Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal nr. 93S-2462-Å98-00702 Mejrup, den 06-02-2003
INDLEDNING 3 BRØNDKARSE 3 Fastgødning til iblanding af vækstmedierne 3 Indhold i jordblanding 4 3 UDVIKLING AF FLYDENDE GØDNINGER 4 Lugtproblemer 5 Brændenælder 5 Analyse af brændenældevand 5 Udtræk af kløvergræs 5 Der blev lavet 3 blandinger af kløvergræsset 5 Måling af temperatur og ledetal i de 3 blandinger: 6 Analyse af de 3 udtræk: 6 KARSE OG VALG AF JORDBLANDINGER 7 AFSLUTNING 7 BILLEDEARK 8 BILAG 1-17 side 2
Indledning Følgende slut rapport er lavet over de resultater, der blev opnået i et projektet vedrørende udvikling af den økologiske krydderurteproduktion. Projektet har omfattet de 2 kulturer brøndkarse og karse. Brøndkarse er valgt fordi den har et stort behov for kvælstof og dyrkes i potter, det vil således være forholdsvis let at overføre resultaterne fra brøndkarse til andre kulturer som persille, dild, timian og lignende kulturer. Ved dyrkningen af brøndkarse har vi lagt vægt på 2 områder. Dels at få udviklet en god jordblanding, hvor frøene kan spire uden problemer, og hvor næringsstof indholdet er så højt som muligt. Derved får kulturen den bedste holdbarhed ude hos forbrugeren. Endelig ønskede vi, at udvikle en økologisk flydende gødning, hvis der var behov for det. Karse blev også valgt som den 2. kultur, fordi den har en dyrkningsteknik, som adskiller sig fra de øvrige kulturer, og fordi det er en kultur, som vil passe godt ind i Vestjyske Krydderurters øvrige produktion. På grund af stor travlhed i gartneriet har der ikke været overskud til at udføre forsøg i 2001 og 2002. Det er meget ærgerligt, men vi har ikke haft overskuddet. Dette har således også resulteret i, at vi ikke har fået brugt alle penge i forsøget. Brøndkarse Fastgødning til iblanding af vækstmedierne Vi har lavet opskrifter på 8 forskellige jordblandinger. De 8 jordblandinger er lavet af forskellige blandinger af rå spagnum, kompost af økologisk kvægmøg, økologisk hønsemøg, ler, kridt og kalk. Der er efterfølgende blevet lavet dyrknings afprøvninger på brøndkarsen. Den optimale jordblanding, som vi søgte at få lavet, ville kunne give næringsstof nok til brøndkarsen i hele vækstperioden, uden at brøndkarsen ville få spiringsproblemer. De første jordblandinger, der blev afprøvet indeholdt 20% kompost, og var både med og uden hønsemøg. Disse blandinger var for svage, dvs. der var ikke gødning nok i dem. Derfor gik vi videre til jordblanding 4 (se bilag 2), hvor der blev tilsat 25% kompost, og der samtidig indgik hønsegødning. Denne blanding viste sig at fungerer tilfredsstillende, selvom der stadig ikke var kvælstof nok til hele væksten. Det viste sig dog samtidigt, at det ikke var muligt at lave en stærkere blanding, da frøene så ville have svært ved at spire. Indhold i jordblanding 4 200 l spagnum 66 l kompost 5 kg hønsemøg 2 kg kridt 11 kg ler 0,5 kg dolomit kalk Komposten der blev anvendt blev analyseret, og den indeholdt følgende næringsstoffer: Tørstof 5,7 % Ammonium N 1,7 kg/ton side 3
Total N Total fosfor Kalium Kobber Magnesium Total svovl 2,9 kg/tons 0,66 kg/tons 3,9 kg/tons 0,002 kg/tons 0,52 kg/tons 0,6 kg/tons Den hønsemøg, der blev anvendt, var ren hønsemøg uden halm fra økologiske æglæggende høns. Eftersom det ikke var muligt at lave en såjord, der var stærk nok til at færdig gøde brøndkarsen, blev der diskuteret 2 løsnings muligheder. Den ene var, at der skulle fyldes 2 typer af jord i potterne. Dvs. såjord øverst og en kraftig opgødet jord nedenunder. Den anden løsning var, at anvende jordblanding 4, hvorefter der skulle gødes med flydende gødning. Den sidste strategi blev valgt, da vi konkluderede, at det var meget arbejdskraft, der skulle gå til at fylde 2 lag jord i potterne. Desuden forventede vi ikke, at det ville være muligt at gøde potterne færdig under nogen omstændigheder. Det eneste der herefter blev arbejdet videre med i forhold til jordblandingerne, var at vi prøvede