KLIMAREGNSKAB 2009-2011

Region Sjælland August 2012 Version 2 KLIMAREGNSKAB 2009-2011 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 48104637 M: 30787568 E: nkh@niras.dk

PROJEKT Klimaregnskab 2009-2011 for Region Sjælland NIRAS A/S Sortemosevej 19 DK-3450 Allerød T +45 48 10 42 00 F +45 48 10 43 00 E-mail niras@niras.dk Tilsluttet F.R.I. Klimaregnskabet er udført af NIRAS A/S v. Louise Laumann Kjær, Niels Karim Høst- Madsen, Lene Skygebjerg, Kasper Dam Mikkelsen og Rune Jørgensen. Kontaktperson NIRAS A/S Kontaktperson Region Sjælland Niels Karim Høst-Madsen E-mail: nkh@niras.dk Signe Rubenhagen E-mail: sir@regionsjaelland.dk Side 2 / 51

RESUMÉ Dette klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Region Sjællands (RS) økonomiske regnskab, faktiske forbrugsdata for el og varme samt personalets kørsel i egen bil for afrapporteringsårene 2009-2011. Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra Regionens aktiviteter også kaldet klimafodaftryk. Klimaregnskabet skal derved hjælpe med at udpege indsatsområder til Regionens klimastrategi. Klimaregnskabet viser sammenhængen mellem regionens samlede indkøb fordelt på forbrugsområder, og den klimapåvirkning i form af drivhusgasser, som dette forbrug medfører. Klimaregnskabet opgøres ved, at der for hver type indkøb beregnes en klimaeffekt. Dette gøres i en såkaldt input-output-model, som indeholder komplette livscyklusdata for en lang række forskellige typer forbrug. Hver regnskabspost matches med en af disse typer forbrug. For alle fysiske produkter omregner modellen først fra monetær enhed (kr.) til en fysisk enhed (kg). Alle andre typer forbrug (typisk services) bruger monetære enheder direkte. Hver type forbrug er tilskrevet en række emissioner og ressourceforbrug. For regionens energiforbrug (el og varme) samt for personalets kørselsgodtgørelse er det økonomiske input erstattet af fysiske opgørelser for det faktiske forbrug af henholdsvis kwh og km. 1 Input-output-modellens gennemsnitlige data er her blevet erstattet af mere præcise emissionsdata for disse forbrug. Dette giver en mere præcis beregning på disse områder. Ved at kortlægge klimafodaftrykket for tre år opnår regionen indsigt i den udvikling, der har fundet sted, og gennem årlige opdateringer af klimaregnskabet fremover vil effekten af klimatiltag under visse betingelser kunne følges. Klimaregnskabet er opdelt i et driftsregnskab og et anlægsregnskab. Anlægsregnskabet samler regionens større investeringer i form af indkøb af bygninger, udstyr og renoveringsprojekter, som kan variere meget fra år til år. Regionens totale klimafodaftryk kan ses i tabel 1 og tabel 2. Regionens samlede drifts- og anlægsaktiviteter har medført en udledning på 278.500 ton CO 2 e i 2011. Det svarer til ca. 14.500 danskeres årlige klimafodaftryk eller 0,26 % af danskernes samlede klimapåvirkning. 2 1 Da formålet med analysen er at kortlægge regionens totale klimafodaftryk opereres med faktiske forbrugsdata for energiforbruget og ikke med klimakorrigerede forbrug som i den årlige energiredegørelse, hvor formålet er at kunne måle effekten af energisparende tiltag. De to regnskaber kan derfor ikke sammenlignes direkte. 2 Beregnet ved en gennemsnitsdanskers årlige udledning på 19 ton, som dækker det personlige forbrug af globalt producerede varer og services. Side 3 / 51

Tabel 1 Opgørelse af det samlede klimafodaftryk for Region Sjællands driftsregnskab i perioden 2009-2011 Region Sjælland: Klimafodaftryk, drift CO 2 e udledninger, ton (afrundet) 2009 2010 2011 275.500 273.000 263.000 Tabel 2 Opgørelse af det samlede klimafodaftryk for Region Sjællands anlægsregnskab i perioden 2009-2011 Region Sjælland: Klimafodaftryk, anlæg CO 2 e udledninger, ton (afrundet) 2009 2010 2011 11.500 11.500 15.500 Driftsregnskabet tager udgangspunkt i den kontinuerlige drift og er klart den største kilde til udledninger. Anlægsdelen kan dog blive interessant, når regionen skal i gang med nye sygehusbyggerier. I dette klimaregnskab er hovedfokus dog på driften. Driftsregnskabet er udført for regionen samlet og fordelt på fem organisatoriske enheder. Fordelingen i klimapåvirkning på de fem enheder for 2011 ses på Figur 1. Det bør bemærkes, at regionens patientbefordring ikke har været mulig at fordele ud på sygehusene, og denne findes derfor under Øvrige og udgør en væsentlig del heraf. Figur 1 Klimapåvirkning 2011 fordelt på enheder Regnskabet er blevet sorteret og alle typer indkøb er blevet fordelt i henhold til 6 forbrugsområder. Fordelingen i klimapåvirkning ses i Figur 2. Side 4 / 51

Figur 2 RS total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 Analysen viser en tydelig forskydning mellem den økonomiske og klimamæssige fordeling, jf. Figur 3. I særdeleshed forbrug af transport, energi (under Bygninger og Arealer) og fødevarer (Forplejning) har en høj klimabelastning set i forhold til deres økonomiske volumen. Disse er derfor oplagte fokusområder i regionens klimaindsats. Figur 3 Sammenligning mellem fordeling af indkøbsvolumen og klimaeffekt 2011 Side 5 / 51

INDHOLDFORTEGNELSE Resumé... 3 Ordliste... 7 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 8 2 HVAD ER ET KLIMAREGNSKAB?... 9 2.1 Scope 1, 2 og 3... 10 3 DATAGRUNDLAG... 12 3.1 Strukturering af regnskabsdata - Drift... 12 3.2 Strukturering af regnskabsdata - Anlæg... 15 3.3 Beregninger... 15 4 KLIMAREGNSKAB - Drift... 17 4.1 Resultater - RS som samlet virksomhed... 20 4.2 Resultater - Sygehus Syd... 25 4.3 Resultater - Sygehus Nord... 27 4.4 Resultater - Psykiatrien... 29 4.5 Resultater - Socialsektoren... 31 4.6 Resultater - Øvrige... 33 4.7 Opsummering af driftsregnskabet... 36 5 KLIMAREGNSKAB - Anlæg... 38 5.1 Resultater - Anlæg... 39 5.2 Opsummering af anlægsregnskabet... 40 6 VIRKEMIDLER... 41 6.1 Koncern Service... 41 6.2 Energieffektivt Medicoudstyr... 42 6.3 Transportservices... 42 7 BILAG... 44 7.1 Bilag 1 Oversigt over organisatoriske enheder... 44 7.2 Bilag 2 Energiforbrug (el og varme)... 46 7.3 Bilag 3 - Kørselsgodtgørelse (personalebefordring)... 49 7.4 Bilag 4 - Nøgletal... 50 Side 6 / 51

