Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.
|
|
- Maja Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan udvikle kraftige rødder og krone i alle retninger. Det medfører at træet kan tåle at "stå alene". Social stabilitet skabes i bevoksninger hvor træerne støtter hinanden fysisk og giver gensidig læ for hinanden, og hvor den sociale struktur ikke forstyrres. Hugstindgreb styrker enkelttræ-stabiliteten og forringer i en periode den sociale stabilitet. De følgende karakteristika findes i træer med ekstrem høj enkelttræstabilitet se også figur 1 og 2: 1. Grøn levende krone næsten helt til jorden. 2. Tyk stamme i bunden af træet. 3. Meget stærk afsmalning i stammen dvs. stammen er kort og tyk og ofte knortet i bunden. 4. Lav træhøjde i forhold til stammens tykkelse (meget lavt h/d-forhold). 5. Bred krone, tykke grene og grove knaster. Figur 1. Et fritstående solitært træ med ekstrem høj enkelttræ-stabilitet Figur 2. Skitsering af træarkitektur i solitært træ og i socialt prægede skovtræer En bevoksnings stormstabilitet består af summen af træernes enkelttræ-stabilitet samt af bevoksningens sociale stabilitet. Artiklen forklarer, hvordan man iagttager og vurderer disse to stabilitetsbegreber og hvilke mekanismer, som ligger bag begge begreber. Hvis man bliver i stand til at diagnosticere enkelttræ-stabilitet og social stabilitet, vil man kunne vurdere en bevoksnings stormstabilitet. Enkelttræ-stabilitet Høj enkelttræ-stabilitet Den ultimative enkelttræ-stabilitet finder vi i solitære træer i det åbne landskab, i parker og i haver. Solitære træer har ingen social stabilitet (fordi de er ikke omgivet af andre træer). De solitære træer tilpasser deres arkitektur gennem et helt livs voldsom vindpåvirkning. Figur 3. Stormfaldsrand i en aldrig tynding bevoksning med lav enkelttræ-stabilitet og høj social stabilitet. 136 SKOVEN
2 Figur 4. Skitse af kroneprocenter ved forskellige bevoksningstæthed. 6. Kraftige rodudløb på den nedre del af stammen. Rødderne vokser op af jorden tæt på træet. 7. En meget stor rodmasse i forhold til stammen og kronen (meget højt rod/top-forhold). Dårlig enkelttræ-stabilitet Omvendt er det ligeså vigtigt at kunne diagnosticere træer med ekstrem dårlig enkelttræ-stabilitet. De kendetegnes ved følgende (figur 2 og 3): 1. En meget lille og smal krone, som er løftet højt over jorden. Det Figur 6. Model til vurdering af enkelttræ-stabiliteten. meste af stammen er enten uden grene eller med døde grene. 2. Stor træhøjde og en slank og tyndere stamme (højt h/d-forhold). 3. En meget lille afsmalning på stammen. 4. Tynde grene med kort levetid. 5. Kun meget korte rodudløb på stammen og rødderne forsvinder ned i jorden tæt på træet. 6. En meget lille rodmasse i forhold til stammen og derfor et lavt rod/ top-forhold. Figur 5. Et træ med stor planteafstand får grove grene nederst på stammen. Et tegn på højt rod/top-forhold. Skovtræer De fleste tegn på høj enkelttræstabilitet kan man let iagttage med det blotte øje dog især på ægte solitærtræer. I skovbevoksninger er egenskaberne ved enkelttræ-stabilitet vanskeligere at iagttage, hvis man ikke er trænet. Eftersom træerne står tæt i skov, løfter den levende krone sig fra jorden i skovtræer, og grenene bliver sjældent så tykke som hos solitære træer. I skovtræer bruger man først kroneprocenten som indikator for enkelttræ-stabiliteten. Kroneprocenten er længden af kronen i procent af træhøjden (figur 4). Små forskelle i kroneprocent medfører temmelig store forskelle i enkelttræ-stabilitet, og man må derfor se godt efter. Supplerende information om enkelttræ-stabilitet får man fra tykkelsen af de levende eller døde grene på de nederste 5 meter af stammen. Tykkelsen af de nedre grene er en ret sikker indikator på planteafstanden. Hvis planteafstanden har været stor (2 meter eller mere) ser man grove grene/knaster i bunden af stammen (>20 mm), og dette styrker i høj grad træets enkelttræ-stabilitet (figur 5). Hvis de nedre grene/knaster er tynde, tyder det på en lille planteafstand, og det er dårligt for den lang- SKOVEN
