Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010



Relaterede dokumenter
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan for Ballerup Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November oktober PEA/ta4989.lmp Jnr

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan

TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

STOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjkortlægning efter tiltag

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

ØRESUND - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

REFERAT af borgermøde om Forslag til støjhandlingsplan

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

Indhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj _v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

Indhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3

CaseNo _# _v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

ANEBJERG - SKANDERBORG

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

NOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

Støjhandlingsplan Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund.

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjhandlings- plan

OMFARTSVEJ SYD OM HORSENS INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjgrænseværdier 2. 3 Støjberegninger Forudsætninger 3 3.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER

6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ

Indhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

UDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan

STØJHANDLINGSPLAN for vejtrafik

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

Byrådscentret

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

UFÆRDIGET AF. Casper Bjerring KONTROLLERET AF. Thomas Olsen

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

1/24. Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer

Miljøstyrelsen oplyser vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, som kan ses i tabel 1. Grænseværdi, vejstøj Støjniveau, udendørs

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):

Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018

Virksomheder J.nr. MST Ref. clben Den 7. juni Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER?

Allerød Kommune. Støjkortlægning

Rudersdal Kommune. Støjkortlægning og støjhandlingsplan

Teknisk notat N

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

Forslag til - Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2018

Miljømåling trafikstøj. Sag nr / Beregning af vejtrafikstøj fra Vestmotorvejen. Udført af: Carsten Villsen Civilingeniør

BilagTMU_130812_pkt_ Hvidovre Kommune. Vej- og Parkafdelingen. Støj. Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark

Teknisk notat N

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)

Rønbækvej. Orienterende trafikstøjs beregning. Sag nr

NOTAT. 1. Indledning. 2. Kommunen

Lejerby. Indledning. Trafikstøj Miljømåling - Trafikstøj. Projektnr.: september 2017 RAR

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Notat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

Ballerup Kommune støjhandlingsplan

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Bilag 2. Støjnotat. Vipperød Bakker. Støjreduktion langs Holbækmotorvejen

Transkript:

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen... 5 7. Antal støjramte boliger og personer... 6 9. Foranstaltninger frem til år 2013... 8 10. Skøn over effekt... 9 11. Strategi på længere sigt... 9 12. Økonomi... 9 13. Evaluering... 9 14. Offentlig høring... 9 BILAG 1 - antal støjbelastede boliger på de mest støjbelastede veje...11 BILAG 2 - mulige tiltag på de største veje....12 BILAG 3 - oversigtskort over mulige tiltag på de største veje...13 Støjhandlingsplanen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 30.08.2010. Udgivet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby Ansvarshavende Teknisk direktør Bjarne Holm Marcussen Redaktion Teknisk Forvaltning Design og grafisk tilrettelæggelse Lyngby-Taarbæk Kommune Foto Lyngby-Taarbæk Kommune Oplag 300 stk. Tryk Eget trykkeri Støjhandlingsplanen kan downloades på www.ltk.dk eller afhentes på kommunens biblioteker, på Rådhuset eller i Administrationsbygningen, Toftebæksvej 12, så længe lager haves. Kontakt Teknisk Service, tlf. 45 97 35 00 2

1. Forord Baggrunden for planen er den statslige støjbekendtgørelse, der angiver, at der skal foretages støjkortlægning samt støjhandlingsplaner for følgende: Vejstrækninger med mere end 16.000 køretøjer Jernbanestrækninger med mere end 60.000 togpassager pr. år Større lufthavne med mere end 50.000 operationer pr. år Større samlede byområder med mere end 250.000 indbyggere Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af det større sammenhængende byområde (Storkøbenhavn) med over 250.000 indbyggere og skal støjkortlægge og udarbejde en støjhandlingsplan gældende for hele kommunen. De statslige motorveje (Helsingørmotorvejen og Motorring 3) er kortlagt særskilt af staten (Vejdirektoratet), og er desuden medtaget i kommunens samlede kortlægning. Banedanmark har stået for kortlægningen af støj fra S-banen og Kystbanen, hvorimod støjen fra Lokalbanen (Nærumbanen) ikke er kortlagt, da denne ikke er omfattet af støjbekendtgørelsen. 2. Resume af støjhandlingsplanen Støjhandlingsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune er baseret på en opgørelse over antallet af støjbelastede boliger og personer langs veje og jernbaner i kommunen. Opgørelsen viser, at der samlet i Lyngby-Taarbæk Kommune er ca. 9.000 boliger, som er belastet af vejstøj med L den > 58 db, og ca. 975 boliger er belastet af vejstøj over L den > 68 db. Langs Helsingørmotorvejen er ca. 3.100 boliger belastet med mere end 58 db L den og 132 boliger er belastet med mere end 68 db L den. I støjhandlingsplanen fra Banedanmark opgives det samlede antal boliger til 101, som er støjbelastet med L den > 64 db af banestrækningerne gennem Lyngby-Taarbæk Kommune. Trafikstøj er den primære støjkilde til eksternt støj i kommunen. Derfor udlægges der generelt støjsvag asfalt i forbindelse med renovering af kommunens trafikveje. I 2012 skal der gennemføres en ny støjkortlægning af kommunen, hvor der efterfølgende skal udarbejdes en ny støjhandlingsplan. 3