ORDLISTE Klimafodaftryk Scope 1: Direkte udledninger Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Scope 3: Indirekte udledninger fra øvrigt forbrug Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Udledninger fra el- og fjernvarmeproduktion, der finder sted, fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk. Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktionsanlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udledninger inkluderer også transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services. Drivhusgasser, Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCCs 3 CO 2 e, CO 2 karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2 e (CO 2 - ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH 4, N 2 O, NO) omregnes til den mængde CO 2, som ville medføre samme drivhuseffekt over en periode på 100 år. Når der i rapporten bruges betegnelsen CO 2 er ensbetydende med CO 2 e. Input-Output-tabel Miljøforstærket Input-Output-tabel Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark samt import og eksport. Input-Output-tabel, hvor en række miljøpåvirkninger, herunder drivhusgasudledninger er koblet på. 3 Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), grundlagt af UN til at vurdere globale klimaforandringer. Side 7 / 51

1 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med klimaregnskabet er at skabe et overblik over hvilke af RS aktiviteter, der giver anledning til de største klimapåvirkninger. Klimaregnskabet assisterer i at identificere de områder, hvor RS med fordel kan reducere sine udledninger og derigennem sit klimafodaftryk. Regionens klimaregnskab består af fem driftsregnskaber og ét anlægsregnskab for årene 2009 2011. De fem driftsregnskaber er opdelt efter fem regionale enheder, som alle administreres af regionen. Disse er: Sygehus Nord Sygehus Syd Psykiatrien Social Øvrige Øvrige dækker primært over administrationen (regionshuset), apotekerne samt patientbefordring, som det ikke er muligt at fordele ud på de enkelte enheder. En oversigt over hvilke organisatoriske afdelinger, der hører til under hver af de fem enheder kan ses i Bilag 1. Driftsregnskaberne skal hjælpe til at få et billede af RS klimafodaftryk som følge af regionens daglige virke. Der ses bort fra ekstraordinære udgifter til eksempelvis byggerier og indkøb af dyre specielmaskiner, som i stedet inddrages via anlægsregnskabet. Anlægsregnskabet giver dermed et billede af regionens klimafodaftryk som følge af de ekstraordinære udgifter, som ikke kendetegner et normalt år. Anlægsregnskabet er samlet i én opgørelse for hele regionen og er ikke opdelt på enheder. Side 8 / 51

2 HVAD ER ET KLIMAREGNSKAB? Et klimaregnskab er som navnet antyder en kortlægning over, hvor meget en virksomhed påvirker det globale klima gennem sine aktiviteter 4. I de fleste virksomheders klimaregnskaber ligger fokus i klimaafrapporteringen og indsatser på el- og varmeforbruget og evt. direkte afbrænding af brændsler i forbindelse med transport. Dette er meget naturligt, da kortlægningsdata på disse områder er tilgængelige og energibesparelser på el- og varme og transport har været et emne siden energikriserne i 70erne. RS påvirkning af det globale klima begrænser sig imidlertid ikke til el- og varmeforbruget og transport. Alle de varer og services som RS forbruger for at opretholde sin virksomhed, primært hospitalsdrift, har en effekt på det globale klima. Hvad enten der er tale om en seng, byggematerialer eller medicin er produkterne blevet produceret, transporteret og skal før eller siden bortskaffes. I hvert led af kæden sker der en udledning af drivhusgasser som påvirker det globale klima. Herunder et eksempel på et madprodukt, der illustrerer de livscyklusfaser, et produkt typisk gennemløber. Figur 4 Livscyklussen for et fødevareprodukt, fra vugge til grav Man kan sige, at så længe klimaafrapporteringen udelukkende omhandler el- og varmeforbruget har vi kun fat i brugsfasen. I eksemplet svarer det til det el-forbrug, der er forbundet med opvarmningen af maden, der hvor maden spises. For virksomheder, der har arbejdet med miljø og klima gennem længere tid, er det derfor et naturligt næste skridt at kortlægge den globale klimapåvirkning fra 4 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2 ækvivalente. Side 9 / 51

virksomhedens aktiviteter. Den globale klimapåvirkning kaldes populært for virksomhedens klimafodaftryk, og det er det udtryk der vil blive anvendt fremadrettet i denne rapport. Kortlægning af virksomheders klimafodaftryk får større og større betydning på det globale marked. Mange større koncerner og offentlige institutioner er begyndt at stille krav til klimadokumentation fra underleverandører og samarbejdspartnere netop for at påvirke de øvrige led i produkternes livscyklus. Det mest kendte eksempel er verdens største dagligvarebutik, Walmart, der stiller klimakrav til samtlige af sine over 100.000 underleverandører 5. Flere og flere private og offentlige virksomheder indberetter også årligt til Carbon Disclosure Project (CDP) 6. CDP er en non-profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rapporterne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere om virksomheder er en god langsigtet investering. 2.1 Scope 1, 2 og 3 Ved beregning af virksomheders klimafodaftryk, bliver udledningerne kategoriseret i enten direkte eller indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger, der er direkte forårsaget af en kilde, som virksomheden ejer eller kontrollerer. Indirekte udledninger opstår som konsekvens af virksomhedens forbrug af energi, produkter og ydelser som følge af de aktiviteter den afrapporterende virksomhed har, men hvor virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over udledningskilden. De direkte og indirekte udledninger inddeles i følgende scopes jf. Green House Gas Protocol 7 : Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion. Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv. 5 http://walmartstores.com/sustainability/ 6 https://www.cdproject.net 7 http://www.ghgprotocol.org/standards Green House Gas Protocol (GHG Protocol) er den mest anerkendte internationale ramme, hvorunder virksomheder forstår, opgør og håndterer drivhusgasudledninger. Side 10 / 51