3 Figur 7. Et lukket kronetag giver meget høj social stabilitet. Figur 8. Et åbent kronetag giver reduktion i social stabilitet. sigtede stormstabilitet. Røddernes mulighed for at udvikle sig dybt i jordbunden spiller også en vis rolle, således at en maksimal roddybde på under cm er stærkt begrænsende på enkelttræ-stabiliteten. På basis af kroneprocent og grentykkelse kan man give en samlet vurdering af enkelttræ-stabiliteten, se figur 6. Figuren kan ses som et redskab til vurdering af enkelttræ-stabiliteten i en skovbevoksning. Jordens dybgrundethed kan trække op eller ned. Skabelse af enkelttræ-stabilitet Afslutningsvis er det nyttigt at forstå, hvordan høj eller lav enkelttræ-stabilitet skabes i praksis. Enkelttræ-stabiliteten bestemmes i meget høj grad af planteafstanden og af den førte hugststyrke (se også næste artikel). A. Jo større planteafstand, jo dybere trækroner og jo mere rodmasse. Mens virkningen af planteafstand på kroneprocenten forsvinder efter få årtier, så er der en vedvarende og stor positiv effekt på rodmasse og forankring fra stor planteafstand, som varer ved gennem hele omdriften (se forfatterens doktorafhandling). I træer ældre end 20 år er det med andre ord primært på grentykkelsen på det nedre stammestykke, at man kan tolke denne positive effekt. B. Jo stærkere hugststyrke, jo færre træer per hektar og jo mere åbnes kronetaget. Derigennem rammes træerne hårdere af vinden. Der udvikles dybere trækroner, stærkere støtterødder og stærkere forankring p.g.a. tilpasning til mere vind. Social stabilitet Bevoksningens sociale stabilitet opstår fra nabo-effekter i bevoksningen. Den sociale stabilitet udgøres ikke kun af den fysiske kontakt mellem trækroner. Social stabilitet består også af gensidig lævirkning samt af stabilitet i den sociale struktur og træernes tilpasning til vind. Dette forklares nærmere: Fysisk støttevirkning i kronetaget. Kronetagets slutning og kronekontakten mellem nabotræer er meget vigtig. Ved høj social stabilitet står træerne skulder ved skulder. De støtter hinanden når de svinger i vinden, og derved formindskes træernes svingninger i stormvejr (figur 7). Denne effekt er særlig stærk i utyndede og svagt huggede bevoksninger (A- og B-grad) og mister stort set effekt i stærkt huggede bevoksninger. Gensidig lævirkning i kronetaget. Den anden effekt, som kan være vanskelig at skelne fra den fysiske støttevirkning, er gensidig lægivning. Jo tættere trækronerne står, jo mere fordeles energien i et vindstød på flere træer. Det vil sige at flere træer kollektivt neutraliserer en given vind-energi. Figur 7 viser et meget lukket kronetag, hvor både støtte- og lævirkning er meget store. Figur 8 viser et mere åbent kronetag, hvor den fysiske nabostøtte er meget lille, men der er stadig gensidig lævirkning. Denne effekt er særlig stærk i bevoksninger med højt stamtal (A- og B-grad), men er også vigtig ved lavere stamtal. Stabilitet i individets tilpasning til vind med et givet naboskab. En vigtig faktor er også træernes (biomekaniske) tilpasning til den specielle vindstruktur og vindbelastning, som defineres af den sociale struktur. Hvert enkelt træ fordeler tilvæksten til sine støtterødder alt efter nabotræernes størrelse og placering p.g.a. nabotræernes lævirkning og fysiske støtte. Især hvis et nabotræ er større og står tæt på, sker der en meget svag tilpasning i træets støtterødder i retningen mod og modsat dette nabotræ. Figur 9 A viser hvordan et træs støtterødder udvikler sig svagt i retningen mod et større nabotræ, fordi træsvingninger stærkt formindskes i denne og i modsat retning. Figur 9 B viser, hvordan en tynding af nabotræet pludselig medfører stærkere svingninger og en voldsom ændring i fordelingen af vind-stress i rodsystemet. Figur 10 viser