræer og hvad gør dem til det?...5 Definitionen på et risikotræ...5 Rodproblemer...6 Svage grenvedhæftninger...8 Træets placering...10 Vednedbrydende svampe...13 Træet falder i fuld længde...14 Kulsvamp...14 Kæmpe-knippeporesvamp...15 Træet bryder der hvor svampen sidder...16 Skællet stilkporesvamp...16 Svovlporesvamp...16 Lakporesvamp...16 Tøndersvamp...17 5. Andre risikomomenter...18 6. Litteraturliste...19 3
3. Indledning Baggrund I takt med at befolkningen får en mere og mere stresset og stillesiddende hverdag, stiger behovet og lysten for at komme ud i det fri. Det betyder, at behovet for rekreative områder som parker, grønne områder med mindre beplantninger og enkeltstående træer, er stigende. Da vi gerne skulle kunne færdes sikkert i parkerne og få en god oplevelse ved det, har det stor betydning at kunne vurdere træernes sikkerhedsmæssige tilstand. Gennem de seneste år har der været en del sager med væltede eller knækkede træer med fatal udgang for personer. Det mest kendte er nok Birmingham sagen, hvor et træ vælter ned over en børnehave på tur. Adskillige børn blev sårede og enkelte dræbt. I Danmark var der en sag ved Rudersdal omkring Mølleåen, hvor et stort bøgetræ væltede ned i en kano. Tre personer kommer til skade, en med kraniebrud, en anden var fanget under vand i kanoen og var tæt ved at drukne. Ved de senere undersøgelser af træet blev der konstateret kraftig angreb af kulsvamp denne ulykke kunne have været undgået, hvis man havde været mere omhyggelig med sit tilsyn af træerne og havde haft et indgående kendskab til, hvad der kan gøre et træ farligt. Dette er eksempler på, at naturens egen normale nedbrydningsproces eller at træernes genetiske materiale kan gøre træer farlige. Men også den måde, hvorpå vi behandler by og parktræer er med til at gøre træer farlige. Forkert placering af træet med for lidt eller ingen plads til dets rødder, komprimeret jord, rodbarrierer såsom kantsten og belægninger er blot nogle af de problemer vi skaber for træerne. Også beskæring, der udføres forkert eller på et forkert tidspunkt er med til at skabe indfaldsvej for vednedbrydende svampe og udvikler på sigt råd. Disse eksempler vidner om et behov for at sætte fokus på Risikotræer. 4
4. Hvad er risikotræer og hvad gør dem til det? Hvad er risikotræer, hvordan ser de ud? Hvad gør dem til en risiko? Kan de undgås? Det er bare nogle af de spørgsmål, der naturligt melder sig når tankerne falder på Risikotræer. Da træer er levende dynamiske individer, er der selvfølelig mange faktorer, der spiller ind. Jill D. Pokorny har i sin manual (Urban Tree Risk Management) valgt at inddele dem i 7 kategorier; Råd Revner Rodproblemer Svage grenvedhæftninger Knusning Vækst- og genetiske problemer Dødt ved Vi vil her fokusere på Rodproblemer og Svage grenvedhæftninger. Herefter på træets placering og den plads vi enten kan eller vil afgive til det. Endelig omtales og beskrives de 6 vigtigste vednedbrydende svampe, deres kendetegn, rådmåde og betydning for træets stabilitet og endelig hvilken sikkerhedsrisiko udgør træet så hvis det er angrebet. Definitionen på et risikotræ Jill D. Pokorny giver følgende definition på, hvad et Risikotræ er: Risikotræer er træer der har strukturelle defekter i rod, stamme eller grene, som kan betyde at træet eller dele af træet bryder sammen; hvad enten dette sammenbrud