Figur 5 Udledninger fordelt på scope 1-3 jf. GHG protocol. For de fleste virksomheder er scope 3 udledninger den største post. Dette gælder også hospitalsvirksomhed, da der udover energi (scope 1 og 2) skal anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at levere sundhedsydelser. Scope 3 udledninger er traditionelt de sværeste udledninger at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af det enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne i deres livscyklus. RS har ikke desto mindre med denne rapport valgt at udarbejde et klimaregnskab, der inkluderer hele virksomhedens klimafodaftryk og dermed hele scope 1, 2 og 3. Dette er muligt ved hjælp af omfattende livscyklusdatabaser, der anvender økonomi som inputdata. Herved beregnes klimafodaftrykket med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kortlægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor ved hjælp af de såkaldte NAMEA tabeller, kan man beregne en CO 2 e udledning per krone for en given aktivitet. Visse aktiviteter omregnes i fysiske enheder (kg, kwh), da det er mere præcist at beregne CO 2 e emissioner på baggrund af et reelt forbrug eksempelvis for el, varme og brændsler frem for at bruge økonomien direkte. Derfor kaldes den anvendte metode også en hybrid IO metode, da den både anvender økonomiske og fysiske nøgletal. Styrken ved metoden er, at man kan benytte virksomhedens regnskabsdata som grundlag og kombinere med data for virksomhedens fysiske forbrug af eksempelvis el, varme og brændsler. Metoden adskiller sig dermed fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens økonomiske aktiviteter og sikrer en præcis kortlægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af brændsler (fysiske enheder). Beregningerne foretages i livscyklusvurderingssoftwaret SimaPro. En mere uddybende beskrivelse af IO modellen kan læses i metoderapporten virksomheders klimaregnskab efter klimafodaftryksmetoden. Side 11 / 51

3 DATAGRUNDLAG Beregningerne i klimaregnskabet bygger på data fra de økonomiske regnskaber for årene 2009 2011 samt RS opgørelse af el, varme og transport (personalets kørselsgodtgørelse) i samme periode. Regnskabsdata er opdelt i et driftsregnskab fordelt på de 5 organisatoriske enheder samt ét samlet anlægsregnskab for hele regionen. 3.1 Strukturering af regnskabsdata - Drift For driftsregnskabet er de økonomiske data leveret af RS som fakturerede omkostninger under art 2 Varekøb og art 4 Tjenesteydelser. Disse er oplyst for hver af de 5 enheder, som regionen består af: Sygehus Nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Øvrige De afdelinger, som hører under hver enhed kan ses i Bilag 1. Udover enhedernes forbrug af eksterne leverandører, er regionen også en leverandør til sig selv. Dette giver nogle udfordringer i forbindelse med afstemning af regnskabet, som er forsøgt gjort ved at fordele omkostningerne til enhederne via den såkaldte interne afregning (hovedart 9) i regnskabssystemet. Sygehusapoteket medicin Sygehusapoteket hører organisatorisk til under enheden Øvrige. Sygehusapoteket har et stort medicinindkøb, men forbruget heraf foregår reelt ude på sygehusene. Derfor er apotekets indkøb af medicin taget ud af regnskabet og de enkelt enheders forbrug af medicin fra sygehusapoteket er i stedet medtaget i regnskaberne for de enkelte enheder vha. data om intern afregning. Koncern Service Koncern Service leverer bl.a. patientkost, rengøring, linned og beklædning samt vaskeri til sygehusene og Psykiatrien. Koncern Service hører organisatorisk til under Øvrige, men driften ligger fysisk ude på sygehusene. Vaskerierne ligger således på Holbæk og Nykøbing Falster Sygehus, og centralkøkkenerne ligger på Holbæk, Nykøbing Falster og Slagelse Sygehus. Det er i klimaregnskabet valgt at behandle Koncern Service Drift som en leverandør til de øvrige enheder. Koncern Service fulde regnskab er derfor ikke medtaget i regnskabet under Øvrige. I stedet er data fra intern afregning brugt til at beregne påvirkningen fra sygehusene og psykiatriens forbrug af følgende ydelser, som leveres af koncern service: - Patientkost - Vaskeri (herunder energiforbrug og linned og beklædning) - Rengøring - Vedligehold af Bygninger og Arealer Dermed er langt størstedelen af Koncern Service klimapåvirkning indeholdt i regnskabet, men tilskrives der, hvor forbruget rent faktisk finder sted. Side 12 / 51

Data fra Koncern Service regnskab er brugt til at præcisere sygehusene og psykiatriens forbrug af patientkost og vaskeri. Data om det reelle forbrug af fødevarer ved køb af patientkost, samt forbrug af linned og beklædning og energiforbrug til vaskerierne er dermed anvendt. Det giver et mere præcis kortlægning af disse poster og vil kunne præciseres yderligere i en fremtidig klimaindsats med fokus på ydelserne fra Koncern Service. Patientbefordring Det har ikke været muligt at fordele forbruget af patientbefordring på hver enhed, og al patientbefordring er derfor medtaget under enheden Øvrige. Dette betyder at transportområdet for især sygehusene er væsentlig undervurderet sammenlignet med andre regioners klimaregnskaber, hvor patientbefordring er en væsentlig post for de enkelte sygehuse. 3.1.1 Kategorisering af regnskabsposter Når en IO proces anvendes til en regnskabspost i et klimaregnskab, antages det, at den pågældende regnskabspost aftager et gennemsnitsprodukt fra denne IO proces. Dette medfører en usikkerhed, som er afhængig af, hvor godt matchet mellem regnskabsposten og IO processen er. Den IO proces, der bedst repræsenterer regnskabsposten, vælges, men er regnskabsposten meget generel (f.eks. anskaffelser) og indeholder mange forskellige produkttyper, er usikkerheden stor. Det omvendte kan også være tilfældet, hvis en regnskabspost er meget specifik, f.eks. køb af kaffemaskine, men hvor IO processen er så overordnet, at den indeholder for mange forskellige produkttyper, f.eks. machinery and equipment, som bl.a. indeholder kaffemaskiner, men også mange andre typer maskiner og udstyr. Det bedste match fås hvor både regnskabsposten og IO processen er specifik, f.eks. indkøb af medicin, som kan matches med IO processen pharmaceuticals. Næstbedste match fås hvis både regnskabsposten og IO processen er generel, f.eks. indkøb af inventar, som kan matches med IO processen furniture and other manufactured goods. Regnskabsposten kan her indeholde mange typer produkter ligesom IO processen gør det. Graden af usikkerhed er dermed lige stor på inputdatasiden som på outputdatasiden. For hver af regionens enheder er omkostningerne oplyst for hver art under hovedarterne 2 varekøb og 4 tjenesteydelser. Derudover er de fakturerede omkostninger oplyst på grupperingsniveau 2, som specificerer forbruget væsentligt. Et eksempel på en gruppering 2 kunne være lægelige artikler under art 2.7 Øvrige varekøb. For langt de fleste regnskabsposter er matchet med IO processen acceptabel. For visse typer af forbrug har det dog været nødvendigt at foretage nogle justeringer for at forsøge at mindske usikkerheden i beregningerne. Det drejer sig om følgende: Side 13 / 51

