Ansøgning til Legepladspuljen for Åby Skole og SFO
Begrundelse for ansøgningen Åby Skole er en skole i tre spor med 700 elever. Børnene kommer primært fra den del af Åbyhøj, der ligger syd for Silkeborg vej. Men med lukningen af Nordgårdsskolen, har Åby Skole fået en ny stor børnegruppe fra Gellerupområdet. Kravene til skolens legearealer, er derfor større end de tidligere har været. Arealerne skal ud over at være motorisk stimulerende også være fordrende for sociale aktiviteter. Dvs at legeområdet skal lægge op til leg i uformelle grupper, hvor der er mulighed for at lege på tværs af kulturer og tidligere erfaringer. Børnene skal kunne vælge imellem forskellige rum størrelser, sådan at de kan opsøge rum med forskellige nuancer, muligheder og krav.
Aula Åby Hallen Gymnastiksal Skolegården Børnene fra Åby-området er generelt aktive børn, men også her er der en andel af børn, hvor hverdagen efter skole/sfotiden er præget af fjernsynskigning og spilkonsoller. Vi ser det derfor som utrolig vigtigt at skolens legetilbud til børnene er inspirerende, stimulerende og sikkert, sådan at ungerne har lyst til at bruge det. Legepladsen som den ser ud nu, lever desværre langt fra op til ambitionerne. De eksisterende legeredskaber viser deres alder ved ikke at udfordre børnenes motorik i tilstrækkelig grad, i forhold til den nuværende viden og ønsker. De tilbyder kun meget simple bevægelser, frem og tilbage, rundt eller op og ned. Målet er at legeredskaberne skal leve op til moderne viden om motorisk udvikling, ved at stimulere sanser, bevægelse og social ageren. Skolen er en traditionel skole i fleretagers i røde mursten. Skolen er organiseret omkring en rektangulær skolegård. Gårdens areal er ikke ret stort sammenlignet med mængden af børn der skal finde deres plads derude. Derudover har den været (og er muligvis stadig??) pålagt at kunne udnyttes som parkering plads. Dvs at gårdens primære areal er flad asfalt. Det er et godt udgangspunkt for en legeplads, men som den ligger nu ret kedelig. Grusbane SFO Søren Frichs Vej
Skolegårdens indretning Skolegården er idag opdelt i to områder. I den nordlige og største del er der et asfaltområde der bruges til boldspil og mooncar-ræs, mens den sydlige del, har et område med anlagt som et faldsands-bed ovenpå asfalten og rammet ind med palisadestubbe der er funderet igennem asfaltlaget. Sandbedet indeholder klassiske legeredskaber som gynge, kolbøttestang, og klatre-borg. Skolegården har også en række flotte gamle nåletræer der giver læ, skygge og atmosfære for børnene. Kolbøttebarrer Sand der stikker af Stor asfaltflade Boldbaner
Generelt fremstår skolegården slidt. Asfalten og omgivelserne er præget af mange års brug til boldlege. Selve legeområdet foran SFO og indskoling lever ikke længere helt op til gældende krav om legepladssikkerhed. Palisade kanterne, som er stammer i hårdt træ, er funderet direkte ned igennem asfalten under faldsandet. Denne anlægsmåde har ført til en alt for hurtig nedbrydning af det ellers solide lærketræ, da både jordfugt og overfladevand ender i træet. Tilstanden er nu så ringe at der mangler flere af stubbene og de tilbageværende er rådne og splintrende. Tillige er faldsandet flere steder ved at løbe ud. Klatretårn 20+ Slidte gynger Flotte gamle træer Stort faldsandsareal Mangelfuld afgrænsning Ældre bord-bænke sæt
Midlertidig afgrænsning Pingpong borde der ikke kan anvendes Problemerne forværres af at meget af sandet fyger ud på grund af vestenvinden der suser ind i gården. Sandet er et løbende problem for skolens pedel og rengøringspersonale, det slider på bygninger og kræver løbende bortfejning. De har udtrykt et klart ønske om at finde et bedre alternativ. Legepladsen som den ligger nu er også i vejen for de mindste børn og deres forældre når de kommer om morgenen. Et nyt design vil tillade gennemgang, både om morgenen og som en del af børnenes egen leg i løbet af skoledagen.
Analyse af legestatus i dag og hvad der savnes: Haves: Gynger og kolbøtter dvs glidende bevægelse i en retning: Savnes: uforudsigelige gynger der kan pendulere i flere retninger og give et ordentlig skvulp i hjernens væsker. Derudover noget der stimulerer balancen bomme i lave højde, liner, eller ting der kan snurre rundt mens man ligger i dem. Haves: Faldsandsbed med palisadekanter i træ som er i forskellige højder til at gå på. Kanterne rådner væk i forskellige tempi og derfor fuld af splinter. Men ingen kanter intet faldsand, og intet faldsand ingen gynger eller legetårn derfor bruges kanterne endnu! Savnes: En solid kant hvor man både kan sidde og gå på. Samtidig må kanten gerne opdele rummet/skolegården i nogle sjove og interessante rum, hvor man udfordres til at lege omkring. Haves: Faldsand der stikker af. Savnes: Alternative underlag der er bedre egnede til skolens behov, samtidig med at de opfylder gældende sikkerhedskrav. Haves: Klatretårn hvor man kan klatre op og rutche ned ad en stang. Dvs genkendelige trinhøjder og underlag Savnes: Klatre muligheder, hvor balancen og motorikken udfordres samtidig. Fx klatrenet, eller bakkeformer hvor der er klatreknopper på, eller bakkeformer hvor man skal holde sig fast med hænderne. Haves: Provisorisk plantebed i gammelt flisbed giver læ og skærmer indsigt. Men kanten på bedet er snart væk, og derfor desværre også bedet. Savnes: Blivende lægivende beplantning, der skaber rumlige nuancer og giver komfort- og læzoner. Haves: Standard bordebænkesæt hvor man kan sidde og spise frokost eller tage rulleskøjter på. Savnes: Varierede sociale og uformelle siddemuligheder, hvor man kan sidde få eller mange, afhængig af sammenhængen. Haves: Stor grå asfalt flade. Fladen bruges både til boldspil og mooncar Savnes: Bedre opdeling og udnyttelse af den store flade. Fladen kunne med fordel opdeles med farver, og der kunne skabes ruter og baner på den.