3. Beskrivelse af byområdet Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af et større sammenhængende byområde (Storkøbenhavn), hvor der skal udføres en strategisk støjkortlægning. Kommunen dækker et areal på ca. 39 km 2, hvoraf ca. 22 km 2 er grønne områder. Pr. 1. januar 2009 havde kommunen 51.532 indbyggere og 25.557 boliger. I kommunen er der ca. 107 km kommunale veje og ca. 95 km private fællesveje. Desuden er der ca. 4,5 km statsvej (Helsingørmotorvejen og Motorring 3). Kommunen har ingen større virksomheder, der er omfattet af støjbekendtgørelsen. S-banen og kystbanen er støjkortlagt af Banedanmark. 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder Det retslige grundlag udgøres af bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Baggrunden er EU-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj. De danske retningslinier er yderligere udmøntet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006: Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. De ansvarlige myndigheder for kortlægning og støjhandlingsplaner er: Lyngby-Taarbæk Kommune: Kommunale veje Vejdirektoratet: Statens veje - Helsingørmotorvejen og Motorring 3 Banedanmark: S-togs strækning og kystbanestrækning 5. Grænseværdier Støjkortlægningen er foretaget efter en ny beregningsmåde, der beregner støjen i L den (day-evening-night). Her tillægges støjen i aften- og natperioden højere vægt end støjen om dagen, da støjen er mest generende i aften- og natperioden. Den nye beregningsmetode betyder, at det beregnede støjniveau bliver ca. 3 db højere end tidligere. Vejstøj Miljøstyrelsen har i vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje fastlagt vejledende grænseværdier for trafikstøjen udtrykt ved den nye indikator L den. De vejledende grænseværdier for støj fra veje er anført i nedenstående tabel : Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den 53 db L den 58 db L den 63 db 4

Jernbanestøj: For Banedanmark er Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for jernbaner gældende. Disse fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner. De relevante vejledende grænseværdier er anført i nedenstående tabel: Område Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholds-arealer og bydelsparker. Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den 64 db L den 69 db 6. Resume af støjkortlægningen Støjkortlægningen er foretaget med programmet SoundPlan, som kombinerer beregningsmetoden Nord2000 for vejtrafikstøj med kommunens digitale kort, registeroplysninger om bygninger, boliger og trafikdata. Kortlægningen er foretaget for alle veje med mere end 500 biler pr. døgn. Kortlægningen viser støjens udbredelse i 1,5 m og 4 m højde og er indberettet til Miljøstyrelsen, hvor den kan ses på deres hjemmeside: www.mst.dk. Kortlægningen skal angives i 5 db intervaller fra 55 db og op. Støjkortlægningen er strategisk, hvilket betyder, at opgørelserne ikke tager højde for detaljerede lokale forhold f.eks. tætte plankeværke m.v., der kan ændre støjbilledet. Støjbilledet på et lokalt sted kan derfor godt være noget anderledes end den strategiske kortlægning viser. Kommunen har desuden foretaget en registrering af støjen i intervaller i forhold til de nye grænseværdier: 58-63 db, 63-68 db, 68-73 db osv. i 1,5 m højde. Støjhandlingsplanen er baseret på denne opgørelse. Illustration:Kortlægning af vejstøj fra de kortlagte vejstrækninger i Lyngby-Taarbæk Kommune i 1,5 m højde, som er indberettet til miljøstyrelsen. 5