Fødevarer Det er ikke muligt via regnskabssystemet at udspecificere regnskabsart 2.2 fødevarer. Der er dog stor forskel på klimapåvirkningen fra eksempelvis kød og grønsager og det er derfor vigtigt at kunne lave en fordeling for fødevareforbruget. Dette er gjort ved at benytte udtræk fra regionens SAS system, som indeholder UNSPSC klassificerede omkostninger. UNSPSC klassificeringen er et computerbaseret system, der læser fakturalinierne og fordeler omkostningerne i henhold til UNSPSC specifikke koder (www.unspsc.org). Omkostningerne til forskellige typer fødevarer for hver af regionens enheder er brugt til at lave en repræsentativ fordelingsnøgle til at fordele omkostningerne under art 2.2. For Koncern Service er fordelingen for Øvrige benyttet, da Koncern Service står for en stor andel af enheden Øvriges omkostninger til fødevarer. Tjenesterejser Det er blevet oplyst, hvor meget regionens ansatte har fået udbetalt i kørselsgodtgørelse, og hvor mange km denne kørsel svarer til. Derfor er det beløb, som går til tjenesterejser blevet delt op i kørselsgodtgørelse og øvrigt transport. Den øvrige transport er ikke udspecificeret, og denne er derfor kategoriseret som gennemsnitlig vejtransport. Det forventes dog, at tjenesterejser udover vejtransport også omfatter en del flyrejser. Udledningerne fra transport må derfor forventes at have en større klimapåvirkning end den er beregnet i dette regnskab, og det anbefales ved fremtidige klimaregnskaber at identificere, hvor stor en del af tjenesterejser, der udgøres af flyrejser. Energidata For regionens udgifter til el, fjernvarme og olie og gas til opvarmning er de økonomiske data erstattet af opgørelser af det faktiske fysiske forbrug i kwh, hvilket sammen med detaljerede emissionsopgørelser præciserer kortlægningen for energiforbruget markant. Det har dog ikke været muligt at lave helt den samme organisatoriske fordeling som for det økonomiske regnskab, da apotekerne og dele af psykiatrien befinder sig fysisk på sygehusene, og deres energiforbrug bliver derfor medtaget under de enkelte sygehuses regnskaber og ikke under enheden Øvrige, hvor de organisatorisk hører til. Disse sammenhænge samt en oversigt over forbrugsopgørelsen kan ses i Bilag 2. Uspecificeret data En del regnskabsposter har været vanskelige at udspecificere, fordi de er betegnet under en meget bred gruppering, som f.eks. øvrige omkostninger, andet eller lignende. Derudover er der omkostninger, som det ikke har været muligt at tildele en gruppering og omkostningen er derfor attesteret direkte på en art, f.eks. Øvrige varekøb. For disse kategorier er anvendt de mest generelle IO processer, som repræsenterer forbruget, typisk generelle varekøb eller generelle serviceydelser. Det kan være nyttigt i en senere detaljering af et bestemt område i klimaregnskabet, at vurdere graden af usikkerhed på analysen og eventuelt foretage en disaggregering eller hybridisering af udvalgte IO processer, for at få en mindre usikker kortlægning. Side 14 / 51

3.2 Strukturering af regnskabsdata - Anlæg For anlægsregnskabet er leveret to set anlægsdata fra regionens regnskabssystem. Det ene er en samlet beløbsoversigt, der viser regionens samlede omkostninger fordelt på følgende typer forbrug: Immaterielle anlægsaktiver (renoveringsprojekter) Grunde Bygninger Teknisk anlæg, større specialudstyr, transportmidler o.l. Inventar, herunder IT udstyr Det andet er et detaljeret udtræk basseret på RS anlægsregnskab, som indeholder fakturerede omkostninger for anskaffelser på over 100.000 kr., men altså ikke indeholder udgifter til bygninger. Dette dataudtræk gør det muligt at adskille forbruget i IT, medicinsk udstyr, transportmidler osv. De to dataset er kombineret ved at kategorisere posterne i det detaljerede udtræk, hvorefter de resterende beløb fra beløbsoversigten er adderet. Herved opnås den størst mulige præcision i klimaregnskabet, da de poster, der kan specificeres, tildeles nøjagtige emissionsfaktorer. Restbeløbene, som er differencen mellem beløbsoversigten og udtrækket, er fordelt ud fra, hvordan posterne i det detaljerede udtræk i øvrigt fordeler sig. Der er gjort følgende antagelser: Restbeløbet for teknisk anlæg er registreret med 2/3 af beløbet på medicinske instrumenter og 1/3 på maskinel og teknisk anlæg. Restbeløbet for Inventar, herunder IT, er registreret som computer og relaterede services, da de største udgifter her går til licenser. 3.3 Beregninger Til beregning af udledninger for de forbrugstyper, som RS har opgivet fysisk data for (energiforbrug og kørselsgodtgørelse), er de økonomiske inputs fra regnskabet erstattet med de fysiske data. Datainput og beregninger for disse beskrives i det følgende indenfor rammerne af GHG protokollens scope-definitioner. 3.3.1 Scope 1 Direkte emissioner Scope 1 udledninger bygger på data for forbruget af brændsler. RS forbruger brændsler til transportmidler og til varme. Brændsler til RS egen transport er beregnet på baggrund af de økonomiske data for brændstofforbrug i egne køretøjer. RS beregningerne af regionens scope 1 udledninger er altså udført på baggrund af følgende data: Brændsel til fyring stammer fra: Naturgas (kwh) Olie (kwh) Opgørelsen af forbrug af olie og naturgas samt emissionsfaktorerne herfor kan ses i Bilag 2. Side 15 / 51

Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer: Diesel/benzin (kr) Emissioner som følge af brændstofforbrug i regionens egne køretøjer og maskiner beregnes på baggrund af IO processen _42 Refined petroleum products and fuels. Processen regner kr. om til kg. og medtager både upstream emissioner ved udvinding af brændslerne, samt de direkte emissioner som følge af afbrændingen. 3.3.2 Scope 2 Indirekte emissioner ved kollektivt energiforbrug Til beregning af emissionerne for kollektivt energiforbrug, bruges følgende datainput: Fjernvarme (kwh) El (kwh) For fjernvarme er der designet en række processer i SimaPro, der repræsenterer fjernvarmeproduktion til de fjernvarmenet, som Regionen bruger fra. Dermed er der beregnet en specifik deklaration for hvert fjernvarmenet. Emissionsfaktorerne for både el og fjernvarme er beskrevet i bilag 2. 3.3.3 Scope 3 Indirekte emissioner ved øvrigt forbrug Scope 3 udledningerne bygger på data fra det økonomiske regnskab med en undtagelse af data fra kørselsgodtgørelse, hvor kørslen er oplyst i km. Opgørelse kan ses i bilag 3. Scope 3 udledninger er dermed beregnet på følgende baggrundsdata: Data fra kørselsgodtgørelsen (km) Økonomiske data for alle øvrige typer forbrug som beskrevet i afsnit 3.1.1. Side 16 / 51

4 KLIMAREGNSKAB - DRIFT I dette kapitel præsenteres resultaterne af klimakortlægningen for driftsregnskabet. Først præsenteres RS som samlet virksomhed, og dernæst hvordan udledningerne fordeler sig på de fem enheder, som regionen er delt op i: Sygehus Nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Øvrige Både for RS som samlet virksomhed og for hver enhed præsenteres den samlede udledning fordelt på områder, som kan være mulige indsatsområder i en klimastrategi: Bygninger og Arealer Forplejning Patientartikler Transport Udstyr Service og Administration Eksterne Ydelser (private og offentlige) Udviklingen 2009 til 2011 vises som total både i skemaform og søjlediagram og fordelingen på områder vises i et lagkagediagram for 2011. Den totale udledning relateres derefter til relevante nøgletal og udviklingen 2009 til 2011 vises i skemaform. I det følgende beskrives hvad de enkelte områder i kortlægningen dækker over. Bygninger og Arealer Bygninger og Arealer dækker over energiforbrug i bygningerne (el, vand, fjernvarme, olie og gas), vedligehold af bygninger i form af renoveringsmaterialer og håndværkerudgifter, vedligehold af bygningsinstallationer, vedligehold af arealer, leje af lokaler samt forsikringer relateret til bygninger. Forplejning Forplejning dækker over indkøb af fødevarer, indkøb af patientkost fra Koncern Service og repræsentation ved møder. Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten typisk engangsartikler. Dette er bl.a. medicin, lægelige artikler, medicinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, proteser, hjælpemidler, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer og aktiviteter. Transport Transport dækker over både patient- og personaletransport samt indkøb af brændstoffer og indkøb og vedligehold af transportmidler. Personaletransport i egen bil er opgjort i km. Alt øvrigt transport inklusiv ambulancekørsel og patientbefordring er antaget værende generel landtransport og er altså ikke differentieret efter transportmiddel. Det er ikke muligt at fordele patientbefordring Side 17 / 51

på enheder, derfor er denne angivet som total for hele regionen under enheden Øvrige. Udstyr Udstyr dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations- og IT udstyr. Udledningen forbundet med Udstyr er alene relateret til produktionen og vedligeholdelsen af udstyret og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen. Service og Administration Service og Administration dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger forbrug af produkter som kontorartikler o. lign. som bruges i administrationen, men derudover dækker kategorien primært over køb af services, så som forbrug af vask og rengøring - primært fra Koncern Service -, diagnostiske analyser og undersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter, kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrationsudgifter. Figur 6 Kategoriseringen er bygget op omkring hospitalsfunktionen, der er den største del af Regionens aktiviteter. Eksterne Ydelser (private og offentlige) Området Eksterne Ydelser dækker over de udgifter, som tydeligvis går til andre regioner, kommuner og staten (bogføringsart 4.6, 4.7 og 4.8 samt betalinger til hospitaler i udlandet og privathospitaler. Da klimapåvirkningen forbundet med disse aktiviteter ligger uden for RS eget regi er det valgt at samle disse i en særskilt område, kaldet Eksterne Ydelser. Side 18 / 51

Udover at præsentere udledningerne fordelt på områder, er der også beregnet udledninger i forhold til relevante nøgletal for hver enhed. Data til nøgletallene findes i Bilag 4. Nøgletallene er kategoriseret som: Antal ansatte Opvarmet areal (m2) Antal dag-/døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Udskrivninger Totaløkonomi (kr.) Nedenfor ses hvilke enheder, der har hvilke nøgletal til at benchmarke sig imod. X indikerer de nøgletal enhederne indeholder. Antal ansatte Opvarm et areal Antal dag- /døgnpl adser Antal senged age Ambul ante besøg Udskriv ninger Totaløk onomi RS Total X X X X X X Sygehus Nord Sygehus Syd Psykiatri en X X X X X X X X X X X X X X X X X X Social X X X X Øvrige X X X Formålet med at beregne udledninger i forhold til et nøgletal er at få opstillet parametre til at kortlægge klimapåvirkningen i forhold til den faktiske produktion. Det betyder, at man med et nøgletal kan korrigere for en øget produktionsudvidelse eller nedlæggelse, og stadig benchmarke sin klimapåvirkning år for år. Side 19 / 51

4.1 Resultater - RS som samlet virksomhed På nedenstående figurer ses, hvordan den samlede udledning for driften af regionens enheder fordeler sig. 4.1.1 Fordeling på enheder Figur 7 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på enheder CO 2 e udledninger (ton): Regionen Total 2009 2010 2011 Psykiatrien 19.770 18.724 20.263 Social 16.138 15.955 15.388 Sygehus Nord 67.768 67.693 67.209 Sygehus Syd 61.696 57.322 56.668 Øvrige 110.047 113.308 103.270 Total 275.419 273.003 262.799 Figur 8 RS total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2009-2011, fordelt på enheder Side 20 / 51

Figur 9 RS total. Enhedernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 Det ses, at sygehusene tilsammen udgjorde 47 % af regionens samlede udledning i 2011, men også Øvrig sundhed udgør en stor post. Her skal der tages højde for, at patientbefordring udgør en væsentlig del af øvrig sundhed (ca. 85 %), selvom denne reelt er et forbrug, som sker primært på sygehusene. Sygehusene er altså klart den største samlede bidragsyder for Regionens aktiviteter. 4.1.2 Fordeling på områder Figur 10 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Regionen Total 2009 2010 2011 Bygninger og arealer 54.195 58.396 55.336 Forplejning 42.255 34.592 33.622 Patientartikler 21.008 20.346 19.932 Service og administration 40.208 39.034 37.611 Transport 98.978 100.878 92.482 Udstyr 14.013 14.029 19.032 Eksterne ydelser 4.762 5.729 4.785 Total 275.419 273.003 262.799 Side 21 / 51