forårsager skade på personer eller ting Man kan altså sige, at alle træer vi omgiver os med gennem deres fysiske tilstand kan udgøre en fare for vores ve og vel men også for vores huse, biler mm. I yderste konsekvens kan det koste menneskeliv, at ignorere den sikkerhedsrisiko disse træer udgør i vores hverdag. Der er derfor af yderste vigtighed at alle personer, der arbejder med de urbane træer og parker til hverdag, er i stand til at konstatere, om et træ udgør en risiko og herefter skride til handling. Ofte hører vi fra ansatte i det offentlige, at de ikke bliver taget alvorligt af deres overordnede, når de påpeger, at noget er galt. Andre er slet ikke i stand til at konstatere, om et træ udgør en risiko. Dette er ret alvorlige problemer, når man enten er ansat i eller ansat til at forvalte offentlige træer. Ikke mindst det objektive ansvar, disse arealer er underlagt giver store problemer når ulykken sker for, hvorfor har ingen gjort noget. 5
Rodproblemer Rodproblemer defineres som utilstrækkelig forankring af rodsystemet, beskadigede rødder, rodsnøring eller cirkulerende rødder (Pokorny 2003). Der er mange forskellige faktorer, der kan skabe rodproblemer, dels faktorer, der knytter sig til plantestedet og dels de ydre påvirkninger. Vi vil se på disse faktorer hver for sig, men først må man forstå, hvilken funktioner rødderne har og hvilke krav, der skal være opfyldt, for at rødder overhovedet kan leve. Røddernes funktion er dels at forankre træet og dels at optage vand og mineraler fra jorden (Porse & Thejsen 2000). Disse to faktorer gør, at problemer med roden kan give mange andre fatale følgeproblemer både i selve roden men også i kronen. De almindeligste symptomer på rodproblemer er døde grene eller at kronen går i opløsning, manglende, døde, eller rådne rødder, træet hælder eller svampefrugtlegemer ved stammebasis. Man skal være opmærksom på at flere af disse symptomer kan være til stede samtidig. De fleste rodproblemer vil dog resultere i problemer i kronen (Pokorny 2003). For at rødder skal kunne leve, er der flere betingelser, der skal være opfyldt. De vigtigste er ilt, vand og næringssalte. Den amerikanske rodekspert Gary Watsons resultater viser at Rødgranens rødder trives bedst ved et iltindhold i jorden på mellem 10 20 %. Andre træarter stiller nogenlunde samme betingelser til jordens iltindhold, som det fremgår af diagrammet herunder. Grafen herover viser rodudviklingen i % i forhold til ilt indholdet i jorden (Watson 2006) Træarternes danske navne Træarternes danske navne Norway Spruce Rødgran Scotch Pine Skovfyr Black Spruce Sortgran Jack Pine Banksfyr Sitka Spruce Sitkagran Willow Pil (her Rustpil) 6
Selv når de bedste vækstbetingelser, for rødder, er til stede, er der mange ting der kan skabe problemer som nedbryder rødderne og her igennem skabe et Risikotræ De fleste almindelige rodproblemer er menneskeskabte eller følgevirkninger af disse. Grøftegravninger og udgravninger, jordkomprimering som følge af tung trafik eller gravearbejde, etablering af vej eller fortov samt, hævning af jordniveauet omkring træet ved at fylde jord på. Men også miljømæssige påvirkninger så som udtørring eller drukning af rødderne har fatale konsekvenser for træets stabilitet. (Pokorny 2003) Når vi planter træer i park og by, befinder vi os i et miljø med mange vækstbegrænsende elementer. Installationer