hvordan de tidligere svagt udviklede rødder efter et hugstindgreb pludselig skal vokse voldsomt for at tilpasse sig den nye vind- og belastningsstruktur rundt om træet. I årene efter tyndingshugst vil træet være særlig følsom overfor stormskader. Betydning af hugstindgreb Disse mekanismers betydning i praksis kan udledes i to forhold: 1. Hugstgrad: Alle mekanismer har åbenlys kun større betydning i sluttede bevoksninger, hvor træernes naboskab spiller en rolle. Hvis man bevæger sig helt ud i ekstremt stærke hugststyrker som læbæltehugsten spiller den sociale stabilitet næsten ingen rolle. Omvendt har de nævnte mekanismer maksimal effekt i tyndingsfrie 138 SKOVEN
4 Figur 10. Tykkelsesvæksten i en støtterod kan øges meget kraftigt, hvis roden pludselig bliver udsat for øget bøje-stress (biomekanisk tilpasning). Figur 9 A. et stort nabotræ begrænser træsvingningerne i nabotræets retning. Dette giver mindre bøje-stress og svage støtterødder i denne og modsat retning. Figur 9 B. Hvis et nabotræ fældes, forøges træsvingningerne stærkt i dets retning. Det giver pludselig og voldsomt øget stress i rødderne i denne og i modsat retning. Figur 11. Model til vurdering af social stabilitet eksempel med en midaldrende bevoksning med moderat tynding. bevoksninger og stor betydning i svagt huggede bevoksninger. Social stabilitet spiller stadig en markant rolle i hårdt huggede, men sluttede bevoksninger (D-grad), om end i aftagende grad i forhold til de svagere hugstgrader. 2. Dernæst er det klart at den sociale stabilitet er højest, når bevoksningen får lov at stå uforstyrret. En tyndingshugst nedsætter den sociale stabilitet meget voldsomt umiddelbart efter tyndingen. Der sker en alvorlig forringelse af både den fysiske støttevirkning, lævirkning fra naboer samt rodsystemernes resistens overfor nabobestemte vindbelastninger. I årene efter hugsten genopbygges den sociale stabilitet. Det sker i takt med at trækronerne vokser både i højden og i bredden (kronetaget lukker) og i takt med at der dannes reaktionsved i de støtterødder, som blev ekstra stærkt udsat for vindstress efter hugsten (figur 10). Disse forhold drøftes mere i detaljer i næste artikel. Den sociale stabilitet afhænger åbenlyst af kronetagets slutning. Jo stærkere hugstgrad, jo mere åbent er kronetaget altså falder den sociale stabilitet med hugstgraden. Man kan også udlede at den sociale stabilitet stiger jo flere år, der er gået siden sidste tyndingsindgreb. Hvis vi igen bruger kroneprocenten som indikation for den hidtil førte hugststyrke, kan begge disse tendenser udtrykkes i figur 11. Denne figur viser de skønnede værdier for en nåletræsbevoksning SKOVEN
5 ved højde på cirka 18 meter og et tyndingsindgreb svarende til cirka 35% af stående masse. Figuren viser, at den sociale stabilitet får stigende styrke, jo mere træerne er præget af en snæver social struktur (dvs. lave kroneprocenter) samt at den sociale stabilitet falder voldsomt i årene lige efter en tynding. Jo yngre bevoksning og jo svagere tyndingsindgreb, jo hurtigere gendannes den sociale stabilitet efter hugst. I figur 11 betyder det at kurven bliver fladere i forhold til antal år siden sidste tynding. Omvendt: jo ældre bevoksning og jo hårdere hugst, jo flere år tager det at gendanne den sociale stabilitet. Disse effekter behandles mere indgående i en artikel om beregning af stormstabilitet i Skoven 4/14. For at vurdere en bevoksnings sociale stabilitet i praksis, må man altså vurdere det antal år, som er gået siden sidste hugst, ligesom man må vurdere hugstindgrebets styrke. Dette er ikke altid lige let især når der er gået mange år efter hugst fordi stubbene overvokses med mos, og nedbrydningen afhænger af fugtigheden. Hvis det er muligt, er det bedste naturligvis at slå op i bevoksningens hugstjournal. Men i mangel af konkret viden må man vurdere de nyeste stubbes alder og antal i forhold til bevoksningen. Man kan også