Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion

Transkript

1 Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230 Skælskør

2 Projektets målsætning. Projektets målsætning var at afprøve forskellige grøntsagers egnethed til økologisk værksthusproduktion i potter. Herunder de enkelte grøntsagers krav til vanding, eventuelle problemer med sygdomme og skadedyr, anvendelse af forskellige dyrkningsmedier og grøntsagernes holdbarhed og høst. Projektets forløb og gennemførelse Under gennemførelsen af projektet blev dyrkningen af følgende forskellige planter afprøvet: I 2000 var det: agurker, tomater, selleri, løg, porrer, salat, majs, hvidkål, rosenkål, spidskål, majroer, radiser, kinakål, oregano, kålroe, feldsalat, persillerod, rødbede, kørvel, rød/grøn basilikum, salvie, purløg, kinaløg, jordbær, græskar og squash. I 2001 var det: agurker, tomater, melon, paprika, rødbede, selleri, løg, porrer, ærter, salat, bønner, majs, hvidkål, rødkål, rød/grøn basilikum, peber, persille, dild, rosmarin, timian, anis, salvie, purløg, oregano, jordbær, græskar, squash og kartofler. Dyrkningsmediet, som blev anvendt i potterne: Ren spagnum Ren spagnum med friskhøstet lucerne Ren spagnum med komposteret lucerne Ren jord fra egen mark Ren jord fra egen mark med friskhøstet lucerne Ren jord fra egen mark med komposteret lucerne Der blev i 2000 udtaget: en kulturanalyse af den rene jord (bilag 1), planteanalyser af den afhøstede lucerne før og efter kompostering (bilag 2a og 2b) en analyse af den plantesaft, som kom fra den frisk høstede lucerne (bilag 3) Der er blevet indkøbt spagnum, frø, læggekartofler, småplanter, øko-gødning (hønsepiller) samt potter og dyrkningskasser. side 2 af 6

3 I 2000 fik vi alle småplanterne fra Kaj Lambertsen på Fyn. I 2001 var det desværre ikke muligt at få leverancer i så små mængder. I stedet for blev der indkøbt frø fra Allerleirauh i Tyskland, og vi udsåede selv frøene i speedling bakker. Flere af disse frøpartier havde en ringe fremspiring (hvilket var oplyst på frøposen), og det resulterede bl.a. i en fremspiring på 10% i peber (G307) og 20% i salvie (K58). I gennemsnit havde alle andre planter en fremspiring på ca. 80%. Kartoflerne, som blev afprøvet i 2001, artede sig fint. De kræver dog noget mere jord, end de fik i de kasser de blev lagt i. Følgelig blev opgaven med at holde kartoflerne vandet vanskeligere end nødvendigt. Lucernen fik vi rigtig gang i og analyseresultatet på den komposterede lucerne viste at det var meget velegnet som gødning - se bilag 2a+2b. Vi havde komposteret en del i drivhuset for at drage fordel af varmeproduktionen. Vi fik en god kompost ud af det, og planterne voksede pænt på det. Det var dog en stor ulempe ved at kompostere inde i drivhuset, for det gav en utrolig stor opformering af møgfluer. Der blev gjort forsøg med at kontrollere møgfluerne ved udsætning af svirrefluer. Figur 2 Stakken med komposteret lucerne Lucernen blev placeret oven på vækstmediet i potterne/kasserne. Denne dækning af vækstmediet medførte en god kontrol med ukrudtet, men der blev også konstateret lidt svidning på gamle blade. Der blev også anvendt træflis som dækmateriale. Vanding af planterne var planlagt udført med drypvandingssystem, men det viste sig ikke praktisk muligt med så mange forskellige planter, der har så forskellige behov. Vandingen gennem hele projektet er udført manuelt med slange. Der er vandet i potten/kassen efter gartnerens bedømmelse af planten og jordens tilstand. Hvor der var dækket med lucerne eller flis, blev der vandet igennem dette materiale. De indkøbte jordbærplanter artede sig ganske udemærket, men i 2000 havde nogle desværre fået ferskenbladlus. Jordbærplanterne blev vandet med Bio-sæbe inden de kom ind i drivhuset, men det side 3 af 6

4 viste sig, at være svært at få lusene helt væk. For at mindske mulighederne for at sygdomme og skadedyr overlevede fra den ene sæson til den næste, blev væksthuset vasket inden projektet startede. Efter endt produktion blev dette gentaget i efteråret 2000, og igen i januar Lige inden vi såede, blev der afsluttende vasket med en varmtvandshøjtryksrenser. Det var virkelig noget der hjalp. Figur 3 Udsætning af mariehøns i 2001 Kontrollen med skadedyr blev styrket i foråret 2001 ved tidlig udsætning af rovmider, snyltehveps og mariehøns. Udsætningerne fortsatte gennem hele sommeren med god vejledning fra Stig Andersen fra Garta. De opnåede resultater vurderet i forhold til projektets målsætning. Projektmålsætningen var, at finde ud af om det kunne lade sig gøre, at lave økologiske grøntsager i potter og i drivhus. I det efterfølgende vil vi redegøre for de erfaringer vi har gjort os, og hvordan disse erfaringer er i forhold til projektets målsætning. Erfaringer med planter Vi har i projektets to-årige forløb afprøvet i alt 38 forskellige plantearter. Alle arter kan dyrkes i potter i væksthus, men f.eks. kålplanter har mange problemer med skadedyr. Disse problemer vil bedre kunne undgås på friland samtidig med anvendelse af fiberdug. De stærke planter, som klarede sig bedst i første år var: majs, selleri porrer, løg, jordbær, rødbeder, salat, agurker, squash, græskar samt persillerod og blandt krydderurterne var det rød/grøn basilikum, salvie, oregano, kinaløg, purløg og kørvel. De planter, som klarede sig bedst i forhold til sidste år, var majs, squash, salat, tomater, agurker, porrer, løg jordbær, selleri og rødbeder. De krydderurter, som klarede sig bedst, var persille, timian, rosmarin, salvie, oregano samt grøn/rød basilikum. Disse kom alle meget livskraftige og tidligt frem, og de kan uden besvær dyrkes i potter. side 4 af 6

