Sorter af gule spiseløg 2010
|
|
- Sebastian Niels Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under efterlagring var der flere sorter, som havde en lav tendens til udvikling af grønne spirer. TEKST: JØRN NYGAARD SØRENSEN, AARHUS UNIVERSITET & GITTE KJELDSEN BJØRN, AGROTECH AGRSCI.DK ÅBENT HUS For en gangs skyld regnede det, da blandt andet konsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen (tv.), Leif Thorarinsson, SeedCom og Poul Erik Ølgaard, Olssons Frö AB vurderede løgsortsforsøgene den 23. august. I 2010 blev der gennemført et demonstrationsprojekt med det formål at sammenligne dyrkningsværdien af nye modstandsdygtige sorter af spiseløg samt at undgå spiringsskader og overforsyning med kvælstof og fosfor ved startgødskning. Ved at optimere sortsvalg og sikre fremspiring og optimal vækst i spiseløg vil udbyttet kunne maksimeres samtidig med, at forbruget af gødning og pesticider vil kunne reduceres. I sammenligningen af sorter blev 14 sorter af gule løg og tre sorter af rødløg dyrket både hos Henrik Petersen i og ved DJF i. I indgik endvidere fire sorter med og uden sprøjtning mod løgskimmel. I denne artikel omtales alene resultaterne af afprøvningen af de gule løg. erne blev opbevaret på kølelager indtil marts måned 2011, hvor udbytte og kvalitet blev opgjort. I april måned blev udviklingen af grønne spirer registreret. I de nedenstående tabeller og figurer er sorterne sorteret efter tidlighed. 4 Tidlighed De tidligste sorter var Hybound, Hypark, Napoleon og Vision, medens de seneste sorter var Hylander, RX og Santero (tabel 1). Udbytte Det gennemsnitlige udbytte af salgbare løg i både og var 55 tons per hektar (tabel 1 og figur 1 og 2). erne Centro, Hylander, Hypark, Hytech og RX lå over dette gennemsnit, medens de laveste udbytter blev opnået i Santero, Summit og Wellington. I, hvor plantetætheden lå på omkring 60 styk per kvadratmeter, var der forholdsvis mange store løg over 60 millimeter i diameter. I var de fleste løg i størrelsen millimeter i diameter, men her var plantetætheden også omkring 75 styk per kvadratmeter. Denne forskel i plantetæthed afspejler sig også i den gennemsnitlige stykvægt, som var 108 gram i, men kun 75 gram i. De største løg blev produceret af Hylander, men også Wellington producerede store løg, selv om udbyttet lå i den lave ende. Frasorterede løg Generelt var løgene sunde efter opbevaring på kølelager indtil marts måned Kun meget få løg var rådne eller glassede (tabel 2). I blev der frasorteret en del løg, fordi de var for små. I var der derimod meget få løg under 40 millimeter i diameter. Den væsentligste årsag til frasortering her var manglende skaller (tabel 2). I var manglende skaller også den væsentligste frasorteringsårsag, men dog ikke helt så meget som i. Hvorfor der er denne forskel er uvis, da løgene fra begge steder blev tørret i det samme tørrerum. Revnede eller manglende skaller ses ofte, hvis temperaturen øges for hurtigt under nedtørring af løgene.