både over og under jorden, fortove, kantsten, blomsterkummer, belægninger af forskellig art, niveauændringer mm. vil mange gange fungere som egentlige rodbarrierer. Billederne her viser anlæg af ny P-plads. Man vi forsøge at bevare den eksisterende beplantning, men for at sikre et ensartet helheds indtryk og få så meget parkeringsplads som muligt, har man gravet tæt omkring træet og gravet rødder over. Det er tvivlsomt om disse træer overhovedet overlever. De bliver ihverttilfælde på sigt potentielle Risikotræer, kantstenen vil også fungere som rod barriere, derved er der levnet meget lidt plads til nye rødder. Jordsammensætningen er også af stor betydning for rødders mulighed for at udvikle sig. Kompakte lerjorde eller vandholdige jorde er ikke specielt rodvenlige plantemedier og bør undgås, hvis det er muligt. Hvis plantestedet har begrænsede rodudviklingsmuligheder p.g.a. en af ovenstående faktorer, får hver eneste rod pludselig stor betydning for træets stabilitet og det vil sandsynligvis udvikle sig til et Risikotræ til fare for publikum. (Pokorny 2003) De fleste rodproblemer vil på sigt betyde, at træet vil vælte i fuld længde, da træets forankring er svækket betydeligt eller væk. (Pokorny 2003) 7
Svage grenvedhæftninger Svage grenvedhæftninger defineres som vanris eller grenvedhæftning med indgroet bark (Pokorny 2003). Nogle træer har fra naturens hånd større risiko for at udvikle svage grenvedhæftninger. Det kan skyldes, at træet naturligt er genetisk disponeret for denne fejl og at den ikke er forsvundet gennem den almindelige forædling i planteskolerne, med krydsning med andre individer. (Rye 1992-99) For at forstå begrebet indgroet bark må man se på, hvordan det opstår eller hvad der sker når grenvedhæftningen lykkes og bliver stærk nok til at bære grenen eller holde tvegen sammen. Alle steder, hvor grene og stamme (alle sidegrene) eller to stammer mødes tæt (tveger) vil træet forsøge at sy disse sammen til en organisk helhed. Herved skabes en stabil og sikker vedhæftning. Ved fra henholdsvis gren og stamme vil langsomt overvokse hinanden gennem den normale tykkelsesvækst i træer. Væksten starter i grene og derefter i stammen. Dette skaber en perfekt lås eller vedhæftning, som vil bære grenens vægt. Alex Shigos tegning herunder viser dette vækstforløb og grenlåse. Marvsiden Barksiden Ved indgroet bark er denne sammensyning ikke lykkedes af den ene eller den anden grund. Dette vil på sigt svække stedet mere og mere samtidig med, at vægten af grenen stiger på grund af den almindelige tilvækst hvert år. Grenene eller tvegen med indgroet bark vil have stor risiko for at brække af. Som nævnt er det ved tveger, alm. grene og vanris, der er risiko for denne dårlige vedhæftning. Hvis man ser på tveger, er det spidstveger, der udgør problemet. Disse opstår når et konkurrerende topskud eller medløber får lov til at udvikle sig lige kraftigt. Dette begrunder ønsket om at få én gennemgående stamme under produktion og pleje af træer til by-, vej- og park miljø. 8 På tegningen ses udviklingen i henholdsvis det røde ved, der er grenvækst og det gule der er stammevækst. I vækstsæsonen starter væksten yderst og spreder sig indad i grene og ned i stammen. Dette giver tykkelsesvækst i selve grenen. Stammens tykkelsesvækst betyder, at den overvokser grenens basis. Herved dannes grenlåsen.