Figur 11 RS total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2009-2011, fordelt på områder Figur 12 RS total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 Side 22 / 51

Transport er den største samlede post og skyldes primært patientbefordringen, som befinder sig under enheden Øvrige. Derudover fylder Bygninger og Arealer meget. Det er overvejene energiforbrug, der udgør denne kategori, men også løbende vedligehold bidrager til indirekte udledninger pga. materialeforbruget. I det følgende beskrives alle områderne og de største bidragsydere under hver enkelt. Procentfordelingen tager udgangspunkt i regnskabet for 2011. Bygninger og Arealer Den største bidragsyder i Bygninger og Arealer er el-forbruget, som udgør ca. 40 % af udledningen. Fjernvarmeforbruget udgør 13 % og afbrænding af naturgas og olie udgør ca. 16 %. Dertil kommer den del af el- og varmeforbruget i socialsektoren, som ikke er med i regionens energiopgørelse og derfor er beregnet via økonomien. Denne udgør 2 %. Samlet set udgør energiforbrug altså ca. 71 % af Bygninger og Arealer. De resterende udledninger stammer fra vedligehold af Bygninger og Arealer og vandforbrug. Dertil kommer de udledninger, som er relateret til anlægsregnskabet, hvor de store investeringer i opførelse og vedligehold af bygninger reelt ligger. Forplejning De største kilder til CO 2 e indenfor forplejning stammer fra kød og mejeriprodukter, som tilsammen udgør knap 50 % af udledningen. Det skyldes at kød og mejeriprodukter er meget ressourcekrævende at fremstille. Patientartikler Forbruget af diverse lægeartikler udgør den største kilde til emissioner med 90 % af udledningen, mens medicin som enkeltprodukt også er en stor bidragsyder med 6,3 % af udledningen indenfor Patientartikler. Medicin har en relativt lav udledning sammenlignet med den store omkostning det er for sygehusene. Det skyldes, at man betaler relativt meget for den forskning og udvikling, der er forbundet med medicin sammenlignet med det fysiske produkt, man får. Udledningen pr. kr er altså relativt lav. Transport På transportområdet er kun knap 2 % af udledningen relateret til personalebefordring i bil, mens øvrige landtransport, herunder patientbefordring udgør hele 97 %. Direkte emissioner som følge af afbrænding af brændsler i egne transportmidler udgør kun 1,2 %. Hele transportområdet kunne med fordel detaljeres yderligere med inklusion af flytransport og detaljering af den planlagte patientbefordring som oplæg til en klimastrategi med transport som indsatsområde. Udstyr På udstyrsområdet bidrager indkøb af inventar væsentligt med en andel på ca. 50 %. Produktion og vedligehold af instrumenter og apparatur til sygehusene bidrager også til en væsentlig del af udledningen og er estimeret til knap 20 % af den samlede udledning indenfor Udstyr. IT udstyr udgør ca. 10 % og maskiner og tekniske anlæg udgør 30 %. Sygehus Nord er den enhed, som har det største forbrug af udstyr med samlet 44 % af hele regionens forbrug. Det skal bemærkes, at Side 23 / 51

der også er en del udledninger forbundet med Udstyr, som er tilknyttet anlægsregnskabet, hvor der også ligger store investeringer i maskiner og udstyr. Service og Administration Service og Administration er et bredt område, hvor den største bidragsyder er indkøb af forretningsservices, som dækker over bl.a. konsulenthjælp, vaskeri og rengøring. Forbrug af disse services udgør 35 % indenfor Service og Administration. Dertil kommer forbrug af diverse produkter (30 %), tekstiler (7 %) og forbrug af andre typer sundhedsrelaterede services, såsom laboratorier og analyser (10 %). Mindre bidragsydere indenfor området er forbrug er uddannelsesservices og forsikringer. Eksterne Ydelser De Eksterne Ydelser dækker over forbrug af eksterne sundheds- og sociale services, primært fra andre regioner, kommune og stat. 4.1.3 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 13 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2009-2011 CO2/Nøgletal: Regionen Total 2009 2010 2011 Ton CO2/Ansat 18,43 18,33 17,97 Kg CO2/m2 452,88 447,02 430,31 g CO2/kr. 88,11 93,59 91,77 For RS er de samlede udledninger faldet fra 2009 til 2011. Faldet fra 2010 til 2011 skyldes primært et fald i forbruget af patientbefordring. I Forplejning er der også sket et stort fald i udledning (20 %) primært som følge af mindre forbrug, men også fordi at forbruget af nogle af de CO2 tunge poster som kød og mejeriprodukter er faldet. Det kan hænge sammen med færre indlæggelser (sengedage) på sygehusene. Udstyr samt Bygninger og Arealer har som de eneste områder oplevet en stigning set samlet over perioden pga. øgede udgifter. For bygning og arealer skyldes stigningen øgede udgifter til vedligehold. Nøgletallene for CO 2 e/ansat følger udviklingen for den totale udledning med et fald over hele perioden fra 2009 til 2011. CO 2 e/m2 oplever også et fald over hele perioden, hvilket til dels skyldes, at der sker en mindre arealtilvækst i regionen fra 2009 til 2010. At der ses en stigning i CO 2 e/kr. skyldes at totalomkostningerne fra 2009 til 2011 er faldet med 8,4 % mens udledningen kun er faldet med 2,6 %. Dette skyldes, at den største reduktion i omkostninger er sket på omkostninger til personale, vikarer og andre ydelser, som har ingen eller meget lav CO2 udledning. Side 24 / 51

4.2 Resultater - Sygehus Syd 4.2.1 Total udledning fordelt på områder Figur 14 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Sygehus Syd 2009 2010 2011 Bygninger og arealer 20.895 21.582 19.909 Forplejning 13.415 10.335 9.845 Patientartikler 9.563 8.710 8.109 Service og administration 11.363 10.911 12.362 Transport 1.321 1.100 714 Udstyr 4.495 4.159 6.003 Eksterne ydelser 829 525 0 Total 61.880 57.322 56.943 Figur 15 Sygehus Syd total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2009-2011, fordelt på områder Side 25 / 51