For at fokusere på de mest støjbelastede områder er der udarbejdet et støjkort for den vejledende grænseværdi (58 db) med et tillæg på 10 db (dvs. 68 db). Støjkortet viser boliger belastet med mere end 58 db i 1,5 meter over terræn. Når støjen overskrider den vejledende grænseværdi med mere end 10 db anses boliger og personer almindeligvis for at være stærkt støjbelastede. Illustration :Kortlægning af boliger med en støjpåvirkning > 58 db på facaden i 1,5, m højde 7. Antal støjramte boliger og personer I nedenstående tabel ses det opgjorte antal personer og boliger, der udsættes for vejstøj i Lyngby-Taarbæk Kommune i de støjkortlagte intervaller. Antallet af personer er afrundet til de nærmeste 100 og antallet af boliger afrundet til de nærmeste 10. Støjinterval L den Boliger personer <53 db 10.220 21.700 53-58 db 6.230 12.200 58-63 db 5.150 9.400 63-68 db 2.840 5.500 68-73 db 940 1.700 73-78 db 40 100 >78 db 0 0 Optællingen viser, at der er ca. 8.970 boliger med ca. 16.700 personer, der er belastet med vejstøj > 58 db L den. En oversigt over de mest støjbelastede veje fremgår af bilag 1. 6

Statens veje Vejdirektoratet har i deres støjhandlingsplan fra marts 2009 opgjort antallet af støjbelastede boliger fra Helsingørmotorvejen, som vist i nedenstående tabel. Opgørelse er foretaget for støj i 1,5 m højde. 58-63 db 63-68 db 68-73 db > 73 db I alt 1.970 1.630 40 0 3.640 Denne opgørelse er ikke i overensstemmelse med kommunens opgørelse, der viser, at der er 130 boliger med mere end 68 db. Vejdirektoratet er informeret om dette. Jernbaner Banedanmark opgør i deres støjhandlingsplan, at 101 boliger er støjbelastet ved 1,5 meters højde L den > 64 db. 8. Allerede indført støjbekæmpelse Dette afsnit rummer en beskrivelse af tiltag, der allerede er gennemført med det formål at begrænse vejstøjen. Afsnittet redegør også for projekter, der er under forberedelse. Støjsvag asfalt Ved udlægning af asfalt i forbindelse med renovering af kommunens trafikveje anvendes fra og med 2009 generelt støjsvag asfalt På følgende veje er der udlagt støjsvag asfalt i 2009: Dyrehavevej, Firskovvej, Stengårds Alle, Frederiksdalsvej (Parcelvej-Virumvej), Skodsborgvej, Lystoftevej (Caroline Amalie Vej-Nærumbanen). I alt ca. 3 km. Nedsættelse af hastigheden I Fokus-Strategi for Trafik fra 2008 er en del af kommunens trafikveje klassificeret med en lavere hastighed end i dag. Bortset fra de tidligere amtsveje er alle trafikveje klassificeret til 50 km eller lavere. På følgende trafikveje er hastigheden allerede nedsat fra 60 til 50 km: Nybrovej, Rævehøjvej, del af Lundtoftegårdsvej og den sydlige del af Hjortekærsvej. Desuden er en del trafikveje forsynet med hastighedsdæmpende foranstaltninger til 40 km - senest Stengårds Allé i 2009. Fakta om trafikstøj Støjen fra vejtrafikken kommer dels fra bilernes motorer og udstødning og dels fra kontakten mellem kørebane og dæk. En fordobling af trafikken øger trafikstøjen med 3 db. En forøgelse af lyden med 8-10 db opfattes som en fordobling af lydstyrken. Lastvogne er mere støjende end personbiler. Trafikstøjen øges med bilernes hastighed. Man kan derfor nedsætte støjen ved at sænke hastigheden. Dæmpningen er ca. 1,5 db pr 10 km/t hastighedsnedsættelse. Der er ikke nogen støjmæssigt gevinst ved at sænke hastigheden til under ca. 30 km/t. Dækstøjen afhænger af vejbelægningen. En ru og stiv belægning giver mere støj pga. dækkets vibrationer. En støjsvag belægning kan mindske støjen med op til 3 db. Desuden er der etableret 40 km zoner med hastighedsdæmpende foranstaltninger i Hjortekær nord samt Ulrikkenborg/Engelsborgkvartererne. Støjskærme I forbindelse med byfornyelsesprojekt er der opsat støjskærm på Klampenborgvej ved bebyggelse på den østlige del af Kornagervej. I Hvidegårdsparken er der mod Klampenborgvej opsat enkelt private støjskærme. Derudover er der ældre støjskærme på en del af Lyngby Omfartsvej. I 2009 er der etableret støjskærm på Lyngby Omfartsvej ved det nye byggeri på Mortonsvej. 7

