Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der har begrænset forsknings- og udviklingskapacitet en gruppe, der ofte omtales som SMV er (små og mellemstore virksomheder) eller MME er (mindre og mellemstore virksomheder) har KU formuleret en plan for øget videnssamarbejde via et tættere samarbejde med de Godkendte Teknologisk Service-institutter (GTS-institutter). Videnssamarbejde for vækst Virksomheder får en gennemsnitlig værditilvækst på ca. 6,6 mio. kr., når de samarbejder med et universitet og værditilvæksten øges med yderligere 20 %, hvis virksomheden samarbejder med både et GTS-institut og et universitet1. KU ønsker at bidrage til den vækstgevinst, der potentielt ligger i at opnå et effektivt og systematisk videnssamarbejde med de mindre virksomheder med begrænset F&U-kapacitet, via et styrket samarbejde med de ni GTS-institutter. GTS-institutterne har som et af sine hovedformål at sikre, at viden fra videninstitutioner omsættes til teknologiske servicetilbud til gavn for de danske virksomheder, og baserer sig på allerede opbyggede erfaringer og metoder til videnoverførsel. Øget samarbejde bør aktivt understøtte og inspirere forskningen og undervisningen, og samarbejde bør etableres, hvor både virksomhed og universitet har gavn af det. Et fokus på videnoverførsel til virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via styrket samarbejde med GTSinstitutterne vil for universitetet bl.a. betyde nye muligheder for kommercialisering af forskningsresultater og indtægtsdækket virksomhed og vil give mulighed for at igangsætte innovations- og udviklingsprojekter, der ellers kan være svære at identificere. Ligeledes vil det give muligheder for styrkede personlige relationer, som er vigtige i etableringen af nye forskningssamarbejdsprojekter. Yderligere er det forventningen, at et øget samarbejde vil give KU bedre muligheder for at søge eksterne forskningsmidler. En række bevillingsgivere, herunder Det Strategiske Forskningsråd og EU s rammeprogrammer, har et stærkt fokus på vidensamarbejde mellem universiteter og SMV/MME er. Med en plan, der kan styrke samarbejde med denne gruppe, står KU stærkere i konkurrencen om de eksterne forskningsmidler. Som gode eksempler på fordelene ved systematisk KU/GTS samarbejde kan nævnes Bioneer:FARMA og Laboratoriet for Planteinnovation. I begge tilfælde er der fysisk samlokalisering mellem universitetsforskere og forskere fra GTS-instituttet, hvilket udgør en stor del af succesen2. 1 DAMVAD særkørsel på data fra Erhvervslivets forsknings- og udviklingsstatistik 1999-2007. 2 Se bilag 1 for casebeskrivelser. 1
Seks fokusområder KU har identificeret seks områder, der vil være i fokus for at indfri KU s ambition om et øget og mere effektivt samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet: 1. Dialog og synliggørelse af samarbejdspotentiale 2. Matchmaking via bedre brug af Innovationsagenterne 3. Praktik- og specialesamarbejde 4. Innovationskonsortier og videnkuponer 5. Infrastruktur med forskningsmæssig- og kommerciel anvendelse 6. Efter- og videreuddannelse 1. Dialog og synliggørelse af samarbejdspotentiale Universitetet skal arbejde for at identificere og synliggøre forskningstemaer og projekter med potentiale til at blive bragt i spil over for udvalgte virksomheder eller sektorer i samarbejde med GTS. I denne sammenhæng er det også vigtigt at kigge på, hvordan fysisk samlokalisering mellem KU og GTS på udvalgte forskningsområder kan give nogle bedre præmisser for samarbejde. Endvidere bør det være mere attraktivt for forskningsmiljøerne på KU at samarbejde med GTS-institutter og innovationsnetværk, og KU vil synliggøre perspektiverne i samarbejde. Det er vigtigt med klar identifikation og kommunikation af rolle- og arbejdsfordelingen mellem universitet og GTS, så der sikres synergi, og at alle parter i et samarbejde er bevidste om, hvad de kan bidrage med. Der skal endvidere sikres en løbende dialog mellem KU og GTS for at understøtte udvikling af nye samarbejdsområder. Det er vigtigt, at GTS-institutterne kan identificere, hvor de kan henvende sig for at drøfte konkrete samarbejder. - identificere områder, hvor fysisk samlokalisering potentielt kan understøtte en højere grad af samarbejde. - etablere et netværk af kontaktpunkter fra KU s institutter, der kan fungere som fintmasket matchmakingsystem. - facilitere årlige møder mellem KU og GTS samt at relevante fagområder ved KU mødes med repræsentanter for de enkelte GTS-institutter årligt eller efter behov. - synliggøre synergierne ved at samarbejde med både KU og GTS, bl.a. via kommunikation af cases. 2
