Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Relaterede dokumenter
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet

Nitrat i grundvand og umættet zone

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Salt og andre forekommende stoffer

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Velkommen til ATV Vest. Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Nitrat i grundvand og umættet zone

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Grundvandet på Agersø og Omø

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Administrationsgrundlag - GKO

Vandforsyningsplan

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Redegørelse for Vejlemodellen

Opstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Sønderborg Kommune

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Transkript:

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Planteavlskongres 2014

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk Fokuspunkter Den danske grundvandsbeskyttelse Status 1: Nitrat i grundvandet på nationalt niveau Status 2: Nitrat i grundvandet regionalt og lokalt Status 3: Nitrat i drikkevandet på national niveau Fremtidige udfordringer

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk Den danske grundvandsbeskyttelse mod nitrat Målsætning: Dansk drikkevand er baseret på urenset grundvand Grundvandet leverer vand til åer og søer Generel N-regulering af landbruget siden 1985 Målrettet stedspecifik grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD fra 2000-2017 OSD NFI: Nitratfølsomt indvindingsområde Indsatsområde Lovpligtige 25 m beskyttelseszoner omkring alle indvindingsboringer siden 2011 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kan udpeges siden 2011

STATUS 1: Kvælstofregulering af landbruget de seneste 30 år har haft en statistisk signifikant effekt på grundvandskvaliteten på national plan Foto: Bente Fyrstenberg Nedergaard

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk Grundvandets nitratindhold Data og metoder 1. 20 års data fra Den Nationale Grundvandsovervågning 2. Beregning af årlig N overskud i dansk landbrug på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 3. Aldersdatering af grundvandet

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk National udvikling i grundvandets nitratindhold N overskud i landbruget Nitrat i iltet grundvand

STATUS 2: Der findes lokale/regionale områder i Danmark hvor udviklingen i grundvandets nitratindhold ikke er favorabel Foto: Bente Fyrstenberg Nedergaard

Teori om nitrat i undergrunden Birgitte Hansen, bgh@geus.dk

Nitrat reduktion processer i grundvandet Reduktion med organisk stof: Reduktion med pyrit: Reduktion med ferro-jern:

Nitratfronten Dybde (meter under terræn) <1 1-5 5-10 10-15 15-30 30-50 50-100 m Ernstsen et al., 2006

Nitrat i iltet grundvand Alle data i JUPITER, status 2011 BG, 9, 3277-3286: Hansen et al. 2012

Regional N overskud i landbruget N overskud i landbruget i DK Thy Vest Jylland Himmerland Nord Jylland Midt Jylland Bornholm Nitrat i iltet grundvand Djursland Øst Jylland Syd Sjælland Nord Sjælland BG, 9, 3277-3286: Hansen et al. 2012

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk % af målepunkter Udviklingen i grundvandets nitratindhold lokalt

STATUS 3: Andelen af nitratholdige boringer fra almene vandværker er faldende hovedsagelig pga. at det nitratholdige grundvand undgås Foto: Bente Fyrstenberg Nedergaard

Nitrat i drikkevandet på almene vandværker Birgitte Hansen, bgh@geus.dk

Grundvand kontra drikkevand Birgitte Hansen, bgh@geus.dk

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk Udviklingen i drikkevandets nitratindhold i aktive indvindingsboringer År

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk Konklusion STATUS 1: Kvælstofregulering af landbruget de seneste 30 år har haft en statistisk signifikant effekt på grundvandskvaliteten på national plan Vendepunkt omkring 1980 Det yngste grundvand har de fleste nedadgående nitrat trends STATUS 2: Der findes lokale/regionale områder i Danmark hvor udviklingen i grundvandets nitratindhold ikke er favorabel Ca. 40 % af det iltede grundvand har >50mg/l nitrat Ca. 9 % af det yngste grundvand har både >50 mg/l nitrat og opadgående trend STATUS 3: Andelen af nitratholdige boringer fra almene vandværker er faldende hovedsagelig pga. at det nitratholdige grundvand undgås Ca. 1 % af de almene vandværker indvinder grundvand med >50mg/l nitrat

Birgitte Hansen, bgh@geus.dk Udfordringer ift. fremtidig N-regulering og grundvandsbeskyttelse Vi er endnu ikke i mål i forhold til kravene til grundvandets tilstand og udvikling i EU s Vandrammedirektiv! Pas på med at afskaffe nationale virkemidler, som har haft en effekt på reduktion af grundvandets nitratindhold Sammentænk alle natur og miljømål: nitratfølsomme indvindingsområder, robuste jorde Har nitrat i grundvandet en effekt på vores sundhed? (Ph.D. projekt i www.dnmark.org)

Birgitte Hansen bgh@geus.dk Tak for opmærksomheden Photo: Peter Klaus Warna-Moors