Vejdirektoratet I forbindelse med udvidelsen af Helsingørmotorvejen i 1997 blev der etableret støjvolde ved Hvidegårdsparken og Torsvang. Volden ved Hvidegårdsparken blev endelig færdiggjort i 2008 efter nedtagelse af højspændingsledningerne. Ved udvidelse af Motorring 3 blev beboerne i ejendommen Jægersborgvej 68-76 tilbudt facadestøjisolering. På Helsingørmotorvejen mellem Klampenborgvej og Jægersborgvej er der i efteråret 2009 udlagt ny støjsvag asfalt. Jernbaner Banedanmark har gennem en længere årrække via deres støjpulje tilbudt støjdæmpning til støjbelastede boliger. Således har alle støjbelastede boliger langs Kystbanen fået tilbud om tilskud til facadestøjisolering. Banedanmark har etableret 600 m støjskærm langs S-banen i vestsiden mellem Virumgade og Frederikdalsvej. I 2009 har 96 boliger langs S-banen fået tilbudt tilskud til facadestøjisolering. (Boliger med mere end 65 db). 9. Foranstaltninger frem til år 2013 Kommunen vil prioritere indsatsen i forhold til at opnå den størst mulige reduktion af boliger med mere end 68 db L den, samt i forhold til den største reduktion i støjbelastningstallet i forhold til investeringen. Effekten af mulige støjskærme og støjvolde langs de største veje i Kommunen er undersøgt. De undersøgte strækninger fremgår af bilag 2. Støjbelastningstal (SBT) Støjbelastningstallet beskriver den samlede genevirkning fra trafikken på boligerne på en vejstrækning og er en vægtet sum af antal støjbelastede boliger i de forskellige støjintervaller. I nedenstående tabel er vist de 7 højest prioriterede strækninger ud fra en kombination af de to ovenfor nævnte prioriterings kriterier. prioritet vej lokalitet type reduktion af boliger > 68 db SBT reduktion pris i mio. kr. SBT reduktion pr mio. Støjsvag asfalt på trafikveje Afholdes over det årlige budget til slidlag. Pris pr. km 1-1,3 mio. kr. 1 Helsingørmotorvejen Lundtoftegårdsvej 5-37 vold 30 17 1,8 9,7 2 Helsingørmotorvejen Eremitageparken, Rævehøjparken skærm 24 33 6,8 4,8 3 Lundtofteparken og Helsingørmotorvejen Lundtoftegårdsvej 101-123 skærm 15 8 7 1,2 4 Lyngby Omfartsvej - Kongevejen Birkevang syd skærm 2 6 1,4 4,1 5 Lyngby Omfartsvej - Kongevejen Kongevejen 116-142 skærm 6 2 2 0,9 6 Helsingørmotorvejen Nord for Vejporten mod øst skærm 2 7 9,8 0,7 7 Klampenborgvej Bækkevang skærm 1 3 2,2 1,2 Helsingørmotorvejen er en statsvej, hvor det i princippet er Vejdirektoratet, der skal foretage støjdæmpning. 8