at tilsætte EM (effektive mikroorganismer) til jordblanding 4. Nedenstående vises en analyse af jordblanding 4 med og uden EM. Analyse Jordblanding 4 Jordblanding 4 + EM ph 6,6 6,1 Lv 10,7 23,1 Nv 41 634 Fv 119 285 Kv 265 534 Mgv 68 110 Som det tydelig fremgår af ovenstående analyser, så har tilsætningen af EM medført, at der er blevet frigivet rigtig mange næringsstoffer. Jordblanding 4 + EM var så stærk, at den ikke kunne anvendes som såjord, da spiringen derved blev hæmmet. Her viser tilsætningen af EM, at der har været en kraftig effekt af mikroorganismerne. Enten skal man lave en jordblanding, der er meget svagere end den vi valgte og så tilsætte EM, eller også skal man ikke tilsætte EM direkte til voksemediet. Udvikling af flydende gødninger Efter vi havde afprøvet os frem til, at det ikke var muligt at lave en jordblanding, som var stærk nok til at, brøndkarsen kunne vokse færdig (det var også forventet), gik vi i gang med at udvikle en flydende gødning. Som flydende eftergødning har vi prøvet at anvende ajle og den tynde fraktion fra gylle. Ajlen virker godt og hurtigt. Den kan dog meget let give anledning til svidninger, hvorfor vi i hele side 4
perioden er nødt til, at måle på ledningstallet i ajlen for at kunne anvende det rigtige forhold. Ajlen virker måske lidt bedre/hurtigere end den tynde del af gyllen. Lugtproblemer Men både ajle og den tynde fraktion af gylle giver anledning til et lugt problem, som vi forsøgte at løse. Dels har vi forsøgt at iblande mælkesyrebakterier i gyllen og i ajlen, da tidligere økologiske erfaringer siger, at det hæmmer lugten. Det har nogen effekt, men det har ikke været muligt at fjerne lugten helt. Desuden har vi prøvet at iblande EM i gyllen for at binde lugten. Denne iblanding har også nogen effekt, men stadig ikke tilstrækkelig til at fjerne lugten. Derfor gik vi i gang med at finde et alternativ til ajle og gylle. Brændenælder Vi prøvede at lave udtræk af brændenælder og så eftergødske med dette udtræk. Brændenældevandet havde en uventet forgrønnende/positiv effekt på planterne. Men da vi fik udtaget en prøve af vandet, viste det sig, at der var meget lidt kvælstof i dette udtræk. Den forgrønnende effekt, som vi så, af brændenældevandet, var altså ikke en kvælstofeffekt. Hvorvidt det er en gødningseffekt, eller om det er en form for hormonvirkning, er ikke til at afgøre. De brændenælder, der blev brugt, blev høstet i juni måned, de var friske, grønne og ca. 70 cm høje og var ikke gået i blomst. En tønde på 200 l blev fyldt halv op med frisk høstede brændenælder, og hele tønden blev fyldt med vand. Denne blanding trak i 14 dage hvorefter den blev siet. Analysen der blev udtaget af brændenældevandet kan ses nedenunder. Analyse af brændenældevand ph 8,2 Klorid 60 ppm Lt 1,94 Natrium 20 ppm Nitrat-N 0,0 ppm Mangan 0,00 ppm Amm. N 4,1 ppm Jern 0,17 ppm Fosfor 5,3 ppm Zink 0,00 ppm Kalium 173,5 ppm Kobber 0,00 ppm Magnesium 26,6 ppm Sulfat-S 5,00 ppm Bor 0,38 ppm Bicarbonat 1465 ppm Calcium 312 ppm Total N 0,00364 % Udtræk af kløvergræs Efter at have afprøvet udtræk af brændenælder, blev det besluttet at afprøve et udtræk af kløvergræs. Helt ny kløver der var ca. 10-15 cm højt, blev slået af med en plæneklipper. Der blev lavet 3 blandinger af kløvergræsset Blanding 1: 18,1 kg kløvergræs, 1,5 l sukkermelasse, 2 l aktiveret EM, 100 l vand Blanding 2: 18,1 kg kløvergræs, 2 l aktiveret EM, 100 l vand Blanding 3: 18,1 kg kløvergræs, 100 l vand. side 5