2. Matchmaking via bedre brug af Innovationsagenterne I forhold til at få skabt interesse for samarbejde med KU, er der potentiale for at klæde GTS-nettets innovationsagenter bedre på til at kunne henvise til universiteterne. Innovationsagenterne har gode forudsætninger for at fungere som formidlere og brobyggere mellem KU og virksomheder med begrænset F&U kapacitet. KU vil indtage en proaktiv rolle for at synliggøre universitetets kompetencer over for innovationsagenterne så det sikres, at virksomhederne i de situationer, hvor det er relevant - henvises til relevant vidensinstitution, når de er i et forløb med en innovationsagent. Der er også gode perspektiver i at bruge innovationsagenter som formidlere i forhold til de studerendes kontakt med virksomheder, som via innovationsagentordningen kan blive gjort opmærksom på nogle af de fordele, der kan være i at indgå aftale om praktikophold eller projektsamarbejde med en KU-studerende. - facilitere informationsmøder med innovationsagenterne, hvor relevante forskningsområder og samarbejdsformer præsenteres og diskuteres. 3. Praktik- og specialesamarbejde GTS-institutterne er dagligt i kontakt med en række mindre virksomheder, der sjældent har overvejet, at der kan være store fordele at hente ved at indlede samarbejde med en studerende fra KU. Via et nyt samarbejde støttet af Region Hovedstaden vil KU invitere GTS ind som en af flere nøgler til at løfte ambitionen om mere kontakt mellem studerende og de mindre virksomheder. Der er potentiale for, at GTS-institutterne kan spille en faciliterende rolle i forhold til at matche KU s studerende med virksomheder i praktiksamarbejde eller projekt- og specialesamarbejde. Københavns Universitet kan sammen med GTS-institutterne arbejde for, at de mindre virksomheder i højere grad gør brug af de muligheder, der er på området og kender til KU s jobbank, der også indeholder projekt- og praktiksamarbejdsmuligheder. - udvikle praktik- og projekttdelen af jobbank.ku.dk. - arbejde med at etablere en casebank til brug for VIP er der måtte ønske at bruge cases fra de mindre virksomheder i undervisningen og/eller henvise deres studerende til mulige samarbejder med virksomheder, f.eks. for at skrive opgaver. - identificere brancher/klynger sammen med GTS hvor virksomhedskontakt har særlig relevans for KU s studerende og i samarbejde med GTS udvikle dialog- og branchemøder, med deltagelse af virksomheder og fakulteternes karrierevejledninger, forskere og studerende. 3
4. Innovationskonsortier og videnkuponer Innovationskonsortieordningen udgør et meget effektivt virkemiddel til at fremme samarbejde mellem videninstitutioner og erhvervsliv, med særlig vægt på at videreudvikle og omsætte forskningsresultater til konkrete teknologiplatforme og teknologiske serviceydelser til gavn for dansk erhvervsliv. Et øget fokus på brug af Erhvervs PhD-ordningen og samfinansierede ph.d.-stipendier kan være et skridt på vejen til større videndeling og vækst. Ph.d.-studerende kan tænkes ind som en vigtig relationsskabende samarbejdsform i konsortier med deltagelse af GTS-institutter og virksomheder. Videnkupon-ordningen, der giver virksomhederne mulighed for med rabat at købe viden eller indgå forskningssamarbejde med en videninstitution, har i praksis vist sig at fungere mindre godt som incitament til at etablere samarbejde med et universitet. Ordningen er bygget op omkring basis og udvidet videnkupon. Der er få udvidede videnkuponer, som et større forskningssamarbejde med et universitet typisk kræver for en mindre virksomhed, da ordningen ellers giver for meget administration i forhold til udbytte. Der er mulighed for at gå i dialog med Styrelsen for Forskning & Innovation for at få styrket ordninger som denne. Det er vigtigt, at der sker en udvikling i støtteordningerne under hensyntagen til de reelle barrierer for samarbejde, som KU og GTS sammen kan være med til at identificere. - udbrede kendskabet til etablerede innovationskonsortier med deltagelse af KU med henblik på at skabe interesse for disse i fagmiljøerne. - skabe opmærksomhed og interesse i innovationskonsortier og universitetsmiljøer om perspektiverne i Erhvervs PhD-ordningen og samfinansierede ph.d. er i samarbejde med GTS. - styrke dialogen med Styrelsen for Forskning & Innovation, herunder særligt Kontoret for Innovationspolitik, for at bidrage til, at støttemulighederne udvikles og tilpasses hensigtsmæssigt. 