Vanris opstår ofte som følge af skader, indgreb eller miljømæssig stress, som træets modreaktion på disse. (Pokorny 2003) Træets prøver at kompensere for det manglende produktionsapparat eller stigende behov for energi til at starte træets naturlige forsvarsværker op. (Porse & Thejsen 2000) En af de mest almindelige situationer, hvor der opstår vanris, er ved topkapning. Da vanris dannes fra sovende øjne i barken, der vågner og begynder at vokse, vil disse aldrig sidde særlig godt fast. Med tiden vil deres egenvægt, kunne resultere i at, de brækker af, som det fremgår af nedenstående diagram. (Pokorny 2003) På tegningen ses et træ der er blevet topkappet. Træet reagerer med at sætte vanris (Epicormic branch) som modreaktion for det manglende produktions apparat. Da vanris dannes fra sovende øjne, der er placeret i barken vil disse aldrig sidde særligt god fast. Med tiden vil de brække (Crack starting) og falde af (Epicormic branch falls off) og åbne for rådsvampenes mulighed for at sprede sig i træets stamme. (Strong union) viser en normal gren, der altid starter inde ved marven og dermed er syet organisk sammen med stammen. 9
Træets placering Undersøgelser viser, at udelivet og det grønne spiller en større og større rolle for folks trivsel i hverdagen. Det er bl.a. med til at nedbringe risikoen for stress. Det betyder, at vi tilbringer mere tid i parker og skove, hvor vi vil have borde og bænke, spille bold eller sole os på græsplænerne, hvilket vi må kunne forvente, kan ske uden at sætte helbredet på spil. Man må altså som forvalter af eller medarbejder i vores grønne områder påtage os ansvaret og sikre at borde og bænke ikke er placeret under eller i umiddelbar nærhed af potentielt farlige træer, for her igennem at sikre, at vore gæster ikke får grene eller hele træer i hovedet. Det lægger lovgivningen også op til med det objektive ansvar. Ved planlægning og opførsel af nye boligområder tillægger planlæggerne ofte det grønne stor værdi bl.a. på grund af menneskets stigende behov for beplantning og rekreative områder. Derfor kan det undre at se de vækstbetingelser selv samme planlæggere så byder disse ofte forholdsvis dyrt anskaffede træer. Det er ikke unormalt, at man stadig ser plantehuller på en meter gange en meter og ikke egentlig plantebede, trods det, at man ved det ikke er optimalt for træerne. (Hvass 2006) Landskabsarkitekter og andre, der planlægger nye boligområder med træer må også være realistiske. Ofte når de laver deres tegninger, gengiver de alle træer i samme størrelse. Nogle gange er det nærmest en forudsætning, at det i øvrigt forsætter sådan i al fremtid. Hvis man et kort øjeblik tænker på den spredning, i vækst og udseende, der er indenfor træer bare en enkelt træart og hvordan de lokale vækstbetingelser spiller ind på træernes udvikling i størrelse og form, er der måske ikke noget at sige til, at træerne på sigt bliver et problem der, hvor de står. Tegningerne herover viser det misforhold der mellem opfattelsen omkring trækroners størrelse. Til venstre ses landskabsarkitektens opfattelse og til højre den virkelige størrelse målt på stedet. Der er bemærkelsesværdig forskel. Man kunne godt tro at arkitekten ikke var klar over at træerne vokser endda forskelligt. 10
Trækronerne og rodnettet udvikler sig og bliver større og hvis man ikke har taget højde i anlægsfasen, så ender det med, at der ikke er plads til dem. Stefan Ryes tegning på foregående side kan give et fingerpeg om denne afvigelse. (Rye 2006) Den jord man planter i, er af meget svingende kvalitet og det er helt tydeligt, at der ikke i Danmark, findes en ensartet opfattelse af, hvad der er god plantejord. Alt for ofte planter man i det rene stabilgrus. Andre gange roder man overjord og råjord sammen, hvorved man ødelægger den naturlige jordstruktur på plantestedet. Enkelte forsøger som et plaster på såret at give træet en madpakke med ned i plantehullet i form af mere eller mindre omsat kompost eller organisk materiale. Da der skal ilt til at omsætte organiske materiale og iltindholdet måske ikke er optimalt til denne omsætning, kan det udvikle stoffer, der er giftige for træets rødder. (Thejsen & Porse 2000) På billederne herover ses en nyetablering af en række platantræer ved Tuborghavn området. Det er tydeligt at man ikke fra entreprenørens side har brugt mange tanker og tid på selve plantejorden det er det rene grus og byggeaffald som ikke er specielt rodvenligt! Skulle træet overleve denne hårde behandling ligger flere farer på lur, klar til gøre yderlig skade. For at få fine veje og fortove udfører vi store belægningsarbejder, hvor vi bl.a. komprimerer jorden i de sparsomme områder der overladt til træernes rødder. Der skal være kantsten som på sigt kommer til at fungere som egentlige rodbarrierer, hvor rødderne ikke kan komme forbi. Endelig kan man diskutere om ikke man egentligt har valgt at plante træer steder der oplagt på sigt var tiltænkt andre mere hårde installationer såsom el - og lyslederkabler, kloaker eller fjernvarmerør? Det tyder den praksis på, hvormed man uden hensyn til træerne bare udfører gravearbejde op til 20 cm fra stammen. 11
12 Det er tydeligt på billederne her at entreprenøren ikke ved noget om træer og hvor de har deres rødder. Der er gravet mindre end 30 cm fra stammen. Bunken med rødder vidner om en stor mangel på forståelse og respekt for træer. Disse egetræer vil på sigt udvikle sig til Risikotræer hvis de ikke allerede er det!