Mini-Rull Skolen har allerede fået adgang til minirull midlerne og denne ansøgning skal ses i denne sammenhæng. Disse midler vil generelt blive brugt på at forbedre vind- og støjforholdene på skolen. Forholdene er i dag, at der henover grusbanen står en hård vestenvind indover skolens arealer, og at støjgenerne fra trafikken på Søren Frichsvej er meget store. Hovedfokus er derfor på at lave bakker og beplantning syd for skolen, der skaber læ for børnene og deres leg, samt at udnytte bakkerne til at udfordre børnenes bevægelser. Men mulighederne for opstilling af større legeredskaber er særdeles begrænsede i dette område, derfor vil det være oplagt at en ny legeplads i skolegården supplerer med den disse legetilbud. Planen for Mini-rull anlægget inkluderer også, et forløb der binder skolegård og omgivelser sammen i et fælles formsprog, med oplagte ruter ind og ud af skolegården. Legepladspuljen Mini-RULL Legepladspuljen Mini-RULL
Beskrivelse af nyt legeplads koncept for skolegården Skolegården tænkes indrettet med et landskab bestående af et bakkelandskab i gummiasfalt, en række hævede sandbede og et stisystem. Bakkelandskabet kommer til at består af en række buler og bakker i asfalten der dækkes med sikkerhedsgummi og greb. Bakkerne er umiddelbart til at klatre på, men fungerer også som læ for vestenvinden. Neden for bakkerne lægges et tykkere lag faldgummi hvor der er plads til flere legeredskaber. Stiforløb i skolegården tænkes malet med forskellige farvede stier og baner, der inviterer til boldlege og mooncarræs. Ved at tegne skolegården op, gives der et underlag, hvor man uden præcis tanke, bliver ledt ind i en leg, blot ved fx at følge linjerne. Konceptet er tænkt meget fleksibelt, sådan at det bliver en robust ramme for leg i mange år frem. Det skal være mulighed for indenfor rammen blot at udskifte enkelte redskaber eller opmale nye baner. På den måde bliver det i fremtiden muligt at vedligeholde legepladsen indenfor SFO ens eget budget.
Hævede bede med stispor imellem. De større bede indeholder faldsand og legeredskaber, mens de mindre indeholder lægivende planter. Bedene tænkes kantet med en 30 cm bred betonkant, der kan stå ovenpå den eksisterende asfalt. Denne kant kan bruges som sidde- og gåkant. Rummene i mellem bedene bliver til et varieret gadeforløb, og der vil dannes små pladser, under de eksisterende træers kroner. På denne måde skabes mere flexible rumligheder, hvor børnene får mulighed for at opsøge nuancerede rumligheder og for at lege alene og i grupper. Imellem bedene vil asfalten hæve sig op som vej bump. Sådan at der vil være stigninger der vil inspirere til at køre mooncar, eller bare løbe, op og ned ad. I bedene stilles både det eksisterende legeudstyr, der stadig lever op til sikkerheden og der suppleres op med nye tiltag der stimulerer balancen og motorikken. I de nye tiltag favoriseres redskaber der lægger op til leg med mange børn, specielt dem hvor man kan komme til løbende, for at give børnene flere muligheder for at lege på tværs af klasser og andre faste grupper. Nye gummibakker Stiforløb Faldsandsbede
Mål Målet er en skolegård hvor børnene har mulighed for at lege både formelle og uformelle lege sammen og på tværs af årgange og kulturel baggrund. Målet er også at det bliver en inkluderende skole, hvor man igennem forskellige rumligheder og motoriske redskaber understøtter en leg der fremmer et stærkt fællesskab imellem børnene. Blandt andet ved at give den fleksible og mangfoldige rammer de kan opholde sig i og lege på, designet ud fra det bedste af de eksisterende erfaringer og den nyeste viden. Koncept Illustration
Bilag 1: Budget Fra legeplads puljen 600.000 kr Egenfinanciering 25%: SFO budget 2011 100.000 kr (+SFO budget 2012 100.000 kr til ekstra legeredskaber) MiniRull - midler konverteres til del af dette projekt I alt 100.000 kr 800.000 kr Beregnet på: Ny gummibakke med faldunderlag fra 2 cm - 9 cm gummi og kanter, opbygning mv Klatrenet, fx corocord Nye sanbede med betonkanter Nye lege redskaber: motorik stave, hængekøjer, gynger etc Honorar rådgiver 10 % 450.000 kr 120.000 kr 100.000 kr 50.000 kr 80.000 kr Koncept udført af: grassat Landskab + Planlægning Helgesvej 11 DK-8230 Åbyhøj Telefon: 2728 1718 info@grassat.dk www.grassat.dk
Rund basket Gummibakke Læringsstien Nyt bed med træereks træer Motorikstænger Siddetrin Farvede asfalt bakker Klatrenet Nyt bed med træer Gynger Sandbede med betonkant Nyt bed med træer Legehuse flyttes gummiunderlag DER SKABES LÆ FRA VEST Mini RuLL Bakke og tarzan landskab