få et indtryk af den sociale stabilitet ved at betragte kronetagets slutningsgrad. Maskinskovning, rådgivning og køb af nåletræ Vedskov Træsalg og Skovservice Entreprenørarbejde tilbydes: Maskinskovning: Udkørsel: Kvas rydning: Oprilning til plantning: Rod- og grenknusning el Knusning af juletræer: Knusning af rabatter: Plantning: Plantehuller: Sprøjtning: Flishugger: Fældebunkelægning: Reperation af vej: Køb og salg af nåletræ: Langtømmer Korttømmer Emballagetræ Kassetræ Brænde også af løvtræ Cellolusetræ Flis Konklusion Som det også antydes i figur 4 baseres en bevoksnings stabilitet mest på enkelttræ-stabilitet ved stærke hugstgrader og mest på social stabilitet ved svage hugstgrader. Men indenfor det almindelige hugstspektrum, som anvendes i Danmark, spiller begge mekanismer en betydende rolle. Artiklen giver to konkrete værktøjer. Figur 6 kan anvendes til at vurdere den gennemsnitlige enkelttræ-stabilitet i en bevoksning. Figur 11 kan bruges til at vurdere den sociale stabilitet. De to stabilitetsbegreber bør vægtes lige og supplerer hinanden additivt. En mere matematisk anvendelse bliver præsenteret i artiklen om beregning af stormstabilitet. Det kræver nogen skovdyrkningsmæssig erfaring at bruge disse værktøjer især vil der altid være nogen usikkerhed omkring bestemmelse af stubbenes alder ud fra graden af overvoksning og forrådnelse. Men værktøjerne har en styrke i, at brugeren bliver bedre og bedre til at læse træernes og bevoksningens vigtige stabilitetsfaktorer KLØVNING Få mere ud af kævlerne til brænde. Kløvning af stammer i op til Ø 95 cm og 3 mtr's. længde Strandgaard Kløvning stk. Timberjack og Silvatec i alle størrelser 12 stk. Timberjack og Silvatec/ Logset i alle størrelser Gummiged med kvasgrab Gummiged med opriller Ahwi UZM 700 med 365 hk traktor Kranmonteret 120 cm knuser Maskinelt eller manuelt Bor Tågesprøjtning Brucks på udkørsel 75 cm Selvkørende Silvatec 35 cm 2 stk. Silvatec 886 Gravemaskine Specialeffekter: Flagstænger Pæle og rafter Lærk og dfouglas Troldhede træ Bygningstømmer til byggeri PEFC godkent St. Hjølund Savværk: Alt i bygningstømmer og byggematerialer Planter sælges i alle størrelser og sorter til derdelagtige priser. Brænde sælges i 3 m stykker eller savet og flækket. Skovfogedrådgivning tilbydes. Høje priser gives - Kvalitet i højsædet. Skoventreprenør Peter Laursen / / St. Hjølund Savværk Jens Peter Skovfoged Fax Kontor Vedskovvej 6, 8883 Gjern mail: mail@vedskov.dk og derved bedre til at forstå effekterne af hugstindgreb. Anvendelsen af værktøjerne bør kobles med de kommende artikler om stabilitet, planteafstand og hugst. AKKERUP PLANTESKOLE 5683 HAARBY TLF FAX mail@akkerup.dk Skov-, læ og hækplanter Rekvirer katalog eller De er vel kom men til at aflægge Planteskolen et besøg. Tilbud afgives gerne. 140 SKOVEN
Skiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereAnalyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)
Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den
Læs mereHvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet?
Stormstabilitet 1: Hvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet? Af dr.agro, Christian N. Nielsen, Skovbykon En ustabil bevoksning kan grundlægges allerede i kulturfasen hvis der anvendes
Læs mereBilag 3 - Tyndingsinstruks
Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19
Læs mereUdrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Læs mereI denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:
I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs merePRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord
PRISLISTE ENGROS FEBRUAR 2014 Langtømmer løftes over på afkortebord Lager af granrafter med bark Lundum Savværk ApS Torpvej 59, Lundum 8700 Horsens Tlf. 7565 42 58 Fax 7565 49 44 www.lundumsavvaerk.dk
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereDe to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.
Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereMåldiameterhugst i ædelgran
SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereVedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift
Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,
Læs mereStormfald. Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert
Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert 2014 Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Store dele af stormskaderne i 2013 er selvforskyldte,
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereDansk Skoventreprenør Forening
www.skoventreprenorer.dk side 2 Dansk Skoventreprenør Forening SERVICEOVERSIGTEN 2012/2013 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål
PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab
Læs mereReferat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015
Højde, m DBH, cm Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015 Inden generalforsamlingen var der ekskursion til Sjellemosegård og Erik Schwartz. Sjellemosegård.
Læs mereEn beskæring er en såring
En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereDansk Skoventreprenør Forening
www.skoventreprenorer.dk -side 2 Dansk Skoventreprenør Forening SERVICEOVERSIGTEN 2013/2014 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede
Læs mereBlidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )
Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m
Læs mereTræfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014
Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereTætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereNyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at
Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereHvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:
Læs mereBytræseminar Hvem er vi?
Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereKlima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge
En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til
Læs mereNaturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.
Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi
Læs mereForvaltning af risikotræer
Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Et risikotræ er et træ med strukturelle fejl på rødder, stamme eller grene, som kan bevirke at træet eller dele af træet falder sammen, og hvor disse
Læs mereBeregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker
Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form
Læs mereRedskaber til hæk- og hegnsklipning
Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder
Læs mereSnart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens
Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første
Læs mereFra agern til egetræ
Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard for planteskoletræer
Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede
Læs mereBekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.
BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mere1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads:
Kære alle, Tak for tilsagn om at deltage i rutearbejdsdagene i weekenden. Praktisk vil det foregå således at vi mødes på den runde p-plads kl. 10.00 Lørdag og kl. 10.30 Søndag (Pga. Jagt). Her gennemgår
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs merefor en grøn fremtid...
for en grøn fremtid... Den største i Baltikum Den største biobrændselsproduktions og bæredygtigforretnings virksomhed i Baltikum blev stiftet i 2006. Virksomheden fremstiller brændstof for effektivt og
Læs mereSærligt ufaglærte mister dagpengene
Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt
Læs mereAstrup Vig FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN
Astrup Vig Nyt MARTS 2017 EKSTRA NUMMER FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN 1 FORORD Astrup Vig Grundejerforenings område blev udstykket i 1969, for 47 år siden. Området omfatter, foruden parcellerne, et
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereIslands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S
XXX Medlem af Miljø- og Teknikudvalget xxx@tmf.kk.dk 2. marts 2018 Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen Kære xxx, Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknikudvalget,
Læs mereHegnsbestemmelser. Aarhus Kommune har udpeget t Hegnsyn,
Gode tips om problemer med høje træer i skel Gode tips til afklaring af uenighed om høje træer langs skel Hvad gør man når naboens træer udgør et hegn, tager udsigten og kaster skygger ind over ens ejendom?
Læs mereLåntyper: Hvad er serielån, annuitetslån og stående lån?
Låntyper: Hvad er serielån, annuitetslån og stående lån? RESUMÉ Denne artikel stiller skarpt på tre af de mest typiske låntyper:, annuitetslån og stående lån. har en variende ydelse fra måned til måned,
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs merePlanteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri:
HCA_TP_BILAG 1 DET NY H. C. ANDERSENS HUS 12-02-2018 Kvalitetsbeskrivelser Leverancen, Alment Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 1997 BREDFJED, RØDBY FJORD, STORSTRØMS AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill. Undersøgt af Thomas Bartholin. NNU j.nr.
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereMonteringsvejledning
Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse
Læs mereVærdisætning af træer
Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program
Læs mereDen rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio
university of copenhagen University of Copenhagen Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio Published in: Skoven Publication date: 2014
Læs mereLæhegn og beplantninger i landskabet.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse Hvorfor læhegn og små bevoksninger? Formålet ved læhegn og små bevoksninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske
Læs mereHåndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?
Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereHVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018
HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs mereVI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ
VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi
Læs mereHer var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark
Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og
Læs mereSæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt
Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift
Læs mere