Vednedbrydende svampe Der findes mange forskellige svampe, der nedbryder ved. Det kan virke meget uoverskueligt at lære dem alle. Visse arter er dog et must at kende. Det er vigtigt dels at man ved, hvor og hvornår man skal lede, ikke alle svampes frugtlegeme er fremme på samme tid af året. Nogle sidder ved roden andre på stammen, enkelte sidder godt gemt i revner og sprækker. Derudover er det vigtigt at forstå deres måde at nedbryde på, om der er tale og brunmulds eller hvidmulds svampe. Dette har nemlig konsekvens for, hvilke skader, der kan ske som følge af deres forekomst. Hvis det er en typisk brunmulds svamp vil det være cellevægen der består af cellulosen der spist, det betyder at veddet mister sin trækstyrke (brudstyrke) dette bevirker at vedet bliver meget følsomt over for vindpåvirkninger. Er der derimod tale om en hvidmulds svamp er det ligninen inde i cellerne der er spist. Det bevirker at veddet mister sin styrke og kan kollapse. (Porse & Thejsen 2000) Nogle svampe forårsager stammekollaps eller brud andre, at roden rådner væk og træet vælter i fuld længde. Skadebilledet vil i disse tilfælde være meget forskelligt. Som fagmand med træer i park og landskab som hovedfelt er der 6 vedbrydende svampe man skal kende, da disse er de mest aggressive vednedbrydere og dermed er det dem der udgør den største sikkerhedsrisiko. Er en af disse til stede med synlige frugtlegemer skal være særlig påpasselig og føre hyppige tilsyn: (Thomsen 1998d). De er: (Stor) Kulsvamp, Ustulina deusta Kæmpe knippeporesvamp, Meripilus giganteus Skællet stilkporesvamp, Polyporus squamous Svovlporesvamp, Laetiporus sulphureus Lakporesvamp, Ganoderma sp. Tøndersvamp, Fomes fomentarius Seniorforsker Iben M. Thomsen, Skov & Landskab har prøvet at skabe et hurtigt overblik over disse faktorer med skemaet herunder. (Thomsen 1998d) 13
I det følgende vil vi se på, hvilke skadebillede man kan forvente ved de forskellige angreb samt give en kort beskrivelse af svampene. Svampene er inddelt efter, hvorvidt der er risiko for at træet vælter i fuld længde eller det vil bryde sammen i kronen. Træet falder i fuld længde For træer der er angrebet af svampe som kulsvamp og kæmpeknippeporesvamp gælder at træet kan falde i dets fulde længde. Dette udgør en meget høj risiko ene og alene på grund af træets omfang, vægt og højde. Kulsvamp Ustulina deusta Kulsvamp har desværre et lille uanseligt frugtlegeme. Det sidder gerne i bunden af rodudløb, fuger eller i revner i barken ved stammens basis. Frugtlegemet er fremme hele året, hvilket dog letter arbejdet med at konstatere et angreb. Svampen angriber både stammebasis og de øvre rødder, hvor den nedbryder lignin hvidmulder, dette betyder at dens angreb er af meget stor betydning for træet. Hvis frugtlegemer er synlige på to over for hinanden stående sider af omkredsen, er angrebet så alvorligt fremskredent at træet udgør en stor sikkerhedsrisiko og bør fældes omgående. I kraftig blæsevejr er der risiko for at træet knækker ved stammebasis. (Thomsen 1998c) På billedet til venstre ses et stort bøge træ der væltet i fuld længde fordi stammen og dele af roden er angrebet af kulsvamp. Til højre ses frugtlegemet. 14