På veje, hvor det ikke er muligt at etablere støjskærm kan facaden støjisoleres. Dette kan ske ved at udskifte vinduerne til termolydruder og isætning af støjdæmpede friskluftventiler. Der kan afsættes en pulje til facadestøjisolering, hvor borgerne kan søge tilskud. Tilskuddets størrelse kan afhænge af støjpåvirkningen, således at tilskuddet stiger med stigende støjpåvirkning. Erfaringer fra eksisterende tilskudsordninger i andre kommuner er, at kommunens tilskud udgør ca. 20-40.000 kr. pr. bolig. Kommunen vil fortsat arbejde for at nedsætte hastighederne på trafikvejene i overensstemmelse med hastighedsklassificeringen i Fokus-Strategi for Trafik. Kommunen vil fortsat påvirke Vejdirektoratet/staten til at etablere støjdæmpende tiltag langs Helsingørmotorvejen. Herunder overveje muligheden for støjpartnerskab. Eventuel ren overskudsjord i forbindelse med større byggerier vil forsøges anvendt til støjvold. Vejdirektoratet Vejdirektoratet skriver i deres støjhandlingsplan, at de fremover vil anvende støjsvag asfalt i forbindelse med almindelig vejvedligeholdelse, hvor trafikken støjbelaster bymæssig bebyggelse. Desuden nævnes støjskærm og facadeisolering som mulige virkemidler, men der er p.t. ikke fastlagt konkrete tiltag. 10. Skøn over effekt Effekten vil primært fremkomme som følge af de støjsvage asfaltbelægninger, samt efter eventuel støjdæmpning langs Helsingørmotorvejen. 11. Strategi på længere sigt Lyngby-Taarbæk Kommunes langsigtede mål er, at antallet af boliger med et udendørs støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 db L den reduceres markant, og at ingen boliger udsættes for en støjbelastning over 68 db L den. 12. Økonomi Der er i 2010 afsat 1 mio. kr. til støjdæmpning langs Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten (Vejdirektoratet). 13. Evaluering Støjhandlingsplanen forventes evalueret ved udarbejdelse af den næste lovpligtige støjkortlægning i år 2012. 14. Offentlig høring Støjhandlingsplanen har været fremlagt i offentlig høring. I høringsperioden er der modtaget 14 høringssvar, der er beskrevet i notatet "Høringsbemærkninger til støjhandlingsplan" som kan ses på kommunens hjemmeside www.ltk.dk. 7 af høringssvarene anbefaler anvendelse af støjsvag asfalt, herunder forslag til udlægning på flere konkrete veje. 9

1 finder ikke støjhandlingsplanen konkret nok, da den ikke forpligter kommunen til at udføre støjtiltag. Derudover handlede de indkomne høringssvar blandt andet om følgende problemstillinger: - at der etableres vejforanstaltninger, der dæmper hastigheden på Strandvejen - at nedsætte hastighedsbegrænsningen på Buddingevej, Kongevejen (Rudersdal- Lyngby Omfartsvej) og Strandvejen - at den eksisterende støjvold langs Helsingørmotorvejen ved Torsvang forlænges mod syd af hensyn til beboerne i Torsvang og Agervang, samt det rekreative område ved Ermelundskilen - at opsætte støjskærm i krydset Kongevejen/Skodsborgvej samt at opprioritere en skærm på Klampenborgvej ved Kornagervej/Agervang - at anvende overskudsjord til støjvolde samt starte med den foreslåede vold langs Helsingørmotorvejen ved Lundtoftegårdsvej 5-37 - at støjhandlingsplanen udvides til også indeholder en redegørelse af de rekreative områder ved Mølleådalen, Ermelundskilen samt Prinsessestien/Lyngby sø - at den viste støjskæm øst for Helsingørmotorvejen ved Hjortekær bør forlænges mod syd til Vejporten - at der afsættes en pulje til facadestøjisolering - at kommunen skal påvirke Vejdirektoratet angående tiltag på Helsingørmotorvejen og at kommunen højest bør yde tilskud til støjtiltag her, da det er en statsvej - at de afsatte beløb til støjdæmpende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige og anbefaler muligheden for beboer-medfinansiering. Der er desuden fremsat bemærkninger og spørgsmål til de anvendte beregninger, parametre og længde af støjskærme. Derudover er der kommet forslag om at medtage flystøj og støj fra lokalbanen (Lyngby- Nærum Jernbane). Disse forhold behandles ikke i støjhandlingsplanen. 10

BILAG 1 - Antal støjbelastede boliger på de mest støjbelastede veje. Støjklasse Boliger Vej < 53 db 53-58 58-63 63-68 68-73 73-78 > 78 db db db db db db SBT Lyngby Hovedgade 34 34 75 182 202 139 Eremitageparken 1 98 377 28 106 Kollegiebakken 497 146 43 106 Buddingevej 55 57 5 165 82 Lundtoftegårdsvej 94 186 56 76 Grønnevej 431 269 193 72 Jægersborgvej 4 35 88 9 56 Kongevejen 1 11 18 29 76 14 56 Frederiksdalsvej 196 234 149 145 8 52 Vinkelvej 49 77 50 92 28 38 Christian X's Alle 41 41 152 81 35 Rævehøjvej 6 285 31 Lyngbygårdsvej 196 135 183 49 31 Lundtofteparken 250 185 40 29 Engelsborgvej 51 43 45 42 28 27 Jernbanevej 9 24 34 14 43 26 Sorgenfrigårdsvej 3 19 120 55 25 Ring 4/Bagsværdvej 1 4 17 18 41 24 Rævehøjparken 118 48 24 Nybrovej 9 7 18 72 12 23 Data stammer fra Kommunens støjkortlægning i 2008. Tabellen er opgjort i forhold til adresser og henfører således ikke til støjkilden (den støjende vej). F.eks. kommer støjen i Eremitageparken fra Helsingørmotorvejen. Evt. uoverensstemmelser mellem denne opgørelse og skemaet i bilag 2 skyldes, at data i bilag 2 er en mere nøjagtig beregning i detaljerede områder. 11