2 Bedømmelser Sundheden af plantetoppen blev bedømt i marken. Der blev ikke fundet nogen svampesygdomme, men der var forskel på sorternes tendens til at få gule bladspidser (tabel 3). Napoleon, Santero og Wellington havde flest gule spidser, medens Bennito, Hybound, Hypark, RX og Summit havde færrest. Hvorfor der udvikledes gule bladspidser er uklart. Der var lidt flere blade med gule spidser i sammenlignet med. Ved et åbent-hus arrangement i april måned 2011 blev løgene bedømt af deltagerne. Det bedste helhedsindtryk blev opnået i sorterne Centro, Hytech og Vision (tabel 3). Hytech og Vision scorede begge høje karakterer for skalfarve og skalkvalitet, medens Centro var den mest faste sort. Konklusioner I sammenligningen af de gule sorter var ét af formålene at undersøge, om forbruget af pesticider kunne reduceres. Resultaterne viste. at der ved udtagning i marts måned kun var en meget lille mængde, der blev frasorteret på grund af sygdom, og at der kun var mindre forskel mellem sorterne. Det salgbare udbytte efter opbevaring var højest hos sorterne Centro, Hylander, Hypark, Hytech og RX Under efterlagring af sorterne udvikledes der ikke nogen spirede løg i de to første uger efter udtagning fra kølelager. En måned efter udtagning havde alle sorter udviklet grønne spirer, men sorterne Hybound, Hylander, Summit og Vision havde den laveste tendens til spiring. Såfremt sprøjtning med spirehæmmende middel udelades, er der derfor flere sorter at vælge mellem. Spiring Efter sortering og klargøring af løgene blev udviklingen af grønne spirer fulgt. I løbet af de første to uger ved grader var der ikke nogen spirede løg. En måned efter udtagning fra kølelager var der 35 procent spirede løg i Centro, omkring 20 procent i Bennito,, Napoleon og RX , men under 10 procent i Hybound, Hylander, Summit og Vision (tabel 3). Efter 52 dage var der fortsat samme sortsrækkefølge, og de tilsvarende tal var nu henholdsvis 75, 60 og 40 procent. HYLANDER Hylander i marken den 28. august i. Foto: Gitte Kjeldsen Bjørn. er af gule løg Napoleon, Vision og Wellington Centro og Santero Hybound, Hylander, Hypark, Hytech og Summit Bennito, RX og RX Leverandør Dæhnfeldt / Syngenta Nickerson-Zwaan Olssons Frö / Advanta SeedCom / Bejo Seminis 5
3 Tabel 1. Tidlighed, plantebestand, stykvægt og salgbart udbytte efter opbevaring. og, Topfald 1 Planteantavægt 2 salgbare antal vægt Styk- Udbytte Plante- Styk- 2 Udbytte salgbare procent stk/m 2 g/stk. t/ha stk/m 2 g/stk. t/ha Hypark Vision Napoleon Hybound Centro Wellington RX Bennito Hytech Summit RX Hylander Santero LSD ns ) Topfald blev registreret den 23. august i. 2) Gennemsnit af alle løg. 3) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). Hypark Vision Napoleon Hybound Centro Wellington RX Bennito Hytech Summit RX Hylander Santero t/ha 80 > 80 mm mm mm < 40 mm Syge og skadede Afpuds Lagersvind Figur 1. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse skaller, jord og sten) og lagersvind.,
4 Hypark Vision Napoleon Hybound Centro Wellington RX Bennito Hytech Summit RX Hylander Santero t/ha 80 > 80 mm mm mm < 40 mm Syge og skadede Afpuds Lagersvind Figur 2. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse skaller, jord og sten) og lagersvind., Tabel 2. Hovedårsager til frasortering. og, Syge Glassede Manglende skal Syge Glassede Manglende skal procent 1 procent procent procent procent procent Hypark Vision Napoleon Hybound Centro Wellington RX Bennito Hytech Summit RX Hylander Santero LSD 2 ns ns ns 1 ns ns 1) Procent beregnet på basis af antal. 2) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). 7
5 Skalfarve 2 Skalkvalitet Fasthed 2 Helheds- Spiring 3 Tabel 3. Bedømmelse af bladkvalitet før høst og af løg efter opbevaring samt udvikling af grønne spirer 31 dage efter udtagning fra lager. Bedømmelserne er foretaget efter en skala fra 1 til 9. Gennemsnit af resultater fra og, 2010 Gule bladspidser 1 2 indtryk 2 9=fri 9=mørkest 9=bedst 9=mest fast 9=bedst procent Hypark Vision Napoleon Hybound Centro Wellington RX Bennito Hytech Summit RX Hylander Santero LSD 4 1 ns 2 ns ) Bedømmelse foretaget den 20. august 2010 i og 19. august 2010 i. 2) Bedømmelse foretaget den 7. april 2011 af deltagere i et åbent-hus arrangement. 3) Spiring ved stuetemperatur 1 måned efter udtagning fra kølelager. 4) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). FAKTA Reduktion af næringsstof- og pesticidforbruget i produktionen af spiseløg Et demonstrationsprojekt ved Avlerforeningen af Danske Spiseløg støttet af GAU (Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter) og FødevareErhverv (Erhvervsudviklingsordningen). FAKTA Kulturforhold Kulturforhold i sammenligningen af forskellige sorter af gule løg fremgår af nedenstående tabel. erne blev afprøvet to forskellige steder. Der blev ikke sprøjtet med spirehæmmende middel. Løgene i blev frilagt på tre tidspunkter i relation til topfald. Jordtype JB 4 JB 6 Jordanalyse: Rt, Pt, Kt 7.1, 2.9, , 1.8, 13.8 Gentagelser 2 2 Såning 13/ / Bedbredde (cm) Rækker pr. bed 6 5 Rækkeafstand i bedet (cm) Tilstræbt plantebestand (stk/m2) Startgødning (kg/ha) 23 N, 45 P 22 N, 44 P Supplerende gødning (kg/ha) 110 N, 12 P, 187 K, 132 S 124 N, 16 P, 132 K, 67 S Høstparcel (m2) Frilægning 8/ /8, 3/9, 7/ Tørringstemperatur ( C) 28 Opbevaringstemperatur ( C) 0-1 Udtagning fra lager 14/ / Efterlagringstemperatur ( C) 18-20
Sorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereIntern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
Intern rapport A A R H U S Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro U N I V E R S I T E T Sorter af blomkål 2006 D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet DJ F h av e b r u g n r. 5 a p r i l
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereGamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereGamle danske sorter af kålroe
Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål
Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereIntern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Intern rapport Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 201 Juni 2004 Intern rapport nr. 201 Juni 2004 Sorter
Læs mereIntern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
Intern rapport Maj 2003 nr. 180 Sorter af gulerod 2002 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Intern rapport nr. 180 Maj 2003
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-12-00536 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereKvalitets konkurrencen 2014/15
Tak til: For sponsering af kvalitetskonkurrencen Årsmøde 2014. Antal stemmer 29 har stemt i gule løg 34 har stemt i røde løg Ingen ugyldige stemmer Og vinderen i gule løg er... Vinderen Gyldensteen Og
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereC. De opnåede resultater
C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereUdplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereAlternative metoder til køling rucola
inspire demoprojekt Alternative metoder til køling rucola Af Anne Darre-Østergaard og Bastian Junker, AgroTech Merete Edelenbos, Aarhus Universitet Oktober 013 1 Er det muligt at spare energi ved køling
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereInnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard
InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager Anne Darre-Østergaard CGIAR: BIG FACTS Introduction to the project and overall project outline
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereÅrsmøde d. 28-29. jan. 2014 Vejle Center Hotel. AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG
Årsmøde d. 28-29. jan. 2014 Vejle Center Hotel. Årsmøde 2014 AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Tirsdag d. 28. jan. Kl. 9.30 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 10.50 Kl. 11.10 Kl. 11.30 Kl. ca. 12.00 Kl. 12.15 Kl.
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester
AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereBedre udnyttelse af produktionen og mindre spild
Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Merete Edelenbos, Marianne Bertelsen, og Hinrich Holthusen Institut for Fødevare, Aarhus Universitet merete.edelenbos@food.au.dk ProtectFruit er støttet
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereVarmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000
Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo
Læs mereBedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion
Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion Konsulent Hanne Lindhard Pedersen, og Virksomhedskonsulent Jens Jørgensen, Gatnerirådgivningen og Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereStatus på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark
Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget
Læs mereBeretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2018 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Knolde pr plante Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereKVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
KVÆGKONGRES 2019 Dyrkning af majs Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation KVÆGKONGRES 2019 Indhold De bedste sorter Placeret fosfor startgødning Bedste alternativ til fosfor i startgødning Majssorter
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereStennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov
Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereMere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mere