Figur 16 Sygehus Syd total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 4.2.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 17 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2009-2011 CO 2 e/nøgletal: Sygehus Syd 2009 2010 2011 Ton CO 2 e /Ansat 11,93 11,10 11,24 Kg CO 2 e /m2 285,08 264,08 262,34 Kg CO 2 e /sengedag 197,34 192,17 196,36 Kg CO 2 e /Ambulant besøg 89,25 81,45 80,86 Kg CO 2 e /Udskrivning 881,05 806,92 746,70 g CO 2 e /kr. 69,91 77,62 77,58 For Sygehus Syd er de samlede udledninger faldet over årene. Det er inden for områderne Forplejning og Patientartikler at de største reduktioner er sket, mens posterne Service og Administration og Udstyr er steget. Bygninger og Arealer oplever samlet set et fald, men en stigning fra 2009 til 2010. Dette skyldes en stigning i varmeforbrug grundet en kold vinter i 2010, hvor elforbruget er faldende over alle årene. Udledningen er samlet set ikke faldet ligeså meget som faldet i totalomkostninger, hvilket ses i en stigning i g CO 2 e/kr. Dette skyldes at de største reduktioner i totalomkostningerne er sket indenfor forbruget af vikarer og andre tjenesteydelser, som har ingen eller en meget lav udledning. Det ses da også, at de øvrige nøgletal stort set er faldende over perioden. Side 26 / 51

4.3 Resultater - Sygehus Nord 4.3.1 Total udledning fordelt på områder Figur 18 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Sygehus Nord 2009 2010 2011 Bygninger og arealer 21.214 23.712 22.049 Forplejning 13.805 11.133 10.382 Patientartikler 10.595 10.818 11.115 Service og administration 15.220 10.818 14.490 Transport 956 944 872 Udstyr 5.978 6.405 8.301 Eksterne ydelser 0 0 0 Total 67.768 63.829 67.209 Figur 19 Sygehus Nord total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2009-2011, fordelt på områder Side 27 / 51

Figur 20 Sygehus Nord totalområdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 4.3.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 21 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2009-2011 CO 2 e/nøgletal: Sygehus Nord 2009 2010 2011 Ton CO 2 e /Ansat 13,97 12,84 13,78 Kg CO 2 e /m2 274,16 258,23 271,90 Kg CO 2 e /sengedag 199,41 194,55 212,07 Kg CO 2 e /Ambulant besøg 92,89 84,03 86,86 Kg CO 2 e /Udskrivning 815,88 743,22 791,55 g CO 2 e /kr 75,89 75,52 78,09 Sygehus Nord har oplevet et lille fald i udledning over de tre år, dog med en stigning fra 2010 til 2011. Denne stigning skyldes en stigning i udgifterne til udstyr over alle årene, samt en stigning i udgifterne til Service og Administration og Patientartikler fra 2010 til 2011. Nøgletallene kg CO 2 e e/sengedag og g CO 2 e/kr er steget over årene. Dette skyldes et betydeligt fald i sygehusets totaløkonomi og antal sengedage mens faldet i CO 2 e er lille. Et faldende energiforbrug fra 2010 til 2011 samt omlægning fra naturgas til fjernvarme har medført en mindre reduktion indenfor Bygninger og Arealer, men over perioden ses en lille stigning pga. øgede udgifter til vedligehold. Forbruget af både Patientartikler og Udstyr er stigende over perioden, og forbruget af Forplejning er ikke faldet nær så meget som for de øvrige enheder i regionen. Side 28 / 51

Generelt kunne forbruget på sygehusene under Sygehus Nord være et oplagt indsatsområde. 4.4 Resultater - Psykiatrien 4.4.1 Total udledning fordelt på områder Figur 22 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Psykiatrien 2009 2010 2011 Bygninger og arealer 4.861 5.342 5.516 Forplejning 7.597 6.214 6.690 Patientartikler 130 98 102 Service og administration 3.061 2.987 3.139 Transport 837 747 625 Udstyr 721 1.191 2.225 Eksterne ydelser 2.563 2.147 1.967 Total 19.770 18.724 20.263 Figur 23 Psykiatrien total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2009-2011, fordelt på områder Side 29 / 51

Figur 24 Psykiatrien total. Sektorernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 4.4.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 25 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2009-2011 CO 2 e /Nøgletal: Psykiatrien 2009 2010 2011 Ton CO 2 e /Ansat 12,20 11,60 12,89 Kg CO 2 e /m2 281,94 267,03 288,98 Kg CO 2 e /sengedag 150,25 149,78 170,53 Kg CO 2 e /Ambulant besøg 181,73 171,03 169,21 Kg CO 2 e /Udskrivning 2.970,25 2.692,99 2.794,95 g CO 2 e /kr 69,33 70,06 71,90 Udledningen far Psykiatrien er stort set konstant, men enheden har oplevet et svagt fald i udledning fra 2009 til 2010, for derefter at opleve en stigning i 2011. De største poster fra sektoren er Forplejning samt Bygninger og Arealer, hvor enheden har oplevet en stigning i Bygningsvedligeholdelse, men et fald i energiforbrug med undtagelse af varmeforbruget i 2010. Grunden til at disse to poster fylder relativt meget sammenlignet med de øvrige enheder er, at Psykiatrien ikke bruger ligeså meget Udstyr og Patientartikler som sygehusene. Området Udstyr har dog oplevet en væsentlig stigning fra 2009 til 2011, hvilket skyldes et stigende forbrug af både IT-udstyr samt møbler og inventar. Side 30 / 51

4.5 Resultater - Socialsektoren 4.5.1 Total udledning fordelt på områder Figur 26 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Social 2009 2010 2011 Bygninger og arealer 5.714 5.959 5.828 Forplejning 5.791 5.413 5.367 Patientartikler 239 275 253 Service og administration 2.173 2.294 2.121 Transport 1.190 1.102 1.031 Udstyr 1.009 889 762 Eksterne ydelser 21 22 26 Total 16.138 15.955 15.388 Figur 27 Socialsektoren total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2009-2011, fordelt på områder Side 31 / 51

Figur 28 Socialsektoren total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 4.5.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 29 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2009-2011 CO 2 e /Nøgletal: Social 2009 2010 2011 Ton CO 2 e /Ansat 10,54 11,41 11,01 Kg CO 2 e /m2 299,89 283,03 272,97 Ton CO 2 e / dag-/døgnplads 15,21 15,98 14,98 g CO 2 e /kr 132,20 134,63 133,56 Socialsektoren har oplevet et svagt fald i den totale udledning, hvilket skyldes forholdsvis konstante forbrug indenfor alle områder. Der sker et fald i kg CO 2 e/m2 da arealet for socialsektoren stiger i 2010, da der sker en reduktion i den totale udledning fra 2010 til 2011. De andre nøgletallene forholdsvis konstante, da udviklingen i nøgletallene følger udviklingen i udledninger. Ligesom for Psykiatrien er Bygninger og Arealer samt Forplejning de to poster, som bidrager mest til den samlede udledning. Socialsektoren har et nogenlunde stabilt energiforbrug. Socialsektoren har en del udgifter til husleje, hvilket betyder, at der går en del indirekte udledninger til Bygninger og Arealer, der for de øvrige enheder vil medtages i form af renovering af egne bygninger, som til dels optræder i anlægsregnskabet. Side 32 / 51