Kæmpe-knippeporesvamp Meripilus giganteus Kæmpe-knippeporesvamp angriber træets rodnet og hovedrødder som rådner igennem. Svampens frugtlegeme sidder sammen i store knipper omkring basis af stammen eller på jorden et stykke fra selve træet. Svampen nedbryder ligninen er hvidmulder og er fremme fra juli september. Det er dog ikke sikkert, at der er frugtlegemer hvert år så træer man mistænker for at være angrebet, bør kontrolleres hvert år. Da svampen går direkte efter roden, er den en stor trussel for hele træets forankring og dets stabilitet. Generelt er der stor fare for at træet, hvis det udsættes for kraftig vind påvirkning, vil vælte i sin fulde længde. Hvis angrebet er ensidigt, kan træet med tiden begynde at hælde. Angrebne træer udgør en høj sikkerhedsrisiko og bør straks fældes (Thomsen 1998a). Stødet på billedet til venstre viser et kraftigt angreb af kæmpe-knippeporesvamp. Stammen er faktisk rådden hele vejen igennem og kernevedet er blødt som smør. Til højre ses frugtlegemer på et vejtræ som typisk resultat af mange påkørsler gennem tiden. 15
Træet bryder der hvor svampen sidder Fælles for de følgende svampe er at træer der angrebet vil knække eller bryde sammen omkring stedet hvor frugtlegemet ses. Det vil oftest være det enkelte træs placering der afgør farligheden og sikkerhedsrisikoen af træet. Skællet stilkporesvamp Polyporus squamous Skællet stilkporesvamp forekommer mest på bøg men også andre arter som lind, ær, poppel og hestekastanie kan blive angrebet. Den forekommer oftest i træer langs veje og parker som følge af såring og beskæring. Frugtlegemet ligner et grydelåg med sidestillet håndtag med skæl på den gyldne overside. Det kan blive temmelig stort op imod 50 cm i tværmål. Ses ofte højt i træet. Træer der er kraftigt angrebet, vil før eller siden knække omkring stedet, hvor svampen ses. Træets placering er af afgørende betydning mht. sikkerhedsrisikoen og træer der udgør en fare bør omgående fældes. (Thomsen 1998a) Svovlporesvamp Laetiporus sulphureus Svovlporesvamp er den alvorligste vednedbrydende svamp på eg men kan også forekomme på andre løvtræer. Primært træarter med farvet kerne. Svampen, der er hvidmulder, er let at kende på sin gule eller orange, taglagte frugtlegeme, der kan forekomme alle steder på træet. Svampen kommer frem der, hvor angrebet er og her kan man også forvente at et evt. brud vil komme. Sammenbrud kan komme pludseligt uden andet forvarsel en frugtlegemet også i stille vejr! Træets sikkerhedsrisiko afhænger af mængden af svampe jo flere svampe des større råd bagved. Træets placering bør have afgørende betydning med hensyn til om det skal fældes. (Thomsen 1998b) Lakporesvamp Lakporesvamp er en større slægt bestående af kobberrød-, grov-, fladeller skinnende lakporesvamp. Dens frugtlegeme er flerårigt og hård som tøndersvampens. Overfladen er helt rødbrun. Alle arter udgør samme sikkerhedsrisiko og kommer typisk ind gennem sår nederst på træet hvor den nedbryder stammebasis og de nederste stammenære roddele. Træer med mange og store frugtlegemer bør betragtes som farlige og evt. fældes. (Thomsen 1998b) 16