5. Infrastruktur med forskningsmæssig- og kommerciel anvendelse Fælles adgang til forskningsinfrastruktur er en central fordel ved universitets/gts samarbejde, idet det kan sikre en mere effektiv udnyttelse af apparatur. Universitetet ejer unikt og kostbart apparatur, som i nogle tilfælde henstår ubrugt i kortere eller længere perioder, og GTS har også rådighed over infrastruktur, som KU forskerne potentielt kan gøre brug af. I relation til universiteternes kommercialiseringsarbejde kunne der potentielt også etableres mere samarbejde i forhold til testfaciliteter. - identificere infrastruktur på KU, der kan markedsføres med henblik på både forskningsmæssig og kommerciel anvendelse. - gå i dialog med GTS-institutterne om samarbejde om infrastruktur med henblik på optimal udnyttelse af organisationernes faciliteter. - arbejde for, at der skabes gode og tydelige kommunikationskanaler, som gør det nemt at få overblik over muligheder og vilkår for brug af forskningsinfrastruktur ved KU. 4
6. Efter- og videreuddannelse Et vigtigt element i forhold til efter- og videreuddannelse er at få udbredt kendskabet til KU s efter- og videreuddannelsesaktiviteter til en kreds af virksomheder, der ikke normalt orienterer sig i universiteternes tilbud. KU vil over den kommende periode sætte større fokus på efter- og videreuddannelsestilbud over for en bred gruppe af virksomheder. Det kunne med fordel indgå som en del af de ydelser, GTS-institutterne tilbyder virksomhederne, at formidle kontakt til KU s tilbud om kortere eller længerevarende kompetenceløft til de miljøer, hvor efteruddannelse med universitært afsæt er relevant (typisk minimum bachelorniveau eller tilsvarende forudsætninger). Der kan endvidere etableres samarbejde med virksomheder om skræddersyede aktiviteter via GTS-institutterne (f.eks. konsortiemodeller). Endelig kan KU og GTS-institutterne principielt også i et mere formaliseret fællesskab ( strategisk alliance ) gå fælles om udvalgte tilbud, hvor de to institutioners kompetencer komplementerer hinanden. - drøfte med GTS-institutterne og evt. lokale og regionale væksthuse hvordan vi bedst formidler KU s efter- og videreuddannelsestilbud til de omtalte målgrupper. - drøfte med GTS-institutterne hvorvidt mindre virksomhedskonsortier kan etableres med henblik på design og afholdelse af særligt relevante skræddersyede forløb indenfor eller på tværs af brancher. - drøfte med GTS-institutterne, hvordan KU og GTS i fællesskab kan etablere tilbud af relevans for de mindre virksomheder. 5
Bilag 1 Gode eksempler på samarbejde mellem KU og GTS-intitutter Som gode eksempler på fordelene ved systematisk KU /GTS samarbejde kan nævnes Bioneer:FARMA og Laboratoriet for Planteinnovation. I begge tilfælde er der fysisk samlokalisering mellem universitetsforskere og forskere fra GTS-instituttet, hvilket udgør en stor del af succesen. Bioneer:FARMA KU har siden 2007 samarbejdet med GTS-instituttet Bioneer via centret Bioneer: FARMA. Bioneer:FARMA er geografisk placeret på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her arbejder Bioneers ansatte i tæt relation til forskere ved KU og med nem adgang til universitetets forskningsinfrastruktur. Bioneer:FARMA er dannet med det formål at kommercialisere de kompetencer inden for lægemiddeludvikling, som er til stede på FARMA, og tilbyde dem til små og mellemstore danske virksomheder. Det langsigtede formål er at assistere virksomheder bredt med lægemiddeludvikling. Med samarbejdet er den kommercielle omsætning for det farmaceutiske område steget og universitetet har skabt en øget virksomhedskontakt. Se mere på: http://www.bioneer.dk/about_us/bioneer:farma/ Laboratoriet for Planteinnovation Plantelaboratoriet er blevet til på en bevilling fra RTI til GTS-instituttet AgroTech, der i samarbejde med KU etablerer plantelaboratoriet som en dynamisk og formaliseret platform for samarbejde. Det overordnede formål er at blive i stand til hurtigt og effektivt at spotte, hvordan den nyeste forskning skaber de bedste innovative produkter i dansk landbrug og gartneri. Rollefordelingen er, at KU leverer forskningsresultaterne, AgroTech leverer innovation og innovationsledelsen mens planteproducenterne leverer produkterne. Den klare rollefordeling og et samarbejde, der også er baseret på fysisk nærhed gør, at vejen fra forskning til produkt bliver kortere til fordel for innovation og økonomisk vækst. Se mere på: http://agrotech.dk/projekter/laboratoriet-for-planteinnovation 6