4.6 Resultater - Øvrige 4.6.1 Total udledning fordelt på områder Figur 30 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 e udledninger (ton): Øvrige 2009 2010 2011 Bygninger og arealer 1.716 1.826 2.056 Forplejning 1.646 1.498 1.338 Patientartikler 482 445 352 Service og administration 8.391 8.161 5.498 Transport 94.674 96.985 89.240 Transport ekskl. patientbefordring 433 332 358 Udstyr 1.810 1.384 1.742 Eksterne ydelser 1.350 3.035 3.067 Total 110.501 113.665 103.650 Figur 31 Øvrige total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2009-2011, fordelt på områder I Figur 32 og Figur 33 er den procentvise fordeling af udledningerne på områder for Øvrige vist. I den organisatoriske opdeling af RS for klimaregnskabet, er patientbefordring inkluderet under enheden Øvrige, da det ikke har været muligt at fordele området på regionens enheder. Som det ses af Figur 32, er transportområdet dominerende, når patientbefordring er inkluderet. I praksis ligger Side 33 / 51

forbruget af patientbefordring mest hos RS andre enheder, og den procentvise fordeling af udledningerne for Øvrige er derfor vist uden patientbefordring i Figur 33. Figur 32 Øvrige total inkl. patientbefordring. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 Figur 33 Øvrige total ekskl. patientbefordring. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2011 Side 34 / 51

4.6.2 Udvikling i forhold til nøgletal Ligesom den procentvise fordeling af udledninger på områder, er udviklingen i forhold til nøgletal vist både med og uden patientbefordring. Dette gør at nøgletallene stadig vil være sammenlignelige hvis patientbefordringen opdeles på de andre enheder i kommende klimaregnskaber. Figur 34 Udviklingen af relevante nøgletal inkl. patientbefordring fra 2009-2011 CO 2 e /Nøgletal: Øvrige 2009 2010 2011 Ton CO 2 e /Ansat 63,17 65,02 60,50 Kg CO 2 e /m2 5.531,41 5.689,77 5.188,47 g CO 2 e /kr 117,49 119,97 118,89 Figur 35 Udviklingen af relevante nøgletal ekskl. patientbefordring fra 2009-2011 CO2/Nøgletal: Øvrige 2009 2010 2011 Ton CO 2 e /Ansat 9,05 8,94 8,41 Kg CO 2 e /m2 792,28 782,27 721,35 g CO 2 e /kr 16,83 16,49 16,53 For Øvrige er de samlede udledninger faldet med ca. 6 % fra 2009 til 2011 efter en lille stigning i 2010. De største reduktioner sker på områderne Transport, Service og Administration og Forplejning. Selvom den største absolutte reduktion sker for Transport, er det det område med den mindste procentvise reduktion på ca. 6 %. Reduktionen forbundet med Service og Administration stammer fra et generelt fald i udgifter til dette område. For Forplejning skyldes reduktionen primært færre udgifter til repræsentation ved møder, mens det generelle fødevareforbrug er uændret. Udledninger forbundet med områderne Eksterne Ydelser samt Bygninger og Arealer er steget. Den lille stigning for Bygninger og Arealer skyldes en stigning i udgifter til husleje, et lille merforbrug af fjernvarme samt øgede vedligeholdelsesudgifter. Stigningen forbundet med Eksterne Ydelser bunder i øgede udgifter til social- og sundhedsydelser. Øvrige har en lav udledning pr. kr. sammenlignet med de andre enheder, når patientbefordringen er fraregnet. Dette skyldes at størstedelen af udgifterne for området går til administration og honorarer, som er forbundet med en lav udledning. Service og Administration ses da også i Figur 33 som den største post. Nøgletallene ton CO 2 e/ansat og g CO 2 e/kr. ligger konstant, hvor der sker et fald i kg CO 2 e/m 2, hvilket skyldes et fald i udledning, mens arealet er uændret over årene. Side 35 / 51

4.7 Opsummering af driftsregnskabet De totale udledninger for regionen er faldet fra 2009 til 2010 og igen til 2011, sandsynligvis som følge af økonomiske besparelser og effektivisering. De områder, der generelt er sket reduktioner indenfor, er Service og Administration, Patientartikler og Forplejning, mens Udstyr og Bygninger og Arealer er steget. Transport oplever en stigning i 2010, for derefter at falde drastisk i 2011. Bygninger og Arealer er primært steget som følge af et øget energiforbrug, men også øget vedligeholdelse. Det øgede energiforbrug kan skyldes nogle kolde vintre, især i 2010, hvor der ses et større varmeforbrug for de fleste enheder (jf. Bilag 2). Elforbruget, som ikke er temperaturafhængigt, er over perioden faldet for Sygehus Nord, Sygehus Syd og Psykiatrien, men Øvrige og Socialsektoren oplever en lille stigning. For at sikre, at der arbejdes frem imod at afkoble økonomisk fremgang og klimapåvirkning, er det interessant at se på udledningerne i forhold til de valgte nøgletal. Udledningen opgjort som g CO 2 e/kr. siger noget om, hvorvidt denne afkobling er sket. For sygehusene er CO 2 e/kr. steget i både 2010 og 2011, hvilket tyder på, at der er behov for aktive indsatser, hvis regionen skal opnå reduktioner selvom produktionen og den økonomiske aktivitet stiger de kommende år. For de øvrige enheder stiger CO 2 e/kr. fra 2009 til 2010 for derefter at falde en smule i 2011. Ses på den økonomiske fordeling (indkøbsvolumen) for 2011 sammenlignet med klimaeffekten for regionen samlet, fås et indblik i, hvilke poster, som bidrager relativt meget i klimaregnskabet og hvor der bør ske indsatser. De områder, som har den største klimapåvirkning relativt til deres indkøbsvolumen er: Bygninger og Arealer (herunder energiforbrug), Forplejning og Transport. I afsnit 6 er beskrevet nogle forslag til virkemidler. Side 36 / 51