5 Erfaringer med dyrkningsmedier og kompost De tidligere nævnte vækstmedier blev afprøvet. Formålet med at anvende lucerne ovenpå jorden eller spagnummen var dels at forsyne planterne med næring, dels for at dække for ukrudt. Næringsstofindholdet i lucernen var god. Den indeholder dog rigelige mængder kvælstof og kalium, og det kunne give problemer med hensyn til optagelse af Mg og Ca. Det høje indhold af K kan være årsagen til de svidningsskade, som blev nævnt på side 3. For at undgå problemer bør man ikke blande mere end 10% komposteret lucerne i dyrkningsmediet. Anvendelsen af lucerne ovenpå jorden/spagnum har desuden gjort problemer med ukrudt meget små. Arbejdsprocessen med fordelingen af lucernen er dog meget tidskrævende, og det skyldes bl.a. at lucernen blev høstet med en grønthøster. Vi vil anbefale at få lucernen finsnittet, for det vil gøre fordelingen af materialet meget nemmere. Anvendelsen af komposteret lucerne er en mulighed vi vil arbejde videre med. Erfaringer omkring vanding For at få en meget rationel vandingsrutine, så skulle vi have anvendt drypvanding. Det viste sig dog, at af vandingen af så mange forskellige planter i mindre antal ikke kunne styres rationelt nok. Vi valgte derfor at bruge den gamle kendte metode med vandslange og gartnerens grønne fingrer. Der er ingen tvivl om at man kan anvende drypvanding, hvis der er tale om en almindelig produktionssituation. Skadedyr og biologisk bekæmpelse I først år var det indslæbte angreb af ferskenbladlus for kraftigt til, at vi kunne klare at kontrollere det med biologiske midler. Problemerne blev derfor større end nødvendig. Alle kulturerne både stærke og svage blev angrebet af ferskenbladlus, og her blev de ovenstående, stærke planter vindere, fordi de alle klarede angrebene ved hjælp af biologisk bekæmpelse. Alle kålplanterne bliver meget hårdt angrebet af bl.a. kålsommerfuglelarver i 2000 og 2001, derfor vil vi ikke anbefale dyrkning af kålplanter. Produktion af kålplanter i store potter synes heller ikke at kunne konkurrere med almindelige udplantningsplanter. I 2001 blev udsætningen af nyttedyr startet væsentlig tidligere. Denne handling og en effektiv rengøring gjorde i hvert fald at insektangrebene på intet tidspunkt blev det samme som i Erfaringer omkring høst og holdbarhed side 5 af 6

6 Hos urterne er det en stor fordel for smagen, at urterne har en vis alder og størrelse inden de skal bruges. Her var de stærke var helt klart persille, timian, rosmarin, salvie, oregano samt rød og grøn basilikum. Der fås også et godt produkt i potter og det at potten har størrelse gør, at planten ikke er så sårbar med hensyn til salgsøjeblikket. Altså den kan tåle at stå og blive gammel uden den går til i bare vækst. Det er en rigtig god ide at dyrke i potter, da produkterne både kan sælge som: små planter i potter, store planter i potter og planter med afgrøde i potter. Hvis man sørger for en grundig rengøring af drivhuset, sørger for at have kontrol over skadedyr og passer planterne med jord, komposteret gødning og vanding. Så vil svaret på spørgsmålet Om det kan lade sig gøre at dyrke økologiske grønsager i potter i væksthus? helt klart være et Ja!. Det er dog også helt klart, at det kræver en fortsat udvikling af metoder. Diskussion Der er mange aspekter vi ikke har berørt, eller aspekter vi kunne have gjort anderledes. Vi skal f.eks. være dygtigere indenfor anvendelsen af nyttedyr og biologiske bekæmpelsesmidler, og vi skal videreudvikle metoder til fremskaffelse af næringsstoffer til planterne. Omkring salg af grønsager i potter forestiller vi os flere ting. De væsentligste går dog på om vi kan lave en produktion, som er konkurrencedygtige sammenlignet med billige importvare fra eksempelvis Holland. Endvidere skal man være tæt på sin afsætningssted. Transportudgifterne i forbindelse med salget må ikke blive for høje, for så kan vi ikke skabe økonomi i en produktion af grønsager i potter. Vi har gjort den erfaring, at når folk var på besøg, så ville de gerne have store færdige planter med både blomster og afgrøde. Her vil prisen afgøre størrelsen af efterspørgselen, men: En grønsag der gror i sin potte når man køber den - det er grønt!. Vi skal videreudvikle vore produkter. Der kan her være flere varianter, så som peber, pluksalat, jordbær, flere typer tomater, flere typer agurker, løg, pastinak og persillerod, hvor f.eks. toppen kan anvendes igennem vækstperioden.. side 6 af 6