BILAG 2 - Mulige tiltag på de største veje. Effekt af mulige foranstaltninger I skemaet nedenfor er angivet effekten af mulige støjskærme eller støjvolde langs de største veje i Kommunen. Desuden er angivet effekten af støjsvag asfalt på Helsingørmotorvejen og Lyngby Omfartsvej/Kongevejen. Effekten er angivet som støjbelastningstallet (SBT) før og efter foranstaltningen. Støjbelastningstallet er et udtryk for støjpåvirkningen på boligerne på den aktuelle strækning. Anlægsudgiften er skønnet og der er angivet den støjreducerende effekt (SBT effekt) pr. investeret kr. Nummeret ved de enkelte tiltag henviser til oversigtskort på bilag 3. Støjbelastningstal (SBT) Støjbelastningstallet beskriver den samlede genevirkning fra vejtrafikken på boligerne på en vejstrækning og er en vægtet sum af antal støjbelastede boliger i de forskellige støjintervaller. Støjbelastningstallet giver således mulighed for at sammenligne vejene indbyrdes samt vurdere effekten af forskellige tiltag. Overordnet vej lokalitet Nr på oversigtstegning Gennemsnitlig daglig trafik SBT før Foranstaltning længde i m højde i m type SBT efter SBT effekt pris i mio. kr. SBT reduktion pr mio. Helsingørmotorvejen Lyngby Omfartsvej - Kongevejen Klampenborgvej Prebens Vænge 1 74.000 4 550 4 skærm 2 2 6,1 0 Nord for Vejporten mod øst 2 74.000 47 700 4 skærm 40 7 9,8 1 Lundtofteparken og Lundtoftegårdsvej 101-123 3 74.000 44 500 4 skærm 36 8 7,0 1 Eremitageparken, Rævehøjparken 4 74.000 126 900 2 skærm 105 20 5,9 3 Eremitageparken, Rævehøjparken 4 74.000 126 900 3 skærm 93 33 6,8 5 Villum Kann Rasmussen, Kampsax Kollegiet 5 74.000 127 660 4 skærm 66 61 9,9 6 Lundtoftegårdsvej 5-37 6 74.000 66 250 6 vold 49 17 1,8 10 Torsvang, lokalskærm i sydskel 7a 83.000 16 220 4 skærm 15 1 2,1 0 Torsvang 7b 83.000 16 550 4 skærm 15 1 8,3 0 Alle boliger nord for Klampenborgvej 433 støjsvag asfalt 288 145 5,8 25 Birkevang nord 11 25.000 6 85 3 skærm 3 2 0,6 4 Birkevang syd 12 25.000 8 180 3 skærm 2 6 1,4 4 Mønsvej & Virumvej 13 20.000 2 240 3 skærm 1 1 2,2 0 Kongevejen 116-142 14 20.000 4 260 3 skærm 3 2 2,0 1 Alle boliger langs Lyngby 190 støjsvag asfalt 129 61 4,4 14 Omfartsvej Alle boliger ved Kongevejen 55 støjsvag asfalt 36 19 1,0 19 (Bredevej - Rudersdal) Bækkevang 21 18.500 5 295 3 skærm 2 3 2,2 1 Lyngbygårdsvej 102-132 22 20.500 6 195 3 skærm 5 1 1,5 0 Agervang og Kornagervej 23 20.500 6 365 3 skærm 2 3 2,7 1 Trongårdsparken 25 13.000 5 375 3 skærm 4 1 2,8 0 Effekt af mulige støjtiltag på de største veje. 12

BILAG 3 - Oversigtskort over mulige tiltag på de største veje 13

14

15

16