Måling af temperatur og ledetal i de 3 blandinger: Blanding 1 Blanding 2 Blanding 3 Dato Lt Temperatur Lt Temperatur Lt Temperatur 19/7 1,2 12 0,7 9 0,7 9 20/7 3,5 18 1,8 18 1,8 20 21/7 3,9 24 2,7 24 2,7 26 22/7 4,0 24 2,5 24 2,5 24 23/7 3,6 22 2,5 22 2,4 22 24/7 4,5 20 2,7 20 2,7 20 25/7 4,9 19 2,7 19 2,7 19 Efter 5 dage begyndte der at danne sig skimmel på overfladen. Denne skimmel blev undersøgt på DEGs laboratorium. Skimlen bestod af svampene steptomyces sp, penicilium sp og nogle bakterier, der ikke blev artsbestemt. Analyse af de 3 udtræk: Blanding 1 Blanding 2 Blanding 3 ph 3,6 4,4 4,4 Lv 5,51 3,2 3,16 NO3-N 271 141 126 PO4-P 61 72 72 K 1295 522 532 Total N 292 264 273 Resultaterne viser at for at få effekt af EM, skal der tilsætte sukker således at mikroorganismerne har noget at leve af. Ved tilsætning af sukker og EM får man et højere ledetal, samt mere kalium og kvælstof frit tilgængelig i prøven. Det kan derfor konkluderes, at det er meget gavnligt at tilsætte EM og sukker hvis man ønsker at trække næringsstofferne ud af en grønmasse. Vi fik dog ikke afprøvet hvordan effekten havde været hvis vi kun havde tilsat sukker sammen med kløvergræsset. Temperaturen blev målt i kløverudtrækket, fordi det forventes, at lavere temperatur medfører længere tid, inden der sker noget i udtrækket. De 3 blandinger blev afprøvet på brøndkarse. Det viste sig tydeligt, at blanding 1 var den absolut bedste. Brøndkarsen blev næsten 100% perfekt. Brøndkarsen, der blev eftergødsket med blanding 2 og 3, blev således gul væsentlig tidligere. Derfor er der ingen tvivl om, at blanding 1 var den absolut bedste blanding til at eftergødskes brøndkarsen med. Vi følte derfor, at vi var tæt på at have en opskrift på, hvordan man kan lave en god flydende gødning. Det er således rigtig ærgerligt, at vi ikke nåede længere med vores forsøg. Men her er i hvert tilfælde basis for, at andre kan arbejde videre ud fra, hvad vi har fundet frem til. Eftersom blanding 1 var tilstrækkelig til at holde brøndkarse forsynet, så er der også meget stor sandsynlighed for, at andre kulturer som persille, dild, basilikum osv. kan dyrkes efter samme principper. side 6
Karse og valg af jordblandinger Da vi skulle starte på karse produktionen, fandt vi ud af, at mange offentlige institutioner, som f.eks. sygehuse, ikke er interesserede i, at der er jord, i de varer de køber. Derfor ønskede vi, at indpakke jorden i papir eller lign. med henblik på at leverer et meget hygiejnisk produkt. Karse i den konventionelle produktion dyrkes i dag overvejende på bøgegranulat. Vi afprøvede først avispapir, men når det er fugtigt, går det alt for let i stykker. Derefter prøvede vi med toiletpapir og køkkenrulle. Men i disse tilfælde havde rødderne svært ved at trænge gennem papiret. Blomsterpapir og fiberdug blev efterfølgende afprøvet, men i disse tilfælde var det heller ikke muligt for rødderne at komme igennem. Det viste sig, at der er en form for lim i det meste af det papir, der fås i dag. Så længe der er lim i papiret kan rødderne ikke trænge gennem papiret. Slutteligt måtte vi droppe ideen om at pakke voksemediet ind, men vi fandt frem til, at savsmuld var det bedste valg. Savsmuldet skal stamme fra grantræer og ikke for løvtræer, da der er spirehæmmende stoffer i løvtræssavsmuld. Generelt gik det rimeligt med savsmuld fra grantræer, men hvis der blev tilsat lidt gylle til savsmuldet, blev karsen lidt stærkere og grønnere. Afslutning Selvom vi ikke fik projektet gjort helt færdigt, fik vi alligevel lavet nogle interessante resultater. Jordblanding 4 er således en brugbar jordblanding. Vi mener, at udtræk af kløvergræs, hvori der er iblandet sukker og EM, er en meget interessant mulighed, som det vil være oplagt at arbejde videre med. Blandt andet så ville vi gerne have afprøvet, om det var muligt at bruge kløvergræs pakket ind i folie. Denne metode bruges til at lagre bl.a. kløvergræs. Hvis det er muligt at bruge kløvergræs, der er pakket i folie eller evt. ensilage, så vil det også være muligt at lave flydende gødning selv om vinteren. Men det kan jo så være en god ide, som vi kan give videre til andre, der ønsker at udvikle en flydende gødning. Karse produktionen fik vi næsten op at stå, så det er muligt at arbejde videre med produktion af økologisk karse. Slutrapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Aksel Bruun, Vestjyske Krydderurter og Ole Bloch Engelbredt, Frugt og Grønt Rådgivningen side 7
. side 8