Tøndersvamp Fomes fomentarius Tøndersvamp må betragtes som parasit, da den uden videre er i stand til at angribe ellers sunde bøgetræer. Det er en særdeles aggressiv svamp, der udbreder sig hurtigt i træet. Tegn på at en bøg er angrebet er tyndløvethed og små blade. Når først, det karakteristiske frugtlegeme bryder frem fra barken, er angrebet så fremskredet, på det givne sted på stammen, at der er overordentlig stor risiko for at denne knækker på det sted svampen er synlig. Modsat mange andre svampe forsvinder frugtlegemet ikke i løbet af sæsonen, men bliver bare større og større fra år til. Træer med tøndersvamp skal fældes omgående da de er meget farlige. (Thomsen 1998b) Herover ses et stort bøgetræ, hvor toppen er knækket af efter løvspring som følge af kraftigt angreb af Tøndersvamp. Træet har ikke været i stand til at bære vægten af alle bladene som i øvrigt tydeligt ses på træet Som forvalter eller håndværker i det grønne område er det af overordentlig stor vigtighed, at man giver sig tid til at føre et kvalificeret tilsyn med de træer man støder på i sin hverdag. Dette betyder også at man har kendskab til de ovennævnte svampe og deres konsekvens for træet på sigt. 17
5. Andre risikomomenter Der er mange faktorer, der gør træer til Risikotræer og mange af disse emner er ikke berørt her, men man kan altid diskutere, hvad der er det vigtigste og hvad der skal med og hvad der må udelades. Nogle af disse emner kunne måske ændre synet på, hvad der gør træer farlige. Måske ændrer vores adfærd omkring det at have med by og parktræer at gøre. Det rejser i alle tilfælde mange nye spørgsmål: Hvad med det økonomiske aspekt er der træer der aldrig skulle have været plantet? Skulle vi ikke hellere plante de færre træer og så plante dem bedre? Skulle man ikke begynde for alvor at se på at skyde kablerne under træernes rødder i stede for at grave rødderne over? Hvad når vi fylder jord på så kvæler vi jo egentlig træets rødder? Disse nye spørgsmål viser bare, at der er mange flere ting at tænke over, når vi er sat til at forvalte træerne i vores parker og anlæg. Vi må hele tiden dygtiggøre os og holde os ajour med nu viden. Håbet er, at dette kompendium må fungere som inspiration til at grave sig dybere ned i emnet (se litteraturlisten ligesom nettet gemmer på mange oplysninger, der bare venter på at blive udnyttet) så vi ikke ender i en diskussion om vi skal og kan have træer i vores byer eller skal vi have sikkerhedshjelm, på når vi går en tur? 18
6. Litteraturliste Bøger Forfatter Udgivelsesår Titel Udgave Forlag Porse, Sten & Thejsen, Jens (2000) Træer i byen Træpleje og økologi 1. oplag Dansk Center for Jordbrugsuddannelser Hvass, Niels (2005) Plantning af træer Med fokus på bytræer 1. oplag Dansk Træplejeforening Tidsskrifter og artikler Forfatter Udgivelses år Titel Forlag Pokorny, Jill D (2003) Urban Tree Risk Management USDA Forest Service Rye, Stefan (2006) Det sikre træ Grønt Miljø, artikel serie Vidensblade Forfatter Udgivelses år Titel Forlag Thomsen, Iben M. Thomsen, Iben M. (1998 a) Skællet stilkporesvamp og kæmpe-knippeporesvamp (1998 b) Svovlporesvamp, oksetunge og lakporesvampe Skov & Landskab Skov & Landskab Thomsen, Iben M (1998 c) Tøndersvamp og kulsvamp Skov & Landskab Thomsen, Iben M (1998 d) Visuel vurdering af råd i stående træer Skov & Landskab 19